Om Fremtidens Randers

Den økonomiske vækst i Danmark igennem de seneste år har blotlagt nogle grundlæggende, strukturelle udfordringer i Randers Kommune. På trods af de gunstige konjunkturer er alt for mange af kommunens borgere på overførselsindkomst - og vi ligger som nr. 97 ud af 98, når ministeriet opgør den forventede andel af borgere på overførselsindkomst i landets kommuner.

Årsagerne ligger bagud i tid, og der kræves store greb og et langt sejt træk for at vende udviklingen. I Vision 2030 har byrådet slået tonen an med ambitionen om "en beskæftigelse klart over landsgennemsnittet", "stor social mobilitet", "forbedret sundhedstilstand" og ønsket om, at "markant flere får en ungdomsuddannelse".

Med afsæt i visionen har byrådet ønsket, at kommunen som organisation, erhvervsliv og civilsamfund i hele Randers Kommune samles om et forandringsprojekt, der skal sikre, at langt flere borgere får gode livschancer, en uddannelse, fodfæste på arbejdsmarkedet samt muligheder for at bringe deres egne ressourcer i spil. Et projekt som skal løfte den socioøkonomiske profil i kommunen og bane vejen for 'Fremtidens Randers'.

Kommunens udfordringer vedrører ikke kun Randers by men hele kommunen. Fremtidens Randers handler derfor om alle byerne og lokalsamfundene på tværs af hele kommunen.

Med Fremtidens Randers skal der udvikles en ny dimension i arbejdet med udviklingen af kommunen. Forventningen er, at der er brug for et langt mere strategisk og systematisk tværgående arbejde med at skabe rammer, der løfter og udvikler borgernes sundhed, kompetencer og kvalifikationer, øger deres livschancer og i højere grad gør dem i stand til at leve et aktivt liv og være selvforsørgende.

Arbejdet med Fremtidens Randers skal på den længere bane grundlæggende ændre kommunens socioøkonomiske profil. Samtidig skal arbejdet også sikre, at der allerede på kort sigt sker ændringer, som kan forbedre kommunens økonomi og rammevilkår, så der skabes forudsætninger for positive og selvforstærkende forandringer på tværs af kommunen.

Byrådet har besluttet, at arbejdet med Fremtidens Randers skal foregå i tre faser:

• Fase 1: Udarbejdelse af en Hvidbog, som beskriver kommunens problemstillinger, styrker og svagheder. Hvidbogen præsenteres for byrådet ultimo maj 2025.
• Fase 2: Her skal kendskabet til Hvidbogen udbredes, og der skal indsamles input fra interessenter, borgere, erhvervsliv og civilsamfund til en strategisk plan, der adresserer mulige løsninger og mål for at komme videre med Fremtidens Randers. Forslaget til en strategisk plan for Fremtidens Randers skal behandles i byrådet i november 2025 med henblik på, at det afgående byråd kan behandle sagen og give sine anbefalinger til det nye byråd, som starter 1. januar 2026. Forslaget til en strategisk plan behandles igen af det nye byråd primo 2026, hvor det nye byråd kan tage endelig stilling til det videre arbejde med Fremtidens Randers.
• Fase 3: Efter beslutning om en strategisk plan sættes arbejdet med løsninger i gang i 2026 og frem.

Denne Hvidbog om Randers Kommune udgør afslutningen af fase 1 og skal danne grundlaget for de videre drøftelser og politiske beslutninger om strategi, mål og løsninger for Fremtidens Randers.

Hvidbogen er udarbejdet af forvaltningen i Randers Kommune med bistand fra et rådgivende ekspertpanel bestående af følgende:

• Nina Smith, professor i økonomi, Aarhus Universitet (formand)
• Jens Erik Zebis, direktør for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
• Leif Vestergaard Pedersen, formand for Etisk Råd og tidl. direktør i Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsdirektør i Region Midt
• Søren Møller, formand for Randers Idrætshaller og DGI-Byen, tidl. landsformand i DGI
• Peter Bogh Lindgaard, formand for DI Randers-Norddjurs, fabriksdirektør i DermaPharm
• Jan Guldmann, bestyrelsesformand for RandersBolig og tidligere næstformand i 3F og FH Randers (Fagbevægelsens Hovedorganisation).

Hvidbogen beskriver både styrker og svagheder, problemstillinger og tendenser, der vurderes nødvendige at finde løsninger på for at styrke Fremtidens Randers. Hvidbogen udpeger samtidigt de væsentligste temaer, der bør fokuseres på i det videre arbejde. Hvidbogen rummer dog ingen svar på de problemstillinger, som identificeres – løsningerne skal som ovenfor beskrevet identificeres og prioriteres i det efterfølgende arbejde med udarbejdelse af en strategisk plan.

