De unge

Den 1. januar 2025 havde 17.207 unge mellem 15 og 29 år bopæl i Randers Kommune. Det svarer til 17 pct. af kommunens borgere. På landsplan udgør aldersgruppen 15-29 år 19 pct. af landets befolkning (Danmarks Statistik, FOLK1A).

Figur 13.26 nedenfor viser andelen af elever, der har bestået dansk og matematik i 9. klasses afgangseksamen i Randers Kommune, på landsplan og i de tre sammenligningskommuner i perioden 2015-2024.

Det fremgår af figuren, at Randers Kommune har den laveste andel af elever, der har bestået dansk og matematik i 9. klasse i skoleåret 2023/2024. Andelen af elever er 78,5 pct. Til sammenligning er andelen af elever, der har bestået dansk og matematik i 9. klasse henholdsvis 84,8 pct. på landsplan, 85 pct. i Vejle Kommune, 86 pct. i Horsens Kommune og 88,4 pct. i Silkeborg Kommune.

Tilbage i 2015 var andelen i Randers Kommune 89,9 pct., og dermed højere end både landsplan (89,2 pct.), Horsens Kommune (87,8 pct.) og Vejle Kommune (86,6 pct.). Fra 2015 til 2016 faldt andelen af elever, der bestod dansk og matematik i 9. klasse væsentligt i Randers Kommune. Et fald der ikke i samme grad gjorde sig gældende hverken i sammenligningskommunerne eller på landsplan. Randers Kommune lå under niveauet på landsplan og i sammenligningskommunerne frem til 2019. I perioden 2018-2020 oplevede kommunen en stigning i andelen af elever, der bestod dansk og matematik, der medførte, at Randers Kommune i 2021 havde en andel på 94,1 pct., og dermed igen lå højere end både landsplan samt Horsens og Vejle Kommune. Der skal dog tages forbehold for, at prøverne i 2021 og 2022 blev delvist aflyst grundet covid-19, og at datagrundlaget for 2021 og 2022 dermed adskiller sig fra øvrige skoleår, og sammenligninger med andre år derfor skal foretages med ekstra varsomhed.

Siden 2021 er andelen af elever, der består dansk og matematik i 9. klasse, faldet væsentligt i Randers Kommune, og er som beskrevet ovenfor 78,5 pct. i skoleåret 2023/2024. Hele landet og sammenligningskommunerne oplevede ligeledes et fald i perioden, men særligt fra 2023-2024 har der været et fald i Randers Kommune, som ikke i samme grad gør sig gældende på landsplan og i sammenligningskommunerne.

For uddybende om de unges uddannelse se det særskilte kapitel om uddannelsesområdet.

Som det fremgik under afsnittet omkring beskæftigelsen i Randers Kommune, er den samlede beskæftigelsesfrekvens i kommunen 75,1 pct.

Nedenstående figur 13.27 viser beskæftigelsesfrekvenser for de unge fordelt på fire aldersgrupper og sammenlignet med hele landet og de tre sammenligningskommuner. Det fremgår af figuren, at særligt beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-17-årige er højere i Randers Kommune end på landsplan og i sammenligningskommunerne. I Randers Kommune er beskæftigelsesfrekvensen på 58,4 pct., hvilket vil sige, at 58,4 pct. af de unge i aldersgruppen 16-17 år er i beskæftigelse. På landsplan er beskæftigelsesfrekvensen for denne gruppe 51,8 pct. Det svarer altså til en forskel på 6,6 procentpoint. Til gengæld er beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-29-årige lavere i Randers Kommune (72,9 pct.) sammenlignet med både landsplan (76,2 pct.) og sammenligningskommunerne.

Figur 13.28 viser udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen blandt unge i henholdsvis Randers Kommune og på landsplan. De stiplede linjer er beskæftigelsesfrekvenserne på landsplan, mens de fuldt optegnede linjer er beskæftigelsesfrekvenserne i Randers Kommune. Af figuren fremgår det, at beskæftigelsesfrekvensen for 16-17-årige (de gule kurver) i Randers Kommune har ligget over niveauet på landsplan de seneste 10 år, mens beskæftigelsesfrekvensen for de 25-29-årige (de røde kurver) i hele perioden har ligget under niveauet på landsplan. I forhold til de 18-19-årige (grønne kurver) og 20-24-årige (blå kurver) ligger Randers Kommune nogenlunde på niveau med hele landet.

