Skoleeleverne

Randers Kommune har 19 kommunale folkeskoler, hvoraf 10 også har specialklasserækker, samt to specialskoler. Syv af skolerne har alene 0.-6. klasse, mens én skole er overbygning for 7.-9. klasse. De øvrige skoler dækker 0.-9. klasse.

Skolerne tilbyder skolefritidsordninger (SFO) for elever i 0.-3. klasse. En enkelt skole har dog tilknyttet fritidshjem i stedet. To skoler fungerer som børnebyer, hvor der også er tilknyttet en børnehave for de 3-6-årige. Den ene af disse vil i løbet af budgetperioden 2025-28 blive udvidet med en vuggestuegruppe.

Tabel 13.3: Elevtal fordelt på skole- og klassetype, opgjort pr. 5. september (0.-10. klasse).

Kilde: Randers Kommunes egne data fra TEA, Klasse- og Elevtal ved Randers Kommunes skolevæsen pr. 5. sep. 2024.

Note: Omfatter elever i 0.-10. klasse. De to specialskoler er Trekløverskolen og Oust Mølleskolen. Opgørelsen over elever i privatskoler dækker elever bosat i Randers Kommune, uanset om elevens privatskole ligger i eller udenfor Randers Kommune. Udover ovennævnte elever, går 101 elever på EUD10 på Tradium.

Befolkningsprognosen fra 2025, illustreret i figur 13.12 ovenfor, viser, at antallet af 6-16-årige i Randers Kommune fortsat vil falde frem mod 2027, hvorefter det forventes at stabilisere sig og igen begynde at stige. Grøn kurve er seneste prognose fra 2025.

Særligt den geografiske fordeling af elevtallet ændrer sig markant.

• Fald i elevgrundlaget i store dele af kommunen, særligt i de nordlige og vestlige områder.
• Størst nedgang i antal børn i Vestervangsskolen skoledistrikt, som forventes at opleve et fald på over 200 børn.
• Vækst i elevgrundlaget i dele af kommunen, især i skoledistrikterne for Kristrup Skole, Langå Skole og Søndermarkskolen, hvor antallet af børn forventes at stige væsentligt.

På baggrund af disse tendenser er der planlagt en udvidelse af skolekapaciteten i den sydlige del af byen, hvor elevtallet er i vækst.

Skoledistrikterne i Randers Kommune varierer betydeligt i både geografisk størrelse og antallet af børn i skolealderen. Nogle distrikter dækker kompakte byområder med høj befolkningstæthed, mens andre strækker sig over store landområder med færre indbyggere.

Forskellene afspejles tydeligt i antallet af skolebørn i de enkelte distrikter. Det mindste skoledistrikt har 182 børn i skolealderen, mens det største distrikt har 1.348 børn. Denne forskel har stor betydning for skolernes kapacitet, planlægning og behov for ressourcer.

Tabel 13.4: Fordeling af elever opgjort pr. skoledistrikt opgjort 5. september 2024 (0.-9. klasse).

Kilde: Randers Kommunes egne data fra TEA, Klasse- og Elevtal ved Randers Kommunes skolevæsen pr. 5. sep. 2024.

Note: Opgørelsen er uden 10. klasse, da eleverne i 10. klasse ikke har noget fast skoledistrikt. Når 0 pct. står angivet, kan det skyldes, at der ér elever i denne kategori, men antallet af elever udgør under 1 pct. *Inkl. elever fra andre distrikter (almen og special).

Tabel 13.5: Antal specialklasser og elever i specialklasser pr. 5. september 2024.

Kilde: Randers Kommunes egne data fra TEA, Klasse- og Elevtal ved Randers Kommunes skolevæsen pr. 5. sep. 2024.

Tabel 13.6: Antal elever i specialskoler pr. 5. september 2024.

Kilde: Randers Kommunes egne data fra TEA, Klasse- og Elevtal ved Randers Kommunes skolevæsen pr. 5. sep. 2024.

Note: Antallet af klasser fremgår ikke af tabellen, da der undervises på tværs af årgange. Eleverne er fordelt i grupper, der er meningsgivende ift. den konkrete undervisning. De 4 klasser på Oust Mølleskolen er administrativt registreret som 3.- 5. klassetrin. Tabellen inkluderer også et særligt "Tilbage til skolen"-forløb i 9. klasse, som primært er målrettet udskolingselever.

I Randers Kommune er det frit skolevalg, så forældre og elever frit kan vælge mellem flere forskellige skoletilbud til deres børn, herunder mellem de kommunale folkeskoler og privatskoler.

Der har været en stigende tendens til at flere elever søger mod privatskolerne med en udvikling fra 22,0 pct. i 2016/2017 til 24,9 pct. i 2023/2024. Ud fra nedenstående opgørelse (der opgøres på anden vis end i tabel 13.2) ligger Randers Kommune både over landsgennemsnittet og de øvrige sammenligningskommuner, når det kommer til andelen af elever, som går i en privatskole. Privatskolerne er fortrinsvis centreret omkring Randers by, hvilket også fremgår af data på andelen af elever, der går på fri- og privatskole. Her har de bynære skoledistrikter klart den største andel.

Tabel 13.7: Andel i fri- og privatskoler.

Kilde: Uddannelsesstatistik.dk. Opgørelsen inkluderer fx ikke efterskoler. Der er således tale om anden opgørelsesmetode end i tabel 13.2.

Tabel 13.8: Klasse- og elevtal ved fri- og privatskoler med elever med bopæl i Randers Kommune pr. 5. september 2024.

Kilde: Randers Kommunes egne data fra TEA, Klasse- og Elevtal ved Randers Kommunes skolevæsen pr. 5. sep. 2024.

Tabel 13.9: Elever på efterskole i 10. klasse pr. 5. september 2024.

Kilde: TEA, samt COWI på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Andelen af 16-årige, der vælger at tage 10. klasse på en efterskole, har ligget stabilt omkring 23-24 pct. i årene 2021 til 2023. I 2024 er andelen steget til 25,7 pct. svarende til 306 elever ud af en årgang på 1.189.

Tallene viser, at efterskolen fortsat er et populært valg blandt unge – og at en stigende andel af årgangen vælger dette skoletilbud som en del af deres ungdomsuddannelsesvej.

I Randers Kommune visiteres en stigende andel af eleverne til et specialiseret skoletilbud i enten specialklasser på folkeskoler eller på en af kommunens to specialskoler – Trekløverskolen og Oust Mølleskolen. Derudover modtager enkelte elever specialundervisning i andre kommuner.

Andel af elever i specialtilbud vs. almen folkeskole:

• Andelen af elever i almenklasser i folkeskolen er faldet fra 67,1 pct. i 2020 til 65,7 pct. i 2024.
• I skoleåret 2024/2025 går 5,8 pct. af kommunens elever i specialklasser eller specialskoler, hvilket er en stigning fra 5,0 pct. i 2020. Dette peger på, at flere børn får et mere specialiseret skoletilbud, hvorved faldet i elevtal på almenområdet ikke alene kan tilskrives større andel af elever på fri- og privatskoler.

