Småbørn

Randers Kommune har et bredt og varieret tilbud på småbørnsområdet, der blandt andet omfatter kommunale, selvejende og private institutioner, børnebyer, dagpleje samt private børnepassere. Hertil kommer sundhedsplejen, som har kontakt til barn og forældre fra før fødslen og op igennem skolealderen, og tandplejen er i regelmæssig kontakt med alle børn og unge fra 0-22 år.

Der er aktuelt omkring 4.000 børn i dagtilbud, hvoraf ca. 1.500 er i alderen 0-2 år, og 2.500 er i alderen 3-5 år. På dagtilbudsområdet er der ansat ca. 1.400 medarbejdere. Dagtilbudsområdet i Randers Kommune er organiseret i 5 geografiske områder, der hver især består af både daginstitutioner og dagplejere. Der er tale om Dagtilbud Nordøst, Nordvest, Sydvest, Sydøst samt Dagtilbud Midt. Den overordnede ledelse i dagtilbudsområder varetages af en dagtilbudsleder. Der er i områderne et antal pædagogiske ledere, der varetager den daglige pædagogiske ledelse i daginstitutionerne. I dagplejen understøttes den faglige udvikling hos dagplejerne af dagplejepædagoger.

Der er i Randers Kommune 42 kommunale daginstitutioner, hvoraf langt de fleste er kombinerede daginstitutioner med både vuggestue og børnehave. Der er udover de kommunale daginstitutioner, 12 selvejende daginstitutioner og 2 daginstitutioner i forbindelse med børnebyer, der alle er en del af forsyningsforpligtelsen i kommunen. I forsyningsforpligtelsen indgår også 116 kommunale dagplejere. Herudover er der 8 private daginstitutioner samt et varierende antal private børnepassere. Udover de almene dagtilbud og dagplejere, er der til børn, der har behov for en særlig indsats: tre ressourcegrupper, der alle ligger i forbindelse med et alment dagtilbud samt en specialbørnehave.

Fødselstal

I tabel 13.1 nedenfor ses fødselstallet for Randers Kommune i perioden 2014-2024. Med undtagelse af 2014 og 2015 ligger fødselstallet nogenlunde stabilt omkring 950-1.050 fødsler om året i perioden:

Tabel 13.1: Antal fødsler i Randers Kommune.

Kilde: Danmarks Statistik.

For yderligere oplysninger om fødselstal og demografisk udvikling henvises til tidligere afsnit om fødselsbalance. Randers Kommune har som nævnt et fødselsunderskud sammenlignet med de tre sammenligningskommuner.

Den nyeste befolkningsprognose viser en mere afdæmpet vækst i børnetallet end tidligere forventet. Udviklingen varierer dog mellem aldersgrupperne:

• For de 0-2-årige: Efter en mindre stigning frem mod 2022 stabiliserer antallet sig omkring 3.100 børn og forventes herefter at ligge på et relativt stabilt niveau frem til 2036.
• For de 3-5-årige: Efter en mere stigning frem mod 2025 forventes antallet af børn i børnehavealderen at stabilisere sig på et niveau omkring 3.260-3.340 børn i perioden 2030-2036.

Selvom prognosen viser en mere stabil udvikling i børnetallet end tidligere forventet, vil der stadig være geografiske forskydninger, som kræver tilpasninger i dagtilbudskapaciteten.

I kort 13.1 nedenfor er vist den forventede geografiske forskydning i udviklingen i børnetallet på tværs af kommunen i perioden 2024-2034. Kortet viser, at udviklingen ikke er jævnt fordelt i kommunen:

• Stigning i børnetallet forventes særligt i områder som Kristrup, Hornbæk, Bjerregrav, og Rismølle, hvor antallet af 0-5-årige forventes at stige med over 50 børn frem mod 2034.
• Fald i børnetallet registreres især i landdistrikterne, men særligt også i bydistrikterne omkring Hobrovejen og Nørrevang forventes en ændring i befolkningssammensætningen.

Dette stiller krav til en målrettet kapacitetsplanlægning, hvor der sikres pladser i områder med vækst, mens ressourcerne tilpasses i områder med faldende børnetal.

Fra forskningen ved vi, at tidlig forebyggelse kan have en stor effekt. Det er vigtigt at have for øje i forhold til småbørnsområdet og de indsatser, der sættes i værk for at sikre en tryg og stabil opvækst med potentiale for et godt liv.

Mange sociale og helbredsmæssige problemer hos børn og unge skyldes en mangelfuld indsats i de tidlige leveår. En manglende indsats tidligt kan betyde, at det bliver for sent at vende barnets udvikling. Tidlige indsatser overfor børnene er ofte mindre udgiftstunge end indsatser senere i livet. Ydermere er de mere skånsomme og mere effektive (Kilde: Professor Bjørn Holstein).

Dette underbygges også af Nobelprismodtageren James Heckman, som i sin forskning har demonstreret, hvordan investeringer i tidlig barndom giver de højeste afkast, både for det enkelte barn og for samfundet som helhed.

Den såkaldte ”Heckman-kurve” – vist i figur 13.2 – illustrerer, hvordan afkastet af investeringer i menneskelig kapital falder med alderen. Investeringer i tidlig barndom har størst effekt, fordi hjernen i disse år er mest modtagelig for påvirkning. Det er i denne periode, at sociale, emotionelle og kognitive færdigheder udvikles hurtigst, og hvor negative påvirkninger kan have langsigtede konsekvenser.

Ifølge Heckman forbedrer tidlige indsatser børns sociale mobilitet, reducerer fremtidige sociale udgifter og øger produktiviteten. Investering i tidlig indsats giver ikke kun menneskelige gevinster, men også økonomiske.

Ifølge analyser fra ROCKWOOL Fonden er hver krone, der investeres i udsatte børn, en besparelse på op til syv kroner på længere sigt. Det skyldes færre udgifter til socialt arbejde, sundhedsvæsenet og retssystemet samt øget produktivitet, når disse børn vokser op til at blive aktive samfundsborgere.

Trivselskommissionen anbefaler netop i anbefaling 31 en systematisk opsporing af børn og unge i risiko for mistrivsel. Herunder et fortsat fokus på systematisk at identificere børn og unge i mistrivsel og sætte tidligere ind i kommunerne, samt at allerede igangværende indsatser om tidlig opsporing på sundhedsområdet fastholdes.

Forebyggelse, som virker

Professor Bjørn Holstein opstiller tre enkle retningslinjer for god forebyggelse:

1. Tidlig opsporing og tidlige indsatser
2. Universelle indsatser til alle - uanset behov
3. Særlige indsatser for børn med erkendte problemer.

Det er afgørende tidligt at få opsporet og igangsat indsatser, så barnet og familien kan få den rette hjælp og støtte hurtigst muligt. Dette kræver, at fagligt kompetent personale tidligt kommer i kontakt med børnene fx via sundhedsplejen, dagtilbud eller tandpleje.