Figuren nedenfor viser uddannelsesniveauet blandt de unge i beskæftigelse. Her ses det, at andelen af unge med grundskolen som højest fuldførte uddannelsesniveau er markant højere i Randers Kommune sammenlignet med hele landet. Forskellen er syv procentpoint. Randers Kommune ligger dog i høj grad på niveau med sammenligningskommunerne i forhold til andelen af unge med grundskolen som højest fuldførte uddannelsesniveau.

Det modsatte gør sig gældende i forhold til de unge med bacheloruddannelser og lange videregående uddannelser som højeste uddannelsesniveau, hvor andelen blandt de unge i beskæftigelse er markant højere på landsplan sammenlignet med Randers Kommune og sammenligningskommunerne. Noget af forklaringen kan ligge i, at flere unge studenter fraflytter kommunerne i forbindelse med, at de skal læse videre og dermed også efterfølgende bosætter sig udenfor fx Randers Kommune efter endt uddannelse.

Til gengæld har en større andel af de beskæftigede 16-29-årige i Randers Kommune en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau (20,5 pct.) sammenlignet med både landsplan (13,8 pct.) og sammenligningskommunerne. Andelen i Randers Kommune er syv procentpoint højere end på landsplan.

I nedenstående figur ses udviklingen i højest fuldførte uddannelse blandt beskæftigede 16-29-årige i henholdsvis Randers Kommune, i sammenligningskommunerne og i hele landet i perioden 2013-2023. Af figuren fremgår, at der siden 2013 særligt er sket en stigning i antallet af beskæftigede 16-29-årige med videregående uddannelser på tværs af kommuner og på landsplan. De tre sammenligningskommuner har dog oplevet en særlig stor stigning i antallet af beskæftigede 16-29-årige med en bachelor som højest fuldførte uddannelsesniveau. Denne stigning gør sig ikke i samme grad gældende i Randers Kommune. Fx er antallet af beskæftigede 16-29-årige steget fra 97 personer til 142 personer fra 2013 til 2023 i Randers Kommune. I Horsens Kommune er antallet steget fra 76 personer til 205 personer.

I nedenstående tabel 13.17 ses andelen og antallet af unge på offentlig forsørgelse i Randers Kommune sammenlignet med landsplan. Det fremgår af tabellen, at andelen af unge i aldersgrupperne 20-24 år og 24-29 år på offentlig forsørgelse er højere i Randers Kommune sammenlignet med både landsplan og de tre sammenligningskommuner.

Tabel 13.17: Unge på offentlig forsørgelse som andel af befolkningen (2024).

Kilde: Jobindsats.dk, Offentligt forsørgede.

Note: Antal personer og andel fuldtidspersoner i procent af befolkningen 16-66 år.

Figuren nedenfor viser udviklingen i unge på offentlig forsørgelse som andel af befolkningen i perioden 2014-2024. De stiplede linjer er landsplan, mens de fuldt optrukne er Randers Kommune. I aldersgruppen 16-19 år (grønne kurver) har Randers Kommune ligget på landsniveau gennem det meste af perioden. I de to andre aldersgrupper, 20-24 år (blå kurver) og 25-29 år (røde kurver), har Randers Kommune ligget over landsniveau de sidste ti år.

Figuren nedenfor viser arbejdsløse unge fordelt på uddannelsesniveau i Randers Kommune og i hele landet. Det fremgår af figuren, at det blandt de 20-24-årige både i Randers Kommune og på landsplan særligt er unge med erhvervsfaglige uddannelser, der er arbejdsløse (38 pct. i Randers og 30 pct. på landsplan). Blandt de 25-29-årige er det i Randers Kommune stadig de unge med erhvervsfaglige uddannelser, der udgør den største andel af arbejdsløse (30 pct.). På landsplan er det de unge med lange videregående uddannelser (30 pct.).

Hvis man som ledig ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og er under 30 år, modtager man uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. En erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Gymnasiale eller forberedende uddannelser er ikke erhvervskompetencegivende.

Tabel 13.18 nedenfor viser andelen og antallet af unge på uddannelseshjælp fordelt på visitationskategori. Uddannelsesparat betyder, at den unge umiddelbart kan påbegynde en uddannelse, eller at den unge med den rette støtte og aktive indsats vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for cirka 1 år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Aktivitetsparat betyder, at den unge vurderes at have problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter, og dermed har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end cirka 1 år, inden den unge kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår (Cabi, 2024).

I tabellen fremgår det for det første, at andelen af aktivitetsparate unge er højere end andelen af uddannelsesparate unge – både i Randers Kommune, i sammenligningskommunerne og på landsplan.