Social baggrund og specialtilbud

Specialtilbud omfatter både børn med kognitive, emotionelle, fysiske og sociale udfordringer. Der er en dokumenteret sammenhæng mellem socioøkonomiske forhold og behovet for specialundervisning, idet familier med færre ressourcer oftere har børn med større behov for støtte.

Flere elever med komplekse diagnoser som ADHD og autisme optages i specialtilbud, hvilket afspejler både en stigning i diagnoser og en voksende efterspørgsel på specialundervisning.

Finansiering af og udgifter til specialtilbud

På specialområdet finansieres centralt elever i de mest vidtgående specialtilbud, dvs. elever på Trekløverskolens afdelinger på Blommevej og Støvringgårdsvej, samt anbragte børn og elever i specialtilbud i 10. klasse. Øvrige elevers placering finansieres af den folkeskole, der har henvist til specialundervisningstilbud. Dette træder i kraft pr. 1. august 2025. Hidtil har skolerne alene medfinansieret tilbud i specialklasserækker samt de mindst indgribende tilbud på specialskolerne.

I 2024 androg udgifter til specialtilbud 17 pct. af kommunens skolebudget.

Udover at kommunen afholder udgifter for elever i specialskoler og specialklasser internt i Randers Kommune, afholder kommunen også udgifter til elever i andre kommuners specialtilbud.

Der ses, jf. den stigende segregering, et voksende økonomisk pres på skoleområdet pga. stigende udgifter til specialundervisning. De årlige priser pr. specialundervisningstilbud spænder fra 143.300 kr. for det billigste specialklassetilbud til 451.505 kr. for takst 3 på Trekløverskolen. De årlige priser pr. special-SFO spænder fra 60.844 kr. til 98.550 kr.

Tabel 13.10: Oversigt over økonomi og antal elever i specialundervisningstilbud pr. december 2024.

Kilde: TEA & Opus Økonomi, Data fra egne fagsystemer.

Note: baseret på elevfordelingen i december 2024.

Samlet billede

Specialundervisning fylder stadig mere i Randers Kommunes skolebudget, og en voksende andel af eleverne går i specialklasser eller specialskoler. Samtidig øges udgifterne til eksterne specialtilbud, hvilket presser de økonomiske rammer for folkeskolerne. Kommunen arbejder på at balancere mellem at sikre de rette tilbud til elever med særlige behov og at opretholde en solid økonomi for det samlede skolevæsen.

Det skal her bemærkes, at Trivselskommissionen, som i februar 2025 udkom med sin afrapportering, peger på nogle samfundstendenser, som i større eller mindre grad kan bidrage til den øgede segregering – altså det forhold, at flere henvises til specialtilbud. De peger fx på patologisering, der dækker dels over en ny kulturel tilbøjelighed til at oversætte almenmenneskelige forhold til noget sygeligt, dels en strukturel praksis, hvor diagnoser ofte bliver adgangsgivende til støtte og hjælp kommunalt, hvilket er uhensigtsmæssig for den enkelte og for samfundet som helhed (kilde: Trivselskommissionen.dk).

Segregeringsgraden angiver, hvor stor en andel af eleverne i et givent skoledistrikt, der modtager specialundervisning uden for det almene undervisningsmiljø – enten i en specialklasse på en folkeskole eller på en specialskole.

Elever, der visiteres til specialskole, har typisk komplekse og omfattende støttebehov, og visiteringen sker gennem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Elever med væsentlige støttebehov undervises i en af Randers Kommunes 10 specialklasserækker, eller indgår i skolens tilbud om mellemform. De to førstnævnte indgår i nedenstående tabel, mens elever i skolernes egne tilbud (mellemformer) ikke kan opgøres på samme måde, da mellemformbegrebet dækker over en række forskelligartede tilbud, såvel i indhold, organisering og omfang.

På specialundervisningsområdet er der med byrådets vedtagelse af budget 2025-28 truffet en række beslutninger, der alle har som mål at mindske segregering. Det medfører blandt andet:

• At der skal skabes en mere gennemsigtig finansierings- og takstmodel på specialundervisningsområdet, som kan sikre udmøntningen af en vedtaget udgiftsreduktion på området.
• At der skal skabes større sammenhæng mellem almenskolernes visitationsbeslutninger og den efterfølgende betaling for specialtilbuddene – herunder at skolernes betaling skal svare til den reelle udgift til de specialundervisningstilbud, som de visiterer til.
• At udgiftsreduktionen skal ske gennem en generel nedsættelse og harmonisering af taksterne for pladser i specialskoler, specialklasserækker og heltidsundervisningen. Takstharmoniseringen skal også omfatte special-SFO.
• At der ved takstharmoniseringen skal tages højde for forskelle i elevernes behov for støtte i undervisningen.
• At taksten for elever på Trekløverskolens afdeling på Borup Byvej skal tilnærmes til taksten for elever i specialklasserækker.
• At der skal tages stilling til, hvem der skal have visitationskompetencen til de forskellige specialundervisningstilbud.

Den nye finansieringsmodel og takstharmoniseringen skal have effekt allerede fra skoleåret 2025/26. Det igangsatte arbejde skal ses som første fase i en mere grundlæggende ændring af finansieringsformen på specialundervisningsområdet.

Fase 1 kan dermed betragtes som en overgangsfase frem mod en fuld indfaset model om to år, hvor de almenskoler, som på nuværende tidspunkt står for driften af Randers Kommunes specialklasserækker, ikke længere vil modtage et fast beløb pr. klasse, men i stedet modtager et beløb pr. visiteret elev.

Overgangsfasen og den vedtagne model vil indeholde flere usikkerheder af både faglig og økonomisk karakter, hvorfor den kommende periode vil være karakteriseret af erfaringsopsamling og udvikling. For at imødekomme den økonomiske usikkerhed, skolerne står over for med beslutningen om fuld finansiering på pladser i specialklasserækker og mindst indgribende specialskoletilbud, er der oprettet en indfasningspulje, der kan benyttes til at understøtte de aftaleenheder, som vil have de største økonomiske udfordringer. (Kilde: Skole- og uddannelsesudvalget - C.1.06).

Nedenstående viser den enkelte skoles segregeringsgrad, altså i hvilket omfang skolen visiterer elever til specialundervisning i specialklasse eller på specialskole. Data er baseret på elevens bopælsdistrikt, men da der i Randers Kommune er frit skolevalg på tværs af kommunens folkeskoler, kan en elev være henvist fra en anden folkeskole end den, som bopælsdistriktet angiver.

Den potentielle forskel mellem bopælsdistrikt og skoletilhørsforhold bør der tages højde for, når segregeringsgraden anvendes som indikator i planlægning og analyse af skoleområdet.