Universelle indsatser taler sammen med de tidlige indsatser. Her er der tale om, at alle børn skal ses så tidligt som muligt fx via svangretilbud, sundhedspleje, tandpleje, dagtilbud af høj kvalitet, fremme af fællesskaber i skolen mv. Det stærke ved disse tilbud er, at de rammer alle og dermed kompenserer for, at vi ikke kan spotte alle enkelte børn med risiko for at få udfordringer. I ressourcestærke familier er der også risiko for angst, mistrivsel og helbredsproblemer blandt børnene. Billedligt talt kan man sige, at det svarer til, at vi alle kører med sikkerhedssele, og at vi ikke kun beder dem, der kører galt, om at gøre det. En del af de universelle indsatser koster ganske lidt i forhold til effekten.

Det er samtidig vigtigt, at der igangsættes indsatser i forhold de børn, som har forskellige udfordringer fx børn med psykisk syge forældre eller børn med kroniske somatiske sygdomme. Her kan man med en tidlig indsats forhindre langvarige forløb med fx angst og depression, og i nogle tilfælde forhindre en progression i tilstanden hos barnet.

Generelt kan det konkluderes, at der er et meget effektivt og et mindre udgiftstungt forebyggelsespotentiale, desto tidligere man laver sin opsporing og sine indsatser. Gode universelle indsatser sikrer, at alle børn får glæde af forebyggelsen, og at man ikke forfalder til kun at fokusere på de børn med de største og flest udfordringer – alle børn skal ses, og der skal laves særlige indsatser til de svageste.

Småbørnsområdet i Randers Kommune udgøres hovedsageligt af sundhedsplejen, dagtilbudsområdet og tandplejen.

Sundhedsplejen har kontakt til barn og forældre fra før fødslen og op igennem skolealderen. Medarbejdere og ledere på dagtilbudsområdet møder børnene i alderen 0-6 år, mens tandplejen møder børnene fra ca. 3-års alderen og helt op til de fylder 22 år.

Randers Kommune arbejder på disse områder med tidlige indsatser for at:

• Reducere ulighed tidligt i livet
• Identificere børn med særlige behov og tilbyde målrettet støtte
• Skabe trygge rammer, der fremmer læring og trivsel.

De første år er som nævnt ovenfor centrale for et barns udvikling. Her lægges grundstenene for et trygt og sundt liv med sociale færdigheder og god mental trivsel. Det er også i disse år familiens grundvilkår og status kan have stor indflydelse på barnets kommende udvikling og trivsel.

I barnets første leveår udvikles de grundlæggende sociale, kognitive og adfærdsmæssige kompetencer, som får betydning for resten af barnets liv. Et barn, der generelt ikke bliver mødt på sine behov, vil være i risiko for at opnå en utryg tilknytning til sine primære omsorgspersoner, hvilket kan have psykiske, sociale og fysiske konsekvenser for barnet. Det er således vanskeligt at skelne skarpt mellem fysisk og mental sundhed, og ligeledes mellem indsats rettet mod henholdsvis børns fysiske- eller mentale sundhed. De hænger uløseligt sammen.

Barnets tilknytning starter med de primære omsorgsgivere i familien, og senere i dagtilbuddet er det også afgørende, at børnene møder voksne, der er relationelt kompetente og således evner at møde børnene i deres følelser og også kan være medvirkende til at skabe et positivt grundlag for den måde, barnet kommer til at indgå i relationer senere i livet.

Samarbejdet mellem fagprofessionelle er også essentielt for at skabe de bedste betingelser for de små børns trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det sikrer en koordineret og helhedsorienteret indsats, der tager hensyn til barnets individuelle behov og situation. Denne tilgang bidrager til at skabe trygge rammer, hvor børn kan trives og udvikle sig optimalt.

Randers Kommune oplever i disse år en stigende ulighed på både socioøkonomiske faktorer og på sundhedstilstanden. Der er således en række familier, som kæmper med fattigdom, arbejdsløshed, sundheds- eller sociale og psykiske udfordringer. Dette kan have negative konsekvenser for disse børns trivsel, udvikling og læring, da de kan mangle adgang til forskellige ressourcer såsom sund kost, fritidsaktiviteter samt stabilitet og tryghed i hjemmet.

Dette har således stor betydning for både organiseringen og fagpersonalets arbejde og fokusområder på småbørnsområdet. I det følgende beskrives status på udvalgte parameter for småbørnsområdet i Randers Kommune.

Antal besøg af sundhedsplejersken – og et gab mellem indsats for småbørn og for skolebørn

Familier med almene behov i Randers Kommune tilbydes fem hjemmebesøg fra Sundhedsplejen frem til 8-10 mdr. alderen. Dette er ét besøg mindre end Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

I 2024 blev Sundhedsplejen tilført 1 mio. ekstra til besøg hos småbørnsfamilier. Beløbet er midlertidig afsat for et år. Størstedelen af disse ekstra midler blev anvendt til et 1½ års besøg og resten af midlerne blev anvendt til at levere et besøg ved 4-6 mdr. til alle familier. Sundhedsplejens mulighed for i en periode at tilbyde 1½ års-besøget har mindsket det store spring, der ellers er, fra småbørnssundhedsplejersken slipper børnene ved 8-10 mdr. og til skolealderen, hvor de møder en skolesundhedsplejerske. 1½ års-besøget ligger præcis der, hvor mange børn viser stor selvstændighed, og her kommer behovet for ”det gode nok forældreskab” i spil på en helt ny måde. Her skal balancen mellem udviklingsstøttende samspil balanceres med kærlig grænsesætning, så barnet stille og rolig kan udvikle egen evne til at regulere følelser. Besøget støtter det tværfaglige samarbejde omkring familien, da langt de fleste af disse børn er startet i dagtilbuddet.

Sundhedsplejen kategoriserer familier i forskellige risikogrupper efter familiens belastningsgrad. Kategoriseringen sikrer, at familier med tilsvarende belastningsgrader modtager et ensartet tilbud, uanset hvor i byen de bor. På den måde kan man arbejde effektivt med differentiering af tilbud alt efter behov.

En samlet opgørelse af kategoriseringen siger noget om, hvor stor en andel af familier i Randers Kommune der har udfordringer. En familie i den letteste risikogruppe er en familie uden belastninger af betydning for forældreevnen, og hvor barnet er i trivsel, hvorfor de blot modtager standardtilbuddet til nye familier. En familie i den højeste risikogruppe er en familie, hvor forældre og/eller barn har en særlig sårbarhed, og hvor familien forventes at skulle modtage det maksimale antal besøg, som Sundhedsplejen kan tilbyde.

Nedenstående graf i figur 13.3 viser fordelingen af familier i risikogrupperne i Randers Kommune gennem de sidste fire år, hvor sundhedsplejen begyndte at kategorisere familier. Det ses, at lidt over halvdelen af familierne i Randers Kommune er kategoriserede som lette (gruppe 3), mens en femtedel er kategoriserede i den højeste risikogruppe. Til sammenligning vil en gennemsnitlig kommune have ca. 16 pct. af familierne i den højeste risikogruppe (gruppe 1).

I nedenstående figur ses kategoriseringen fra 2024 fordelt på sundhedsplejens områder i kommunen, her ses at der er geografiske forskelle.