For det andet skiller Randers Kommune sig særligt i ud i forhold til de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, der udgør 0,9 pct. af befolkningen i Randers Kommune. Til sammenligning udgør denne gruppe 0,5 pct. i både Vejle Kommune, Silkeborg Kommune og på landsplan. I Horsens Kommune udgør de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere 0,6 pct. Dette indikerer, at Randers Kommune har en større andel af unge længere væk fra arbejdsmarkedet.

Tabel 13.18: Unge på uddannelseshjælp fordelt på visitationskategori (2024).

Kilde: Jobindsats.dk, Uddannelseshjælp: Antal personer og fuldtidspersoner.

Note: Antal personer og andel fuldtidspersoner i procent af befolkningen 16-66 år. Kategorien uddannelsesparate indeholder både åbenlyst uddannelsesparate og øvrige uddannelsesparate.

Figuren nedenfor viser udviklingen i andelen af unge på uddannelseshjælp fordelt på visitationskategori i perioden 2014-2024. Af figuren fremgår det, at der er en faldende tendens i andelen af uddannelsesparate unge på uddannelseshjælp (stiplede kurver) både i Randers Kommune og på landsplan. Andelen i Randers Kommune ligger dog højere end andelen på landsplan og har gjort det i hele perioden. I forhold til de aktivitetsparate unge (fuldt optrukne kurver) er andelen på landsplan faldet i perioden. Denne tendens følger Randers Kommune ikke, da andelen af aktivitetsparate unge i kommunen har været stigende i perioden.

I oktober 2021 indgik regeringen, arbejdsmarkedets parter og Kommunernes Landsforening en Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft (Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft, 2021). En del af aftalen var at iværksætte et landsdækkende initiativ, hvor uddannelseshjælpsmodtagere, på baggrund af en konkret vurdering og den enkeltes eget ønske, undtages fra uddannelsespålægget og får en jobrettet indsats. Uddannelsespålægget fungerer som en slags ramme for samarbejdet mellem den unge og kommunen, indtil den unge vælger uddannelse og starter på den. I uddannelsespålægget bliver den unges indsats hen imod uddannelse beskrevet.

Formålet med initiativet var at afhjælpe manglen på arbejdskraft ved at hjælpe flere unge ledige i beskæftigelse samt at opnå større viden om arbejdet med en jobrettet indsats for uddannelseshjælpsmodtagere. Målgruppen for forsøget var personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der modtog uddannelseshjælp eller overgangsydelse (og som ikke var omfattet af introduktionsprogrammet). Åbenlyst uddannelsesparate var ikke i målgruppen. Initiativet løb fra den 1. april 2022 til den 31. december 2023. Fra den 1. januar 2024 blev ordningen permanent (STAR, 2024).

I april 2024 var status i Randers Kommune, at over 50 pct. af de unge uddannelsesparate valgte den jobrettede indsats. For de aktivitetsparate unge valgte mellem 40 og 45 pct. en jobrettet indsats. For begge målgrupper gælder, at der ses en vækst i antal af unge med en eller flere diagnoser. Disse unge søger oftest en jobrettet indsats, da den opleves bedre at kunne imødekomme deres aktuelle behov (funktionsniveau og/eller skånehensyn).

Unge uden job eller uddannelse

I 2017 aftalte et politisk flertal i Folketinget, at andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet skal være halveret i 2030 fra det daværende niveau på 7 pct. (Aftale om bedre veje til uddannelse og job, 2017). Det betyder, at andelen af unge uden job eller uddannelse højst må være 3,5 pct. i 2030.

Børne- og undervisningsministeriets seneste opgørelse fra oktober 2023 viser, at 7,6 pct. af de unge i Randers Kommune (830 personer) ikke har tilknytning til job eller uddannelse (se tabel 13.19 nedenfor). På landsplan er andelen 6,3 pct. (42.785 personer). Andelen i Randers Kommune er ligeledes højere end andelen i Vejle Kommune (6,5 pct.) og Silkeborg Kommune (6,1 pct.), men lavere end andelen i Horsens Kommune, som er 7,8 pct.

Tabel 13.19: 15-24-årige uden job eller uddannelse (oktober 2023).

Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, Uddannelsesmålsætninger.

Ses der på aldersgruppen i alderen 16-29 år, er der 1.000 unge i Randers Kommune, der er uden uddannelse eller job, og som er i kontakt med enten jobcentret eller Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Herudover vurderes det, at der er omkring 250 unge, der ligeledes står uden job eller uddannelse, men som ikke modtager en indsats på beskæftigelsesområdet eller UU.

