Strategisk plan for Fremtidens Randers Kommune

Vi har meget at være stolte af i vores kommune. Stærke fællesskaber, en fantastisk natur, et aktivt erhvervsliv, attraktive kulturtilbud og mennesker med vilje til at gøre en forskel.

Men vi har også nogle grundlæggende økonomiske og sociale udfordringer.

De seneste 15-20 år er udviklingen i Randers Kommune på en række parametre sakket bagud - både i forhold til landsplan og de kommuner, som vi gerne vil sammenligne os med.

Den økonomiske vækst i Danmark igennem de seneste år har yderligere blotlagt nogle grundlæggende, strukturelle udfordringer i kommunen.

Den udvikling skal vendes. Byrådet i Randers Kommune ønsker derfor, at kommunen som organisation, erhvervslivet og civilsamfundet i hele Randers Kommune samles om et fælles forandringsprojekt, der skal sikre, at langt flere borgere får gode livschancer, en uddannelse, fodfæste på arbejdsmarkedet samt muligheder for at bringe sine egne ressourcer i spil.

Det fælles forandringsprojekt skal løfte den socioøkonomiske profil i kommunen og bane vejen for 'Fremtidens Randers Kommune'.

Som en del af arbejdet er der lavet en Hvidbog, der både beskriver kommunens udfordringer og potentialer. Med afsæt i Hvidbogens gennemgang af eksisterende data og viden – kombineret med de mange inputs, der er modtaget fra borgere, virksomheder, samarbejdspartnere, medarbejdere og øvrige interessenter i kommunikations- og inddragelsesfasen - skal ambitionerne om forandring realiseres via følgende overordnede målsætninger:

• Flere børn og unge i udsatte positioner skal løftes
• Flere selvforsørgende borgere
• En mere erhvervsvenlig kommune og flere arbejdspladser
• Øget sundhed og trivsel
• Attraktiv bosætningskommune og boliger i bedre kvalitet.

For at vi kan lykkes, skal en række grundlæggende forudsætninger være til stede:

• Inddragelse af borgere og virksomheder
• Et aktivt civilsamfund
• En stærk intern organisering, som kan understøtte en koordineret, tværgående og helhedsorienteret indsats
• En proaktiv og strategisk indsats for at sikre mere ekstern finansiering.

Disse forudsætninger skal integreres som en fast og integreret del af det kommende arbejde med konkrete planer og indsatser, som skal gennemføres for at indfri ambitionen om 'Fremtidens Randers Kommune'.

De overordnede målsætninger og forudsætningerne uddybes på de følgende sider.

Alt for mange børn og unge i Randers Kommune er sårbare, og omkring 1.000 unge er uden job eller uddannelse og er i den forbindelse i kontakt med JobRanders eller Ungdommens Uddannelsesvejledning.

For den enkelte unge er dét at være uden for fællesskabet på arbejdspladser, på uddannelsesinstitutioner eller i fritidslivet bidragende til, at voksenlivet får en svær begyndelse.

I Randers Kommune skal alle unge i job eller uddannelse og føle, at de er en del af fællesskabet. Derfor er det vigtigt, at de unge oplever at modtage en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med en klar retning.

Som kommune skal vi derfor være koordinerede i forhold til de unge og arbejde efter samme mål. Indsatsen skal gå hånd-i-hånd med et mere langsigtet og forebyggende fokus på småbørn og skolebørn, så vi undgår, at en stor del af næste generation af unge oplever at stå uden for fællesskabet. Det kræver et stærkt tværfagligt samarbejde om familierne med fokus på det gode børneliv, tidlig sundhedsfremme og forebyggelse i sundhedsplejen. Dette skal samtidigt kombineres med forebyggende indsatser i tandplejen, stærke dagtilbud og en folkeskole, der evner at realisere potentialet i alle børn.

Mange unge kan opleve overgangen til et selvstændigt voksenliv som udfordrende, og hér er det vigtigt, at den kommunale organisering ikke bliver en barriere. Den unge skal opleve, at kommunen har én indgang, hvor den unge bliver grebet og hjulpet med udgangspunkt i den enkeltes livssituation.