Amning

Amning er vigtigt, fordi det fremmer barnets sundhed og udvikling samtidig med, at det styrker båndet mellem mor og barn. Modermælk indeholder alle nødvendige næringsstoffer og antistoffer, der beskytter barnet mod infektioner og sygdomme. Det reducerer risikoen for allergier, overvægt og visse kroniske sygdomme senere i livet. Amning har betydelige langsigtede fordele for barnet. Modermælk bidrager til en sund fysisk og kognitiv udvikling. Desuden peger forskning på, at amning kan have en positiv indvirkning på barnets læringsevne, da næringsstofferne i modermælk understøtter hjernens udvikling. Kort sagt, amning lægger fundamentet for et stærkere helbred og bedre livskvalitet gennem hele livet.

Sundhedsstyrelsens anbefaling er fuldamning de første 6 måneder (180 dage). Som det fremgår af nedenstående figur, er den gennemsnitlige varighed af fuld amning faldet i Randers Kommune fra 2014 frem til 2023. Landsgennemsnittet er i samme periode steget. Et lavt gennemsnit kan indikere udfordringer, for eksempel manglende viden, utilstrækkelig støtte med videre.

Procentdelen af spædbørn, der bliver fuldammet i over 26 uger, er en vigtig indikator, der kan bruges på flere måder. Tallet kan bruges til at vurdere, hvor godt det går med at fremme anbefalingerne om amning, som understøtter barnets sundhed og udvikling. Derudover kan det anvendes til at vurdere om sundhedsplejens tiltag er effektive, eller om der er behov for forbedringer.

Figur 13.6 nedenfor viser, at Randers Kommune fra 2014 til 2019 oplevede en stor stigning i procentdelen af spædbørn, som blev fuldammet i over 26 uger og fulgte Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Efterfølgende har der været både fald og stigninger, hvorfor Randers i 2023 har 13 pct, der er blevet fuldammet i over 26 uger, mens landsgennemsnittet er 14 pct.

Tandsundhed

En del af sundhedsområdets sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende indsats ligger i tandplejen. Tandplejen er i regelmæssig kontakt med alle børn og unge fra 0-22 år. Det er en del af et godt og sundt børneliv at komme regelmæssigt til tandpleje, og derfor har tandplejen opsøgningspligt overfor de familier, der ikke reagerer på indkaldelser til tandpleje. Det betyder, at tandplejen stort set ser alle børn og unge regelmæssigt og dermed har mulighed for ikke bare at arbejde med tandsundhed, men også opspore sygdomme og trivselsudfordringer. Tandplejen opsporer fx selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser og brug af nikotinprodukter.

Tandplejen som opsporer

70 pct. af alle skader efter afrettelse eller vold i hjemmet, ses i hoved-hals regionen. Spiseforstyrrelser ses i mundhulen som specifikke syrepåvirkninger af tænderne og selvskader som fx ”cutting” ser tandplejen ved den regelmæssige undersøgelse, hvor de er helt tæt på barnet/den unge. Tandplejens medarbejdere er specielt trænede i at se efter specifikke skader og i de tilfælde, hvor der er brug for støtte og hjælp i familierne, benytter tandplejens medarbejdere sig af deres skærpede underretningspligt.

Brug af nikotinholdige produkter afsløres også i tandplejen. Rygning kan ofte lugtes og ses som mørke belægninger på tænderne. Andre nikotinholdige produkter kan afsløres som tilbagetrækning af tandkødet eller misfarvninger. Når tandplejens medarbejdere ser tegn på brug af nikotinholdige produkter, tager de en snak med den unge og henviser evt. til nikotinstopforløb.

Forebyggelse og tidlig indsats virker

At forebyggelse og tidlige indsatser virker, kan blandt andet ses ved at studere forekomsten af huller i tænderne hos børn igennem de sidste 50 år. I 1971 besluttede Folketinget ved lov, at kommunerne skulle indføre gratis og opsøgende tandpleje for skolebørn i Danmark. Samtidig med indførelsen af den kommunale tandpleje blev kommunerne pålagt systematisk at indberette data om tandsundheden (SCOR).

En gennemgang af historiske SCOR-data i Tandlægebladet i 2023 viser, at en 7-årig i 1972 i gennemsnit havde 12,5 huller i tænderne. I 1992 var dette tal faldet til 6,6 huller og i 2022 havde en 7-årig i gennemsnit 1,78 huller i tænderne. (”Carieserfaringen i børne- og ungetandplejen i Danmark fra 1972-2022” Tandlægebladet, 2023”).

Artiklen i Tandlægebladet viser, at den kommunale tandpleje med en systematisk forebyggende indsats har reduceret mængden af huller i tænderne hos danske børn fra ekstremt høj til ekstremt lav over 50 år.

Artiklen konkluderer således, at man ved en målrettet og tidlig forebyggende indsats, som omfatter undervisning i - og viden om, hvordan man selv ved daglig tandbørstning med fluortandpasta og kontrol af indtag af sukker, kan forbedre sin egen og familiens tandsundhed og opnå store resultater i sundhedstilstanden i en hel population. Den kommunale tandpleje viser på den måde, at en struktureret forebyggende indsats giver store sundhedsgevinster.

Tandsundhed i Randers Kommune

I nedenstående diagrammer ses udviklingen i tandsygdomme hos de 5, 7, 12 og 15-årige i Randers Kommune, i perioden 2013 til 2023, i sammenligning med landsgennemsnittet.

For de 5-årige og de 7-årige ses det, at mængden af tandsygdomme følger landsgennemsnittet. Dog ses en tendens til, at mængden af tandsygdom er stigende for de 7-årige i Randers Kommune. Dette er bekymrende.

Da vi ved, at den tandsygdom, som ses hos de 7-årige, er grundlagt i småbørnsalderen, er der behov for at analysere data nærmere og evt. justere tandplejens indsatser til de mindste børn, så denne udvikling fra 7-årsalderen kan ændres.

De 12-årige følger landsgennemsnittet med en tendens til en svagt faldende mængde tandsygdom.

For de 15-årige viste der sig en tendens til en stigende mængde tandsygdom i perioden 2018-2020. Tandplejen har reageret på dette ved siden 2021 at gøre en ekstra indsats for at få de 15-årige til den regelmæssige undersøgelse og i undersøgelsen at have et særligt fokus på en sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Disse indsatser har givet en gevinst i form af en bedre tandsundhed blandt de 15-årige i de efterfølgende år.

Tandplejen i Randers Kommune viser således, at det med særlige og målrettede indsatser er muligt at ændre udviklingen. Målet for Tandplejen er at bringe Randers Kommune højere op end landsgennemsnittet.

I figur 13.7 og figur 13.8 nedenfor ses udviklingen i tandsundheden hos børn og unge i Randers Kommune i perioden 2013-2023 sammenlignet med landsgennemsnittet for hhv. 5- og 7-årige og 12- og 15-årige.

