Familieområdet

Børnene Først, der er en politisk aftale fra 11. maj 2021, tager afsæt i, at alle børn har ret til en god start i livet, og at vi derfor skal hjælpe sårbare og udsatte børn, unge og familier bedre og tidligere. Børns mistrivsel skal opdages og tages hånd om så hurtigt som muligt, så vi kan sætte ind med de rigtige indsatser. Med Børnene Først ønskes, at vi skal hjælpe flere af de mest udsatte børn og unge tidligere end hidtil. Udsathed skal ikke gå i arv, og vi vil sikre, at færre udsatte børn bliver udsatte voksne. Det kræver, at udsatte børn og deres familier opdages i tide og hjælpes ud fra princippet om den rette hjælp til den rette tid.

Med en ny Barnets Lov, som trådte i kraft 1. januar 2024, ønsker aftalepartierne at stadfæste et tidssvarende børnesyn, der både i lovgivning og praksis skal sikre, at børn ses i deres egen ret, får flere rettigheder, og at rettighederne og barnets stemme får større betydning i sagsbehandlingen. Børns retssikkerhed skal prioriteres, og de skal opleve et børnevenligt system, der møder dem med en målrettet og sammenhængende indsats.

Børnene Først og Barnets Lov skal altså hjælpe børn og unge i udsatte positioner og betyder forandringer for sagsbehandlingen og for tilbuddene til børn og unge og deres familier, for samarbejdet på tværs mellem myndigheder, udfører- og almenområdet, og for ledelserne på børne- og ungeområdet.

Børnene Først og Barnets Lov bygger på et tidssvarende børnesyn, hvor børn og unge har ret til at blive inddraget løbende og få indflydelse på de beslutninger, som handler om deres liv. Reel børneinddragelse kræver et tværfagligt samarbejde og en fælles forståelse af børnesynet på hele børne- og ungeområdet. Fagprofessionelle på tværs af almen- og specialområdet spiller således en stor rolle i at understøtte, at børn og unges situation afdækkes helhedsorienteret, og at samarbejdet på tværs tager udgangspunkt i barnets perspektiver og ønsker.

Børnene Først, der er en politisk aftale fra 11. maj 2021, tager afsæt i, at alle børn har ret til en god start i livet, og at vi derfor skal hjælpe sårbare og udsatte børn, unge og familier bedre og tidligere. Børns mistrivsel skal opdages og tages hånd om så hurtigt som muligt, så vi kan sætte ind med de rigtige indsatser. Med Børnene Først ønskes, at vi skal hjælpe flere af de mest udsatte børn og unge tidligere end hidtil. Udsathed skal ikke gå i arv, og vi vil sikre, at færre udsatte børn bliver udsatte voksne. Det kræver, at udsatte børn og deres familier opdages i tide og hjælpes ud fra princippet om den rette hjælp til den rette tid.

Med en ny Barnets Lov, som trådte i kraft 1. januar 2024, ønsker aftalepartierne at stadfæste et tidssvarende børnesyn, der både i lovgivning og praksis skal sikre, at børn ses i deres egen ret, får flere rettigheder, og at rettighederne og barnets stemme får større betydning i sagsbehandlingen. Børns retssikkerhed skal prioriteres, og de skal opleve et børnevenligt system, der møder dem med en målrettet og sammenhængende indsats.

Børnene Først og Barnets Lov skal altså hjælpe børn og unge i udsatte positioner og betyder forandringer for sagsbehandlingen og for tilbuddene til børn og unge og deres familier, for samarbejdet på tværs mellem myndigheder, udfører- og almenområdet, og for ledelserne på børne- og ungeområdet.

Børnene Først og Barnets Lov bygger på et tidssvarende børnesyn, hvor børn og unge har ret til at blive inddraget løbende og få indflydelse på de beslutninger, som handler om deres liv. Reel børneinddragelse kræver et tværfagligt samarbejde og en fælles forståelse af børnesynet på hele børne- og ungeområdet. Fagprofessionelle på tværs af almen- og specialområdet spiller således en stor rolle i at understøtte, at børn og unges situation afdækkes helhedsorienteret, og at samarbejdet på tværs tager udgangspunkt i barnets perspektiver og ønsker.

I Randers Kommune arbejder vi på realiseringen af et Fælles børne- og læringssyn for alle ledere og medarbejdere som arbejder med børn og unge. Vores Fælles børne- og læringssyn tager udgangspunkt i, at vi som fagprofessionelle vil møde alle børn og unge med et fælles børne- og læringssyn. Et fælles børne- og læringssyn skal være med til at skabe helhed og sammenhænge i børn og unges opvækst og udvikling. Det fælles børne- og læringssyn i Randers Kommune udspringer af Børne- og Ungepolitikken samt Uddannelsespolitikken og er grundlaget for alt arbejde på Børn og Skoleområdet.

