Det almene boligområde

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af, hvor mange almene boliger der er, hvor i kommunen boligerne er lokaliseret, hvordan renoveringsniveauet har været de seneste år samt en beskrivelse af huslejeniveauet i de almene boliger i Randers Kommune sammenlignet med de omkringliggende kommuner. Til sidst er der en kort beskrivelse af den boligsociale helhedsplan for kommunen.

Der er i Randers Kommune omkring 8.700 almene lejeboliger, fordelt på 10 foreninger, hvoraf de to største, Møllevænget & Storgaarden og Randers Boligforening af 1940, tilsammen har 4.767 boligenheder. Af nedenstående kortudsnit ses det, hvor i kommunen de almene boligforeninger er placeret, og det fremgår, at der er almene boliger fordelt bredt over hele kommunen, ligesom de fleste boligforeninger ligger i Randers by.

Dette afsnit bygger på data fra Landsbyggefondens årlige rapporter over det almene boligområde. Først præsenteres huslejeniveauet i 2015 og derefter huslejeniveauet i 2025. Huslejen i rapporterne opgøres efter den samlede husleje pr. kvadratmeter pr. år.

Af billede nedenfor ses det, at Randers Kommune i 2015 havde en lavere husleje i de almene boliger end alle tre sammenligningskommuner, ligesom alle nabokommunerne, foruden Norddjurs, havde en lavere husleje end Randers Kommune.

Det fremgår endvidere af kortudsnittet, at Randers Kommune i 2015 sammen med Norddjurs Kommune var de eneste kommuner i Østjylland, der havde en husleje på mindre end 689 kr. pr. kvadratmeter pr. år for almene boliger. Alle øvrige kommuner i Østjylland havde højere husleje for almene boliger.

Af data fra Landsbyggefondens årlige rapport over husleje i almene boliger i 2025 fremgår det, at Randers Kommune er i samme huslejeinterval som alle sammenligningskommunerne, og dermed har en gennemsnitlig årlig husleje pr. kvadratmeter på mellem 800 og 900 kr. Af rapporten fremgår det dog, at Randers Kommunes gennemsnitlige husleje, som den eneste af sammenligningskommunerne, er lavere end 800 kr. Det kan dermed formodes, at huslejen i sammenligningskommunernes almene boliger fortsat er højere, end de er i Randers Kommunes almene boliger, trods det, at huslejen i Randers er steget og nu er i samme interval som sammenligningskommunerne.

I 2025 er rapporten blevet udvidet med et kort, der viser, hvad en familiebolig på mellem 70 og 85 kvadratmeter koster pr. måned. Dette kort er indsat nedenfor.

Kortet viser, at Randers Kommune som den eneste af sammenligningskommunerne har en gennemsnitlig månedlig husleje i boliger på 70-85 kvadratmeter på 5.000 – 5.500 kr. Silkeborg, Horsens og Vejle har alle en gennemsnitlig husleje på denne type boliger på 5.500 – 6.000 kr. Dette kan være med til at underbygge, at huslejen for de almene boliger i Randers Kommune generelt fortsat er lavere, end den er i sammenligningskommunerne. Kortet viser desuden, at den eneste nabokommune, der har boliger i samme prisinterval, er Viborg Kommune. Alle de andre nabokommuner har et højere huslejeniveau for almene familieboliger.

Hvis der kigges et spadestik dybere og foretages en opdeling på alderen af de almene boliger, ses der en klar tendens til, at de ældste almene boliger i Randers Kommune har en betydeligt lavere gennemsnitlig husleje end både sammenligningskommunerne og landsgennemsnittet.

Afsnittet her har til formål at hjælpe til beskrivelsen af vedligeholdelsesniveauet i de almene boliger i Randers Kommune.

Det kommunale tilsyn med almene boliger har en vigtig rolle i forhold til at sikre, at de almene boligorganisationer drives ansvarligt og i overensstemmelse med lovgivningen. Tilsynet skal varetage beboernes interesser og sikre, at boligorganisationerne opfylder deres forpligtelser, herunder at boligerne holdes i god stand og er økonomisk tilgængelige for beboerne. På de årlige styringsdialogmøder mellem tilsynet og boligforeningerne er der derfor fokus på renoveringer og boligstand. Renoveringer kræver dog blandt andet beboerdemokratisk godkendelse.