Tandsundhed blandt børn og unge i Randers Kommune (2024)

Tandsundhed er en vigtig indikator for både generel sundhed og trivsel blandt børn og unge. Data fra den kommunale tandpleje viser, at andelen af børn og unge i høj risiko for tandsygdomme varierer betydeligt på tværs af Randers Kommune. Når vi ser på, hvordan tandsygdommen fordeler sig hos børn og unge, så ser vi tydeligt den sociale ulighed i sundhed.

SCOR-data viser, at over halvdelen af alle børn ikke har huller i tænderne, men at tandsygdomme bæres af en lille gruppe børn med mange huller i tænderne. Der er ofte en sammenhæng mellem en families grad af udsathed, dårlige tandbørstevaner og huller i tænderne. Et barn, der ikke bliver hjulpet med tandbørstningen i det daglige og måske jævnligt har smerter fra tænderne. har dårligere betingelser for at leve et godt liv med gode kostvaner og et socialt acceptabelt udseende.

I figuren nedenfor ses andelen af børn fordelt på tre risikogrupper fordelt på tandplejens områder.

Data kommer fra Randers Kommunes tandpleje og registreres, når borgere i Randers Kommune klassificeres som værende i en risikogruppe baseret på deres sundhedsdata og socioøkonomiske forhold. Risikogruppen er beregnet som andelen af borgere inden for specifikke aldersgrupper og geografiske områder, der opfylder kriterierne for at være særligt udsatte. Tallene er aggregeret, og resultaterne præsenteres både som absolutte tal og som procentvise andele af den samlede befolkning i de pågældende grupper og områder.

Figur 13.9 ovenfor viser, at Randers Kommune har en række områder i kommunen, hvor tandsundheden er ringe, og risikoen for udvikling af tandsygdom er meget høj – både sammenlignet med landsgennemsnittet, men også sammenlignet med gennemsnittet af kommunens andre områder. I tandplejens distrikt Øst, på Nørrevangskolens tandklinik, ses det, at 19 pct. af alle børn og unge har aktiv tandsygdom, og dermed er i høj risiko for at udvikle yderligere tandsygdom (gruppe 1). Til sammenligning er det kun 6 pct. af børn og unge i distrikt Syd, på Tirsdalens Skoles tandklinik som vurderes at være i denne risikogruppe (gruppe 1). Dette understreger behovet for særlige indsatser overfor de mest udsatte børn og unge, idet man også i Randers Kommune kan se, at det er en lille gruppe af børn og unge, der bærer langt den meste tandsygdom.

Kortet i nedenstående figur viser, at der er markante forskelle mellem skoledistrikterne i forhold til andelen af 3-5-årige i risikogruppen for tandsygdomme:

• Højeste andel i risikogruppen findes i Østervangsskolens distrikt (11,3 pct.) og Nørrevangsskolens distrikt (22,3 pct.), hvor hhv. hvert tiende og hvert femte barn er i høj risiko.
• Lavere andele ses i distrikter som Hornbæk Skole (1,6 pct.), Munkholmskolen (1,2 pct.) og Asferg Skole (1,5 pct.), hvor under 2 pct. af børnene vurderes at være i risikogruppen.
• Randers Kommunes samlede gennemsnit er 6,2 pct., hvilket betyder, at over 200 børn i alderen 3-5 år har øget risiko for tandsygdomme.

Data fordelt på områder i Randers Kommune bruges til at prioritere sundhedsmæssige indsatser og ressourcer i udsatte områder og sikre, at børn og unge får den nødvendige støtte til at forbedre deres tandsundhed.

Nordby-projektet

Selvom antallet af børn med huller i tænderne i Nørrevangsskolens tandkliniks distrikt i dag er meget højt, så var det for 12 år siden væsentlig højere.

Tandplejen designede derfor i starten af 2010-erne en indsats, hvor specialtrænede klinikassistenter tager ud i områdets daginstitutioner og børster tænder med de mindste børn. Projektet blev døbt Nordby-projektet.

I 2019 evaluerede tandplejen projektet og fandt, at antallet af huller i tænderne hos de mindste børn var halveret. En yderligere gevinst ved projektet har været, at børnene er langt mere trygge ved at komme på tandklinikken. (Tandplejeren, september 2019 s. 16-19)

Nordby-projektet er et godt eksempel på, at en målrettet forebyggende indsats i et område med en højere grad af social ulighed i sundhed, kan skabe øget sundhed og udligne den sociale ulighed i sundhed.

Nordby-projektet har været en del af effektiviseringerne i budget 2025-28, og projektet skal derfor ophøre helt med udgangen af 2026.

Guldborgsund Kommune ligner Randers Kommune

I Guldborgsund Kommune har man på samme måde som i Randers Kommune særlige geografiske områder, hvor tandsundheden er ringe, og risikoen for udvikling af tandsygdom meget høj. Med en tidlig og systematisk opsøgende indsats i et tværfagligt samarbejde med dagpleje og børneinstitutioner er det også her lykkedes at løfte et socialt udfordret område med nogle af landets dårligste tænder til et område, som i dag ligger på niveau med resten af landet. (”Børn har færre huller: Bissekøbing har vendt udviklingen”, Tandlægebladet, 2022). Både Nordby-projektet og erfaringerne fra Guldborgsund Kommune viser, at man ved en struktureret og tidlig indsats overfor de grupper, som er i risikogruppen for tandsygdomme, kan ændre udviklingen i tandsundhed i en positiv retning.

Mange børn og unge bevæger sig ikke nok, hvilket påvirker både deres fysiske og mentale helbred. En inaktiv livsstil kan føre til overvægt, dårlig motorik og senere helbredsproblemer. På den helt korte bane har fysisk inaktivitet negativ indflydelse på trivsel og søvnkvalitet. Der er desværre ikke tilgængeligt data omkring småbørns fysiske aktivitet i Randers Kommune, men det er et fokus for både sundhedsplejen og dagtilbuddene. Fokus på børns fysiske aktivitet, leg og deltagelse i fritidslivet er desuden også fremhævet i Trivselskommissionens anbefaling 29.

Børns sproglige udvikling

Ifølge Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenheds analyse af børn med sproglige udfordringer efter endt dagtilbud (2022), er knap hvert femte barn på landsplan sprogligt udfordret i henhold til talesprog og/eller før-skriftlige færdigheder. Endvidere viser analysen, at børn med anden etnisk herkomst end dansk på landsplan oftere er sprogligt udfordret sammenlignet med deres klassekammerater med dansk herkomst. Analysen peger også på, at børn, hvis mor højest har en grunduddannelse, oftere er sprogligt udfordret sammenlignet med børn, hvis mor har en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Dette fund er også gældende, når der tages højde for barnets herkomst.

Randers Kommunes andel af børn med sproglige udfordringer for både talesprog og før-skrift efter dagtilbud (2019) er lidt højere end landsgennemsnittet, hvilket fremgår af nedenstående figur 13.10 (figur 1 og 2). Figuren viser, at Randers Kommune har 1,0 procentpoint flere børn med sproglige udfordringer (talesprog) end forventet. Modsat viser resultaterne, at kommunen har 2,1 procentpoint færre børn med sproglige udfordring for før-skrift, end forventeligt ud fra rammevilkårene.