Figur 13.34 nedenfor viser udviklingen i andelen af 15-24-årige uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet siden 2016. Her fremgår det, at Randers Kommune generelt følger tendensen på landsplan, der overordnet har været faldende siden 2015 og frem til 2021, hvorefter andelen stiger. Randers Kommune ligger dog konsekvent over niveauet på landsplan samt over niveauet i Vejle Kommune og Silkeborg Kommune. Randers Kommune har siden 2019 haft en lavere andel af unge uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet sammenlignet med Horsens Kommune.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgav i 2024 en opgørelse fra september 2023, der viser, at 60 pct. af de unge uden job eller uddannelse har været uden job og uddannelse i mindst et år, og knap halvdelen har stået uden for i mindst tre år (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2024a).

I analysen påpeges der desuden, at det at have været uden job eller uddannelse på et tidspunkt i de unges liv er en effektiv indikator til at identificere unge i højrisiko for at forblive ufaglærte. Af analysen fremgår det, at 84 pct. af ufaglærte 25-årige har været uden job og uddannelse i september måned mindst én gang, fra de var 15-24 år. Til sammenligning er andelen af faglærte 25-årige, der har været uden uddannelse og job, 12,8 pct., og blandt 25-årige med en videregående uddannelse har kun 1,3 pct. af de unge været en del af gruppen uden job og uddannelse.

I oktober 2024 udgav Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en analyse af, hvad der kendetegner de i alt 43.000 unge uden job og uddannelse på landsplan (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2024b). Analysen havde blandt andet til hensigt at gøre gruppen af 43.000 unge mere håndterbare for de politikere, embedsfolk, kommuner m.fl., der skal finde løsninger for de unge. I analysen inddeles de unge i 11 forskellige klynger på baggrund af en række fællestræk.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har efter forespørgsel fra Randers Kommune udarbejdet en version af analysen på Randers-niveau. Tabel 13.19 nedenfor viser fordelingen af unge uden job og uddannelse i de 11 klynger opdelt efter de unges primære udfordringer. I tabellen sammenlignes Randers-tal med tal på landsplan. Af tabellen fremgår følgende:

• Den største klynge i Randers Kommune tæller 255 unge svarende til lige under en tredjedel af de unge uden job og uddannelse. Gruppen er kendetegnet ved at have få eller ingen målbare udfordringer. Disse unge ligner i højere grad unge i job eller uddannelse sammenlignet med de andre klynger.
• Den næststørste klynge i Randers Kommune består af 150 unge svarende til 18 pct. og er kendetegnet ved at have psykiske diagnoser som den primære udfordring.
• Den tredjestørste klynge består af 90 unge, svarende til 11 pct. af gruppen, som har en svær forældrebaggrund.

Klyngernes relative størrelser i Randers Kommune ligner i høj grad fordelingen på landsplan. Det ser dog ud til, at unge med psykiske diagnoser fylder lidt mere i Randers Kommune sammenlignet med landsplan, når der ses på klynge nr. 2 og klynge nr. 6.

Tabel 13.19: Unge uden job og uddannelse fordelt på primære udfordringer (september 2023).

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2024c: Unge uden job og uddannelse i Randers Kommune (særkørsel).

Regeringen og flere politiske partier har i de seneste år lanceret en række reformer og initiativer, der fokuserer på trivsel, uddannelse og beskæftigelse for udsatte unge. Flere af disse tiltag adresserer udfordringer for de cirka 43.000 unge i Danmark, der hverken er i uddannelse eller job.

Aftalen om Ungeløftet er en omfattende politisk aftale indgået i oktober 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti (Beskæftigelsesministeriet, 2024). Formålet med aftalen er at hjælpe de omkring 43.000 unge i Danmark, som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, ved at styrke deres muligheder for at blive en del af arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Aftalen om Ungeløftet afsætter en betydelig økonomisk investering på 1,3 milliarder kroner frem mod 2035, som skal sikre langsigtede indsatser for at hjælpe udsatte unge i Danmark.

Ungeløftet er i praksis et bredt tværgående nationalt partnerskab og lokale partnerskaber, som bliver udrullet i landets kommuner i 2025.