En væsentlig del af boligafdelingernes økonomiske planlægning er at henlægge midler til fremtidige vedligeholdelsesarbejder. Dette skal sikre, at de nødvendige reparationer og vedligeholdelsesopgaver kan udføres uden at påvirke huslejen. Der er dog tilfælde, hvor de planlagte henlæggelser ikke er tilstrækkelige, fx ved større renoverings- eller forbedringsprojekter. I sådanne situationer har boligorganisationerne mulighed for at optage eksterne lån for at finansiere arbejdet.

En central opgave for det kommunale tilsyn er at behandle ansøgninger om hjemtagelser af lån og huslejestigninger, som ofte relaterer sig til nødvendige renoveringsprojekter i boligafdelingerne. Når en boligorganisation planlægger en større renovering, kan det kræve optagelse af lån for at finansiere projektet, og dette kan føre til en stigning i huslejen for de berørte beboere. Tilsynet vurderer ansøgningerne for at sikre, at lånehjemtagelserne og de foreslåede huslejestigninger er rimelige, økonomisk forsvarlige og i overensstemmelse med lovgivningen.

Randers Kommunes tilsyn med almene boliger har jævnfør tabellen nedenfor oplevet en markant stigning i antallet af ansøgninger om ekstern lånehjemtagelse til renoveringssager de seneste år sammenlignet med tidligere. Siden år 2022 har tilsynet modtaget 46 ansøgninger om ekstern lånehjemtagelse. Udover ansøgninger om lånehjemtagelser er der ligeledes igangsat større fysiske helhedsplaner i flere af boligforeningernes afdelinger.

Tabel 3.8. Udvikling i antal ansøgninger om ekstern lånehjemtagelse.

Kilde: Randers Kommunes egne data.

Boligforeningerne i Randers Kommune oplever en stigning i tab forårsaget af lejeledighed og tomgang. Boligforeningerne rapporterer både i forbindelse med låneansøgningerne og de årlige styringsdialoger, at det især er de ældre boliger, der ikke længere kan konkurrere på markedet, og dermed er sværere at få udlejet. Disse boligers tilstand og manglende modernisering gør dem mindre attraktive i en tid, hvor lejernes forventninger til en boligs standard er stigende. Boligforeningerne forsøger derfor at finde løsninger, som kan øge attraktiviteten af boligerne gennem fx renovering og modernisering.

Ansøgningerne om ekstern lånehjemtagelse kan opdeles i ansøgninger vedrørende vedligehold og forbedringer af de enkelte lejemål (“direkte boligforbedringer”) samt ansøgninger vedrørende indirekte forbedringer i afdelingen. I denne sammenhæng betragtes fx moderniseringer og renoveringer af køkken og bad samt udskiftning af vinduer som direkte boligforbedringer, mens fx lånehjemtagelse til kloakseparering og -renovering eller udskiftning af tag betragtes som indirekte boligforbedringer.

Direkte boligforbedringer

Af de 43 ansøgninger modtaget af tilsynet med almene boliger ved Randers Kommune siden 2022 vedrører 22 ansøgninger direkte boligforbedringer og -moderniseringer, såsom modernisering af køkken, bad og/eller tekniske installationer, etablering af ventilation eller udskiftning af vinduer. Det gælder for flere af de afdelinger, der siden 2022 har ansøgt om lånehjemtagelse til udskiftning af køkken og bad, at boligerne har været udstyret med de oprindelige køkkener og badeværelser fra opførelsen af ejendommene. Tilsynet har blandt andet behandlet en ansøgning i 2023 om udskiftning af badeværelser i en afdeling, hvor badeværelserne inden renovering var de oprindelige fra ejendommens opførelse i 1947. I dag forventes afskrivningen på køkken og bad i en almen boligafdeling at være ca. 15-20 år, hvilket skal afspejles i henlæggelserne til udskiftning af køkken og bad.

De 22 ansøgninger har et samlet anlægsbudget på 227,2 mio. kr. og dækker over renovering af 821 lejemål.