Forskning viser, at andelen af børn med sproglige udfordringer er to-tre gange så stor for børn af forældre på overførselsindkomst, end andelen blandt børn af selvforsørgende forældre. De sprogligt udfordrede børn af forældre på overførselsindkomst er særligt udfordret i forhold til kernesproglige kompetencer, ordforråd og sprogforståelse. Studiet påpeger, at forældre på overførselsindkomst også er forældre med kortere uddannelse, lavere indkomst, og en større andel er ikke etniske danskere end gruppen af selvforsørgende forældre. Dertil er det væsentligt at pointere, at øvrig forskning på området overvejende finder, at uddannelse, indkomst og etnisk herkomst er stærke prædiktorer for sproglige og andre færdigheder (Højen et al., 2020).

Tabel 13.2: Forskellige muligheder for sprogerfaringer.

Kilde: Hart & Risley, 1995.

Tabellen ovenfor illustrerer sammenhængen mellem socioøkonomisk baggrund og barnets mulighed for sprogerfaringer, herunder hvilke sprogerfaringer der er i hjemmet (Østerbye, 2023).

Forskning peger på, at der er sammenhæng mellem børns tidlige ordforråd og børnenes skolegang, idet børns tidlige ordforråd viser sig at være en forudsætning for børns forståelse og evne til at tilegne sig læring. Et forskningsstudie viser, at børn, der havde et lille ordforråd omkring 16-30 måneders alderen, lå under middel i henhold til deres læsekompetencer i 6. klasse. Således peger studiet på en sammenhæng mellem tidligt ordforråd og senere læsefærdigheder. Et andet forskningsstudie finder også, at der er sammenhæng mellem børns tidlige ordforråd (ved 16-30 måneder) og børnenes afgangskarakterer i 9. klasse i dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi (Reformkommissionen, s. 24, 2023).

Aktuel status for børns sproglige færdigheder i Randers kommune (2024)

Den nyeste vurdering af talesproglige færdigheder i Randers Kommune (2024) omfatter 2.279 børn. Data viser, at 85,7 pct. af børnene har behov for en generel indsats, mens 7,4 pct. vurderes at have brug for en fokuseret indsats, og 6,9 pct. har behov for en særlig indsats. Data er generet på tværs af aldersgrupper.

Store forskelle mellem skoler og geografiske områder

På kortet nedenfor er vist andelen af børn med behov for særlig eller fokuseret indsats i Randers Kommune, fordelt på kommunens skoledistrikter. Et samlet billede af alle dagtilbudsbørn er medtaget er for at give et samlet statusbillede for 2024.

Som det fremgår af kortet, er der store forskelle på børnenes sproglige færdigheder afhængigt af skoledistrikt:

• Et generelt højt niveau af talesproglige færdigheder ses på skoler som Hornbæk Skole (93,2 pct. i generel indsats), Blicherskolen (93,2 pct.), Langå Skole (91,8 pct.) og Asferg Skole (91,2 pct.). Her har en overvejende andel af børnene de forventede sproglige færdigheder.
• Flere børn med behov for en særlig eller fokuseret indsats findes især i områder som Nørrevangsskolen (48,1 pct.), Havndal Skole (25 pct.), Fårup Skole (20 pct.), Østervangsskolen (18,4 pct.) og Hobrovejens Skole (17,1 pct.).

Kortet viser en geografisk tendens, hvor den højeste andel af børn med behov for en særlig indsats findes i områder nær Randers by og enkelte landdistrikter, mens flere skoler i de omkringliggende distrikter har en lavere andel af sprogligt udfordrede børn.

Sammenhæng med socioøkonomiske faktorer

Resultaterne afspejler landsdækkende tendenser, hvor socioøkonomiske forhold har en væsentlig indflydelse på børns sproglige udvikling. Områder med en højere andel af børn fra lavindkomstfamilier eller forældre med kort uddannelse har typisk en større andel af elever med behov for en særlig indsats.

Implikationer for det pædagogiske arbejde

Den varierende fordeling af sproglige færdigheder på tværs af skoledistrikterne viser behovet for målrettede indsatser. Dagtilbud med en højere andel af børn, der har brug for en særlig indsats, vil kræve målrettet pædagogisk indsats, hvor der er særligt fokus på udviklingen af sproglige færdigheder hos det enkelte barn og børnegrupper for blandt andet at sikre den bedste mulige skolestart.

En undersøgelse fra 2018 viser, at småbørn på landsplan i gennemsnit var 9,7 måneder, når de startede i dagpleje og 10,7 måneder, når de startede i vuggestue. Dagtilbuddet er derfor en vigtig del af barnets første leveår og den dobbeltsocialisering som barnet påvirkes af (EVA, 2018).

I foråret 2023 udkom en national kvalitetsundersøgelse på dagtilbudsområdet, hvor VIVE på tværs af kommuner har undersøgt kvaliteten i vuggestuer og dagplejere. Her var Randers Kommune repræsenteret med tre dagplejere og en daginstitution. Samlet set viste resultaterne fra undersøgelsen, at kvaliteten ikke er tilstrækkelig, og der foreligger en opgave med at øge kvaliteten på landets samlede dagtilbudsområde. Det er dog ikke muligt at trække data fra specifikke institutioner eller dagplejere, men disse indgår i det samlede datagrundlag (EVA, VIVE, 2023).

I 2024 blev der gennemført en tilsvarende kvalitetsundersøgelse i børnehaverne på tværs af landets kommuner, og resultaterne bliver præsenteret i 2025.

Da der på tværs af kommunerne anvendes forskellige redskaber til vurdering af kvalitet på dagtilbudsområdet, er det ikke muligt at lave en konkret og direkte datasammenligning. Dog er det relevant at sammenligne resultaterne overordnet – og se på tendenser nationalt og på tværs af kommuner.

I forhold til den pædagogiske kvalitet på dagtilbudsområdet viser forskningen på området samstemmende, at dagtilbuddet har betydning for børn i udsatte positioner. Dette er særligt gældende for børnenes sociale, emotionelle og kognitive udvikling samt i forhold til at forbedre børnenes muligheder for at klare sig på længere sigt i livet i forhold til skolegang, uddannelse og arbejdsmuligheder (Petersen, 2019).

Samtidig peger flere studier på, at det langtfra er tilstrækkeligt, at børn i udsatte positioner blot kommer i dagtilbud, men at det også skal være dagtilbud af høj kvalitet. Høj kvalitet i dagtilbud kan analyseres ud fra to overordnede forhold – henholdsvis struktur og proces. De strukturelle forhold henviser til relativt målbare faktorer som dagtilbuddets fysiske forhold, personalenormeringer, antallet af børn i grupperne samt personalets uddannelse og erfaring. De processuelle forhold handler derimod om selve samværet eller interaktioner mellem børn og voksne og børnene imellem. Det er oftest de strukturelle forhold, der måles på, når begrebet højkvalitetsdagtilbud bringes i spil, mens det er sjældnere, at studier rent faktisk udforsker de processuelle forhold, dvs. hvordan barnet oplever samværet med voksne og andre børn samt det faktum, at kvaliteten af samværet mellem voksen og barn er afgørende for barnets trivsel.