Ungeløftet skal skabe konkrete jobåbninger, så flere unge får erfaringer i at bidrage på en arbejdsplads, have kolleger og tjene egne penge. Ungeløftet skal også ruste de unge, som har brug for det, til at mestre eget liv og forberede dem på at indgå i arbejdsfællesskabet. Ungeløftet skal bygge videre på eksisterende viden og lokale erfaringer, ligesom det skal udforske nye veje. Det nye partnerskab skal desuden understøtte, at de øvrige initiativer i aftalen lykkes. Det er afgørende for Ungeløftet, at de unge får gavn og glæde af den tværgående indsats, der lægges op til i den samlede aftale. Partnerskabet skal derfor forankres i hele landet gennem lokale partnerskabsaftaler med kommuner, lokale virksomheder, herunder socialøkonomiske virksomheder, civilsamfundsorganisationer mv. Her skal Ungeløftet styrke og bygge oven på de eksisterende initiativer og projekter, der allerede findes i kommunerne, som sammen med virksomheder og civilsamfundsorganisationer hjælper de unge. Ungeløftet skal også tænkes sammen med eksisterende partnerskaber samt partnerskabet om fritidsjob (Beskæftigelsesministeriet, 2024).

I aftalen om Ungeløftet indgår - udover etablering af de ovenfor beskrevne partnerskaber – at udbrede den beskæftigelsesrettede og tværsektorielle IPS-indsats (Individuelt Planlagt job med Støtte) til unge med psykiske udfordringer, der hverken er i beskæftigelse eller uddannelse. I foråret 2025 oprettede STAR en pulje, hvor kommuner kan ansøge om tilskud til Ungeløftets initiativ for unge med psykiske lidelser og unge med udfordringer ud over ledighed. Randers Kommune har i maj 2025 ansøgt om 12,77 mio. kr. fra puljen. Midlerne vil skulle anvendes til en særlig tværfaglig indsats målrettet de ca. 1.000 unge, som ikke er i job eller uddannelse i aldersgruppen 16-29 år. Hertil vil kommunen indlede en dialog med regionspsykiatrien for at styrke samarbejdet om indsatsen for unge med psykiske lidelser.

DEFACTUM har i den seneste rapport ”Hvordan har du det” (2021) undersøgt den fysiske og psykiske sundhed blandt Region Midtjyllands borgere. I rapporten beskrives unge 16-24-åriges sundhedsvaner og risikoadfærd. Blandt unge er alkohol det mest almindelige rusmiddel, og trods et fald i unges alkoholindtag er danske unge forsat blandt de unge, som drikker mest i Europa. Fx viser sundhedsprofilundersøgelsen, at 21 pct. af de unge mænd i Region Midtjylland rusdrikker ugentlig. Samtidig er børn og unges forbrug af nikotinprodukter hastigt stigende, og allerede på 8. klassetrin har 18 pct. af de unge i Randers Kommune prøvet e-cigaretter eller puff bars (BørnUngeLiv, 2024). Udviklingen er bekymrende, da forskningen viser, at nikotin blandt andet nedsætter unges indlæringsevne og øger risikoen for at blive ramt af angst, stress og depression samt øger risikoen for afhængighed af andre stoffer og alkohol (Vidensråd for forebyggelse, 2022).

I sundhedsafsnittet vises flere data og statistikker på børn og unges sundhed i Randers Kommune. Her er der særligt grund til at fokusere på søvn, overvægt, trivsel og skærmbrug, da disse faktorer spiller ind på den generelle sundhedstilstand. En del unge bruger i dag flere sundhedsskadelige og vanedannende produkter såsom nikotinprodukter, energidrikke, sovemedicin og alkohol. Et højt skærmforbrug kan ligeledes ses som en afhængighedsskabende faktor i de unges liv. Tilsammen påvirker de sundhedstilstanden igennem fysiske symptomer og øget mental mistrivsel. Mødet med de unge kræver en helhedsorienteret sundhedsindsats, som både har fokus på vaneændringer og mental sundhed.

Et indblik i de unges mentale sundhed viser, at unge generelt har en høj oplevelse af blandt andet stress sammenlignet med den øvrige befolkning. Andelen af unge, som oplever blandt andet stress, angst, ensomhed og depression er steget i perioden 2017-2021. I 2017 oplevede 32 pct. af de unge at have stress. I 2021 er det tilsvarende tal 44 pct. Blandt unge 16-24 år, som er udenfor uddannelse eller beskæftigelse, er andelen, som oplever et højt stressniveau 65 pct. På tilsvarende vis er andelen med angst steget fra 10 pct. til 14. pct. i samme periode, mens andelen med depression er gået fra 10 pct. til 18 pct.