De unge – også de unge, der lever i udsatte positioner – har ressourcer og potentialer, der skal bringes i spil, og det er afgørende, at de unge inddrages, så vi i fællesskab får skabt en vej frem for den enkelte. Samtidig skal der bygges stærkere broer mellem kommunen, erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne, ligesom samarbejdet med civilsamfundet er et centralt element i at styrke de unges vej ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.

I prioriteringen af indsatser lægges der særlig vægt på de geografiske områder inden for kommunen, hvor vi oplever, at flest børn og unge er udfordrede.

Fokusområder

Ambitionen om, at flere børn og unge i udsatte positioner skal løftes, skal realiseres gennem:

• En selvstændig handleplan for uddannelsesområdet, der skal udpege risici og potentialer og sikre en fælles forståelse for, hvad området arbejder hen imod.
• En styrket ungeindsats, herunder et stærkt samarbejde om fritidsjobs og mulighederne for at anvende juniormesterlære.
• Ungeløftet der skal styrke samskabelsen omkring de unge på tværs af forvaltningsområder.
• Helhedsorienterede familieindsatser på tværs af beskæftigelse, social, dagtilbud, skole, sundhed mv.

Mål

• Andelen af børn, der lever i udsathed, skal nedbringes markant.
• Folkeskolen skal øge sin løfteevne betydeligt.
• Andelen af børn og unge med fritidsjob skal øges.
• Andelen af unge uden job og uddannelse skal nedbringes væsentligt.

Det er Randers Kommunes ambition, at flere borgere skal have mulighed for at få et godt liv. Der er derfor behov for et endnu større fokus på borgere i den erhvervsaktive alder, som på grund af sociale, sundhedsmæssige eller (manglende) faglige kompetencer er i risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet.

Det er afgørende, at vi får skabt flere arbejdspladser og jobåbninger, som matcher de lediges kompetencer, og at vi skaber gode muligheder for at opkvalificere de ledige, så de matcher virksomhedernes behov. Dette kræver en mere virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats med endnu større fokus på ordinære timer på både offentlige og private arbejdspladser.

Civilsamfundet skal herunder spille en større rolle og bidrage til at støtte og motivere ledige til beskæftigelse eller uddannelse - og dét at blive en del af et fællesskab, som ofte er en afgørende trædesten på borgerens vej ud af udsathed. Det er derfor meget vigtigt, at der etableres et endnu tættere samarbejde mellem kommunen og civilsamfundet/frivillige organisationer på dette område.

For at skabe positive forandringer skal vi samtidigt som kommune sikre én samlet tilgang på tværs af de kommunale velfærdsområder. Vi forpligter os i den forbindelse til altid at se på, hvad der er bedst ud fra en helhedsbetragtning - både fagligt og økonomisk.

For at skabe forandring skal der investeres i løsninger, som virker – både løsninger, hvor målet er hurtige resultater, men også løsninger, hvor resultaterne og effekterne først viser sig over tid. Med henblik herpå skal der udvikles en selvstændig investeringsstrategi, der skal bidrage til at finde de nødvendige midler til at realisere ambitionen om flere selvforsørgende borgere. Samtidigt skal der være tilsvarende fokus på at udvise rettidig omhu og nedlukke indsatser, hvor den ønskede effekt udebliver.

Fokusområder

Ambitionen om flere selvforsørgende borgere skal realiseres gennem:

• En mere virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats, herunder en styrket CSR-strategi for offentlige og private arbejdspladser.
• En målrettet investeringsstrategi i initiativer, der har effekt på både kort og længere sigt.

Mål

• Andelen af borgere på overførelsesindkomst skal nedbringes væsentligt – jævnfør ovenfor med et særligt fokus på unge der ikke er i beskæftigelse eller uddannelse.
• Antallet af praktikpladser, småjobs og andre CSR-jobs både i private og offentlige virksomheder skal øges.