Personalets omsorg, nærvær og sensitivitet i responsen overfor det enkelte barn har en afgørende betydning for den processuelle kvalitet og er til stede i dagtilbud af høj kvalitet. Forskning peger blandt andet på, at børn, der både vokser op under udsatte hjemlige forhold og samtidig er i dagtilbud af lav kvalitet, befinder sig i en såkaldt dobbeltrisiko i deres sociale og emotionelle udvikling. Børn i udsatte positioner, der kommer i såkaldte højkvalitetsdagtilbud, er i mindre risiko, fordi kvaliteten i dagtilbuddet kan fungere forebyggende og beskyttende for barnets sociale og emotionelle udvikling (Petersen, 2019).

Udviklingen på småbørnsområdet

I løbet af de seneste ti år har der nationalt været et øget politisk fokus på børns udvikling, herunder sundhed, dagtilbud, social inklusion, digitalisering, bæredygtighed og mental sundhed. Disse udviklinger afspejler en samfundsmæssig prioritering af børns trivsel, udvikling og læring i de tidlige år, hvilket også slår igennem i Randers Kommune.

Sundhed og trivsel

Sundhed har været et centralt fokuspunkt med øget vægt på tidlig opsporing og intervention. Samarbejdet mellem sundhedsplejersker, dagtilbud og andre faggrupper er blevet styrket for at identificere og reagere på tegn på mistrivsel tidligt i børns liv. Der ses en markant stigning i mistrivsel blandt børn. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at omkring 15 pct. af alle børn og unge under 18 år bliver diagnosticeret med en psykiatrisk lidelse. Samtidig oplever 16 pct. mentale problemer eller psykisk sygdom, inden de fylder 10 år (Psykiatrifonden).

Dagtilbud og læring

Implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan i 2018 markerede et skift i tilgangen til læring og trivsel i dagtilbud. Den styrkede pædagogiske læreplan har til formål at skabe inkluderende læringsmiljøer, der understøtter børns trivsel, dannelse og udvikling gennem leg og børnefællesskaber. Der er i Randers Kommune blevet arbejdet med implementering af den styrkede pædagogiske læreplan siden den trådte i kraft, og der arbejdes med indholdet med afsæt i en evalueringskultur i dagtilbuddet.

Samtidig blev der den 21. december 2021 vedtaget lovkrav om minimumsnormering på daginstitutionsområdet, der i praksis betyder, at der skal være 1 voksen pr. 3 børn i vuggestuerne og 1 voksen pr. 6 børn i børnehaverne. For kommunale og selvejende daginstitutioner var der krav om en fuld indfasning i 2024. Minimumsnormeringer skal sikre bedre vilkår for børn og personale i dagtilbuddene. I Randers Kommune er der samtidigt truffet beslutning om at øge uddannelsesgraden hos personalet, således, at målsætningen er 65 pct. uddannede pædagoger. Randers Kommune arbejder fortsat på at indfri denne målsætning. I 2024 var der således 53,8 pct. af det pædagogiske personale, der var uddannede pædagoger (indregnet 1,5 pct. pædagogiske ledere). Andelen af pædagogiske assistenter var 9,3 pct., mens 37 pct. var pædagogmedhjælpere.

Mangfoldighed og inklusion

Social inklusion har været en vigtig prioritet, hvor der arbejdes målrettet på at reducere ulighed og sikre, at alle børn, uanset baggrund eller behov, har lige muligheder for at trives og lære. Dagtilbud spiller en afgørende rolle i at fremme mangfoldighed og skabe trygge, inkluderende fællesskaber for alle børn. Der er i de seneste år sat fokus på, at segregering af børn fra det almene fællesskab ikke altid er den bedste løsning for et barn, der har brug for ekstra hjælp og støtte i hverdagen. Det kræver et personale med et nyere børnesyn, en høj faglighed og en tværfaglig indsats tæt på praksis for at skabe lege- og læringsmiljøer for alle børn. I Randers Kommune er der løbende blevet arbejdet med at sikre stærke børnefællesskaber, og siden 2012 er der på forskellig vis blevet arbejdet med afsæt i syv forudsætninger for vellykket inklusion.

Digitalisering og skærmforbrug

Digitalisering har også præget småbørnsområdet. I dag bruges digitale værktøjer i stigende grad i både pædagogisk praksis og i kommunikationen mellem dagtilbud og forældre. Teknologien skal bruges til at støtte børns læring, men balanceres med hensynet til leg og sociale interaktioner.

Der har igennem de seneste år været meget debat om brugen af skærme til små børn. Forskning viser, at skærmbrug kan have både positive og negative konsekvenser, afhængigt af hvordan, hvor meget og i hvilken kontekst skærmene bruges. I forhold til brugen af skærme i dagtilbud kom der i 2024 ny lovgivning på området, hvilket fx betyder, at skærme ikke skal anvendes sammen med de 0-2-årige børn. Sundhedsstyrelsen anbefaler ligeledes et begrænset og mere voksenstyret brug af skærme til små børn. Trivselskommissionen sætter også fokus på vigtigheden af et balanceret digitalt liv og hermed også et fokus på vaner og brug af skærme hos småbørn – i både hjem og dagtilbud.

Bæredygtighed og natur

I takt med et øget samfundsmæssigt fokus på bæredygtighed har mange dagtilbud integreret natur- og bæredygtighedsaktiviteter i deres pædagogiske praksis. Projekter som "Grønne spirer" lærer børn om miljøbevidsthed og bæredygtige vaner fra en tidlig alder, ligesom der er fokus på at inddrage børn i fx affaldssortering som en del af hverdagsrutinerne i dagtilbuddene. I Randers Kommunes dagtilbud arbejdes der med bæredygtighed og omsætning af blandt andet “Mad og måltidsstrategien - i børnehøjde”. Herudover er der fokus på sund og bæredygtig kost og i særlig grad i de dagtilbud, som tilbyder frokostordning til børnene.

Forældrerollen og arbejdsmarkedets krav

Forældrerollen har også gennemgået forandringer i de seneste år. Øget fleksibilitet i pasningstilbud, som længere åbningstider og digital kommunikation hjælper familier med at balancere arbejde og familieliv. Samtidig har øget fokus på fædres rolle i små børns liv medført reformer som øremærket barsel til fædre, hvilket understøtter ligestilling i forældreskabet.

Politisk regulering og børns rettigheder

Politisk er småbørnsområdet blevet styrket gennem initiativer som minimumsnormeringer og handlingsplaner mod negativ social arv. Derudover har FN’s Børnekonvention og dens 30-års jubilæum i 2019 skabt øget opmærksomhed på børns rettigheder, hvilket har påvirket både lovgivning og praksis i dagtilbud.

Tidlige indsatser er afgørende for barnets videre livsbane

Randers Kommune arbejder med tidlige indsatser i både sundhedsplejen, tandplejen og i dagtilbuddene for at:

• Reducere ulighed tidligt i livet.
• Identificere børn med særlige behov og tilbyde målrettet støtte.
• Skabe trygge rammer, der fremmer læring og trivsel.

