Borgere på indkomstoverførsler

Indkomstoverførsler er ydelser, som det offentlige overfører til borgere uden nogen direkte modydelse som erstatning for mistet erhvervsindkomst fx pga. alder, handicap, ledighed eller sygdom (Schou & Søndergaard, 2024). I Randers Kommune udgør beskæftigelsesområdet lidt over 29 pct. af kommunens samlede budget, og udgifterne til indkomstoverførelser udgør langt størstedelen af beskæftigelsesområdets udgifter.

Figur 8.13 nedenfor viser andelen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i procent af befolkningen (16-66 år) i henholdsvis Randers Kommune, Horsens Kommune, Silkeborg Kommune, Vejle Kommune og i hele landet i perioden 2014-2024.

Af figuren fremgår det, at Randers Kommune har ligget markant over niveauet både på landsplan og i sammenligningskommunerne i hele perioden. I 2024 var andelen af offentligt forsørgede i Randers Kommune 24,1 pct. af de 16-66-årige i kommunen. I Horsens Kommune var andelen 21 pct., i Silkeborg var den 18,8 pct., i Vejle var den 18,5 pct., og på landsplan var 18,6 pct. af de 16-66-årige på offentlig forsørgelse.

Der er en nær sammenhæng mellem en kommunes udgifter til indkomstoverførsler og kommunens socioøkonomiske rammevilkår. Beskæftigelsesministeriets opgør løbende et benchmark, der viser, hvor stor en andel af borgerne en kommune forventes at have på offentlig forsørgelse. Det fremgår af tabel 8.4 nedenfor, at Randers Kommune har landets næst vanskeligste rammevilkår. Randers Kommune var således kommune nr. 97 ud af 98 i 2024 i forhold til den forventede andel borgere på offentlig forsørgelse. Ud fra kommunens rammevilkår forventes 9,99 pct. af kommunens borgere i aldersgruppen 16-66 år at modtage offentlig forsørgelse. Den faktiske andel er opgjort til 10,01 pct. (inkluderer kun a-dagpenge mv., kontanthjælp mv. og sygedagpenge mv.).

Tabel 8.4: Forventet og faktisk andel borgere (16-66 år) på offentlig forsørgelse (1kv24-4kv24).

Kilde: Jobindsats.dk, Tidlig indsats og skærpet tilsyn: Forventet og faktisk antal og andel fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse.

Note: En kommunes forventede andel og antal fuldtidspersoner er beregnet på baggrund af borgernes faktiske ydelsesgrad og omkring 300 forskellige forklarende variable, der beskriver kommunens rammevilkår. En kommunes rammevilkår er bestemt af sammensætningen af borgere i kommunen (udbuddet) og hvordan det lokale arbejdsmarked ser ud (efterspørgslen). De forklarende variable omfatter således informationer om borgerens uddannelse og sundhed samt oplysninger om antallet af ansatte fordelt på brancher i pendlingsområdet, og om kommunen ligger tæt på en af de store byer. Det er kun a-dagpenge mv. (dagpenge, kontantydelse og arbejdsmarkedsydelse), kontanthjælp mv. (kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse/ selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse, revalidering og forrevalidering, ressourceforløb og ledighedsydelse) og sygedagpenge mv. (sygedagpenge og jobafklaringsforløb), der er medtaget i analysen.

Der har gennem de seneste ni år - baseret på opgørelsen - været en forværring i Randers Kommunes rammevilkår. I 2015 var Randers Kommune således indplaceret som kommune nr. 93, mens Randers siden 2022 har været nr. 97 ud af 98. Data viser en forværring både i absolutte tal samt relativt til landets øvrige kommuner (Jobindsats.dk, Tidlig indsats og skærpet tilsyn).

Figur 8.14 nedenfor viser udgiftsandelen til indkomstoverførsler i Randers Kommune sammenlignet med Randers Kommunes befolkningsandel. Randers Kommunes befolkningsandel har siden 2015 svaret til mellem 1,68 pct. og 1,71 pct. af landets samlede befolkning.