Indirekte boligforbedringer

21 af de 43 ansøgninger modtaget fra 2022-2024 vedrører indirekte boligforbedringer, hvilket i denne forbindelse dækker over renoveringsarbejder, der ikke direkte påvirker det enkelte lejemål. Eksempler på indirekte boligforbedringer er udskiftning af tag, kloakrenovering og -separering samt renovering og anlæg af udenomsarealer. De 21 ansøgninger har et samlet anlægsbudget på 107,3 mio. kr. og dækker over afdelinger, der tilsammen udgør 1.372 lejemål.

Fire almene boligafdelinger har siden 2022 fået godkendt skema B til fysiske helhedsplaner, der dækker over større renoveringsarbejder af hele afdelinger, hvor der gives støtte fra Landsbyggefonden. Dette kan vedrøre blandt andet udskiftning af køkken, bad mv. samt nye facader, klimaskærm og etablering af altaner.

Skema B er et skema for ansøgningen til Landsbyggefonden om godkendelse af budget efter licitation. I skema B-ansøgningen dokumenteres resultatet af prisindhentning for entreprenørarbejdet. Skema B skal godkendes af organisationsbestyrelsen, kommunalbestyrelsen, af beboerne på et afdelingsmøde og af Landsbyggefonden.

Tabel 3.9. Oversigt over boligafdelinger der har gennemført helhedsplaner.

Kilde: Randers Kommunes egne data.

Ovenstående tabel viser antal boliger samt anlægsbudget godkendt ved skema B for de fire fysiske helhedsplaner. Af tabellen fremgår det, at de fire fysiske helhedsplaner har et samlet anlægsbudget ved skema B på 918,1 mio. kr., samt at helhedsplanerne dækker over renoveringer af 655 boliger.

Samlet set har tilsynet med almene boliger ved Randers Kommune behandlet og godkendt renoveringsarbejder for 1.250,3 mio. kr. i perioden 2022-2024. Arbejderne vedrører samlet knap 3.000 af de almene lejemål i Randers Kommune, svarende til ca. en tredjedel af boligforeningernes samlede lejemål.

Den boligsociale helhedsplan i Randers 2025-29

En boligsocial helhedsplan består af forebyggende og sociale indsatser rettet mod beboere i almene boligområder med en stor andel af sårbare og udsatte borgere. En boligsocial helhedsplan er støttet af Landsbyggefonden og bliver til i en forhandling mellem boligorganisationen, kommunen og Landsbyggefonden, og den finansieres for fire år ad gangen.

Der har siden 2009 været en boligsocial helhedsplan i Randers, og antallet af boligområder og aktiviteter er øget gennem årene. Der er netop godkendt en ny boligsocial helhedsplan i Randers for perioden august 2025 til juli 2029. Det samlede budget for den boligsociale helhedsplan er 54,6 mio. kr., finansieret af midler fra Landsbyggefonden, boligorganisationer og Randers Kommune.

Den daglige drift og ledelse af helhedsplanen varetages af det boligsociale sekretariat Bysekretariatet. Bysekretariatet er en projektorganisation, der danner rammerne for en social infrastruktur i Randers, hvorfra der også udspringer andre projekter og supplerende initiativer både i forhold til metodeudvikling indenfor det sociale område for mennesker i udsatte positioner og i forhold til byudvikling, fx udvikling af nye rekreative områder.

Boligområderne i den boligsociale helhedsplan

Den boligsociale helhedsplan Randers 2025-29 omfatter 7 almene boligområder; Gl. Jennumparken, der er på statens liste over udsatte boligområder, Glarbjergvej-området, der er på listen over forebyggelsesområder samt Hermann Stillingsvej-området, Energivej-området, Vangdalen, Sjællandsgadekvarteret og Centrale Randers. Alle områderne er beliggende i Randers, i et bælte nord for fjorden og består af etagebyggeri med almene familieboliger. Der er relativt kort afstand mellem boligområderne.

Der er i alt ca. 7.000 beboere i boligområderne, der kan ses på nedenstående kort 3.5.

Glarbjergvej-området

Der bor ca. 1.380 beboere i boligområdet i 759 lejemål. 330 beboere, dvs. ca. en fjerdedel, er børn under 18 år.