For at realisere 'Fremtidens Randers Kommune' er det afgørende, at flere borgere i Randers Kommune kommer i beskæftigelse, og det forudsætter flere arbejdspladser – både offentlige og private arbejdspladser.

I forhold til de private arbejdspladser, skal Randers Kommune bidrage til denne udvikling ved at skabe mere erhvervsvenlige lokale rammevilkår, være på forkant og levere en mere opsøgende virksomhedsservice, der tager udgangspunkt i virksomhedernes behov.

Det vil vi realisere ved at gentænke den nuværende organisering af opgaveløsningen og skabe én indgang for virksomhederne i form af en stærk, samlet og serviceorienteret erhvervsafdeling, hvor virksomhederne modtager en hurtig, sammenhængende og koordineret indsats med afsæt i deres individuelle behov og potentialer. Afdelingen skal ligeledes arbejde målrettet på at opsøge og tiltrække og nye virksomheder i Randers Kommune – både med fokus på virksomheder, som overvejer at etablere sig i kommunen, men også på virksomheder, som endnu ikke har tænkt på Randers Kommune som mulig lokation.

Det er afgørende for 'Fremtidens Randers Kommune', at det lykkes både at tiltrække nye virksomheder til kommunen, og at eksisterende virksomheder lykkes med at skabe vækst. Samarbejdet med erhvervslivet skal i den forbindelse ske med udgangspunkt i tydelige strategiske pejlemærker, der skal udarbejdes sammen med det lokale erhvervsliv.

Randers Kommunes ambition om at øge kommunens beskæftigelsesfrekvens kræver flere arbejdspladser, som matcher de arbejdssøgendes kompetencer. De uforløste potentialer skal forfølges – herunder potentialet for at øge turismen og skabe flere arbejdspladser i tilknytning hertil.

Tilsvarende skal der arbejdes målrettet for at tiltrække flere offentlige arbejdspladser til kommunen – herunder med særlig vægt på offentlige institutioner/enheder, der kan skabe positive synergier og øgede muligheder for private virksomheder.

Fokusområder

Ambitionen om en mere erhvervsvenlig kommune og flere arbejdspladser skal realiseres gennem:

• Én indgang for virksomhederne i en samlet erhvervsafdeling
• Strategiske pejlemærker for erhvervssamarbejdet og en plan for udmøntning af disse
• Uddelegering af kompetence til forvaltningen på relevante områder mhp. at øge tempoet i kommunens erhvervsservice
• En selvstændig strategi og handleplan for øget turisme, herunder med fokus på at udvikle nye turistattraktioner og udnytte mulighederne i regi af Grøn Trepart
• En strategisk tilgang og interessevaretagelse i forhold til mulighederne for at tiltrække flere offentlige arbejdspladser til kommunen – herunder arbejdet med 'Forsvaret tilbage til Randers'.

Mål

• Antallet af arbejdspladser skal stige.
• Antallet af virksomheder i Randers Kommune skal stige.
• Antallet af større virksomheder skal øges (virksomheder med mere end 250 medarbejdere).
• Randers Kommune skal opfattes og være kendt som en erhvervsvenlig kommune.
• Kommunens samlede beskæftigelsesfrekvens skal øges.

Hvis Randers Kommune skal sikre, at langt flere borgere får gode livschancer, en uddannelse, fodfæste på arbejdsmarkedet samt muligheder for at bringe sine egne ressourcer i spil, er det afgørende, at kommunens borgere får en markant bedre sundhed.

En lav sundhedstilstand og dårlige fritids- og sundhedsvaner kan være en væsentlig årsag til, at en borger står uden for arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet – ligesom det at komme i job eller uddannelse for en borger også omvendt kan være en løftestang til at højne borgernes fysiske og mentale trivsel.

Sundhed er ikke kun en privat sag – det er et fælles ansvar.