Børne- og læringssynet skal være med til at styrke vores samarbejde om børn og unge og kommer til udtryk i praksis gennem mødet med barnet og den unge, i forældresamarbejdet og i det tværfaglige samarbejde.

Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2022 (2022, København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) er en statistisk baseret indikatorundersøgelse, som beskriver den danske børnebefolknings tilstand. Den giver indblik i, hvordan den brede del af børnepopulationen trives på forskellige livsområder. Samtidig bidrager den også med viden om kategorier af børn og unge, som har det særligt vanskeligt.

Den første og mest omfangsrige del af rapporten præsenterer resultaterne fra en empirisk undersøgelse om velfærd og trivsel i den danske børnebefolkning. Den blev i 2021 gennemført blandt fem årgange i alderen fra 3-19 år. I undersøgelsen belyses fx børns materielle velfærd, deres helbredsmæssige trivsel, deres sociale relationer samt børns og unges fritidsliv. Undervejs i rapporten er der udarbejdet synteser for at vurdere børnebefolkningens trivsel inden for de enkelte velfærdsdomæner. Til slut vurderes om der er sket ændringer i børns velfærd og trivsel, siden undersøgelsen blev gennemført for første gang (2009).

Alder, køn og familiebaggrund

Særligt mekanismer, der knytter sig til strukturelle forhold, fx børnefamiliernes socioøkonomiske ressourcer, ændrer sig langsomt. Derfor ser vi heller ikke de helt store forandringer fra 2009 til 2021, når det handler om betydningen af barnets alder, køn og familiebaggrund.

Når det drejer sig om aldersbetingede variationer, viser undersøgelsen, at de fleste yngre børn er i god trivsel, men i takt med at barnet vokser, bliver livet mere komplekst. Teenagere er således hyppigere mere udsatte end yngre børn. Der er ingen gennemgående kønsbetingede forskelle i de tidlige år, men fra teenagealderen ser vi tegn på, at unge drenge hyppigere end jævnaldrende piger markerer sig negativt ved at have en usund livsstil eller en udadreagerende adfærd, som kan skade dem selv eller deres omgivelser. Unge piger, derimod, vender hyppigere tingene indad. Undersøgelsen finder, at ganske mange unge piger udviser tegn på psykiske trivselsproblemer.

Børn og unge med indvandrer- eller efterkommerbaggrund er mere udsatte end jævnaldrende med dansk baggrund. Det skyldes især, at de vokser op under ringere materielle og boligmæssige rammer. Børn og unge med anden baggrund end dansk er meget hyppigere end deres danske jævnaldrende indkomstfattige og lever i familier med lav velstand. Knap 30 pct. af børn og unge med anden baggrund lever i familier, hvor ingen voksne er i beskæftigelse; blandt børn af dansk herkomst er den tilsvarende andel 8 pct. Desuden bor børn med anden etnisk oprindelse langt hyppigere til leje og lever i overbefolkede boliger.

Til trods for disse forskelle er afstanden mellem børn af anden hhv. dansk herkomst på nogle områder blevet mindre hen over årene. For eksempel er forskellen mellem børn af dansk og anden herkomst, der går til sport, reduceret. Hen over undersøgelsens 12 år kan vi også iagttage, at beskæftigelsesgraden blandt indvandrer- og efterkommerbørnenes forældre er steget, og at flere familier med indvandrerbaggrund har fået råd til at flytte i ejerbolig. Også familietypen gør en forskel: Der er en betydelig social selektion i, hvem der oplever, at forældrene går fra hinanden: Børn, der har oplevet et familiebrud, tilhører hyppigere de socioøkonomisk svagt stillede grupper. En af de helt store forandringer siden 2009 er, at langt flere skilsmissebørn i dag lever i en deleordning, hvor de bor stort set lige meget hos begge forældre.

På næsten alle velfærdsdomæner er forekomsten af udsathed større blandt børn og unge fra familier med få socioøkonomiske ressourcer (dvs., hvor forældrene ingen erhvervsuddannelse har, ikke er i beskæftigelse eller er fattige) i forhold til børn fra de socioøkonomisk mest privilegerede familier (lang videregående uddannelse, højere socialklasse, ikke-fattige).

Børn fra de mindst privilegerede lag har fx oftere en dårligere sundhedstilstand og rapporterer i højere grad om psykiske trivselsproblemer. De har også hyppigere en usund livsstil. Børn fra de mest privilegerede lag er, ud over at være beskyttet for disse risikofaktorer, også oftere genstand for en mere grænsesættende opdragelsespraksis derhjemme, og deres forældre lægger blandt andet vægt på at overføre social og kulturel dannelse til dem. Der er ikke tegn på større ændringer mellem de socioøkonomiske grupperinger fra 2009 til 2021.