Samtidigt er der en negativ social gradient i sundhed – en stigende risiko for sundhedsmæssige udfordringer i takt med faldende social position. Dette gentages også i alle øvrige faktorer, som er med til at definere de unges mentale sundhed og sundhedsvaner (Defactum, 2021).

En intern tilfældig stikprøve blandt uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere i Randers Kommune fra 2021 viste, at cirka 50 pct. af unge i målgruppen har én eller flere psykiske diagnoser (herunder angst, stress og depression). Samme stikprøve viser, at cirka 90 pct. af alle unge i målgruppen aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere har én eller flere diagnoser (udover ovenstående, også ADHD, bipolar, skizofreni, personlighedsforstyrrelse og autisme). Stikprøven udgjorde 25 pct. af aktuelle sager i uge 3 i 2021. En tilsvarende stikprøve fra foråret 2022 viste, at cirka 25 pct. af ca. 600 aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere havde en autismediagnose.

VIVE har i rapporten ”Unge på vej på arbejdsmarkedet” (2022) undersøgt betydningen af den fysiske og mentale sundhed for unges tilknytning til uddannelse og beskæftigelse. Unge med lav mental sundhed eller dårlig fysisk sundhed har større risiko for ikke at være i arbejde eller uddannelse som 25-årige, og sandsynligheden for, at de som 25-årige ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, er ligeledes større.

I Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed analyse "Psykiatriske diagnoser og kontakter blandt børn og unge i 2012-2022" fremgår det, at Randers Kommune ligger i 4. kvintil for antallet af børn og unge med psykiatriske diagnoser pr. 1.000 0-17-årige, hvor 5. kvintil er det højeste antal.

Tabel 13.20 nedenfor viser antallet børn og unge med psykiatriske diagnoser pr. 1.000 0-17-årige i 2023 i Randers Kommune, sammenligningskommunerne og på landsplan. Det fremgår af tabellen, at Randers Kommune har 74,4 børn og unge med psykiatriske diagnoser pr. 1.000 0-17-årige, mens antallene i sammenligningskommunerne er omkring 50-55, og på landsplan er det 63,3 unge pr. 1.000 0-17-årige.

Tabel 13.20: Antal børn og unge med psykiatriske diagnoser pr. 1.000 0-17-årige (2023).

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed analyse "Psykiatriske diagnoser og kontakter blandt børn og unge i 2012-2022".

Note: Specifikke udviklingsforstyrrelser dækker over udviklingsforstyrrelser vedrørende sprog, tale og indlæringsvanskeligheder.

Figur 13.35 nedenfor viser udviklingen i antallet af børn og unge med psykiatriske diagnoser pr. 1.000 0-17-årige i perioden 2013 til 2023. Figuren viser, at Randers Kommune har oplevet en særlig stor stigning i perioden sammenlignet med landsplan og sammenligningskommunerne.

Figur 13.36 nedenfor viser antallet af børn og unge med udvalgte diagnoser pr. 1.000 0-17-årige i 2023. Af figuren fremgår det, at der i Randers Kommune er særligt mange børn og unge med ADHD og med specifikke udviklingsforstyrrelser vedrørende sprog, tale og indlæringsvanskeligheder sammenlignet med landsplan og sammenligningskommunerne.

Randers Kommune har en høj beskæftigelsesfrekvens blandt de 16-17-årige på 58,4 pct., hvilket er højere end både landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Dette indikerer en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet i denne aldersgruppe. En væsentlig andel af de unge i beskæftigelse har en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau (20,5 pct.), hvilket er højere end både landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Dette kan være en styrke i forhold til at imødekomme behovet for faglært arbejdskraft, men kan også rumme en iboende udfordring i forhold til, at for mange unge får sig et arbejde i stedet for en uddannelse.

Til gengæld er beskæftigelsesfrekvensen blandt de 25-29-årige lavere i Randers Kommune (72,9 pct.) sammenlignet med landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Dette kan indikere udfordringer med at fastholde de ældre unge i beskæftigelse. Randers Kommune har også en højere andel af unge på offentlig forsørgelse i aldersgrupperne 20-24 år og 25-29 år sammenlignet med landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Dette kan være en indikator på sociale og økonomiske udfordringer blandt de unge.

Andelen af unge uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet er højere i Randers Kommune (7,6 pct.) end landsgennemsnittet og flere sammenligningskommuner. Randers Kommune har ligeledes oplevet en stigning i antallet af unge med psykiatriske diagnoser, hvilket kan føre til øgede behov for specialiserede indsatser og ressourcer.