Forebyggelse og en tidlig indsats fra kommunens side er afgørende for at sikre øget sundhed og trivsel i befolkningen og skal derfor indtænkes på tværs af kommunens forskellige indsatser over for borgerne. Ikke mindst gennem sundhedsplejen, tandplejen, daginstitutionerne og skolerne har kommunen mulighed for at få en positiv indflydelse på sundheden og trivslen hos fremtidens generationer. Samtidigt kan sociale fællesskaber – herunder foreningslivet – spille en væsentlig rolle i forebyggelsesindsatsen på tværs af aldersgrupper, herunder til bekæmpelse af ensomhed og styrkelse af rammerne for en sund og aktiv hverdag for borgerne.

Som kommune understøtter vi en sund livsstil og bedre sundhed for alle på tværs af aldersgrupper – med et særligt fokus på sundhedstilstanden hos børn samt borgere på overførselsindkomst.

Det gør vi ved at prioritere og investere i forebyggende tiltag på tværs af kommunens forskellige indsatser over for borgerne og ved at tænke sundhed ind som et fast element i dialogen med borgerne.

Vi ved i den forbindelse, at vi kan forbedre folkesundheden gennem strukturelle tiltag, og vi vil arbejde for rammer, der gør, at flere kommer gennem dagligdagen uden brug af nikotinholdige produkter, alkohol, euforiserende stoffer og andet, der udfordrer en sund livsstil.

Fokusområder

Målsætningen om øget sundhed og trivsel blandt kommunens borgere skal realiseres gennem:

• En særskilt strategi for bedre sundhed med tilhørende handleplan der prioriterer opsporende, forebyggende og tidlige sundhedsindsatser
• Aktiv anvendelse af viden og data på sundhedsområdet til udvikling og prioritering af indsatser.

Mål

• Randers Kommunes data i befolkningsundersøgelsen "Hvordan har du det" skal forbedres.
• Randers Kommunes sundhedsdata i "børneprofil" og "ungeprofil" skal forbedres.
• Den gennemsnitlige levetid blandt kommunens borgere skal forøges.

Andelen af boliger i dårlig kvalitet udgør en for høj andel af Randers Kommunes samlede boligmasse særligt blandt de ældre private udlejningsboliger. En mere balanceret boligsammensætning med flere bedre boliger er en forudsætning for at kunne tiltrække flere ressourcestærke tilflyttere til kommunen. Samtidigt kan boliger i bedre kvalitet ligeledes understøtte borgernes generelle sundhed, trivsel og livskvalitet.

Det er derfor nødvendigt at højne kvaliteten af kommunens samlede boligmasse – herunder at kunne tilbyde blandede boligområder med fleksible boligtyper i varierende størrelser, som kan imødekomme beboernes skiftende behov gennem livets faser. Samtidigt skal der sikres tilgængelige og attraktive servicetilbud (daginstitutioner, skoler mv.) på tværs af hele kommunen – med et særligt blik for kapacitet i tilknytning til de områder af kommunen, hvor der planlægges på en højere tilflytning samt stærk synergi og sammenhængskraft mellem Randers by, kommunens øvrige centerbyer og landsbyerne.

Civilsamfundet har i den samlede bosætningsindsats en væsentlig rolle, når der skal et endnu stærkere fælles fokus på at fastholde, udvikle og styrke fællesskaberne på tværs af kommunens mange lokalsamfund. Dette hænger samtidigt sammen med behovet for at styrke fortællingen om Randers – og de mange lokalsamfund – som en attraktiv bosætningskommune over for omverdenen og potentielle nytilflyttere.

Randers midtby er et særligt indsatsområde – en kommunes bymidte er en indikator på, hvordan kommunen har det, og hvordan omverdenen og potentielle nytilflyttere ser på kommunen.

Tidligere undersøgelser har vist, at Randers C hører til blandt de fattigste postnumre i landet, hvilket tydeliggør, at beboersammensætningen i Randers midtby i dag adskiller sig markant fra andre større byers midtby. Samtidigt er Randers midtby i særlig høj grad truet af klimaforandringerne og risiko for oversvømmelser.