I 2024 var Randers Kommune befolkningsandel 1,68 pct. Det vil sige, at 1,68 pct. af hele landets befolkning boede i Randers Kommune. Hvis alle kommuner havde den samme sammensætning af borgere, ville forventningen være, at en kommunes andel af udgifter til indkomstoverførsler (udgiftsandel) svarede til kommunens andel af den samlede befolkning (befolkningsandel). Det vil sige, at forventningen ville være, at Randers Kommunes andel af hele landets samlede udgifter til indkomstoverførsler også var 1,68 pct. Dette er dog ikke tilfældet.

I 2024 var Randers Kommunes andel af hele landets samlede udgifter til indkomstoverførsler 2,13 pct. svarende til en forskel på 0,45 procentpoint mellem Randers Kommunes udgiftsandel og befolkningsandel. Det er værd at bemærke, at Randers Kommunes udgiftsandel til indkomstoverførsler er faldet en anelse fra 2023 til 2024. Der er dog stadig tale om en betydelig stigning fra 2015, hvor Randers Kommunes udgifter til indkomstoverførsler svarede til 1,95 pct. af hele landets udgifter til indkomstoverførsler. I 2015 boede 1,71 pct. af landets befolkning i Randers. Det vil sige, at udgiftsandelen var 0,24 procentpoint højere end befolkningsandelen.

Omsættes Randers Kommunes andel af udgifter til indkomstoverførsler til beløb, er udgiften til indkomstoverførslerne vokset fra omkring 1,4 mia. kr. i 2015 til omkring 2,2 mia. kr. i 2024.

Kommunernes udgifter kompenseres af staten på baggrund af kommunernes befolkningsandel. Da Randers Kommunes udgiftsandele bevæger sig længere og længere væk fra befolkningsandelen, indebærer det, at Randers Kommune anvender relativt flere midler på indkomstoverførsler, end der modtages i kompensation fra staten til formålet. Med andre ord taber Randers Kommune "konkurrencen" med landets øvrige kommuner.

Konkret betyder stigningen i andelen på indkomstoverførsler, at Randers Kommune havde merudgifter svarende til omkring 180 mio. kr. i 2024 set i forhold til 2015 (før mellemkommunal udligning). Hvis Randers Kommunes udgiftsandel svarede til kommunens andel af folketallet i 2024 (1,68 pct.), ville det alt andet lige betyde mindreudgifter på 450 mio. kr. (før udligning). Noget af udviklingen kompenseres i det kommunale udligningssystem, men det kan langt fra dække de samlede merudgifter.

Randers Kommunes udfordringer på indkomstoverførselsområdet er således både relateret til den konkrete udvikling i kommunens befolkning samtidig med den relative udvikling i resten af samfundet.

I det følgende afsnit vil borgerne på indkomstoverførsler blive beskrevet ud fra to kategorier, henholdsvis borgere "tæt på" arbejdsmarkedet og borgere "længere væk" fra arbejdsmarkedet.

Borgere tæt på arbejdsmarkedet defineres som følgende:

• A-dagpengemodtagere
• Jobparate kontanthjælpsmodtagere
• Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere
• Sygedagpengemodtagere.

Borgere længere væk fra arbejdsmarkedet defineres som følgende:

• Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
• Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere
• Borgere i jobafklaringsforløb
• Borgere i ressourceforløb.

Figur 8.15 nedenfor viser andelen af fuldtidspersoner i gruppen tæt på arbejdsmarkedet, længere væk fra arbejdsmarkedet samt borgere på førtidspension. I forhold til andelen af fuldtidspersoner tæt på arbejdsmarkedet ligger denne tættere på kommunens andel af befolkningen end den samlede udgiftsandel i ovenstående afsnit. I 2024 udgjorde andelen af fuldtidspersoner i målgrupperne tæt på arbejdsmarkedet 1,89 pct. af det samlede antal fuldtidspersoner i målgrupperne på landsplan, mens Randers Kommunes befolkningsandel var på 1,68 pct. Karakteristisk for borgere tæt på arbejdsmarkedet er, at det i høj grad er konjunkturerne og landsudviklingen, der bestemmer antallet af ledige.

Af figuren nedenfor fremgår det, at for gruppen af borgere længere væk fra arbejdsmarkedet udgør Randers Kommunes andel af fuldtidspersoner 2,91 pct. Det vil sige en markant forskel i forhold til befolkningsandelen på 1,68 pct.