Virkninger af covid-19-pandemien

Forud for dataindsamlingen i 2021 havde Danmark i perioder været lukket ned pga. covid-19-pandemien. Rapporten igennem er der derfor opmærksomhed på, at nedlukningerne kan have påvirket børnenes og de unges adfærd. Samtidig er det ikke sikkert, at enhver adfærdsændring kan forklares ud fra covid-19. Vi tør dog godt fastslå, at pandemien må være forklaringen på, at langt færre børn i 2021 havde været på ferie og deltaget i kulturelle tilbud.

Analyseresultaterne viser, at børn og unge, der oplevede faglige vanskeligheder før covid-19-pandemien, i højere grad oplevede, at det var svært at følge med i skolen under covid-19 i forhold til deres jævnaldrende uden faglige vanskeligheder. Det samme gjaldt for børn fra hjem med få uddannelsesressourcer. Desuden oplevede gymnasieelever markant flere faglige vanskeligheder end elever på erhvervsuddannelserne. I forhold til oplevede sociale afsavn spiller køn og alder en væsentlig rolle, idet det især var de ældste piger, der følte sig socialt isolerede under covid-19. Det kan handle om, at piger i højere grad end drenge er fysisk sammen med deres venner, når der ikke er en covid-19-pandemi, mens drenge oftere får deres sociale behov opfyldt via digitale fællesskaber. Desuden følte børn og unge med trivsels- og adfærdsvanskeligheder før covid-19-pandemien sig hyppigere socialt isolerede under pandemien. Endelig oplevede gymnasieelever hyppigere end erhvervsskoleelever, at de var socialt isolerede.

Udvikling i psykisk mistrivsel blandt børn og unge

Det kan konstateres, at der fra 2009 til 2017 har været en vækst i andelene af især 15-19-årige, der oplyser, at de mistrives. I 2021 ses, at stigningen, der fortrinsvis drives af pigerne, er fortsat på flere af de inkluderede parametre: i andelene, der føler sig ensomme, har lav livstilfredshed, et dårligt selvvurderet helbred, som oplyser, at de har haft en psykisk lidelse, og blandt de 15-årige tillige i andelene med psykosomatiske symptomer hhv. adfærds- og trivselsproblemer (iflg. SDQ-instrumentet). På andre trivselsparametre (fx oplevet tidspres og selvmordsadfærd) ses en stagnation. Ud fra Børn og unge i Danmark kan man konstatere, at de nævnte udviklingstræk fortrinsvis forekommer blandt de unge på 15 og 19 år og særligt blandt pigerne. På de parametre, hvor vi kan måle de yngre 3-, 7- og 11-årige børns trivsel, er der ikke gennemgående tegn på, at disse aldersgrupper skulle være plaget af stigende psykisk mistrivsel. Når det kommer til forståelsen af, hvorfor unge trives dårligere i dag end tidligere, kan forskningen ikke give et klart og entydigt svar. Flere forklaringstyper kan være på spil, og nogle af disse er svære at eftervise empirisk. Vi ved dog, at unges psykiske mistrivselsproblemer kan være af varierende karakter og dybde.

Faldende skoleglæde

Rapporten viser, at langt de fleste 7-19-årige børn og unge enten virkelig godt kan lide skolen, eller at de synes, den er nogenlunde. Andelen, der er virkelig glade for at gå i skole, er størst blandt 7-årige og falder frem til udskolingen i 15-årsalderen, hvorefter den igen stiger for de 19-årige elever. På et individuelt niveau hænger manglende skoleglæde blandt andet sammen med psykosociale faktorer som børn og unges oplevelse af at være ensom, at blive mobbet og at opleve sig tidspresset. Når man ser på udviklingen over tid, viser rapporten også, at andelen af 7-, 15- og 19-årige, der virkelig godt kan lide skolen, har været faldende i perioden fra 2009 til 2021. Faldet i skoleglæde har været mest markant blandt de 7-årige og de 19-årige. Samtidig er der også tegn på andre problemer ved skolemiljøet: Over tid oplever flere, at det er svært at koncentrere sig i timerne, ligesom flere (piger) har skiftet skole pga. trivselsproblemer. Vi peger på, at folkeskolereformen, lov om inklusion samt den senere covid-19-pandemi kan være mulige forklaringstyper på de observerede ændringer.