Det er dog fortsat sådan, at segregeringsgraden kan ses som et udtryk for fx:

• hvor god skolen er til at inkludere elever med særlige behov i almenundervisningen. En høj segregeringsgrad kan tyde på, at skolen har svært ved at rumme diversitet i elevgruppen.
• skolens ressourcer – fx om der er tilstrækkelig mulighed for specialpædagogisk støtte i almenmiljøet
• hvilken tilgang skolen eller lærerne har til forskellighed og inklusion. En skole med stærk inklusionskultur vil ofte forsøge at tilpasse undervisningen, før man henviser elever ud af almenundervisningen.

Segregeringsgraden er dermed et udtryk for skolens og kommunens evne og vilje til inklusion.

Tabel 13.11: Samlet segregeringsgrad og andelen af børn i specialskole fordelt efter bopæls skoledistrikt pr. september 2024.

Kilde: TEA, Data fra egne fagsystemer udtrukket via BI.

Det objektive specialundervisningsbehov i Randers Kommune er beregnet ved hjælp af en statistisk model, der estimerer sandsynligheden for, at elever i 0.-9. klasse har behov for segregeret specialundervisning. Modellen anvender en bred vifte af baggrundsoplysninger og opgør det forventede behov på individniveau. Resultaterne indekseres, hvor indeks 100 svarer til gennemsnittet for kommunen.

Bag modellen står en landsdækkende analyse baseret på data fra 632.452 grundskoleelever i Danmark og deres forældre. I alt 58 variabler indgår i modellen, herunder demografiske, socioøkonomiske og sundhedsmæssige forhold, som hver især har betydning for sandsynligheden for at modtage specialundervisning.

Kortet nedenfor viser markante variationer i det indekserede behov for specialundervisning på tværs af skoledistrikterne i Randers Kommune:

Højest forventet behov ses i Nørrevangsskolens distrikt med et indeks på 166,4, svarende til et behov 66 pct. over kommunens gennemsnit. Ligeledes ligger Rismølleskolens (139,4) Tirsdalens Skole (135,8) og Vestervangsskolens (121,9) distrikter væsentligt over indeks 100.

Lavest forventet behov ses i distrikter som Bjerregrav Skole (53,0), Munkholmskolen (61,3) og Kristrup Skole (62,0) – langt under gennemsnittet. Fårup Skole adskiller sig særligt blandt distrikterne uden for Randers by med et indeks på 147,9.

Disse forskelle dokumenterer, at skolernes elevgrundlag varierer betydeligt – målt på faktorer som forældrenes uddannelse, indkomst, beskæftigelse samt børns helbred og alder ved skolestart – som alle er statistisk tæt forbundet med behovet for specialundervisning.

Anvendelse og betydning

De demografiske, socioøkonomiske og sundhedsmæssige forhold inddrages, når ressourcer til specialundervisning fordeles. Det indekserede specialundervisningsbehov udgør således en central indikator i det fremadrettede arbejde med Fremtidens Randers, hvor ambitionen netop er at forbedre de kommunale rammevilkår.

Da modellen belyser risikoen for specialundervisning, og ikke den faktiske visitation, bør den læses i sammenhæng med afsnittet om den faktiske segregering i Randers Kommune – altså hvor stor en andel af eleverne, der i praksis modtager specialundervisning i specialklasser eller på specialskoler. Samspillet mellem disse to perspektiver giver en mere nuanceret forståelse af, hvor behov og praksis stemmer overens – og hvor der kan være ubalance.

Tabel 13.12: Indekseret specialundervisningsbehov.

Kilde: Indeks100, Data fra egne fagsystemer (TEA) og registerudtræk fra DST.

Med den nationale aftale om Folkeskolens Kvalitetsprogram "Frihed og fordybelse", der blev indgået den 19. marts 2024, blev der sat fokus på iværksættelse af initiativer, som skal sætte folkeskolen fri, så elevernes faglige udvikling, dannelse og trivsel kommer i fokus.

Aftalen består af 33 initiativer og prioriterer på landsplan 740 millioner kroner årligt til at styrke folkeskolen. Dertil kommer en række engangsinvesteringer, som for eksempel 540 mio. kr. til flere fysiske bøger som modvægt til skærmbaseret undervisning. Desuden investeres der 2,6 mia. kr. til flere faglokaler for blandt andet at sikre fysiske rammer, der understøtter en mere varieret undervisning. Kvalitetsprogrammets 33 initiativer træder i kraft fra 2025 til og med skoleåret 2027-28. Understøttende undervisning, som blev indført med folkeskolereformen i 2014, afskaffes og erstattes af skolens timebank, som lokalt kan bruges til at løfte kvaliteten – for eksempel i form af undervisning med to lærere, pædagoger i indskolingen, lejrskoler eller styrkede normeringer i SFO’en. I skolens timebank afsættes der derudover 500 mio. kr. årligt til en styrket indsats i dansk og matematik til de ca. 10 procent fagligt mest udfordrede elever. Skolerne kan selv bestemme, hvordan indsatserne skal foregå, herunder om det er i klassen eller i små hold. Desuden består aftalen af initiativer, der blandt andet skal sikre mere praktisk undervisning og valgfrihed i de ældste klasser, færre prøver, mulighed for juniormesterlære og obligatorisk erhvervspraktik.

Samtidig har Børne- og Undervisningsministeriet nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger om regler på inklusions- og specialundervisningsområdet i forlængelse af forårets skoleaftale. Denne ekspertgruppe har til formål at give konkrete forslag til justeringer af de lovgivningsmæssige rammer. Det skal ske med udgangspunkt i ønsket fra både kommuner og folkeskolens parter om, at der sættes større fokus på forebyggende indsatser og mindre fokus på individuel støtte til den enkelte elev, herunder understøtte en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse i kommunerne, herunder ved at nedbringe udgifterne til specialundervisning og styrke almenområdet i skolen. Disse anbefalinger, og heraf følgende lovgivning, kan og vil få betydning for, hvordan specialundervisningsområdet organiseres i Randers Kommune, ligesom kommunalpolitiske beslutninger spiller ind.

På kommunalt niveau blev der således i forbindelse med vedtagelse af seneste budget truffet beslutning om, at der under overskriften 'Alle med i skolestart' skal arbejdes målrettet med at mindske segregering til specialtilbud, blandt andet gennem indsatser med fokus på investeringsmodel i indskolingen, kompetenceudvikling, takstharmonisering i specialklasser, ændret visitationsprocedure m.m. Derudover arbejdes der lokalt på realiseringen af et fælles børne- og læringssyn for alle ledere og medarbejdere, som arbejder med børn og unge. Det fælles børne- og læringssyn i Randers Kommune udspringer af Børne- og Ungepolitikken samt Uddannelsespolitikken. Dette udgør grundlaget for alt arbejde på børn- og skoleområdet og tager udgangspunkt i, at fagprofessionelle vil møde alle børn og unge med et fælles børne- og læringssyn. Det skal være med til at skabe helhed og sammenhænge i børn og unges opvækst og udvikling og medvirke til at styrke vores samarbejde om børn og unge:

De seneste 10 års udvikling peger på, at folkeskolen på en række områder er udfordret. Der er en række faktorer, som har betydning for elevernes fremtidige livssituation. Det gælder fx sprog og sproglig udvikling, trivsel, skolefravær, segregering til specialundervisning (der er beskrevet herover), afgangskarakterer samt gennemførelse af en ungdomsuddannelse.