Der skal derfor arbejdes målrettet med at sikre en levende og attraktiv bymidte, samtidigt med at midtbyen skal rustes til at imødegå risikoen for ødelæggende oversvømmelser. Klimabåndet og byudviklingsprojektet Flodbyen Randers har her en afgørende rolle – bl.a. i forhold til at skabe et øget udbud af lejeboliger i høj standard. En udvikling, som kan løfte den samlede boligmasse fra toppen og samtidigt bidrage til mere liv i midtbyen.

Fokusområder

Målet om en attraktiv bosætningskommune og boliger i bedre kvalitet skal realiseres gennem:

• Indsatser for bedre og sundere boliger – i by og på land – herunder en målrettet indsats for at nedbringe antallet af tomme boliger
• Områdefornyelse som et aktivt redskab til forandring og fornyelse af nedslidte og problemramte områder
• En fortsat indsats med boligsociale helhedsplaner – med afsæt i de hidtidige erfaringer
• En tydelig og sammenhængende kommunikations- og brandingindsats – med fokus på Randers Kommune som en attraktiv bosætningskommune
• Klimabåndet og Flodbyen Randers
• En attraktiv og levende bymidte i Randers by – herunder en samlet, strategisk midtbyplan.

Mål

• Andelen af tomme boliger i Randers midtby og i kommunen som helhed skal nedbringes.
• Andelen af tomme erhvervslejemål i Randers midtby skal nedbringes.
• Randers Kommune skal være en attraktiv bosætnings- og vækstkommune med nettotilflytning af borgere fra andre kommuner.

Følgende forudsætninger vil vi integrere som en fast og naturlig del af arbejdet med de konkrete indsatser, som skal gennemføres for at indfri målsætningerne:

Inddragelse af borgere og virksomheder i udviklingen og udmøntningen af konkrete indsatser

Lanceringen af Hvidbogen om 'Fremtidens Randers Kommune' var startskuddet til en samtale med borgere, foreninger og virksomheder om ambitioner, ønsker og drømme for 'Fremtidens Randers Kommune'. Processen har tydeligt understreget det store drive og engagement og den stolthed og handlekraft, som er til stede i Randers Kommune. Resultatet af processen har været en lang række inputs og forslag til konkrete tiltag til realisering af 'Fremtidens Randers Kommune'.

Løbende kommunikation og fortsat inddragelse af borgerne, foreninger og erhvervslivet skal derfor fortsætte og være en integreret del af det videre arbejde med 'Fremtidens Randers Kommune'.

Et aktivt civilsamfund

Civilsamfundet har – sammen med kommunen og erhvervslivet – en central rolle i arbejdet med 'Fremtidens Randers Kommune' og realiseringen af de overordnede målsætninger. Det kræver dog, at endnu flere skal være frivillige, tage et medansvar og bidrage med det, de kan til fællesskabet og deres lokalsamfund – og opleve glæden ved at kunne gøre en forskel.

Samtidigt skal det sikres, at de frivillige og foreningerne får den nødvendige støtte – kommunen skal facilitere og understøtte de mange frivillige ildsjæle og skal bane vejen for, at det er så nemt, fleksibelt og nærværende som muligt at være frivillig, både som forening og som borger.

En stærk intern organisering, som kan understøtte en koordineret, tværgående og helhedsorienteret indsats med borgeren/virksomheden i centrum

Hvidbogen har tydeliggjort nødvendigheden af, at vi som kommune er nødt til at præstere på et ekstraordinært niveau, hvis det skal lykkes at skabe det 'Fremtidens Randers Kommune', vi ønsker. Det kræver, at den nuværende kommunale organisering af opgaveløsning gentænkes.

Det er i den forbindelse afgørende, at organiseringen afspejler og understøtter et effektivt tværgående og tværfagligt samarbejde med fokus på tidlige og helhedsorienterede indsatser, som skal forebygge, at udfordringer vokser sig større - ikke mindst på de store velfærdsområder. Samtidigt skal organiseringen understøtte, at kommunen kan udnytte de muligheder for nytænkning og prioritering som reformerne på landsplan giver.

Herudover skal borgere og virksomheder opleve at have én indgang til kommunen og at modtage et sammenhængende forløb og koordinerede, rettidige indsatser baseret på deres individuelle behov og potentialer, når de er i kontakt med kommunen.