Tidlige indsatser har også betydning i arbejdet med forebyggelsen af ulighed i sundhed. Sundhedsstyrelsen påpeger fx i sin publikation ”Tidlig indsats for sårbare familier” (2017) at:

"Det er veldokumenteret, at ulighed i sundhed i barndommen påvirker både fysisk og mental sundhed senere i livet. Graviditeten og især de første to år af barnets liv er en afgørende periode, som betinger barnets sunde udvikling og livsmuligheder. Allerede ved livets start findes store sociale forskelle i helbred og forskning fra meget forskellige discipliner har øget forståelsen for, at udviklingen i de tidlige leveår lægger grunden til individets fysiske, psykiske og kognitive kompetencer resten af livet… Faktorer helt tilbage i fosterstadiet kan føre til nedsat fostervækst, for tidlig fødsel og medfødte misdannelser, der påvirker risikoen for senere negative sundhedskonsekvenser. Efter fødslen har det fysiske nærmiljø, emotionel tilknytning og social interaktion samt den sproglige og kognitive stimulering stor betydning for barnets videre udvikling. Særlig spiller omsorg, stimulering, støtte og tilknytning mellem barn og forældre i de tidlige år en stor rolle. Store forskelle i barnets miljø lægger således et vigtigt kim til såvel sociale forskelle i sygelighed senere i livet og til negativ social arv. Potentialet i forebyggelsen af langvarige og alvorlige lidelser og forbedring af børnenes livschancer er derfor stor, hvis børn i særlig risiko identificeres tidligt, så støtten kan iværksættes så tidligt som muligt i barnets liv."

Der er således solid evidens for, at en tidlig, universel og systematisk indsats betaler sig i forhold til børnefamiliernes sundhed og børn udvikling og trivsel. Børn der vokser op i dysfunktionelle miljøer uden støtte, risikerer dårlig trivsel og lavere livskvalitet, hvilket skaber større pres på sociale ydelser, sundhedsvæsenet og arbejdsmarkedet.

Sundhedsplejersker er autoriseret sundhedspersonale, der har adgang til 99 pct. af alle hjem og alle skolebørn. Dette giver en unik platform for sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsplejens styrke er den generelle indsats til alle. Det er vigtigt at have blik for, at selvom der er social ulighed i sundhed, så kan problemer og udfordringer opstå i alle familier; også de socioøkonomisk stærke. Store udfordringer i forhold til det at blive forældre rammer alle slags familier, også de mest velfungerende. Fødselsdepression, problemer med amning/søvn/gråd/sygdom, alvorlige konflikter affødt af de nye forældreroller mv. rammer bredt og påvirker forældres evne og overskud til at være nærværende med deres barn og give det passende stimulation. Differentieringen i opsporing og tilbud må derfor ikke blive for stor.

Sundhedsplejen oplever, at mange kommende forældre i dag har en usikkerhed i forhold til at blive en familie. Efterspørgslen efter sundhedspleje har været stigende, og flere familier nu end for blot 10 år siden har brug for lidt ekstra støtte.

ADBB

Sundhedsplejerskerne i Randers Kommune er meget opmærksomme på det lille barns mentale trivsel i alle besøg. Sundhedsplejerskerne er uddannet i redskabet ADBB, som kan opspore social tilbagetrækning. Hvis et barn er socialt tilbagetrukket, kan det både have rod i noget fysisk (fx smerter) eller noget mentalt. Fx kan det være tegn på forstyrrelser i tilknytningen, under- eller overstimulering, men det kan også være et helt tidligt tegn på en psykisk lidelse. Hvis et barn viser tegn på social tilbagetrækning, følger sundhedsplejersken op og tilbyde støtte og vejledning til forældrene.

FIV og mini-FIV

Siden december 2013 har Familieiværksætterne (FIV) været et tilbud til førstegangforældre i Randers Kommune. FIV er en alment forebyggende indsats, som har til formål at give førstegangsfamilier den bedst mulige start på livet som børnefamilie. FIV kommer omkring mange forskellige emner relateret til at blive en familie:

• Graviditet og fødsel
• Barnets udvikling og trivsel, herunder tilknytning, amning, sygdom, søvn, motorik mv.
• Familieliv, parforhold og kommunikation
• Økonomi og budget i en børnefamilie
• Hvordan sikrer man hinanden juridisk, når man bliver forældre?

Tandplejen er også en del af FIV og miniFIV og leverer oplæg om god tandpleje på en af mødegangene. Det er en grundtanke i tilbuddet, at det tilbydes til alle førstegangsforældre, både ressourcestærke forældre og mindre ressourcestærke forældre. Fokus er ikke på problemer, men på støtte og inspiration til udvikling af det velfungerende, sunde familieliv og netværksdannelse mellem familierne – og netop herved kan de mindre stærke familier spejle sig i og løftes af de familier, som har flere ressourcer.

FIV giver deltagerne et netværk med andre førstegangsforældre – og vel at mærke et netværk for både far og mor i modsætning til de traditionelle mødregrupper. I det hele taget bidrager FIV til at spille fædrene mere på banen, idet de får samme viden som mødrene.

Antal deltagende familier på FIV-holdene 2020 – 2024:

• 2020: 24 hold - 231 familier
• 2021: 25 hold - 212 familier
• 2022: 25 hold - 226 familier
• 2023: 28 hold - 256 familier
• 2024: 29 hold - 292 familier.

Mini-FIV

Grundet større frafald blandt de allermest sårbare familier har Sundhedsplejen udviklet et Familieiværksætter-forløb for netop denne målgruppe. Første hold startede i oktober 2018. Der afvikles 3-4 Mini-FIV forløb om året. Formålet med Mini-FIV er at støtte særligt udsatte familier i at blive forældre med alle de udfordringer, det måtte bringe med sig, når man i forvejen befinder sig i en sårbar position. Herudover er det formålet, at familierne danner netværk med hinanden og kommer ud af den sociale isolation, som mange af dem befinder sig i.

Mini-FIV giver mulighed for, at man kan have færre deltagere på holdene, således at der er bedre tid til den enkelte familie, og deltagerne kan føle sig trygge.

Indholdet i Mini-FIV er overordnet set det samme som i Familieiværksætterne. Pædagogisk er undervisningen imidlertid tilrettelagt mere praksisorienteret og visuelt, blandt andet ved brug af filmklip og praktiske anvisninger med en virkelighedstro babydukke. En del af deltagerne har psykiske udfordringer, såsom social angst. Der er stort fokus på tryghed i relationen til sundhedsplejersken, og det er derfor de samme sundhedsplejersker, som deltagerne møder på Mini-FIV, som også er deres sundhedsplejersker i hjemmet.

Antal deltagende familier på Mini-FIV-holdene 2019 – 2024:

• 2019: 4 hold – 23 familier
• 2020: 4 hold – 24 familier
• 2021: 2 hold – 13 familier (Covid19)
• 2022: 3 hold – 20 familier
• 2023: 3 hold – 19 familier
• 2024: 3 hold – 20 familier.