Sprog og sproglig udvikling

Ny forskning fra Rockwool Fonden og Trygfondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet viser, at sproglig intervention i børnehaven kan løfte alle børns sprog - men særligt for børn, hvis forældre havde en kort uddannelse, og hvor børnene samtidig gik i skoler, hvor det gennemsnitlige karakterniveau ved afgangseksamen ligger i den lave ende, trækker det positive effekter op gennem skoleårene, når der fokuseres på sproglige indsatser¹. Undersøgelsen viser således, at den særlige sproglige indsats fører til øget indsats i hjemmet, hvorigennem barnets sprogudvikling støttes, hvilket også fører til bedre resultater i læsning og matematik.

Randers Kommune har data fra 2022 og frem på individniveau, som giver mulighed for en mere præcis analyse af børn og unges sproglige udvikling. Foreløbig er data blevet anvendt på dagtilbudsområdet i forbindelse med den boligsociale indsats i Nordbyen. Her har indsatser med fokus på tidlig sproglig udvikling givet værdifulde erfaringer, der potentielt kan overføres til andre områder, herunder også til skoleområdet generelt.

Fravær

Skolefravær er et område, hvor kommunerne, herunder også Randers Kommune, oplever udfordringer.

Hvert år indberetter folkeskoler og kommunale specialskoler elevfravær. Registrering af fravær sætter skoler og kommuner i stand til at følge, om undervisningspligten bliver overholdt. Opgørelser af elevfravær angiver, hvor stor en andel af skoleårets dage elever i folkeskolen har været fraværende grundet sygdom, fravær med tilladelse eller ulovligt fravær. Der udarbejdes nationale opgørelser over elevfravær årligt, ligesom Randers Kommune løbende monitorerer elevfravær på tværs af skolerne.

I Randers Kommune betragtes skolefravær som et komplekst problem, der ikke kun har konsekvenser for den enkelte elevs trivsel og fremtidige livsmuligheder, men også påvirker skolens fællesskab som helhed. Derfor ses der ikke blot på den enkelte elev i isoleret form, men også på de sociale dynamikker og fællesskaber, som eleven er en del af.

Fravær kan ses som symptom på mistrivsel. Når et barn ikke kommer i skole, er der typisk flere årsager til det, og man kan derfor ikke forklare fraværet ved kun at fokusere på en enkelt årsag. Fraværet skal undersøges fra barnets perspektiv, og fraværet er barnets løsning på noget, der er svært. Der skal i arbejdet med elevfravær både være blik for det enkelte barn og de fællesskaber, som barnet er en del af i og udenfor skolen. Børn bliver påvirket af alle de fællesskaber, de indgår i, og hvis et barn ikke trives, er det altid vigtigt at undersøge, hvordan dynamikkerne i barnets klasse påvirker barnets trivsel, ligesom det er vigtigt at være nysgerrig på barnets familie- og fritidsliv.

Skolefravær kan dermed være betinget af flere faktorer, såsom:

• Individuelle faktorer – fx angst, depression, stress eller neurodivergente udfordringer (fx ADHD eller autisme).
• Sociale faktorer – problemer i familien, mobning, ensomhed eller vanskeligheder i relationer med klassekammerater og lærere.
• Skolerelaterede faktorer – højt præstationspres, manglende støtte fra lærere, uro i klassen eller utrygge rammer.
• Samfundsmæssige faktorer – socioøkonomiske forhold, skolepolitik og adgang til specialpædagogiske tilbud.

For at sikre fælles retning og et systematisk arbejde med indsatser vedrørende fravær er der i Randers Kommune i efteråret 2024 vedtaget en tværgående elevfraværsstrategi, som skolerne og forvaltningen arbejder efter. Denne har som mål at:

• Forebygge og reducere elevfraværet
• Sikre en helhedsorienteret indsats
• Sikre ensartet og systematisk registrering af fravær
• Koble fraværsarbejdet med de igangværende tiltag på skoleområdet.

Strategien skal implementeres i løbet af de kommende år og danner sammen med en tilhørende handlevejledning og vidensbank grundlag for arbejdet med såvel forebyggende, foregribende og indgribende indsatser.

Konkret er elevfraværet er på 7,0 pct. i Randers Kommune i skoleåret 2023/2024. Det er en stigning på 0,3 procentpoint fra året før. Elevfraværet er lavere i Randers Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet, som ligger på 7,2 pct. Der har været en generel tendens til, at elever i Randers Kommune har haft et lavere elevfravær end elever på landsplan de seneste fem skoleår, som illustreret i figuren nedenfor.

For elever i kommunens specialklasser (inkl. specialskole) gælder det ligeledes, at eleverne i Randers Kommune generelt har et lavere fravær end elever på landsplan. I 2023/2024 var fraværet på 9,5 pct. for elever i specialklasser i Randers Kommune, mens det på landsplan var på 10,4 pct.

Elevfravær er generelt højere blandt elever i specialklasser sammenlignet med elever i almenundervisning. Dette skyldes primært, at mange specialelever har komplekse udfordringer, såsom psykiske, sociale eller fysiske behov, der kan kræve behandling, terapier eller længere fraværsperioder. Skolerne arbejder målrettet med at understøtte regelmæssigt fremmøde i specialklasserne, men de særlige behov gør, at fraværet i nogle tilfælde kan være sværere at reducere.

Forskning om elevfravær har vist, at skolefravær ofte er højere i de ældste klasser. Det kan der være flere årsager til - blandt andet et øget akademisk pres og eksamensangst, hvor fokus på karakterer i udskolingen og eksamener kan føre til undgåelsesadfærd, herunder fravær (Kilde: Kearney & Albano, Journal of Counseling & Development). Det kan ligeledes skyldes sociale og emotionelle udfordringer, hvor udskolingselever ofte står midt i komplekse sociale relationer og identitetsudvikling. Mobning, social isolation eller problemer med klassefællesskabet kan ligeledes øge fraværet (Kilde: Journal of Youth and Adolescence, 2013). Et sidste eksempel er mental sundhed og trivsel. Teenagere oplever oftere højere forekomst at mentale sundhedsproblemer, såsom depression og angst, end yngre elever (Kilde: BMC Public Health, 2017). Disse udfordringer kan gøre det vanskeligt at opretholde regelmæssigt fremmøde i skolen. Kommunale data på elevfravær følger dette mønster, altså at fraværet øges, når eleverne bliver ældre, som illustreret i figuren nedenfor.

