Demografisk udvikling

Som vist i afsnittet om befolkningsudvikling er der prognoser for en stigning i antallet af hhv. 75-84-årige og for de 85+ årige:

Nedenfor ses den forventede udvikling i demografiberegningen i forhold til kommende merudgifter for kommunen på omsorgsområdet som følge af den demografiske udvikling:

Tabel 14.1: Beregnede kommende merudgifter for Randers Kommune på omsorgsområdet.

Kilde: Befolkningsprognose 2025.

Til beregningen er der taget udgangspunkt i enhedsbeløb på 43.023 kr. for 75-84-årige og 132.414 kr. for 85+ årige som svarer til det beløb, der er anvendt til beregningen af demografireguleringen i budget 2025-28.

På baggrund af blandt andet den demografiske udvikling har Randers Kommune netop udarbejdet en revideret boligplan for omsorgsområdet. Den nye boligplan 2025-2037 er en revision af boligplan 2023-2033. Et par af årsagerne til revideringen er, at befolkningsprognosen er blevet ændret siden sidste boligplan, idet der er fremskrevet færre ældre i den nye prognose sammenlignet med den prognose der blev anvendt i boligplan 2023-2033.

Dernæst er andelen af ledige boliger på omsorgsområdet steget i løbet af de sidste par år. Årsagen kan være en forbedret privat boligmasse, der betyder, at man kan blive boende i eget hjem i længere tid. Særligt når det kombineres med bedre hjælpemidler, velfærdsteknologi og den rehabiliterende tilgang. Det fremskrevne behov for boliger i seneste boligplan er således mindre end forventet.

Sammenlignes den nuværende fremskrivning med den tidligere boligplan for 2023-2033 er der væsentlige forskelle i det fremskrevne behov for pleje- og demensboliger. I Boligplan 2023-2033 var det samlede behov for pleje- og demensboliger 1.080 i 2027 og 1.282 i 2033. I den seneste reviderede boligplan er behovet fremskrevet til 796 pleje- og demensboliger i 2027 og 959 i 2033.

I nedenstående tabel sammenlignes det fremskrevne behov for antal pleje- og demensboliger fra boligplan 2023-2033 og nærværende boligplan 2025-2037.

Tabel 14.2: Sammenligning af fremskrivning mellem Boligplan 2023-2033 og Boligplan 2025-2037.

Kilde: Boligplan 2025-2037.

Det fremskrevne behov for pleje- og demensboliger er dermed væsentlig mindre end forventet for blot fire år siden. Det vidner om, at behovet kan ændre sig på ganske få år, og at det er vigtigt, at der løbende udarbejdes langsigtede planer for fornyelse af den bemandede boligmasse.

En af faktorerne som påvirker boligplanens fremskrivninger er antallet af nybyggerier i kommunen. Siden 2019 og frem til 2023 har der været en markant stigning i antallet af nybyggede rækkehuse og etageboliger, og prognosen viser, at der frem til 2030 vil blive bygget omkring 400 rækkehuse og etageboliger årligt. Herefter vil det falde til omkring 200 årligt.

Mange ældre borgere vil forventeligt flytte til mindre lejligheder eller rækkehuse, når deres parcelhuse med have bliver vanskelig og slidsom at vedligeholde. De nybyggede og moderne lejligheder og rækkehuse er ofte bygget ældrevenligt med store døråbninger, store badeværelser og uden dørtrin. Det kan betyde, at den ældre borger kan være i eget hjem i længere tid end tidligere, fordi der er bedre mulighed for fx at komme rundt i hjemmet med rollator, og der er plads til hjælpemidler på badeværelset.

Det kan også betyde, at der fra de ældre borgere vil blive stillet større krav til kvaliteten af de kommunale plejeboliger i fremtiden, hvis de ældre har været vant til komforten fra en moderne og nybygget lejlighed eller rækkehus. Herudover er flere af kommunens plejecentre ældre bygninger, hvor det kan være vanskeligt at tilvejebringe gode arbejdsforhold for personalet, fx når beboere skal i bad.

En væsentlig pointe i tillæg til ovenstående er, at det reducerede behov for nye plejeboliger ikke kun kan ses som en besparelse på anlægssiden, men også skal ses som en forventelig forøgelse af udgifter til fx udekørende teams til de borgere, som ventes at foretrække at blive i egen bolig fremfor at flytte i plejebolig. På grund af transporttider mellem de private boliger, bruges der i grove træk ca. 2 medarbejdertimer pr. leveret time i eget hjem. I et rent økonomisk perspektiv er det derfor en fordel at meget plejekrævende borgere bor på et plejecenter fremfor i egen bolig.

Behov for pleje- og demensboliger

På baggrund af ovenstående forudsætninger er behovet for pleje- og demensboliger fremskrevet. I nedenstående tabel ses udviklingen i behovet for boliger frem til 2037 og antallet af pleje- og demensboliger. Tabellens række med balance viser, hvorvidt der er mangel på boliger eller der en er overkapacitet i det pågældende år.

Tabel 14.3: Fremskrevet boligbehov og boligkapacitet for pleje- og demensboliger, 2025-2037.

Kilde: Boligplan 2025-2037.

I tabel 14.3 ses det at der er 796 pleje- og demensboliger i 2025. Det forventes, at der i 2033 er behov for i alt 959 boliger, hvilket skaber behov for yderligere 163 pleje- og demensboliger. I 2037 forventes det øgede behov for pleje- og demensboliger at være steget med 258 boliger i forhold til 2025. Dette behov løses ved en omdannelse af omkring 200 eksisterende ældreboliger med mulighed for kald til plejeboliger samt byggeri af et nyt plejecenter med 75 plejeboliger.

Der er som nævnt ikke behov for lige så mange plejeboliger, som forventet i den tidligere boligplan. Det betyder dog ikke, at der ikke skal investeres i plejeboliger. Flere af de nuværende plejeboliger er af ældre dato, og der er udfordringer med boligerne, særligt på badeværelset, hvor det kan være svært at tilgodese borgerens plejebehov og hensyn til personalets arbejdsmiljø. Derfor er det forvaltningens vurdering, at der bør udarbejdes en plan for fornyelse af plejeboligerne i kommunen, så borgerne kan bo i en plejebolig, der tilgodeser deres plejebehov og hvor personalets arbejdsvilkår samtidig forbedres.