Sundhedsmæssige forhold

Regelmæssig tandbørstning og tilstrækkelig søvn er to forebyggende tiltag, som har positiv betydning for børns sundhed og velbefindende. ”Børn og unge i Danmark” kan konstatere, at der har været en negativ udvikling på begge disse områder gennem de senere år. Samlet set har andelen, der børster tænder de anbefalede to gange om dagen, været dalende i perioden 2009-2021 for både de 3-, 7-, 15- og 19-årige. Den utilstrækkelige tandbørstning er især at finde blandt drenge og blandt de udeboende 19-årige. Desuden er der en social gradient i, hvem der i utilstrækkelig grad børster tænder. Allerede i 2017 viste undersøgelsen, at hver tredje i 11-19-årsalderen fik for lidt søvn i forhold til det anbefalede. 2021-undersøgelsen viser, at det er gået den forkerte vej for de 11- og de 15-årige. Blandt de 11-årige ses en stigning fra 20 pct. i 2017 til 30 i pct. i 2021. Blandt de 15-årige er andelen, der får for lidt søvn, steget fra 47 pct. til 59 pct. Sovemønstret varierer ikke i udtalt grad efter de sociodemografiske baggrundsfaktorer, som undersøgelsen anvender, men har sammenhæng med børnenes og de unges skærmforbrug.

Samvær med venner – fysisk og online

Børn og unges samvær med venner undergår i disse år en markant forandring fra primært at være baseret på fysisk samvær i hinandens hjem eller i det offentlige rum til også at være baseret på virtuel kontakt via digitale/sociale medier. For alle aldersgrupper er mængden af fysisk samvær med jævnaldrende faldet markant i undersøgelsesperioden. Undersøgelsen viser, at udviklingen er forløbet forskelligt for drenge og piger. For eksempel er andelen af 11-årige drenge, der er fysisk sammen med deres venner flere gange om ugen, faldet fra 72 pct. i 2009 til 40 pct. i 2021, mens den tilsvarende kun faldt fra 71 pct. til 60 pct. blandt de jævnaldrende piger. Blandt de 15-årige oplevede både piger og drenge et fald i fysisk socialt samvær mellem 2009 og 2017 fra 63 pct., der var fysisk sammen med deres venner flere gange om ugen i 2009, til ca. 40 pct. i 2017.

Siden da er andelen af piger, der er fysisk sammen med deres venner, steget til 50 pct. i 2021 på trods af covid-19-nedlukningerne i 2021, mens drengene har fastholdt et relativt lavt niveau af fysisk socialt samvær. En mulig forklaring på disse kønsforskelle kan være, at drenge i højere grad end piger får opfyldt deres behov for socialt samvær med venner gennem spil på computer og PlayStation, og at de computerspil, hvor man især interagerer med andre, i højere grad er målrettet drenge.

Undersøgelsens mange forskelligartede resultater leder ikke samme sted hen. Ikke desto mindre tegner undersøgelsen samlet set det overordnede indtryk, at udviklingen på en række områder synes at gå i den rigtige retning. På nogle områder er tilstanden status quo, mens der visse steder er tale om en forværring. Vi har peget på tre områder, hvor der ud fra undersøgelsens forskellige resultater især synes at være sket en forværring i løbet af de sidste 12 år: Den psykiske mistrivsel blandt unge, den faldende skoleglæde og faldet i den sundhedsforebyggende adfærd. Sådanne områder kan være opmærksomhedspunkter i det fremtidige børnesociale arbejde.

Kortlægning af området for udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap

I VIVE's kortlægning af området for udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap fra 2019 ses kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på børne- og ungeområdet (2019, Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på børne- og ungeområdet, spørgeskemaundersøgelse og analyse gennemført af VIVE januar og februar).

Kortlægningen viser, at kommunerne oplevede en række udfordringer i arbejdet med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap. Den viser også, at de samme udfordringer gik igen på tværs af kommunerne.

Resultatet af kortlægningen viste fem overordnede fokusområder, hvor kommunerne oplevede udfordringer på området for udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap.

1. Psykisk sårbare børn og unge

Kommunerne oplever de største gennemsnitlige udfordringer på fokusområdet psykisk sårbare børn og unge. Kommunernes største udfordring inden for fokusområdet er, at der opleves en stigning i antallet af psykisk sårbare børn og unge. Derudover savner kommunerne både stærkere evidens for virkningen af indsatser til målgruppen samt et større udbud af virkningsfulde indsatser (VIVE 2019).

2. Børn og unge med autisme, ADHD eller lignende problematikker

Kommunerne oplever også væsentlige udfordringer på fokusområdet børn og unge med autisme, ADHD eller lignende vanskeligheder. Også på dette fokusområde handler den største udfordring om, at kommunerne oplever, at antallet af børn og unge med autisme, ADHD eller lignende problematikker stiger, og det er svært for kommunerne at følge med i forhold til at matche efterspørgslen på indsatser til målgruppen. Derudover efterspørger kommunerne mere viden om virkningsfulde indsatser til målgruppen (VIVE 2019).