For at forstå elevfraværet i et bredere perspektiv bør dette ses i sammenhæng med sager om elevtrivsel og afgangskarakterer, som kan belyse udvikling og udfordringer i udskolingen.

Bekymrende fravær

Der er væsentligt at se på forekomsten af elever med langvarigt fravær. I den kommunale tværgående elevfraværsstrategi defineres bekymrende fravær som elever med 10 pct. samlet fravær i indeværende skoleår og/eller bekymrende fraværsmønstre. Jævnfør figuren herunder har Randers Kommune en lavere andel elever med et samlet fravær på 10 pct., sammenlignet med landsplan. Andelen ligger dog fortsat på et højt niveau, og både i Randers Kommune og på landsplan er andelen steget i det seneste skoleår.

Her viser beregninger på den såkaldte SØM-model, som Social- og Boligstyrelsen har udviklet i samarbejde med Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), at hvis man lykkes med at afhjælpe skolefravær, kan der opnås økonomisk gevinst, idet mindre fravær fører til bedre skolegang, der øger barnets mulighed for uddannelse og senere beskæftigelse. Derudover viser modellen, at der er et økonomisk potentiale ved at forebygge skolefravær og helt undgå, at et barn kommer ind i bekymrende skolefravær, dvs. fravær over 10 pct.

Tabel 13.14: Andel elever med bekymrende fravær - opgjort pr. Skole - skoleåret 2023/2024.

Kilde: Randers Kommunes egne data - TEA, via BI (alle klasser, elevtyper og fraværsårsager). Bekymrende er over 10 pct. samlet fravær.

Fravær skoleåret 2024-25

De aktuelle tal for indeværende skoleår (august 2024 – marts 2025) viser et samlet elevfravær på Randers Kommunes folkeskoler og specialskoler på 8,0 pct. på tværs af alle fraværsårsager. Dette gennemsnit dækker dog over betydelige variationer på individniveau – nogle elever har intet fravær, mens andre har et meget højt fravær.

Tabel 13.15. Elever med bekymrende fravær.

Kilde: Randers Kommunes egne data - TEA, via BI (alle klasser, elevtyper og fraværsårsager). Bekymrende fravær, 10 pct. Svare i perioden aug. - mar. til 14,7 skoledage.

Der skal her være opmærksomhed på, at data vedr. 2024/2025 kun viser registreringer for skoleårets første 9 måneder og derfor kan give et lidt skævt billede grundet vægtningen af vintermåneder. Grundet omfanget af det bekymrende fravær vurderes det dog, at det kan være relevant at kunne følge udviklingen tæt.

Ulovligt fravær

Der bør også være en opmærksomhed på elever med mindst 15 pct. ulovligt fravær. Skolen skal underrette kommunen om ulovligt fravær, når en elev har 15 pct. ulovligt fravær eller derover, jf. Barnets Lov § 133, stk. 2. Det er dernæst op til kommunen at afgøre, om børne- og ungeydelsen skal stoppes i et kvartal. Kommunen skal derfor modtage en ny underretning fra skolen om fravær på 15 pct. eller derover for at kunne træffe en ny afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen.

Inden der træffes afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen, tages der stilling til, hvorvidt der er tale om undskyldelige omstændigheder, der kan begrunde, at der ikke skal ske standsning af ydelsen. Både forældre og børn fra 12 år får mulighed for at forklare, hvad fraværet handler om.

En nylig opgørelse fra Familie- og rådgivningscentret i Randers Kommune viser, at der i 2024 er kommet ni underretninger efter Barnets Lov § 133, stk. 2: ”Skoleledere på folkeskoler skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for et kvartal". Det fremgår dog af data, at der er et højere antal elever med ulovligt fravær på 15 pct. pr. kvartal, end der har været underretninger til kommunen.

Forvaltningen vil den kommende tid følge det ulovlige fravær ekstra tæt for at understøtte skolernes indsatser omkring elever med højt ulovligt fravær. Formålet er at understøtte skolerne i øget opmærksomhed på det ulovlige fravær og udarbejdelse af korrekte underretninger til kommunen, så der rettidigt kan sættes ind med passende indsatser.

For de udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap gælder, jf. det særskilte afsnit om Familieområdet nedenfor, at denne gruppe bør være genstand for et indsatsområde. Her skal særligt peges på udfordringer i forhold til, om bekymrende skolefravær håndteres gennem indsatser på almenområdet eller som særlige indsatser under Barnets Lov. Derudover er tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der er nødt til at passe barnet i hjemmet, en udfordring, der i stigende grad presser den kommunale økonomi. Samlet set er der behov for særlig opmærksomhed på elevgrupper med højt fravær, især i udskolingen og 10. klasse og herunder iværksættelse af målrettede, tværfaglige indsatser, der skal reducere elevfraværet og understøtte tidlig opsporing og forebyggelse.

Skolevægring

Skolefravær kan for nogle elever ende som skolevægring. Skolevægring skal forstås en betegnelse for en oftest kompleks situation, hvor et barn eller en ung undgår at gå i skole på grund af følelsesmæssige eller psykologiske udfordringer. Det er ofte forbundet med angst, stress, mistrivsel eller sociale udfordringer. Skolevægring adskiller sig fra pjækkeri ved, at barnet ikke ønsker at være væk fra skolen, men oplever en stærk indre modstand mod at møde op.

Skolevægring starter typisk drypvis og udvikler sig gradvist over tid. Det begynder ofte med lejlighedsvist fravær, som kan skyldes fysiske symptomer (fx mavepine eller hovedpine), der ofte er stress- eller angstrelaterede. Efterhånden bliver fraværet mere regelmæssigt og kan udvikle sig til en situation, hvor barnet slet ikke kan møde op i skolen. I nogle tilfælde kan skolevægring dog også opstå pludseligt, fx efter en traumatisk oplevelse, skoleskift, mobning eller en større livsændring som skilsmisse eller tab i familien.

Uanset om det sker gradvist eller pludseligt, er det vigtigt at handle hurtigt for at støtte barnet/den unge og finde de bagvedliggende årsager. Jo længere skolevægring står på, desto sværere kan det være at vende tilbage til skolen. Derfor er der i Randers Kommune, ud over de indgribende indsatser, fokus på forebyggende og foregribende indsatser, og derfor følges elevernes fraværsmønstre tæt, jf. den kommunale elevfraværsstrategi.

Elever med skolevægring er omfattet af reglerne for sygeundervisning, på samme måde som elever med somatiske sygdomme. Det betyder, at elevers behov for og muligheder for at modtage sygeundervisning er meget individuelle. Omfanget af sygeundervisningen skal til enhver tid afpasses efter elevens alder, helbredstilstand og øvrige forudsætninger. Ud fra en konkret vurdering af elevens situation, kan både fagrække og timetal reduceres. Ved prioritering i fagrækken vil det være hensigtsmæssigt at tillægge fagets omfang på det pågældende klassetrin betydning. Sygeundervisning i hjemmet skal så vidt muligt varetages af en eller flere af elevens egne undervisere, men andre end elevens lærere kan også varetage sygeundervisningen. I Randers Kommune er det besluttet, at sygeundervisningens sædvanlige omfang maksimalt kan være på 10 lektioner om ugen.

