Befolkningsudvikling opdelt på tre balancer

En kommunes befolkningsudvikling kan sammenfattes i følgende tre balancer:

• Fødselsbalance (fødte minus døde)
• Mellemkommunal balance (mellemkommunal tilflytning minus mellemkommunal fraflytning)
• Vandringsbalance (indvandring fra udlandet minus udvandring til udlandet).

Nedenfor vises Randers Kommunes udvikling på disse parametre sammenlignet med sammenligningskommunerne Horsens, Silkeborg og Vejle.

Figurerne viser, at sammenligningskommunerne har haft en væsentligt højere befolkningsvækst end Randers Kommune – og dette gælder på alle tre balancer, jf. nedenstående figur, der viser den gennemsnitlige vækst i perioden 2015-2024.

Figuren viser, at Randers Kommune særligt ligger lavt på fødselsbalancen samt den mellemkommunale balance, set i forhold til sammenligningskommunerne. I afsnittet nedenfor beskrives mulige forklaringer herpå.

For at finde en forklaring på, hvorfor Randers Kommune ligger relativt lavt på fødselsbalancen sammenlignet med de øvrige kommuner, er det nødvendigt at se nærmere på "antal fødte" og "antal døde". Nedenfor i figur 2.6 vises gennemsnittet for Randers Kommune og sammenligningskommuner i perioden 2015-2024.

Ud fra figuren kan det konstateres, at Randers Kommune - som den eneste af de fire kommuner - har flere døde end fødte – det vil sige en negativ fødselsbalance.

Antal fødte (fertilitet m.m.)

Det lave fødselstal i Randers Kommune skyldes en lavere fertilitet end i sammenligningskommunerne, som det fremgår af nedenstående figur.

Randers Kommunes fertilitet ligger en lille smule over landsgennemsnittet i stort set alle år, men som førnævnt lavere end de tre sammenligningskommuner. Randers Kommune har dog i 2023 og 2024, som den eneste af sammenligningskommunerne, en stigende fertilitet i forhold til 2022, og i 2024 svarer niveauet til fertiliteten i Horsens og Vejle.

Nedenstående figur 2.8 viser gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder i perioden 2015-2024.

Figuren viser, at Randers Kommune i alle år har haft en lavere gennemsnitsalder for førstegangsfødende end sammenligningskommunerne og landsplan.

Det må som udgangspunkt forventes, at der er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og alder på førstegangsfødende således, at des højere uddannelsesniveau des højere alder på førstegangsfødende. Nedenstående figur 2.9 viser andelen af de 15-69-årige, som har grundskole som højeste uddannelse.

Figuren viser, at Randers har størst andel med grundskolen som højeste uddannelse – med andre ord dermed det laveste uddannelsesniveau blandt sammenligningskommunerne. Dette underbygger den forventede sammenhæng mellem uddannelsesniveau og alder på førstegangsfødende.

Årsagen til at fertiliteten i Randers Kommune samtidigt ligger under sammenligningskommunerne, kan muligvis have en sammenhæng med forskellen i civilstanden i de fire kommuner. Civilstanden fremgår af nedenstående figur 2.10.

Figuren viser følgende for Randers Kommune sammenlignet med de øvrige kommer:

• der er færrest gifte
• der er flest i kategorien "enke/enkemand"
• der er flest i kategorien "fraskilt".

Udover fertiliteten afhænger antallet af fødsler af antallet af kvinder i kommunen i den fødedygtige alder (15-49 år). Nedenstående figur 2.11 viser andelen af 15-49-årige kvinder i de fire kommuner (ud af det samlede antal i hele kommunen). Det kan ud fra figuren konstateres, at Randers Kommune har en lavere andel af kvinder i alderen 15-49 år end hhv. Horsens og Vejle. Kun Silkeborg har en lavere antal kvinder i den fødedygtige alder. Ses der derimod på antallet af kvinder i aldersgruppen 25-44-årige, ligger Randers Kommune lavest af de fire kommuner.

Ud fra ovenstående kan det således konstateres, at det lave antal fødsler i Randers Kommune både skyldes en lav fertilitet samt en forholdsvis lav andel af kvinder i den fødedygtige alder.

Antal døde

Randers Kommune har forholdsvis flere døde end sammenligningskommunerne. Hovedforklaringen herpå er, at Randers Kommune har en større andel ældre, hvilket fremgår af nedenstående figur 2.12, der viser andelen af antal 85+ årige (ud af den samlede befolkning i hele kommunen).

Figuren viser, at Randers har den klart højeste andel 85+ årige, hvilket som nævnt er hovedforklaringen på de forholdsvise flere døde i Randers Kommune – sammenlignet med de øvrige kommuner.

Befolkningsudviklingen i en kommune påvirkes endvidere af den mellemkommunale flyttebalance, der viser forholdet mellem til- og udflytninger i kommunen. De følgende figurer viser den samlede nettotilflytning til hhv. Randers Kommune og sammenligningskommunerne i årene 2015-2024.

Boligbyggeri

Den mellemkommunale flyttebalance er i høj grad afhængig af boligudbygningen i de enkelte kommuner. Nedenfor sammenlignes boligbyggeriet i Randers Kommune derfor med sammenligningskommunerne i form af det gennemsnitlige boligbyggeri i perioden 2015-2024 (der er tale om boliger med CPR tilmeldte personer).

Det kan ud fra figuren konstateres, at Randers Kommune ligger klart lavest med hensyn til parcel/stuehuse samt etageboliger – og anden lavest med hensyn til rækkehuse.

Samlet ligger Randers Kommune markant under de øvrige kommuner med hensyn til gennemsnitligt boligbyggeri i perioden 2015-2024, og der er i perioden bygget 2.000-2.700 færre boliger end i de tre sammenligningskommuner.

Flyttebalance i forhold til Aarhus

Sammenligningskommunerne forventes alle at have en stor mellemkommunal aktivitet i forhold til Aarhus Kommune. Nedenstående figurer viser tilflytning fra Aarhus Kommune, fraflytning til Aarhus Kommune samt nettobalancen i forhold til Aarhus Kommune.

Nedenstående figur viser andelen af tilflytning fra Aarhus Kommune set i forhold til det samlede antal tilflytninger til den givne kommune.