3. Skolegang og fravær hos udsatte børn og unge/børn og unge med handicap

Fokusområdet skolegang og fravær hos udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap er ligeledes et område, hvor kommunerne oplever relativt store udfordringer. 68 pct. af kommunerne vurderer, at fokusområdet er i deres top-3 over væsentligste udfordringer. Fokusområdet står derfor som et helt centralt indsatsområde. Den største udfordring på området er ifølge kommunerne at skabe klarhed om, hvilke problemstillinger vedrørende børn og unge med bekymrende skolefravær der skal håndteres med en særlig indsats på almenområdet, og hvilke problemstillinger der skal håndteres med en særlig indsats via Barnets lov. Derudover ses en stor udfordring forbundet med tabt arbejdsfortjeneste til de forældre som er nødt til at passe børnene i hjemmet, og dermed ansøger Kommunerne om tabt arbejdsfortjeneste. Se mere om udfordringen forbundet med tabt arbejdsfortjeneste under overskriften ”Sårbarheder, svagheder og trusler” (VIVE 2019).

4. Meget udsatte unge med komplekse problemstillinger

Resultaterne af undersøgelsen viser endvidere, at meget udsatte unge med komplekse problemstillinger er et fokusområde, hvor kommunerne oplever væsentlige udfordringer. Kommunernes største udfordringer relaterer sig specifikt til at sikre virkningsfulde indsatser målrettet unge med komplekse problemstillinger samt at motivere og fastholde de udsatte unge med komplekse problemstillinger i en relevant indsats (VIVE 2019).

5. Samarbejde og koordinering på tværs af socialområdet og almensektoren/psykiatrien

Kommunernes gennemsnitlige udfordringer på det tværgående fokusområde samarbejde og koordinering på tværs af socialområdet og almensektoren/psykiatrien placerer fokusområdet som det område, hvor kommunerne oplever femtestørste udfordringer. Under dette fokusområde oplever kommunerne særligt udfordringer med at etablere et relevant og effektivt samarbejde med børne og ungdomspsykiatrien omkring det enkelte barn eller unge. Dette hænger godt sammen med, at undersøgelsen også finder, at netop samarbejde og koordinering er en fremtrædende udfordring inden for flere af de målgruppespecifikke fokusområder. Her viser undersøgelsen, at netop samarbejde og koordinering af kommunerne opleves som en af de største udfordringer på fokusområderne børn og unge med autisme, ADHD eller lignende problematikker, psykisk sårbare børn og unge samt skolegang og fravær hos udsatte børn og unge/børn og unge med handicap. Dette indikerer, at kommunernes oplevede udfordringer omkring koordinering og samarbejde særligt bliver tydelige i arbejdet med de specifikke målgrupper på området for udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap.

Af Danmarks Statistik fremgår det, at Randers Kommune har haft 3,7 pct. af den samlede gruppe af børn og unge i alderen 0-22 år, som har været anbragt eller modtaget en støttende foranstaltning i 2023. I forhold til sammenligningskommunerne ses 2,8 i Silkeborg Kommune, 2,1 i Horsens Kommune og 3,7 i Vejle Kommune (VIVE 2019).

Randers Kommune ses ikke at ligge højt i procentandelen af børn og unge, som er anbragte eller modtager en støttende foranstaltning set i forhold til landsgennemsnittet. Men vi oplever lokalt, at de fem fokusområder "Psykisk sårbare børn og unge", "Børn og unge med autisme, ADHD eller lignende problematikker', "Skolegang og fravær hos udsatte børn og unge/børn og unge med handicap", "Meget udsatte unge med komplekse problemstillinger" og "Samarbejde og koordinering på tværs af socialområdet og almensektoren/psykiatrien" ses at være aktuelle og relevante indsatsområder, hvor vi med fordel bør sætte endnu mere ind i forsøget for at øge trivsel og udvikling blandt børnene, de unge og familierne i Randers Kommune nu og i fremtiden.

Lokalt såvel som på landsplan ses særligt udfordringen vedrørende tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der grundet massiv skoleværing må passe deres børn i hjemmet. Af Barnets lov § 87 frem går det, at kommunen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Der er ikke tale om en ny bestemmelse forbundet med Barnets lov - den samme bestemmelse fremgik tidligere af Lov om social service § 42. Det er dermed ikke et nyt fænomen, at der findes familier, hvor barnets eller den unges funktionsniveau kræfter at forældrene passer dem i hjemmet. Der er dog i de senere år sket en udvikling på området, da flere og flere børn og unge mistrives i en sådan grad, at de får massiv skoleværing, og dermed får behov for, at forældrene passer dem i hjemmet og på den baggrund ansøger om tabt arbejdsfortjeneste. Der er tale om en negativ udvikling såvel for børnenes trivsel og deltagelse i skole, uddannelse og sociale fællesskaber som for forældrenes deltagelse på arbejdsmarked mv.

Den generelle stigende mistrivsel blandt børn og unge og hermed stigningen af børn og unge med skolevægring og manglende deltagelse i fællesskaber er en af de største sårbarheder på familieområdet.