I 2017 gennemførtes et infrastrukturprojekt med tryghedsskabende tiltag, der blandt andet har skabt mere åbne og indbydende områder, bedre stisystemer, belysning og beplantning.

Området består af boligblokke fra 1950-60’erne. Mange af ejendommene er i gule teglsten med bølgeeternittag.

Glarbjergvej-området har i en længere årrække været på statens liste over udsatte boligområder på grund af en høj andel af beboere uden job og uddannelse. I december 2024 kom boligområdet af listen og kom i stedet på statens liste over forebyggelsesområder.

Der er mange beboere i området, herunder familier, der har komplekse problemstillinger, fx at mange børn i dagtilbudsalderen har et mangelfuldt sprog og for mange unge kommer ikke i gang med en ungdomsuddannelse.

Det går på flere parametre den rigtige vej i området, hvis der fx ses på parallelsamfundskriterierne. Dog indikerer Randers Kommunes egne beskæftigelsesdata, at andelen udenfor arbejdsmarkedet i 2024 er i stigende tendens. I 2023 har der været færre tilflyttere end fraflyttere på offentlig forsørgelse, hvilket med stor sandsynlighed skyldes kombineret udlejning i netop den periode. Kombineret udlejning er et udlejningsredskab, hvor en boligansøger afvises, hvis pågældende eller dennes ægtefælle/samlever modtager nærmere definerede offentlige ydelser. Nogle afdelinger i boligområdet har store udfordringer med tomgang.

Gl. Jennumparken

Gl. Jennumparken har ca. 1.270 beboere og 554 lejemål. Der er ca. 362 børn under 18 år, hvilket er det største antal børn i de 7 boligområder.

Området består af boligblokke bygget i henholdsvis 1968, 1969, 1972 samt et højhus, der blev renoveret i 2011. Ejendommene fra 1968-72 er bygget i betonelementer med flade paptage. De blev facaderenoveret i 1988 og fremstår nu med stålpladefacader og plastvinduer.

I 2023 er der gennemført et infrastrukturprojekt i boligområdet, hvor hovedfokus har været at åbne boligområdet op mod naturområdet Nordre Fælled og give boligområdet kvalitet af vild natur. Projektet er samtænkt med de omgivende arealer, kommunale stier, veje og grønne områder i et samarbejde mellem boligorganisationerne og Randers Kommune.

Gl. Jennumparken er på statens liste over udsatte boligområder. Det skyldes, at en høj andel af beboerne er uden job og uddannelse. Der er mange beboere, herunder familier, med komplekse problemstillinger. Der er en positiv udvikling i gang i Gl. Jennumparken, hvilket blandt andet afspejles i parallelsamfundskriterierne, hvor flere unge kommer i uddannelse, samt at der er en netto-tilflytning af borgere, der ikke er på offentlig forsørgelse. Gl. Jennumparken har ikke tomgangsudfordringer, som flere af de øvrige boligområder er ramt af. Der er således flere markører, der indikerer, at boligområdet er blevet mere attraktivt.

Det bemærkes, at til trods for den positive udvikling, også i gennemsnitsindkomsten, så er Gl. Jennumparken kommet stadig tættere på at falde under grænsen for statens indkomst-kriterium. Grænsen er defineret som mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst i regionen. I 2024 var den gennemsnitlige bruttoindkomst faldet til 56,8 pct. i Gl. Jennumparken. Stigningstakten i gennemsnitsindkomsten i boligområdet har således ikke kunnet følge med takten for den generelle vækst i regionen, hvormed den relative ulighed er steget.

Vangdalen

Boligområdet har ca. 810 beboere i 344 lejemål. Vangdalen har med sine 270 børn den højeste andel børn, idet 33 pct. af beboerne er under 18 år (2024). Der er sket en relativ stor stigning i andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund i Vangdalen fra 34 pct. i 2020 til 41 pct. i 2024.

Boligområdet består af 11 boligblokke fra 1970’erne bygget af betonelementer med bølgeeternittag. Blokkene er senere renoveret og fremstår med stålpladefacader. Der er ikke væsentlige problemer med tomgang i boligområdet.

