
Debatmøde i Randers Festuge
Den 13. august 2025 kl. 13-16. Jazz & Folk Teltet i Dytmærsken bliver for tre timer omdannet til et debattelt.
Randers Kommune står ved en skillevej. Vi har bl.a. stærke fællesskaber, unik natur, og et aktivt erhvervsliv -men også sociale og økonomiske udfordringer, der kræver handling.
I juni blev Hvidbogen om Randers Kommune præsenteret. Den beskriver centrale udfordringer og muligheder. Hvidbogen blev i samme måned livligt drøftet ved fyraftensmøder og i forsamlingshuse.
Den 13. august kl. 13-16 mødes vi om de mulige veje, der kan bringe os videre. Oplev skarpe paneldebatter og vær selv med. Journalist og tv-vært, Nynne Bjerre Christensen, kendt fra Deadline på DR2 er moderator. Alle er velkomne. Fremtidens Randers Kommune kan vi kun skabe sammen.
Der kommer et detaljeret program for debatmødet snarest muligt.