Udvikling i udbetalinger af tabt arbejdsfortjeneste

Der er I Randers Kommune i 2023 sket udbetaling i 314 sager om tabt arbejdsfortjeneste. I 2024 er der sket udbetaling i 395 sager. I 2023/2024-tallene, er der sager, hvor udbetalingen alene dækker over et ferietillæg relateret til en udbetaling i året før, og hvor indsatsen ikke har været aktiv i 2023 eller 2024.

I 2024 blev der genberegnet pensionsbidrag, og der er derfor sager, der alene dækker over en udbetaling i relation til et pensionsbidrag, herunder lukkede sager, hvor der ikke har været en udbetaling i flere år. Pensionsbidraget udgør imidlertid en ubetydelig del af stigningen.

Nedenfor ses udviklingen i Randers Kommunes årlige udgifter forbundet med udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste.

Tabel 13.21: Udgifter til tabt arbejdsfortjeneste i Randers Kommune, årlige udgifter.

Udbetalt beløb (1.000 kr.).

Kilde: Data fra interne fagsystemer i Randers Kommune.

Nedenfor ses udviklingen i udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste i sammenligningskommunerne. Her ses udviklingen at være stigende, men ikke i nær samme grad som vi ser det i Randers Kommune og i flere af landet øvrige kommuner.

Tabel 13.22: Udgifter til tabt arbejdsfortjeneste i sammenligningskommunerne, årlige udgifter.

Udbetalt beløb (1.000 kr.).

Kilde: Danmarks statistik KY051.

På landsplan ses følgende udvikling som underbygger det faktum at der er tale om en landsdækkende udfordring. Kommunerne har samlet set udbetalt 1,8 mia. kr. til tabt arbejdsfortjeneste i 2022 mod 1,1 mia. kr. i 2018 opgjort i løbende priser.

Tallene kan være påvirket af, at der mellem kommunerne kan være forskellig registreringspraksis, og at kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste derfor kan være konteret forskelligt i kommunerne. Den forskellige registreringspraksis mellem kommunerne kan give en usikkerhed i landstal, men usikkerheden vurderes især at være mellem kommuner, mens den enkelte kommunes praksis fra år til år normalt vil variere mindre. Dette kan siges at stabilisere udviklingen over tid i landstallene.

Udviklingen i tabt arbejdsfortjeneste kan ses i relation til udviklingen i skolefravær som er beskrevet i afsnittet med skolebørnene. Der ses en generel stigning i skolefravær og længerevarende skoleværing, men det er ikke muligt at foretage en direkte kobling mellem data på skolefravær og data for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste.

Når forældre vælger at gå hjemme med deres barn via tabt arbejdsfortjeneste, sker det ofte, fordi barnet ikke trives i daginstitutionen eller skolen – fx på grund af mistrivsel, handicap, skolevægring, manglende støtte eller andet. Det må derfor antages at der er sammenhæng imellem de to datasæt, men det er ikke muligt at belyse foruden at skulle foretage manuelle optællinger og en mere dybdegående analyse af området.

I Randers Kommune såvel som på landsplan ses en udfordring vedrørende ”Samarbejde og koordinering på tværs af socialområdet og almensektoren/psykiatrien”. Der er tale om et komplekst område, hvor man på landsplan og lokalt i Randers Kommune igennem de seneste mange år har arbejdet på forskellige modeller og løsninger uden at være lykkedes i tilstrækkelig grad. Der er et område i konstant udvikling, hvor både kommuner og regioner samarbejder tæt i forsøget på at sikre den bedst mulige koordinering. Samarbejdet på tværs af almensektoren og psykiatrien skal altså ses som et område som kræver stor opmærksomhed, og hvor Sundhedsministeriets 10 års plan for psykiatri og mental sundhed og de afsatte midler heri skal realiseres i kommunerne. Se yderligere om denne plan i afsnittet om "Styrkepositioner".

Styrkepositioner på familieområdet

I Randers Kommune har myndighedsområdet på det udsatte børne- og ungeområde i 2015-2017 indgået i Socialstyrelsens Task Force, som har betydet, at området i dag fremstår med en høj systematik og generelt har styr på praksis i forhold til lovgivningen og den generelle sagsbehandling. 'Børnehandicap' har i de seneste år gennemgået en lignende proces i samarbejde med styrelsens Task Force.

Ankestyrelsen har i august- september 2024 gennemgået 10 sager fra Familie- og rådgivningscentret med henblik på at undersøge, hvorvidt afdelingen er lykkes med realiseringen og implementeringen af Barnets lov og intentionerne bag den politiske aftale Børnene Først. Der gives tilbagemelding på baggrund af 10 sager udvalgt på baggrund af nogle forskellige kriterier. Alle sager er startet op eller genåbnet efter 1. februar 2024. De 10 udvalgte sager hos Familie- og rådgivningscentret er startet op i perioden 1. februar – 27. maj 2024.

