Dekorativ
Foto © Jakob Lerche

Befolkningsudviklingen - fordelt på aldersgrupper

Læs om befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på aldersgrupper. Se historiske data og fremtidige prognoser.

Afsnittet består af følgende delafsnit:

  • Befolkningspyramider
  • Gennemsnitsalder/middellevetid
  • Befolkningsudvikling på relevante aldersgrupper i Randers kommune – inkl. prognose.

Befolkningspyramider

  • Befolkningspyramider for Randers og HorsensBefolkningspyramider for Randers og Horsens
  • Befolkningspyramider for Randers KommuneBefolkningspyramider for Randers Kommune
  • Befolkningspyramider for Randers og SilkeborgBefolkningspyramider for Randers og Silkeborg
  • Befolkningspyramider for Randers og VejleBefolkningspyramider for Randers og Vejle
1 / 4

Figur 2.18: Befolkningspyramider for Randers Kommune og sammenligningskommunerne - Randers og Horsens.

Figur 2.18: Befolkningspyramider for Randers Kommune og sammenligningskommunerne - Randers.

Figur 2.18: Befolkningspyramider for Randers Kommune og sammenligningskommunerne - Randers og Silkeborg.

Figur 2.18: Befolkningspyramider for Randers Kommune og sammenligningskommunerne - Randers og Vejle.

Nedenfor sammenholdes det faktiske folketal i Randers Kommune pr. 1. januar 2025 med fremskrivningen fra Danmarks Statistik til 1. januar 2050:

Figur 12. Forventet udvikling i aldersgrupper i Randers Kommune i perioden 2025-2050 (Danmarks Statistik)

Figur 2.19: Andel i hver aldersgruppe – i 2025 og 2050.

Figuren viser, at andelen i de yngre aldersgrupper falder, hvorimod andelen i de ældre aldersgrupper stiger – og denne stigning er forholdsvis markant.

Gennemsnitsalder og middellevetid

Af nedenstående figur 2.20 fremgår gennemsnitsalderen i Randers Kommune i forhold til sammenligningskommunerne.

Figur 10. Udvikling i borgernes gennemsnitsalder i Randers, Horsens, Silkeborg og Vejle samt landsplan i perioden 2015-2024

Figur 2.20: Gennemsnitsalder for alle i kommunen.

Af figuren kan det konstateres, at Randers Kommune ligger klart over sammenligningskommunerne og landsgennemsnittet, når der ses på gennemsnitsalderen i kommunen. Anderledes fremgår det af figur 2.21 nedenfor, at Randers Kommune ligger lavest af sammenligningskommunerne, når der ses på middellevetiden i kommunen.

Figur 11. Borgernes middellevetid i Randers, Horsens, Silkeborg og Vejle samt landsplan i perioden 2020-2024

Figur 2.21: Middellevetid i perioden 2020-2024.

Figuren viser, at middellevetiden er lavere i Randers Kommune – sammenlignet med de øvrige kommuner (og hele landet), og dette gælder både for mænd og kvinder.

Befolkningsudvikling på relevante aldersgrupper – inkl. prognose

Nedenfor i figur 2.21-2.28 vises befolkningsudviklingen på relevante aldersgrupper i Randers Kommune, jf. kommunens aktuelle befolkningsprognose fra april 2025.

Udviklingen i antal ½-2-årige (prognose fra 2026)

Figur 2.22: Udviklingen i antal ½-2-årige (prognose fra 2026).

Udviklingen i antal 3-5-årige (prognose fra 2026)

Figur 2.23: Udviklingen i antal 3-5-årige (prognose fra 2026).

Udviklingen i antal 6-16-årige (prognose fra 2026)

Figur 2.24: Udviklingen i antal 6-16-årige (prognose fra 2026).

Udviklingen i antal 17-24-årige (prognose fra 2026)

Figur 2.25: Udviklingen i antal 17-24-årige (prognose fra 2026).

Udviklingen i 25-64-årige (prognose fra 2026)

Figur 2.26: Udviklingen i 25-64-årige (prognose fra 2026).

Udviklingen i antal 65-74-årige (prognose fra 2026)

Figur 2.27: Udviklingen i antal 65-74-årige (prognose fra 2026).

Udviklingen i antal 75-84-årige (prognose fra 2026)

Figur 2.28: Udviklingen i antal 75-84-årige (prognose fra 2026).

Udviklingen i antal 85+-årige (prognose fra 2026)

Figur 2.29: Udviklingen i antal 85+ årige (prognose fra 2026).

Det fremgår af den sidste figur, at udviklingen i aldersgruppen af 85+ årige har været stigende de seneste år, og at der forventes en markant stigning i antallet de følgende år. Denne udvikling vil som udgangspunkt være udgiftsdrivende. Hvis kommunen skal kunne finansiere et uændret serviceniveau på området, vil det derfor som udgangspunkt forudsætte, at der fra regeringens side også fremadrettet tilføres økonomi til kommunerne i de årlige økonomiaftaler, som kan finansiere stigningen i det demografisk betingede udgiftsbehov.