start på hovedindhold

Samarbejde med Aalborg Universitet

Randers Kommune har indgået et strategisk samarbejde med Aalborg Universitet, der skal styrke kommunens indsatser med forskning og ny viden. Aftalen betyder, at studerende og forskere fremover bliver en aktiv del af kommunens udviklingsarbejde – fra analyser og evaluering til konkrete løsninger.

Formålet er at udvikle konkrete samarbejder med Fremtidens Randers Kommune som case. Parterne vil:

  • Identificere og udvikle konkrete forskningsprojekter og cases i tæt samarbejde.
  • Udvikle og kvalificere praksis på baggrund af forskning til gavn for borgerne.
  • Bidrage med følgeforskning og analyser, der kvalificerer kommunens strategiske indsatser.
  • Udvikle praktikforløb, case-baserede workshops og samarbejde med kandidatuddannelserne.
  • Udvikle fælles projektansøgninger, der sigter mod ekstern finansiering hos fonde.

Mulige temaer af gensidig interesse:

  • Analyse af centrale samfundsudfordringer, herunder benchmarking og læring fra sammenlignelige kommuner — for eksempel flyttemønstre, boligsammensætning, pendling og fritidsmønstre.
  • Udvikling af beskæftigelsesindsatsen og sociale indsatser, herunder forskning i beskæftigelsesreformen og strategier for at reducere antallet af borgere på overførselsindkomst.
  • Udsatte børn og unge samt tilknyttede problemstillinger om sundhed og trivsel.
  • Samarbejde med erhvervsliv og civilsamfund, herunder inddragende processer for medejerskab og medansvar.

Samarbejdet styres af en fælles styregruppe med direktører fra Randers Kommune og ledelsen fra fakultetet. Styregruppen mødes som udgangspunkt to gange årligt og har til opgave at identificere problemstillinger og vidensbehov, bringe de rette aktører sammen og sætte konkrete samarbejder i gang.

Rammeaftalen løber fra 1. januar 2026 til udgangen af 2030 og kan forlænges.

Har du brug for mere viden om et af emnerne?

Kontakt