Ældres sundhed

Generelt trives langt de fleste ældre. De lever længere, sundere og har gode sociale relationer. På flere parametre ses der også en positiv udvikling i ældres sundhed på landsplan. Der er fx færre ældre, der ryger og færre ældre, der har stillesiddende fritidsaktiviteter (Sundhedsstyrelsen 2024, 5).

Sundhedsstyrelsen fremhæver tre perspektiver på ældres sundhed (Sundhedsstyrelsen 2024, 7):

• En stor andel af ældre lever med to eller flere kroniske sygdomme, såkaldt multisygdom
• Tegn på ensomhed er relativt udbredt blandt ældre
• For flere indikatorer er der social ulighed i sundhed blandt ældre.

På landsplan lever omkring to tredjedele af ældre med to eller flere kroniske sygdomme. Det medfører flere opgaver til sundhedsvæsenet - også den kommunale hjemmepleje og -sygepleje, og det stiller større krav til samarbejde på tværs af sektorer. Fra 2017 til 2021 er der overordnet sket en stigning i antallet af ældre med multisygdom (Sundhedsstyrelsen 2024, 83). Der er ikke konkrete data for multisygdom for den ældre befolkningsgruppe i Randers Kommune.

Ensomhed kan defineres som en oplevet uoverensstemmelse mellem ønskede sociale relationer og ens faktiske sociale relationer. Oplevelsen af ensomhed kan både relatere sig til kvantiteten og kvaliteten af ens sociale relationer.

På landsplan ses der, at andelen med tegn på ensomhed stiger med alderen. Samtidig er andelen med tegn på ensomhed større blandt kvinder end blandt mænd.

Tabel 14.4: Andel, med tegn på ensomhed fordelt på køn og aldersgruppe – Landsplan.

Kilde: Sundhedsstyrelsen 2024, 70.

I data fra 'Hvordan har du det' fra 2021 er der 9 pct. af borgerne på 65 år eller derover i Randers Kommune, der rapporterer, at de er ensomme.

Der ses en sammenhæng mellem den ældres selvvurderede helbred og tegn på ensomhed. Blandt ældre med dårligt selvvurderet helbred er der en markant større andel med tegn på ensomhed sammenlignet med ældre med godt selvvurderet helbred (Sundhedsstyrelsen 2024, 73).

Der kan ikke siges noget om den kausale sammenhæng mellem tegn på ensomhed og selvvurderet helbred. Hvis man har dårligt helbred, kan det være sværere at gå til aktiviteter og indgå i sociale relationer. Omvendt kan mangel på sociale relationer også påvirke helbredet negativt, idet det kan medføre lavere fysisk aktivitet og dårligere ernæring.

Det kan tyde på, at der også kan være helbredsmæssige gevinster ved at forebygge tegn på ensomhed blandt ældre – særligt idet antallet af +85-årige ventes at stige, og at der derfor forventeligt vil komme flere tilfælde af ældre borgere, som føler ensomhed.

Undersøgelser om social ulighed i sundhed er ofte baseret på uddannelsesmæssige forskelle på udvalgte indikatorer.

En større andel af ældre med kort uddannelse har kortere rest levetid, dårligere selvvurderet helbred og dårligere fysisk funktionsniveau og ringere trivsel end jævnaldrende med mellemlang eller lang videregående uddannelse.

De sundhedsmæssige faktorer, der følger med social ulighed tidligere i livet, følger med borgeren ind i alderdommen. Det har betydning for den ældres livskvalitet og antageligt også behovet for hjælp fra hjemmepleje og hjemmesygepleje senere i livet.

Nedenfor ses en sammenligning mellem borgere +65 år i Randers og folkepensionister i Region Midt (gennemsnit). Umiddelbart ses der ikke signifikante forskelle på de to grupper. Seniorerne i Randers ryger mere end gennemsnittet, men drikker til gengæld mindre alkohol. Det ses også, at seniorer i Randers har et bedre selvvurderet helbred og bedre mental trivsel.

At seniorerne i Randers ikke ligger markant dårligere end gennemsnittet – bortset fra antallet af daglige rygere - kan muligvis tyde på, at de dårlige resultater for Randers-borgere generelt set omhandler yngre målgrupper og måske især skyldes tilflytning af sårbare yngre borgere eller sårbare borgere i den erhvervsaktive alder fra andre kommuner inden for de seneste 10-20 år.

Tabel 14.5: Sammenligning af sundhedstilstand for borgere +65 i Randers Kommune med folkepensionister i Region Midt.

Kilde: Defactum "Hvordan har du det" 2021 og egne beregninger for 65+ årige i Randers Kommune med dataindsamling fra Defactum.

Forebyggelse tidligt i livet vil have positiv betydning for alderdommen. Men der er også et forebyggelsespotentiale senere i livet, der kan have betydning for den ældres livskvalitet og behovet for hjemmepleje og sygepleje uagtet uddannelsesmæssig baggrund. Særligt de yngste ældre, fra 65-74 år, der ikke lever sundt, har et ønske om at ændre sundhedsadfærd (Sundhedsstyrelsen 2024, 5).

Ældre mennesker er mere udsatte for tab af funktionsevne end andre aldersgrupper. Derfor er det særlig vigtigt for ældre at vedligeholde kroppens bevægelighed, balanceevne samt muskel- og knoglestyrke (Sundhedsstyrelsen 2015, 56). Studier peger på, at fysisk aktivitet næsten fordobler chancen for at udsætte tab i funktionsniveau til sidst i livet, og særligt det fysiske aktivitetsniveau efter 60-års alderen ser ud til at have betydning for bevarelsen af funktionsniveau (Sundhedsstyrelsen 2015, 57). Derfor er det vigtigt at tale forebyggelse gennem hele livet – også seniorlivet.

På ældreområdet i Randers Kommune arbejdes der forebyggende og rehabiliterende blandt andet med fokus på funktionsnedsættelser. Når borgeren bevarer sit funktionsniveau i længere tid, betyder det, at de i højere grad kan klare sig selv i hverdagen uden hjælp fra hjemmeplejen. Det giver borgeren livskvalitet og frihed i hverdagen og måske overskud til at deltage i frivillige foreningsaktiviteter og i civilsamfundet generelt.

Omsorgstandplejen

Omsorgstandpleje er et tilbud om forebyggende og nødvendig behandlende tandpleje til voksne borgere, der på grund af kronisk nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte det almindelige tandplejetilbud i privat praksis. Omsorgstandplejens støtter plejepersonale og støttepersoner i at hjælpe borgeren til en god tandbørstning og mundpleje. I de senere år er man blevet opmærksom på at en regelmæssig tandbørstning forebygger en lang række systemiske sygdomme, herunder lungebetændelser, hjertekarsygdomme og diabetes, idet mundhulen er et reservoir for sygdomsskabende bakterier.

I Randers Kommune er der lige nu ca. 300 borgere tilmeldt omsorgstandplejen. Antallet af borgere i omsorgstandplejen har været svagt stigende over de senere år. Sundhedsstyrelsen anslår, at ca. 5 pct. af borgere over 65 år har behov for et tilbud om omsorgstandpleje. Hvis denne procentsats blev overført til Randers Kommune, ville der i 2024 være ca. 1.100 borgere tilmeldt omsorgstandplejen. (Sundhedsstyrelsens rapport: Modernisering af omsorgstandplejen- anbefalinger for en styrket forebyggelse, behandling, visitation og organisering).