
Indkomst og formue
Læs om udviklingen i gennemsnitlig indkomst og nettoformue i Randers Kommune.
Indkomstudviklingen
Nedenstående figur 2.30 viser udviklingen i den gennemsnitlige indkomst pr. indbygger over 14 år for Randers Kommune og sammenligningskommunerne.

Figur 2.30: Udvikling i gennemsnitlig indkomst (kr. pr. indbygger over 14 år).

Figur 2.30: Udvikling i gennemsnitlig indkomst (kr. pr. indbygger over 14 år).
Figuren viser, at Randers Kommune har oplevet den laveste udvikling i den gennemsnitlige indkomst i perioden. Horsens Kommune placerer sig i midten, mens Silkeborg og Vejle Kommune ligger øverst, og dermed også en smule over udviklingen på landsplan.
Den gennemsnitlige indkomst i 2023 er i figur 2.31 nedenfor opdelt på aldersgrupper.

Figur 2.31: Gennemsnitlig indkomst i 2023, fordelt på aldersgrupper.

Figur 2.31: Gennemsnitlig indkomst i 2023, fordelt på aldersgrupper.
Figuren viser, at Randers Kommune ligger lavest for alle alderskategorier, bortset fra 15-19-årige samt 20-24-årige. Årsagen til at disse aldersgrupper afviger, hænger sammen med, at Randers Kommune har en relativ høj andel af unge på arbejdsmarkedet – herunder unge som arbejder i stedet for at tage en uddannelse.
Formue
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har den 25. marts 2025 offentliggjort en analyse om formueudviklingen i landets kommuner ("Formuerne blev mindre værd vest for Storebælt, mens de voksede på Sjælland").
I nedenstående figur 2.32 og 2.33 er tallene hentet fra denne analyse:

Figur 2.32: Gennemsnitlig nettoformue (kr. pr. indbygger i 2023, 2025-priser).

Figur 2.32: Gennemsnitlig nettoformue (kr. pr. indbygger i 2023, 2025-priser).

Figur 2.33: Nettoformue - median (kr. pr. indbygger i 2023, 2025-priser).

Figur 2.33: Nettoformue - median (kr. pr. indbygger i 2023, 2025-priser).
Uanset om der måles på gennemsnitlig nettoformue eller medianen, ligger Randers lavt sammenlignet med hele landet og de øvrige sammenligningskommuner.
Hvis alle kommuner rangordnes efter den største gennemsnitlige nettoformue i 2023, er resultatet for ovenstående kommuner: Silkeborg (22), Vejle (25), Horsens (50), Randers (83).