Af Ankestyrelsens tilbagemelding fremgår det, at der ses en overordnet rigtig fin implementering, et godt sagsflow og tydelig systematik. Der er screenet lovgivningsmæssigt korrekt i sagerne og inddragelse af barnet/den unge træder tydeligt frem.

På det udførende område i Børne- og ungecentret har man i 2024 arbejdet med en fusion af to centre, således at indsatserne til udsatte børn, unge og familier nu er samlet i ét center. Det giver Randers Kommune bedre forudsætninger for at kunne udnytte kompetencer og ressourcer på tværs og på den måde levere helhedsorienterede og sammenhængende indsatser til borgerne. I forbindelse med fusionen har der ligeledes været et stort fokus på at nedbringe ventetiden på en indsats til familierne. Fusionen af udførerområdet styrker dermed de generelle muligheder for at leve op til intentionerne i Barnets lov vedrørende tidlig helhedsorienteret indsats til familier i særlige positioner.

Det er en stor styrke for arbejdet på det genelle familieområde, at der i en længere årrække har været arbejdet målrettet på at sikre de lovgivningsmæssige rammer for sagsbehandlingen. Herunder at arbejdet med implementeringen at Barnets Lov er gået godt. Det giver kommunen de bedste forudsætninger for det videre arbejde på at understøtte børnene, de unge og familierne i et tæt samarbejde på tværs af forvaltningen.

Aftale om 10 års plan for psykiatri og mental sundhed - lettere tilgængelige behandlingstilbud

I Randers Kommune såvel som på landsplan opleves et stigende antal børn og unge psykisk mistrivsel eller har en psykisk lidelse eller udviklingsforstyrrelse, der kræver rettidige indsatser af høj kvalitet. Udfordringerne er blandt andet, som beskrevet tidligere, et manglende systematisk fokus på opsporing af psykisk mistrivsel og psykiske lidelser, og at mange familier oplever, at det er vanskeligt at navigere i tilbuddene i de forskellige sektorer.

I september 2022 er der på landsplan indgået en aftale om at udvikle det samlede psykiatriområde og indsatsen for bedring af den mentale sundhed i Danmark de kommende 10 år. Ændringerne i sundhedsloven trådte i kraft den 1. juli 2024. Vejledning og bekendtgørelse følger i efteråret 2025 og får således også indflydelse på Randers Kommunes forvaltning inden for området.

Børn og unge er en af fem prioriterede indsatser i det faglige oplæg til en 10-årsplan for bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og Social- og Boligstyrelsen.

Med 10-årsplanen konstaterer aftalepartierne, at der er taget de første vigtige skridt for en langsigtet plan for hele området. Der er dog samtidig enighed om, at disse første skridt ikke kan stå alene, men kræver en gradvis opbygning over det næste årti.

Aftalen omfatter initiativer i forhold til mental sundhed, forebyggelse, tidlig indsats, behandlingspsykiatri og socialpsykiatri.

Der prioriteres indsatser på fem områder, som vurderes at have det største behov, hvor opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse er én af dem.

Der er afsat midler til implementering af aftalen via finansloven. Randers Kommune har i den forbindelse modtaget 4,2 mio. kr. årligt (2024-priser) til opgaven.

Af aftalen fremgår det, at børn og unge, der er i psykisk mistrivsel, skal understøttes gennem et lettere behandlingstilbud. Det nye tilbud skal sikre, at der kan sættes hurtigt ind overfor psykisk mistrivsel ved at forkorte tiden fra, at børn og unge oplever symptomer på psykisk mistrivsel, og til den rette behandling sættes i gang.

Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Social- og Boligstyrelsen, og på baggrund af rådgivning fra en bredt sammensat arbejdsgruppe, udarbejdet de faglige rammer for det nye kommunale behandlingstilbud, der skitserer, hvordan kommunerne skal arbejde med det lettilgængelige tilbud. Der er ligeledes skitseret en implementeringsplan, som Randers Kommune, herunder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) følger.

I Randers Kommune, som i andre kommuner, er det PPR, der står for at udmønte midlerne i 10-årsplanen i form af at udbyde lettere tilgængelige behandlingstilbud til målgruppen, som beskrives nedenfor.

Konkret betyder det, at PPR pt. er i gang med at ansætte medarbejdere, der kan medvirke til at løfte denne nye opgave, og der er lagt en plan for den indledende kommunikation til samarbejdspartnere og borgere (Aftale om 10 års plan for psykiatri og mental sundhed).

Indsatsen kan ligeledes ses i relation til anbefalingerne fra trivselskommissionen, hvor der vil være fokus på opsporing og tidlig indsats (anbefaling 31 og 32).