Derudover omfattes elever med skolevægring ofte af indsatser, der går på tværs af flere instanser, såsom skole, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), socialforvaltning, familie- og sundhedssystemet. Her kan opstå flere udfordringer hvor fx forskellige fagfolk (lærere, psykologer, socialrådgivere) kan have forskellige syn på årsagerne til skolevægringen og dermed foreslå forskellige løsninger, ligesom nogle kan se problemet som et individuelt barn- eller familieproblem, mens andre fokuserer på skolestrukturen eller det sociale miljø. Ligeledes kan manglende videndeling eller manglende kommunikation udfordre og endelig kan det være uklart, hvem der har ansvaret for at koordinere indsatsen og sikre, at der sker konkret handling, fx i forhold til næste skridt.

For at undgå disse udfordringer er det vigtigt med en koordineret indsats, tydelig kommunikation og en helhedsorienteret tilgang, hvor barnets perspektiv og trivsel er i centrum.

Trivsel

Alle folkeskoler skal hvert år gennemføre den nationale trivselsmåling blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9. klasse. Data omhandler elever i 4.-9. klasse og præsenteres i det efterfølgende for de seneste fem skoleår, så der er mulighed for at følge udviklingen over tid.

Målingen skal give et billede af, hvordan eleverne trives i folkeskolen og er et redskab for kommuner, skoler og undervisere til at arbejde systematisk med trivsel. Det er fra skoleåret 2018/19 blevet obligatorisk for folkeskolerne at anvende Børne- og Undervisningsministeriets Trivselsværktøj til gennemførelse af den nationale trivselsmåling. Fra denne periode og frem kan der derfor sammenlignes resultater på tværs af kommuner og skoler. Randers Kommune følger udviklingen i resultaterne i den nationale trivselsmåling generelt på data på landsplan.

Den generelle skoletrivsel måles på en samlet indikator baseret på 29 spørgsmål. Elevernes trivselsscore angives på en skala fra 1-5, hvor 1 udtrykker den ringest mulige trivsel, og 5 udtrykker den bedst mulige trivsel.

Dette års trivselsmåling viser, at eleverne generelt er glade for at gå i skole. Elevernes gennemsnitlige trivselsscore har været på et stabilt niveau de seneste fire skoleår. I skoleåret 2023/2024 er den generelle trivselsscore for Randers Kommune på 3,6 ud af 5. Det er på niveau med landsgennemsnittet, jf. figuren nedenfor.

I forhold til elevernes fordeling fremgår det af figuren, at andelen af elever med højest trivsel har været faldende de seneste fem år, både i Randers Kommune og nationalt.

Nedenstående kort 13.10 og tabel 13.16 viser resultater fra trivselsmålingen i skoleåret 2023-24, som er den seneste gennemførte trivselsmåling, fordelt på de enkelte skoler. Det er dog her væsentligt, at ifald man ønsker at anvende data herfra skal der ses på udviklingen i trivsel over tid. Derudover er der i nogle skoledistrikter meget få respondenter, hvilket betyder, at et enkelt eller få svar kan forskubbe det samlede billede.

Tabel 13.16: Elever med højst generel trivsel.

Kilde: Uddannelsesstatistik.dk. Note: Højest trivsel beregnes ud fra andel elever på kommunale skoler som har en gennemsnitlig trivsels-score på 3,1-5, hvor 5 er højest.

På baggrund af elevernes besvarelse opgøres deres trivsel på fire indikatorer udover den samlede indikator for "generel skoletrivsel". De fire trivselsindikatorer er Faglig trivsel, Social trivsel, Ro og orden samt Støtte og inspiration.

Faglig trivsel omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Både nationalt og i Randers Kommune er scoren for faglig trivsel på samme niveau som i 2022/2023. Randers Kommune er, ligesom i 2022/2023, en anelse under landsgennemsnittet med en score på 3,5. Landsgennemsnittet er 3,6, jf. figur 13.17.

Social trivsel omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klasse og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Scoren for social trivsel ligger på et stabilt højt niveau i Randers Kommune. Eleverne i Randers Kommune oplever samme høje sociale trivsel som elever på landsplan, jf. figuren nedenfor.

Ro og orden omhandler elevernes opfattelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Eleverne i Randers Kommune har en høj trivsel inden for ro og orden på 3,7 ud af 5. Det er på niveau med landsplan, jf. figuren nedenfor.

Støtte og inspiration omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse samt lærernes hjælp og støtte. Det er det område inden for elevernes trivsel, der kalder på størst opmærksomhed, da eleverne her giver udtryk for lavest trivsel med en score på 3,1 ud af 5. Randers Kommune ligger en anelse over landsplan, jf. figuren nedenfor.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at det i Trivselskommissionens anbefalinger fremhæves, at de nationale trivselsmålinger bør revideres, at antallet af målinger reduceres, og de derudover i højere grad kan anvendes som ledelsesmæssigt styringsværktøj.

Afgangskarakterer

Formålet med folkeskolens prøver er at dokumentere, i hvilken grad eleven opfylder de mål og krav, der er fastsat for det enkelte fag. Folkeskolens afgangseksamen er et adgangskrav til både de 3-årige gymnasiale uddannelser, HF efter 9. klasse og erhvervsuddannelserne.

Gennemsnittet af karaktererne i de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen i 8. og 9. klasse har dermed betydning for, om man kan få adgang til en gymnasial uddannelse, mens adgang til en erhvervsuddannelse specifikt er gennemsnittet i hhv. dansk (mundtlig og skriftlig) og matematik (skriftlig), som er vigtigt.

I 8. klasse aflægges prøve i et obligatorisk praktisk/musisk valgfag. Resultatet fra denne prøve vil indgå i bestå-kravet til folkeskolens afgangseksamen. I 9. klasse skal aflægges syv obligatoriske prøver - fem bundne prøver og to prøver, som findes ved udtræk. De fem bundne prøver udgøres af skriftlig og mundtlig prøve i dansk, en skriftlig prøve i matematik, en mundtlig prøve i engelsk og en fælles mundtlig prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi.

Udviklingen i karaktergennemsnit for de bundne prøver, andelen af elever, der opnår mindst 02 i dansk og matematik, samt andelen af elever, der modtager karakter i alle obligatoriske prøver (fuld afgangseksamen) beskriver dermed i hvilken grad eleverne kan optages på en ungdomsuddannelse.