Samtidigt med udarbejdelsen af Hvidbogen skyller en bølge af forandringer ind over landets kommuner i form af politiske vedtagne reformer, der skal implementeres over de kommende år.

Reformerne indeholder en række muligheder for kommunerne samtidig med, at de væsentligt ændrer rammerne for den kommunale opgaveløsning. Med de udfordringer, som Randers Kommune står overfor, er det afgørende, at vi som kommune får udnyttet reformernes potentialer og aktivt bruger reformernes nye redskaber til at få forbedret livschancerne for de mennesker, der bor i Randers Kommune.

Sundhedsreformen

I november 2024 blev der indgået en landspolitisk aftale om en sundhedsreform. Reformen gentænker strukturen af sundhedsvæsnet og styrker det nære sundhedsvæsen. Med reformen oprettes der 17 nye sundhedsråd, der skal sikre sammenhæng i indsatsen. Samtidig flyttes opgaver som akutpladser og akutsygepleje, patientrettet forebyggelse og dele af genoptræning fra kommunen til sundhedsrådet.

Ældrereformen

I april 2024 blev der indgået en aftale om en ældrereform, der forandrer måden, hvorpå ældreplejen skal reguleres og udføres på i kommunerne. Der indføres blandt andet faste teams i hjemmeplejen, hurtigere visitation af hjælpemidler, færre dokumentationskrav og et nyt samlet ældretilsyn.

Socialområdet

I maj 2024 blev der indgået en landspolitisk aftale med 25 initiativer på social- og handicapområdet, som på sigt skal reducere de stigende kommunale udgifter på området. Initiativerne indeholder blandt andet en ny takstmodel for botilbud, forslag om forenkling af regler på socialområdet samt en mere lempelig tilsynspraksis.

Folkeskoleaftale

Folkeskoleaftalen fra marts 2024 indeholder 33 initiativer, der skal implementeres over de kommende år. Aftalen giver blandt andet mulighed for ekstra undervisning i dansk og matematik til de fagligt svageste elever samtidig med, at den politiske aftale lægger op til strukturelle ændringer med færre prøver og læreplaner. Herudover indføres et nyt initiativ om juniormesterlære.

Beskæftigelsesreformen

I april 2025 blev der indgået en politisk aftale om en reform af beskæftigelsesområdet. Aftalen ændrer væsentligt på rammerne for den kommunale beskæftigelsesindsats ved at give et større lokalpolitisk råderum. Aftalen omfatter en omfattende regelforenkling samt et paradigmeskifte fra et fokus på proceskrav til fokus på de opnåede resultater. Samtidig skal udgifterne på området reduceres med 2,7 mia. kr. på landsplan frem mod 2030.

Grøn trepart

Med "Aftale om et Grønt Danmark" og "Aftale om Implementering af et Grønt Danmark", som blev indgået i juni 2024, får kommunerne en central rolle med ansvar for planlægning og implementering af arealomlægningsindsatsen. Det betyder, at kommunerne senest i 2025 skal udarbejde dynamiske omlægningsplaner, der viser, hvordan man lokalt vil komme i mål med indsatsen. Indsatsen omfatter udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, vådområder, skovrejsning, ekstensivering og andre arealbaserede omlægningsindsatser for herved at sikre en god økologisk tilstand i havmiljøet, bedre vilkår for natur og biodiversitet samt en mindre klimabelastning.

Arbejdet med implementeringen af reformerne er en kæmpe opgave for den kommunale organisation og hænger samtidigt i vid udstrækning sammen med de udfordringer, som skal løses i regi af Fremtidens Randers.

Randers Kommune som organisation kan dog ikke alene skabe alle løsningerne på de problemer, vi står overfor. Det kræver en fælles indsats med erhvervslivet, fagbevægelsen, civilsamfundet m.fl. - og helt nye idéer og tilgange kan være nødvendige.

Byrådet har derfor besluttet at prioritere en omfattende kommunikations- og inddragelsesproces. Målet er at sikre kendskabet til Hvidbogen og arbejdet med Fremtidens Randers og skabe dialog med offentligheden og interessenter, som skal afføde input, idéudvikling, inddragelse og engagement.

Det er min forhåbning, at vi med Hvidbogen har skabt et godt grundlag for denne dialog – og herunder har givet en baggrundsviden om det helt nødvendige behov for at vende udviklingen på en række områder.

Hvidbogen er et koncentrat af de væsentligste oplysninger og data om kommunen. Hvidbogen bygger på et omfattende baggrundsmateriale, hvor der er mulighed for at læse mere dybdegående om de enkelte temaer.

God læselyst.

Jesper Kaas Schmidt
Kommunaldirektør