Vestervangsskolen er distriktsskolen for børnene i Vangdalen. De primære institutioner i Vangdalen er Børnehuset Hørhaven og Børnehuset Mælkevejen.

Vangdalen er karakteriseret ved en lille nettotilflytning af borgere på offentlig forsørgelse (Danmarks Statistiks boligstatistiske nøgletal 2024), en relativ høj andel af beboere uden for arbejdsmarkedet og bekymrende mange børn med sproglige udfordringer set i forhold til kommunen som helhed. Boligområdet ligger dog på de fleste parametre bedre end de øvrige boligområder i helhedsplanen næstefter Sjællandsgadekvarteret og har den højeste gennemsnitlige husstandsindkomst. Boligområdet har ikke udviklet sig nævneværdigt i hverken positiv eller negativ retning de seneste 5 år bortset fra andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund.

De senere år har det ofte været i Vangdalen, at de boligsociale medarbejdere har håndteret problemer omkring ungegrupperinger med en uhensigtsmæssig adfærd.

Vangdalen rummer et potentiale i forhold til at fortætte området med seniorvenlige boliger. Det kan bidrage til at fastholde beboere i området, når de ikke længere er i stand til at benytte trapper, da der ikke er elevator i ejendommene. Det vil samtidig understøtte de aktive seniorfællesskaber, der er blevet opbygget i området gennem de seneste år, hvor fx 50-60 seniorer spiller krolf mellem boligerne 2-3 gange om ugen. Dette skaber både tryghed i boligområdet og vil være løftestang for fortsat at have et attraktivt boligområde og understøtte den nødvendige udvikling i forhold til den demografiske udvikling.

Hermann Stillingsvej-området

Boligområdet har ca. 975 beboere og 729 lejemål, og ca. 110 beboere er børn under 18 år. Det svarer til 11 pct. og er relativt få sammenlignet med, at 19 pct. af kommunens indbyggere er under 18 år.

Området består af boligblokke i røde teglsten og røde tegltage og er opført mellem 1945-1963. Enkelte afdelinger er renoveret, men mange af ejendommene trænger til et større løft i form af energirenovering, renovering af klimaskærm og indvendig modernisering.

Hermann Stillingsvej-området ville have været på statens liste over udsatte boligområder, hvis der blot havde været 24 flere beboere den 1. januar 2024. Det skyldes en høj andel af beboere uden for arbejdsmarkedet samt en høj andel af dømte. Kriminalitetsdata for sigtede, sigtelser og dømte viser et højt og stadig stigende niveau. Det gælder for dette boligområde, som for Energivej-området og Centrale Randers, at andelen af børn er under gennemsnittet for kommunen, men at der er høj grad af udsathed blandt de børn og familier, der er i områderne, fx ved en meget høj grad af enlige forsørgere, lav husstandsindkomst og store sproglige udfordringer for børnene i før-skolealderen. Blandt alle boligområderne er skolefraværet højst i Hermann Stillingsvej-området, hvor mere end hver femte skoleelev har over 15 pct. skolefravær. Hermann Stillingsvej-området har ligeledes en meget høj andel af beboere uden for arbejdsmarkedet, kun overgået af Centrale Randers og Energivej-området.

Hermann Stillingsvej-området er desuden ramt af tomgangsudfordringer og høj fraflytningsprocent.

Der er et potentiale for at styrke sammenhængskraften i boligområdet ved at udnytte et utrygt garage-område, der i dag står øde hen, og transformere det til et område med landskabelig kvalitet ned mod Bækkestien og med attraktive boliger for seniorer.

Energivej-området

Energivej-området har ca. 865 beboere fordelt på 593 lejemål, og 15 pct. af beboerne er børn under 18 år. Ejendommene er fra 1940’erne-1960’erne og består af boligblokke af mursten, typisk med teglsten.