Figur 8.16 viser udviklingen i Randers Kommunes andel af fuldtidspersoner blandt målgrupperne længere væk fra arbejdsmarkedet. Af figuren fremgår det, at den største målgruppe i Randers Kommune i 2024 var aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere. Randers Kommunes andel af denne målgruppe var 3,14 pct., mens befolkningsandelen i 2024 var 1,68 pct. Kommunen har således næsten dobbelt så mange aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, som kommunen ud fra befolkningens størrelse burde have.

Det fremgår ligeledes af figuren, at andelen af fuldtidspersoner generelt har været stigende for alle målgrupper længere væk fra arbejdsmarkedet frem til 2022. I 2022 begyndte andelen af borgere i jobafklaringsforløb at falde, og fra 2023 til 2024 er andelen af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere også faldet (med 0,17 procentpoint).

Figurerne nedenfor viser udviklingen for de tre sammenligningskommuner i forhold til andel af fuldtidspersoner blandt målgrupperne længere væk fra arbejdsmarkedet sammenholdt med kommunernes befolkningsandel.

Figuren nedenfor viser udviklingen i andel fuldtidspersoner blandt målgrupperne tæt på arbejdsmarkedet i Randers Kommune. Af figuren fremgår det, at det særligt er de unge (18-29 år) på uddannelseshjælp, der har oplevet den største vækst relativt til kommunens befolkningsandel.

Af figuren fremgår det desuden, at Randers Kommune har omkring den forventede andel a-dagpengemodtagere og en anelse flere jobparate kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere end forventet på baggrund af kommunens befolkningstal.

Figurerne nedenfor viser udviklingen i andel fuldtidspersoner blandt målgrupperne tæt på arbejdsmarkedet i de tre sammenligningskommuner sammenholdt med kommunernes befolkningsandel.

Figuren nedenfor viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner, der er henholdsvis tæt på og længere væk fra arbejdsmarkedet samt antal fuldtidspersoner, der modtager førtidspension. Gruppen længere væk er i absolutte tal fra 2015 til 2024 vokset med 139 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en procentvis stigning på 5,3 pct. På landsplan er antallet af fuldtidspersoner i målgrupperne længere væk fra arbejdsmarkedet faldet med 25 pct. i perioden 2015-2024.

Tabel 8.5 nedenfor viser antallet af fuldtidspersoner i Randers Kommune fordelt på ydelsesgrupper samt andelen af fuldtidspersoner i ydelsesgrupperne i procent af befolkningen i henholdsvis Randers Kommune, Horsens Kommune, Silkeborg Kommune, Vejle Kommune og i hele landet.

Af figuren fremgår det, at der i Randers Kommune sammenlignet med de øvrige kommuner og hele landet er en større andel af borgere længere væk fra arbejdsmarkedet - særligt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere.

Tabel 8.5: Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i pct. af befolkningen (16-66 år), 2024.

Kilde: Jobindsats.dk, Databank, Ydelser.

Note: * Opgørelsen for sygedagpenge er fra 4kv23-3kv24. ”.” angiver, at der er meget få personer.

I forhold til andelen af borgere på førtidspension fremgår det i en publikation fra Cepos fra maj 2025, at 8,4 pct. af alle borgere i den erhvervsaktive alder (16-66 år) i Randers Kommune modtager førtidspension. Rangeres landets kommuner i forhold til andelen af borgere på førtidspension, placerer Randers Kommune sig som nr. 24 ud af de 98 kommuner, hvor nr. 1 er den kommune med flest borgere på førtidspension. På landsplan modtager 6,6 pct. af befolkningen førtidspension, hvilket er lavere end niveauet i Randers Kommune. Horsens Kommune (7,8 pct.), Silkeborg Kommune (6,2 pct.) og Vejle Kommune (6,5 pct.) har også alle en lavere andel af borgere på førtidspension sat i forhold til kommunernes befolkningsandel sammenlignet med Randers Kommune (CEPOS, maj 2025).

Figur 8.25 nedenfor viser udviklingen i antallet af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere i Randers Kommune fra 2015-2024. Af figuren fremgår det, at antallet af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere overordnet er faldet i sammenligningskommunerne samt på landsplan i perioden 2019 – 2024, mens antallet i Randers Kommune har været stigende fra 2018 og frem til 2023. Fra 2023 til 2024 ses dog en faldende tendens i antallet af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere i Randers Kommune.