Nyt partnerskab/ny midtjysk samarbejdsmodel mellem kommuner og region

Sundhedssamarbejdsudvalget i Midtjylland besluttede i foråret 2024, at der skulle sættes fælles retning på de lettere behandlende indsatser til børn og unge i psykisk mistrivsel. Efter en inddragende proces er der blevet udviklet en midtjysk samarbejdsmodel, der blev godkendt i september 2024.

STIME (styrket tværsektoriel indsats for børn og unges mentale sundhed) er et element i samarbejdsmodellen, og er dermed med til at sikre et fælles forpligtende partnerskab, hvor kommunerne kan behandle børn og unge tæt på deres hverdag, inden de udvikler svær mistrivsel og med mulighed for sparring, kompetenceudvikling og supervision fra BUA.

Randers Kommune har tiltrådt samarbejdsaftalen og får dermed adgang til brugen af gennemarbejdede og evidensbaserede STIME-forløb og behandlingsmanualer i forhold til lettilgængelige tilbud.

De lettere behandlingstilbud forventes at kunne udbydes fra december 2024, i første omgang via en opgradering af allerede eksisterende forløb som "Cool Kids" og "Back2School". STIME-forløbene forventes igangsat løbende i takt med, at kompetenceudviklingen finder sted.

Etableringen af de lettere tilgængelige behandlingstilbud forventes at styrke kommunens mulighed for at tilbyde lettere behandling til målgruppen og dermed bidrage til at forebygge og mindske den psykiske og mentale mistrivsel blandt børn og unge.

I forbindelse med budget 2025-2028 i Randers Kommune og beslutningen om sammenlægningen af børnehandicapområdet og børne- og familieområdet under Børn og Skoleområdet, får Randers Kommune en unik mulighed for at udnytte kompetencerne på tværs, undgå unødige snitflader og forsøge at give familierne en helhedsorienteret hjælp som understøttes af en og samme forvaltning.

I Randers Kommune har vi et potentiale for at styrke samarbejdet med mellem almenområdet og specialområdet, da dagtilbudsområdet, skoleområdet, PPR og det specialiserede familieområde på tværs af udsatte børn og unge samt handicappede børn og unge refererer til den samme direktør og derfor har de bedste forudsætninger for at tænke i helhedsorienterede og kreative løsninger, som understøtter de enkelte børn, unge og familier i et styrket samarbejde mellem almenområdet og PPR, samt det øvrige familieområde.

Det er et af børn- og skoleområdets fokusområder at få skabt en fælles retning for, hvordan der arbejdes med mangfoldighed og deltagelsesmuligheder for alle. Det fælles børne- og læringssyn samt en tværfaglig samarbejdsmodel skal i den forbindelse understøtte den helhedsorienterede indsats for børn og unge i udsatte positioner. Forvaltningens forskellige enheder har dermed en ambition om realiseringen af en fælles forståelse og koordineret tilgang til opgaveløsningen på tværs. Det indebærer klarhed om roller, ansvarsområder, krav og forventninger i 1) mødet med barnet/den unge, 2) i samarbejdet med forældrene, 3) i det tværgående samarbejde.

De lokale forebyggende og inkluderende indsatser på almenområdet i kommunerne spiller en væsentlig rolle for, hvordan vi på den lange bane lykkes med at inkludere flest mulige børn og unge i fællesskabet og sikre alle lige muligheder for uddannelse og job, hvorfor det er et område, vi med fordel bør kaste endnu mere lys på, end vi gør i forvejen.

Indsatsen med at forebygge forældres behov for at ansøge om tabt arbejdsfortjeneste ses at kræve et tæt samarbejde mellem dagtilbudsområdet, skoleområdet, PPR og det øvrige familieområde. Det er som tidligere beskrevet en national udfordring, som alle kommuner i landet har fokus på i mere eller mindre grad. Fælles for alle kommunerne er, at det ses tydeligt, at det kræver et koordineret tværfagligt samarbejde, hvis vi i fællesskab skal lykkes med at mindske antallet af forældre, som er nødt til at ansøge om tabt arbejdsfortjeneste for at passe deres barn i hjemmet. Det kræver en indsats lokalt i dagtilbud og skole med understøttelse af PPR og evt. supplerende familiebaserede indsatser i hjemmet. Sagsbehandlingen vedrørende tabt arbejdsfortjeneste har indtil 1. januar 2025 været varetaget på Social og Arbejdsmarkedsområdet under Børnehandicap. Den nye organisering med Børnehandicap organiseret på Familieområdet under Børn og Skoleområdet øger mulighederne for at etablere det nødvendige tætte samarbejde dagtilbud, skole og familieområde i mellem. En koordineret indsats på dette område vil dels bidrage til, at flere børn og unge kan forblive en del af et fællesskab og opretholde deres skolegang, ligesom forældrene kan bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet, dels på den korte og den lange bane.