Energivej-området springer i øjnene på en række parametre. Det er det boligområde, hvor der er den største netto-tilflytning af beboere på offentlig forsørgelse. Ses der fem år tilbage var det Hermann Stillingsvej-området og Glarbjergvej-området. Boligområdet har den højeste andel af beboere uden for arbejdsmarkedet, og det går til stadighed den forkerte vej. Randers Kommunes boligsociale monitorering har de seneste måneder vist, at 57 pct. i alderen 18-64 år står uden for arbejdsmarkedet (februar 2025). Boligområdet viser desuden et bekymrende højt kriminalitetsniveau. Andelen af børn er under gennemsnittet for kommunen, men til gengæld er der tale om høj grad af udsathed blandt børnene med fx højt skolefravær. Ca. hver femte elev havde over 15 pct. fravær i skoleåret 2023/24. Boligområdet har sammen med Sjællandsgadekvarteret den højeste andel af børn med enlige forsørgere på ca. 60 pct. Den gennemsnitlige husstandsindkomst er meget lav, næsten på niveau med Centrale Randers. Energivej-området er desuden ramt af tomgangsudfordringer og en høj fraflytningsprocent.

Sjællandsgadekvarteret

Sjællandsgadekvarteret har ca. 850 beboere fordelt på 648 lejemål. Kun 11 pct. af beboerne er børn under 18 år.

Sjællandsgadekvarteret ligger socioøkonomisk bedre end de øvrige 6 boligområder i helhedsplanen, og har den højeste gennemsnitlige indkomst pr. person i husstanden. På flere områder går det imidlertid den forkerte vej. Sjællandsgadekvarteret viser den mest negative udvikling af alle boligområderne, når der ses på nettotilflytning af beboere på offentlig forsørgelse. Data fra 2023 viste en stigning i andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet, og den negative tendens ser ud til at være fortsat i løbet af 2024. Niveauet er dog fortsat det laveste blandt de 7 boligområder. Ligeledes ses en stigende tendens blandt unge, der hverken har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i gang med én. Næsten halvdelen af børnene i dagtilbudsalderen har betydelige sproglige udfordringer. Skolefraværet er bekymrende højt i flere af boligområderne. Andelen af enlige forsørgere er fra 2023 til 2024 steget markant til næsten 60 pct. og ligger på niveau med Energivej-området. Sjællandsgadekvarteret er endvidere ramt af tomgangsudfordringer og en høj fraflytningsprocent.

Centrale Randers

Området består af en række boligafdelinger, der ligger spredt placeret i den centrale del af Randers By umiddelbart nord for midtbyen. Der er ca. 665 beboere fordelt på 534 lejemål. Der er i alt kun 60 børn svarende til 9 pct., og området har således det laveste antal og den laveste andel børn under 18 år.

Ejendommene er typisk af mursten og med tegltag opført i 1940'erne-1950'erne. Møllevænget & Storgårdens afdeling 42 er under totalrenovering og er indflytningsklar i 2025.

Centrale Randers har den højeste andel af sigtelser og sigtede personer af de 7 boligområder, og niveauet er 4,5 gange højere end for kommunen som helhed. Området er desuden karakteriseret ved en meget høj andel af beboere uden for arbejdsmarkedet, kun overgået af Energivej-området. Sammenlagt har der de seneste fem år været en stor nettotilflytning af beboere på offentlig forsørgelse. Dog er den udvikling i 2023 vendt til det modsatte, hvilket med stor sandsynlighed skyldes en fysisk helhedsplan og totalrenovering af nogle af de hidtil mest socialt udsatte afdelinger. Ca. 57 pct. af børnene vokser op med en enlig forsørger, og boligområdet har den laveste gennemsnitlige husstandsindkomst. Flere af afdelingerne i Centrale Randers er ramt af tomgang.

Sammenfattende for boligområderne

Der har været renovering af enkelte afdelinger hen ad vejen, men generelt gælder det for alle boligområderne, at mange ejendomme trænger til et større løft i form af klimaskærm, energirenovering samt indvendig modernisering.

Antallet af beboere har generelt været faldende i boligområderne de senere år. Som nævnt er Gl. Jennumparken og Glarbjergvej-området på statens lister som henholdsvis udsat boligområde og forebyggelsesområde. Randers Kommunes boligsociale monitorering viser imidlertid, at flere af boligområderne er endnu mere udsatte, men idet der bor under 1.000 beboere i de øvrige områder, monitoreres de ikke af staten og går således ”under radaren” for parallelsamfundslovgivningen.