Det skal bemærkes, at Trivselskommissionen anbefaler i lighed med aftalen om Folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse fra marts 2024, at prøvetrykket i folkeskolen justeres. Der bør fortsat opretholdes prøver. Fokus for elever og lærere skal ikke være på disse, men på elevernes generelle læring og udvikling. Det betyder også, at prøverne skal udformes, så der gives et reelt billede af elevens faglige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, uanset social baggrund.

Randers Kommune har med Uddannelsespolitikken en målsætning om at sikre, at alle elever er godt rustet til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Det indebærer, at eleverne både skal opnå de nødvendige faglige kompetencer og ligeledes modtage vejledning og støtte til at træffe de rette valg for deres fremtid. En vigtig indikator for, hvor godt Randers Kommune lykkes med denne ambition, er resultaterne af afgangsprøverne i 9. klasse.

Udvikling i karakterer og påvirkning fra covid-19

De indberettede prøvekarakterer for skoleårene 2019/2020 og 2020/2021 er påvirket af covid-19-pandemien. I 2019/2020 blev folkeskolens prøver helt aflyst, og elevernes ophøjede standpunktskarakterer blev anvendt som prøvekarakterer. I de følgende to skoleår blev der anvendt en kombination af prøver og standpunktskarakterer. Det er vigtigt at bemærke, at det ikke var eleverne eller skolerne, der afgjorde, hvilke fag der skulle afholdes prøver i. Fagudvælgelsen blev bestemt centralt af Undervisningsministeriet.

Karaktergennemsnittet er faldet fra 2020/2021 til 2022/2023, og de nyeste data fra 2023/2024 viser, at niveauet stadig ikke er tilbage på niveauet fra før pandemien. Flere faktorer kan bidrage til denne udvikling:

Fagligt efterslæb efter covid-19 nedlukningerne

Undervisningen blev under pandemien omlagt til fjernundervisning eller helt afbrudt. Det ramte især elever med svagere faglige forudsætninger og dem fra hjem med færre ressourcer.

Svækket trivsel og motivation

Undersøgelser viser, at elevernes trivsel blev forringet under nedlukningerne – især under den langvarige anden nedlukning. Relationerne til lærere og klassekammerater blev svækket, hvilket påvirkede elevernes motivation og læringslyst – også efter genåbningen.

Ændringer i prøveafholdelse og karaktergivning

Afgangsprøverne blev aflyst i to skoleår, og eleverne fik i stedet ophøjet deres standpunktskarakterer. Det kan have resulteret i kunstig høje karakterer i disse år, og da prøverne blev genoptaget i 2022/2023, afspejlede karaktererne formentlig i højere grad elevernes faktiske præstationer.

Stigende forskelle mellem elevgrupper

Data viser, at forskellene mellem elevgrupper er øget. Fx er karakterforskellen mellem piger og drenge mere end fordoblet fra 2011 til 2022, hvilket indikerer, at visse elevgrupper er blevet mere udfordrede end andre.

Tabel 13.16: Gennemsnit i bundne prøver.

Kilde: Uddannelsesstatistik.dk. Note: Med specialklasseelever, kort inddelt i udskolingsdistrikter.

Overordnet set viser resultaterne, at Randers Kommune står over for flere udfordringer i forhold til elevernes faglige præstationer i 9. klasse, især med et fald i gennemsnittet for de bundne prøver, en lavere andel elever, der opnår mindst 02 i dansk og matematik samt en lavere andel elever, der opnår fuld afgangseksamen sammenlignet med tidligere år.

Figur 13.21 nedenfor viser udviklingen i gennemsnittet af de bundne prøvefag i Randers Kommune sammenlignet med landsplan. Gennemsnittet for Randers Kommune har over de sidst fem år ligget en anelse under landsgennemsnittet. I 2023/2024 er gennemsnittet i Randers 6,8, mens landsgennemsnittet er på 7,2.

Udviklingen viser, at elever i Randers Kommune har oplevet en større nedgang end elever på landsplan. Især efter skoleåret 2020/2021, hvor kommunens gennemsnit tidligere var tættere på det nationale niveau. Dette indikerer, at Randers står med nogle særlige lokale udfordringer, der påvirker elevernes faglige præstationer.

Figuren nedenfor viser udviklingen i andelen af elever, der opnår mindst 02 i dansk og matematik i Randers Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Andelen i Randers er generelt faldende fra 2019/2020.

Der ses den samme nedadgående tendens i Randers Kommune såvel som på landsplan. Hvor kommunen lå tæt på landsgennemsnittet i 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022, er forskellen blevet mere markant de seneste to skoleår. Dette kan indikere, at flere elever i Randers Kommune har svært ved at opnå de basale faglige kompetencer i dansk og matematik, hvilket er bekymrende – også set i lyset af, at forskellen til gennemsnittet på landsplan er øget.

I 2023/2024 var Randers Kommunes andel på 88 pct., hvilket er 6 procentpoint lavere end landsgennemsnittet på 94 pct. Dette indikerer, at en større andel af eleverne i Randers Kommune ikke gennemfører alle prøver, hvilket kan påvirke deres muligheder for videre uddannelse. Bemærk, at sammenligningsgrundlaget for tidligere år er påvirket af særlige vilkår grundet covid-19.

Tabel 13.16: Andel med mindst 02 i Dansk og Matematik.

Kilde: Uddannelsesstatistik.dk.

Note: Med specialklasseelever.

Diagrammet viser andelen af elever i 9. klasse på folkeskoler, der ikke opnåede karakteren 02 i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Tallene sammenligner gennemsnittet for årene 2016-2019 med niveauet i 2023 for kommunerne Randers, Horsens, Silkeborg og Vejle.

Tallene omfatter kun elever fra folkeskoler. Elever fra efterskoler, privatskoler og specialskoler er ikke med i opgørelsen, og det samme gælder elever i specialklasser på folkeskoler. Elever, der ikke har været oppe i alle prøver – fx elever i modtagerklasser – indgår som "ikke bestået".

Løfteevne

Løfteevne bruges til at beskrive, hvor meget en skole formår at løfte elevernes faglige niveau i forhold til deres forventede præstation. Det betyder, at man ser på elevernes udgangspunkt – fx deres socioøkonomiske baggrund eller tidligere karakterer – og sammenligner det med deres faktiske resultater ved afgangsprøverne i 9. klasse, jf. de foregående afsnit, som beskriver, hvordan eleverne på Randers Kommunes folkeskoler klarer sig til afgangsprøverne.

Dermed kan man sige noget om skolens evne til at udvikle og forbedre elevernes faglige niveau ud over det, man kunne forvente.

Hvis en skole har en høj løfteevne, betyder det, at eleverne klarer sig bedre end forventet ud fra deres baggrund. Omvendt kan en lav løfteevne tyde på, at eleverne præsterer dårligere end forventet.

Løfteevnen kan bruges til at vurdere, hvor effektiv undervisningen er, og hvor godt skolen støtter eleverne fagligt. Den siger dog ikke alt om undervisningens kvalitet, da der også kan være andre faktorer, der påvirker elevernes præstationer, såsom trivsel og motivation.

