Et tilbageblik og forventning til fremtiden

I de kommende år vil der være en markant stigning i antallet af ældre. Det medfører, at det samlede behov for pleje og omsorg vil stige. Det er dog forventningen, at et øget forebyggende og rehabiliterende fokus til en vis grad kan modvirke stigningen i behovet. Herudover vil udviklingen i hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger også være en faktor, der påvirker det fremtidige behov for pleje og omsorg.

På boligområdet må det forventes, at der skal etableres flere plejeboliger i de kommende år. Dette er primært på grund af den demografiske udvikling med flere borgere i alderen +80 år. Borgernes forventninger til en plejebolig har som nævnt ændret sig, særligt for dem, der bor i forholdsvis nybyggede rækkehuse eller lejligheder. For disse borgere vil nogle af de nuværende plejeboliger ikke imødekomme borgernes forventninger til en bolig. Det taler også for behovet for fornyelse af boligmassen på omsorgsområdet.

I de seneste år er borgernes sygdomsbillede blevet mere komplekst. Der er kommet flere behandlingsmuligheder, som muliggør, at man kan leve længere med én eller flere sygdomme. Det påvirker opgaverne for plejepersonalet og stiller nye krav til deres kompetencer.

Det komplekse sygdomsbillede fordrer ligeledes et tværsektorielt samarbejde mellem kommune, region og praktiserende læge. Aftale om sundhedsreform 2024 beskriver flytningen af en række opgaver fra kommunen til regionen og lægger samtidig vægt på sammenhængende borgerforløb, tæt på borgeren. I de kommende ti år vil der være strukturelle ændringer i opgavevaretagelsen mellem sektorer og med sundhedsreformen en hovedfokus på nærhed og samarbejde.

Generelt er der en underbygget forventning om, at antallet af ældre borgere vil stige, og at mængden af ældre borgere med komplekse sygdomsforløb og behov for omsorg derfor vil stige betragteligt. Meget tyder på, at de forebyggende og rehabiliterende tiltag har effekt, men det viser sig samtidig, at tidspunktet for et øget behandlingsbehov og tilbud fra kommunens omsorgsområde blot skubbes lidt længere ud i fremtiden i takt med den stigende levealder og en forbedret sundhedstilstand i den ældre befolkning. Sund aldring er ses tydeligt i samfundet, men de aldersbestemte komplikationer støder til på et senere tidspunkt og må derfor ikke negligeres.

Siden 2018 har omsorgsområdet i Randers Kommune arbejdet med at udvikle den rehabiliterende organisation. Der er et solidt fundament af egangerede og kompetente medarbejdere, der hver dag arbejder rehabiliterende i deres samarbejde med borgerne for at styrke borgerens selvhjulpenhed, frihed og selvbestemmelse.

Ligeledes er velfærdsteknologi et element, der tages i brug for, at borgerne kan opnå større frihed og bedre brug af medarbejderressourcer. Med en selvstændig enhed, der har fokus på velfærdsteknologi og nøglepersoner med fokus på velfærdsteknologi, er der også et stærkt organisatorisk ståsted for den fortsatte udvikling. I 2024 har Randers Kommune åbnet et showroom om velfærdsteknologi, som er med til at øge tilgængeligheden og sprede viden om hjælpemidler og teknologiske muligheder i alderdommen.

Den ventede demografiske udvikling sat i forhold til de ressourcer der er på omsorgsområdet, vil alt andet lige sætte området under pres – og må også forventes at betyde udfordringer for kommunen, da andelen af ældre i Randers Kommune er større end gennemsnittet på landsplan og der også på landsplan må forventes usikkerhed ift. om kommunerne fremadrettet kan forventes at få dækket det det demografisk betingede udgiftsbehov fuldt ud.

Det kan tillige forventes, at der kan opstå rekrutteringsvanskeligheder, og at muligheden for at rekruttere det nødvendige antal medarbejdere i fremtiden vil blive udfordret. Dette ses allerede afspejlet i kommunernes behov for arbejdskraftstrategier og rekrutterings- og fastholdelsestiltag på både omsorgs- og sundhedsområdet.