Søvnklinikken

Sundhedsplejen har i 2024 –2025 fået en ekstra bevilling til en indsats i forhold til søvn. Som en del af denne indsats er 3 sundhedsplejersker blevet uddannet som certificerede søvnvejledere. Disse bemander en søvnklinik, hvor kolleger kan få sparring på svære søvnvejledninger, som de står med. De særligt komplicerede søvnsager overtager søvnvejlederne.

Sundhedsklinikken

Børn i alderen 3-18 år og deres forældre kan i Sundhedsklinikken få støtte og vejledning i forhold til overvægt. Forløbene kommer bredt omkring faktorer, som har betydning for en sund vægtudvikling, og der lægges altid en individuel plan for barnet. Barnet følges, indtil det ligger stabilt i normalvægtsområdet. Sundhedsklinikken bemandes af sundhedsplejersker med efteruddannelse i overvægtsbehandling.

Ammeindsats

Sundhedsplejen har stort fokus på amning, og alle 22 småbørnssundhedsplejersker er klædt på i forhold at yde en kvalificeret vejledning. Tre sundhedsplejersker har IBCLC certificering i amning, og er således "amme-eksperter". De bemander tre timer ugentligt en ammeklinik, hvor deres kolleger kan få sparring, og de besøger de familier, hvor der er meget vanskelige ammeudfordringer. Der er netop indgået en regional-kommunal samarbejdsaftale om amning med det formål at hæve kvaliteten af ammerådgivningen på tværs af region og kommune.

Astmaindsats

Astma er den hyppigste kroniske sygdom blandt børn, og den største årsag til indlæggelser. Børn med diagnosticeret astma tilbydes derfor et astma-hjemmebesøg af en af Sundhedsplejens to astmasundhedsplejersker. Besøget har fokus på korrekt brug af medicin samt på barnets hjemmemiljø ift. faktorer som kan forværre eller bedre barnets symptomer, fx røg, støv, dyrehår mv.

Nordby-projektet

Randers kommunale tandpleje startede i 2012 Nordby-projektet, hvor specielt trænede klinikassistenter børster tænder på alle børn i udvalgte daginstitutioner i Nørrevangsskolens skoledistrikt. Klinikassistenterne besøger alle institutioner en gang om måneden, hvor alle børn får børstet tænderne professionelt. Ved indikation gives fluorbehandling, og børn med sygdomsudvikling henvises til tandklinikken. Det er en vigtig del af projektet at vise forældrene, at tandbørstning med fluortandpasta er en vigtig del af de daglige rutiner i familien. Se i øvrigt ovenfor i afsnit om tandsundhed.

Krop og bevægelse som fokusområder

Som en del af indholdet i den styrkede pædagogiske læreplan, arbejdes der i dagtilbuddene med sanser, krop og bevægelser. Der er fokus på at arbejde med aktiviteter og lege, der styrker børnenes sanseintegration og motoriske udvikling. Der er et tæt samarbejde med fysioterapeuterne fra PPR, når et barn har udfordringer indenfor dette område. I kommunen er der ligeledes et samarbejde mellem dagtilbudsområdet og fritidsområdet omkring bevægelsesfremmende aktiviteter samt inspiration af pædagogisk personale til at skabe øget bevægelsesaktivitet i dagtilbuddene. Til formålet anvendes blandt andet Idrætscenter Langvang, ligesom forskellige repræsentanter fra foreningslivet kommer ud og laver aktiviteter med børn og voksne i daginstitutionerne.

Sprogvurdering

I Randers Kommune er det for nuværende besluttet, at alle 3-årige og 5-årige børn skal have lavet en sprogvurdering med det formål at screene børnenes sproglige færdigheder og sætte ind med den rette indsats så tidligt som muligt. Ydermere skal der laves en opfølgende sprogvurdering hos den 4-årige, såfremt barnet har sproglige udfordringer som 3-årig. Det pædagogiske personale udarbejder handleplan, såfremt der kræves en særlig opmærksomhed eller støtte. Der arbejdes med indholdet i handleplanen i et tæt samarbejde med barnets forældre.

Indsatser i forhold til den strukturelle kvalitet i dagtilbud

I Randers Kommune har der på flere måder været sat fokus på udvikling af kvalitetsstærke legemiljøer i dagtilbud. Randers Kommune har været en del af et udviklingsprojekt med DCUM – Dansk Center for Undervisningsmiljø, hvor der netop har være fokus på at skabe fysiske lege- og læringsmiljøer af høj kvalitet. Den decentrale ledelse på dagtilbudsområdet er introduceret til projektets resultaterne. Ydermere er der i 2024 udarbejdet en rapport udarbejdet af arkitektfirmaet NERD, som havde til formål at udarbejde grundlæggende pædagogiske og didaktiske principper for, hvordan der skal laves fysiske lege- og læringsmiljøer af høj kvalitet.

Fra national side har der gennem lov om minimumsnormeringer været fokus på at øge kvaliteten på dagtilbudsområdet, og i den forbindelse er der blevet lavet en national pulje med fokus på at øge uddannelsesniveauet på dagtilbudsområdet. I Randers Kommune er det politisk besluttet, at puljen skal anvendes til uddannelse af pædagogiske assistenter og meritpædagoger.

Personalets uddannelse er en vigtig faktor, når det handler om at skabe dagtilbud af høj kvalitet. Det er som førnævnt politisk besluttet, at man i Randers ønsker, at pædagogandelen udgør 65 pct. af de ansatte på daginstitutionsområdet, hvilket der ikke er krav om fra national side. Der arbejdes fortsat lokalt på at indfri den målsætning. Et greb ind i at nå målsætningen er at uddanne meritpædagoger. I 2024 er der blevet uddannet 23 nye meritpædagoger, og i 2024 blev der igangsat et nyt hold, som arbejder i praksis sideløbende med uddannelsen til pædagog.

Indsatser i forhold til den processuelle kvalitet

Med afsæt i ovenstående forskning og med et særligt fokus på den socioøkonomiske sammensætning i Randers Kommune er det væsentligt, at børnene tilbydes en hverdag i et dagtilbud af høj kvalitet. Det er en stor pædagogisk opgave at sikre alle børns trivsel, udvikling, læring og dannelse og skabe meningsfulde fællesskaber for børn med forskellige forudsætninger. De kommunale og selvejende daginstitutioner samt dagplejen har i 2024 igangsat et kompetenceudviklingsforløb for alle medarbejdere med fokus på udvikling af den pædagogfaglige ledelse og arbejdet med stærke børnefælleskaber. Det forløber frem til medio 2026, og der arbejdes løbende med forankring i praksis.

Der arbejdes løbende med sparring i praksis; understøttet af forvaltningen, PPR samt medarbejdere fra områdets ressourcegrupper. Her er der fokus på udvikling af børnenes læringsmiljø og den voksnes tilgang og rolle.

Udfordringer på småbørnsområdet

Den tidlige forebyggelse er vigtig for barnets videre udvikling. I Randers Kommune er der som udgangspunkt et hul i forebyggelsesindsatsen fra sundhedsplejen slipper barnet omkring 8-10 måneders alderen og op til skolealderen, hvor barnet igen møder sundhedsplejen. I mellemtiden er der dog kontakt til personale på dagtilbudsområdet.