I den sammenhæng skal det sikres, at kommunens ledere har kompetencerne til at tage et større og mere tværgående ansvar, og at dette skal være en hel naturlig del af den løbende opgavevaretagelse.

Det er samtidigt afgørende, at borgerne, virksomhederne, samarbejdspartnere m.fl. oplever en kommune, hvor det er let at navigere i samspillet med kommunen, og at man bliver mødt af servicekultur, der er løsningsorienteret og præget af hjælpsomhed. Det prioriteres i den forbindelse, at kommunen har en klar og enkel kanalstrategi, der styrker den samlede borger- og virksomhedsbetjening.

En proaktiv og strategisk indsats for at sikre mere ekstern finansiering

Randers Kommunes økonomi er i udgangspunktet under pres, som følge af kommunens meget høje udgifter til indkomstoverførsler. Pengene er derfor små, når det kommer til mulighederne for at sætte nye ting i gang. Som en integreret deI af arbejdet med 'Fremtidens Randers Kommune' skal forfølgelsen af mulighederne for at indhente ekstern finansiering hos fonde og eventuelt andre relevante finansieringskilder derfor have meget høj prioritet.

I den løbende indsats med at igangsætte og gennemføre konkrete initiativer skal der konkret være fokus på mulighederne for at udvikle projektansøgninger til relevante fonde.

Samtidigt sigtes efter at kunne etablere et mere strategisk og længerevarende samarbejde med en eller flere større fonde, som kan bidrage med generel sparring og inspiration til arbejdet med 'Fremtidens Randers Kommune' - som også forudsættes at kunne overføres og anvendes i forhold til arbejdet med konkrete fondsansøgninger mv.

Dialogen med fonde skal ses i sammenhæng med den samarbejdsaftale, som Randers Kommune har lavet med Aalborg Universitet. Samarbejdsaftalen indebærer et partnerskab der har til formål at sikre forskningsbaserede erfaringer og viden på tværs af velfærdsområderne med 'Fremtidens Randers Kommune' som case. Samtidigt er der i samarbejdet fokus på i fællesskab at udvikle mulige projektansøgninger til fonde.

Vi er ambitiøse på Randers Kommunes vegne, men samtidig er vi realistiske. Vi ved derfor, at det er nødvendigt at prioritere indsatserne - vi kan ikke alt på én gang. Med den strategiske plan for 'Fremtidens Randers Kommune' ønsker vi at sætte gang i en udvikling, hvor vi investerer i fremtiden, og hvor udviklingen bliver positivt selvforstærkende. Det betyder også, at hvis vi lykkes med at vende udviklingen på nogle områder, vil det få afsmittende effekt på andre områder.

Den strategiske plan for ’Fremtidens Randers Kommune’ har som udgangspunkt et 10-15-årigt sigte.

Vores første og vigtigste prioritet bliver at få nedbragt antallet af børn og unge, der lever i udsathed samt få skabt flere arbejdspladser og dermed øge beskæftigelsen i kommunen.

Det indebærer en prioritering af de overordnede målsætninger 'Flere børn og unge i udsatte positioner skal løftes' samt 'En mere erhvervsvenlig kommune og flere arbejdspladser'.

De fem overordnede målsætninger for Fremtidens Randers Kommune ledsages hver især af en konkret udmøntningsplan, der indeholder initiativerne oplistet i de enkelte afsnit ovenfor (under fokusområder).

Herudover skal de mange inputs, der er modtaget fra borgere, erhvervslivet, civilsamfundet og øvrige interessenter også spille en central rolle i udarbejdelse af udmøntningsplanerne.

De færdige udmøntningsplaner skal forstås som dynamiske planer, der løbende tilpasses indholdsmæssigt i takt med, at der fx opnås viden om effekten af indsatser eller opstår nye finansieringsmuligheder.

De overordnede målsætninger er gensidigt forbundne. Det er derfor vigtigt at sikre en tæt og løbende koordinering på tværs af udmøntningsplanerne og de konkrete indsatser, som igangsættes.