Særligt Energivej-området, Hermann Stillingsvej-området og Centrale Randers viser på flere områder en negativ udvikling og større udfordringer end i de to udsatte boligområder. Sjællandsgadekvarteret ligger socioøkonomisk bedst af de 7 boligområder, men er i en negativ udvikling på en række parametre.

Ses der på udviklingen over de seneste fem år, så er der i de tre boligområder Gl. Jennumparken, Vangdalen og Glarbjergvej-området en række positive tendenser. Udviklingen er særlig positiv blandt de unge 18-29-årige. Det er de tre boligområder, der i en længere årrække har været omfattet af en boligsocial helhedsplan.

For de syv boligområder er der samlet set massive udfordringer med børnene sproglige færdigheder i førskolealderen, lavt karaktergennemsnit i folkeskolen og et stort frafald på ungdomsuddannelser. En meget stor andel af de voksne beboere står uden for arbejdsmarkedet, og særligt er mange på førtidspension. Antallet af såvel sigtede personer som sigtelser pr. 1.000 indbyggere er meget højt og i bekymrende udvikling i flere af boligområderne. Så samlet set peger der bekymrende pile ud i fremtiden, og det kalder på et styrket fokus i forhold til at mulighederne for at hjælpe borgerne i boligområderne med målrettede sociale indsatser og samtidig løfte de udfordrede bydele og boligområder med fysiske tiltag i sammenhæng med den øvrige by.

Der er i Boligaftalen 2020-2026 defineret fire indsatsområder, der skal indgå i en boligsocial helhedsplan. De er:

• Uddannelse og livschancer
• Beskæftigelse
• Kriminalitetsforebyggelse
• Sammenhængskraft og medborgerskab.

Inden for hvert indsatsområde er der udarbejdet en delaftale, der beskriver en lang række aktiviteter, som udføres i et samarbejde mellem kommunale aktører og boligsociale medarbejdere.

Den samlede vision for den boligsociale helhedsplan for Randers 2025-2029 fremgår nedenfor.

Visionen er fra Den strategiske samarbejdsaftale i Den boligsociale helhedsplan Randers 2025-29.

"Der har igennem mange år været nettotilflytning af borgere på offentlig forsørgelse til Randers Kommune. Alt for mange unge står uden for fællesskabet og for mange borgere har dårligt fysisk og psykisk helbred. Byrådet igangsatte i 2024 en proces for generationsprojektet 'Fremtidens Randers', der skal sikre, at langt flere borgere får gode livschancer, en uddannelse, fodfæste på arbejdsmarkedet samt muligheder for at bringe deres egne ressourcer i spil. 'Fremtidens Randers' er et pejlemærke og et projekt, der både med et kort og længere sigte skal løfte den socioøkonomiske profil i kommunen. Det er samtidig en del af byrådets Vision 2030, at "sikre sammenhæng og helhedstænkning over for borgerne. Borgeren er i centrum, og vi gør os umage med at skabe helhedsorienterede løsninger og den bedst mulige sammenhæng i kommunens servicetilbud".

Randers skal være en attraktiv by og kommune, hvor det gode liv kan udspille sig.

Randers skal løftes med bedre boliger af højere kvalitet.

Den boligsociale helhedsplan er en væsentlig løftestang for Fremtidens Randers, og Bysekretariatet er en platform for den sociale infrastruktur og det strategiske arbejde med at løfte de udsatte og udfordrede bydele både fysisk og socialt.

Randers skal være en by i balance – en by uden udsatte boligområder.

Der skal være sammenhængskraft mellem boligområderne og den øvrige by.

Boligområderne skal kunne tiltrække en blandet beboersammensætning have en attraktiv boligmasse, byde på et stærkt foreningsliv, og gode rekreative muligheder.

Fremtiden lever her! Livsmulighederne styrkes for børn og unge, der vokser op i boligområderne. Flere skal mestre eget liv og flere skal i job og uddannelse.

Når vi lykkes med at løfte borgerne og boligområderne i den boligsociale helhedsplan, vil det løfte hele Randers – såvel by som kommune."