Løfteevne opgøres alene på skoleniveau og kan dermed alene sammenlignes således.

Nedenstående tabel viser, hvorvidt skolens løfteevne er på niveau med den forventede løfteevne og baserer sig på afgangskaraktererne fra skoleåret 2023-2024. Heraf fremgår, at skolerne – med en enkelt undtagelse, hvor der er en statistisk signifikant forskel – leverer resultater som forventet.

Tabel 13.25: Socioøkonomisk reference 2023/2024 (løfteevne).

Kilde: Uddannelsesstatistik.dk.

Gymnasier og erhvervsuddannelser

I Randers Kommune findes der en række ungdomsuddannelser i form af gymnasiale uddannelser, der forbereder de unge til videregående uddannelser, og erhvervsuddannelser, der gennem en praktisk uddannelse retter sig mod et erhverv.

Data viser, at andelen af unge, der tager en ungdomsuddannelse i Randers Kommune, næsten er på niveau med landsgennemsnittet. Det ses således, at i Randers Kommune er andelen af unge, der senest 8 år efter 9. klasse har gennemført en ungdomsuddannelse er på 86,6 pct., mens landstallet er 86,9 pct.

En faktisk opgørelse viser dog, at kun 78 pct. af de 15-24-årige i Randers Kommune enten har afsluttet eller er i gang med en uddannelse. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at mange unge flytter væk fra kommunen, når de er omkring 20-22 år, for at starte på en videregående uddannelse. Derfor er der en større andel af unge med udfordringer i Randers Kommune i de sene ungdomsår.

Paderup Gymnasium, Randers Statsskole og Randers HF & VUC er de primære gymnasiale uddannelsesinstitutioner i Randers Kommune. Hertil kommer Tradium (HTX og HHX).

I skoleåret 2023/2024 opnåede dimittenderne fra Paderup Gymnasium et karaktergennemsnit på 7,1, hvilket var under landsgennemsnittet på 7,5. Samme år viste data fra Børne- og Uddannelsesministeriet, at 46,7 pct. af Paderup Gymnasiums dimittender var i gang med en videregående uddannelse to år efter studentereksamen, hvilket lå under landsgennemsnittet på 53,1 pct.

På Randers Statsskole var karaktergennemsnittet for samme periode 6,9, og 50,8 pct. af de studerende var i gang med en videregående uddannelse to år efter eksamen. På Randers HF & VUC opnåede dimittenderne i 2023/2024 et gennemsnit på 6,2, som var over landsgennemsnittet på 6,0.

Herudover har tænketanken Cepos udarbejdet opgørelser over de gymnasiale uddannelsers løfteevne. Af data for skoleåret 2023/2024 fremgår det, at både Randers HF & VUC samt Paderup Gymnasium løfter eleverne bedre end en forventet ud fra elevernes socioøkonomiske reference med en positiv undervisningseffekt på hhv. 0,4 og 0,2. I skoleåret 2023/2024 var der kun fem skoler på landsplan, der havde en højere løfteevne end Randers HF og VUC. Tradium HHX havde for samme skoleår en løfteevne på -0,2, mens både Tradium HTX og Randers Statsskole havde en løfteevne på -0,1.

Udover gymnasiale uddannelser er Tradium kommunens største erhvervsuddannelse, der udbyder mere end 20 erhvervsuddannelser. Hertil kommer Randers Social- og Sundhedsskole, der blandt andet tilbyder uddannelser til social- og sundhedsmedhjælper samt social- og sundhedsassistent.

Videregående uddannelser

I Randers Kommune tilbyder VIA University College og Erhvervsakademi Dania en række videregående uddannelser. VIA huser omkring 900 studerende på hhv. pædagoguddannelsen, psykomotorik, sygeplejerskeuddannelsen samt professionsbachelor i skat. Siden 2024 har VIA udbudt uddannelsen som bygningskonstruktør. Erhvervsakademiet tilbyder både korte og mellemlange uddannelser inden for blandt andet handelsøkonomi, produktionsøkonomi, el-installatør mv.

Randers kommune har i en længere årrække haft et partnerskab omkring skabelse af fritidsjob i samarbejde med Randers FC og den boligsociale indsats i Bysekretariatet. Forløbet, kaldet Talents of Tomorrow, er målrettet unge i alderen 14-17 år bosat i Randers Kommune, der er identificeret til at have behov for en individuel skole- og vejledningsindsats i henhold til ”Sammenhængende plan for vejledningsindsatsen i Randers Kommune”. Forløbet hjælper således elever, der vurderes ikke at kunne være i stand til ved egen hjælp at kunne finde et fritidsjob.

Aktuelt er der indgået aftale med Randers FC til og med 2026. Årligt afvikler Randers FC tre hold for samlet 50 elever. Evalueringsmateriale viser, at ca. 85 pct. får et fritidsjob som følge af indsatsen.

Data fra Danmarks statistik er angivet i nedenstående tabel og viser andelen af unge i alderen 13-17 år, der er i beskæftigelse/fritidsjob. Samlet set er 40 pct. af de unge i Randers i fritidsjob mod 35 pct. på landsplan. Det vil sige, at de unge i Randers Kommune alderen 13-17 år i noget højere grad i fritidsjob og/eller beskæftigelse end på landsplan. Også set i forhold til sammenligningskommunerne er tendensen den samme, om end de alle tre ligger lidt over landsgennemsnittet (kilde Danmarks Statistik).

Tabel 13.17: Andel af unge i fritidsjob/og eller beskæftigelse – for hele landet, Randers og sammenligningskommuner.

Tendensen er positiv set i forhold til, at forskning viser, at fritidsjob er med til at sikre, at unge i højere grad gennemfører en uddannelse og opnår en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Gennem et fritidsjob lærer de unge at indgå i sociale relationer, møde til tiden og tage ansvar. Herudover viser forskning, at unge med fritidsjob begår mindre kriminalitet, får højere karakterer og hurtigere optages på en ungdomsuddannelse, ligesom teenagere med fritidsjob har mindre fravær i skolerne. Erfaringer fra fritidsjob kan således både understøtte unges uddannelses- og arbejdsmarkedstilknytning og styrke udsatte unges livschancer.

I tråd med dette fokus på unges udvikling og uddannelse, tilbyder Randers Kommune studerende praktisk erfaring gennem lønnede studiejob. I budget 2015-2018 afsatte byrådet 1 mio. kr. årligt til 10 lønnede studiejob i kommunen. Fra 2018 blev den årlige bevilling fordoblet til 2 mio. kr. årligt til 20 lønnede studiejob. Formålet er at tilbyde studerende gode og praksisnære studiepladser, der understøtter Randers Kommune som et attraktivt uddannelsessted. Forbrug udover de afsatte puljemidler afholdes af de respektive områder. I 2024 havde Randers Kommune i alt 42 studerende ansat i studiejob svarende til 7,84 fuldtidsstillinger.