Borgere uden for arbejdsstyrken

I tabel 8.1 nedenfor fremgår det, at 22,8 pct. af de 16-66-årige borgere i Randers Kommune stod uden for arbejdsstyrken i november 2023. Til sammenligning var denne andel 21,7 pct. på landsplan og henholdsvis 19,9 pct. i Vejle Kommune, 20,6 pct. i Horsens Kommune og 18,9 pct. i Silkeborg Kommune. I Randers Kommune svarer de 22,8 pct. til 14.494 borgere, der ikke er en del af arbejdsstyrken.

Tabel 8.1: Andel borgere uden for arbejdsstyrken, november 2023.

Kilde: Danmarks Statistik (RAS201).

Note: 16-66-årige.

I opgørelserne fra Danmarks Statistik består personer uden for arbejdsstyrken af flere delgrupper. En stor gruppe er personer, som er offentligt forsørgede. De største undergrupper er personer, der modtager førtidspension, personer, der modtager passiv kontanthjælp - passiv vil sige, at de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet og personer på efterløn. Herudover består personer uden for arbejdsstyrken af alderspensionister, personer under uddannelse, børn og unge og gruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken".

Øvrige uden for arbejdsstyrken er en restgruppe, som ikke kan placeres i en socioøkonomisk kategori på baggrund af oplysninger i Danmarks Statistiks registre. Øvrige uden for arbejdsstyrken kan blandt andet bestå af: hjemmegående husmødre/husfædre; unge, som forsørges af deres forældre; personer, som på opgørelsestidspunktet lever af sort arbejde; modløse ledige, der har opgivet at søge arbejde, og som ikke er registreret som ledige (Danmarks Statistik, 2024).

Af figur 8.1 fremgår den indekserede udvikling i antallet af borgere, der ikke er en del af arbejdsstyrken, fra 2013 til 2023. Figuren viser, at antallet af borgere uden for arbejdsstyrken er faldet det seneste årti både i Randers Kommune, i sammenligningskommunerne og på landsplan. Faldet har dog været relativt større i Randers Kommune. I Randers Kommune svarer faldet til, at der er 3.381 færre borgere uden for arbejdsstyrken.

I nedenstående figur ses aldersfordelingen blandt de borgere, der er uden for arbejdsstyrken i Randers Kommune, i sammenligningskommunerne og på landsplan.

Af figuren fremgår det, at der i Randers Kommune generelt er en overvægt af borgere over 30 år, der er uden for arbejdsstyrken, sammenlignet med både landsplan og sammenligningskommunerne. Dette afspejler sig i Randers Kommunes andel af borgere under 25 år, der står uden for arbejdsstyrken, som er lavere sammenlignet med landsplan og sammenligningskommunerne. Primært fordi en relativt stor andel af unge i Randers Kommune vælger at tage et arbejde i stedet for at tage en uddannelse.

I nedenstående figur 8.3 fremgår den procentuelle udvikling i antallet af 16-66-årige uden for arbejdsstyrken fordelt på alder fra 2013 til 2023. Af figuren fremgår det, at antallet af borgere mellem 60 og 66 år, som står uden for arbejdsstyrken, er faldet væsentligt siden 2013 – både i Randers Kommune, i sammenligningskommunerne og på landsplan. I Randers Kommune svarer faldet til 2.253 borgere. I Randers Kommune er der ligeledes sket et fald i antallet af 16-24-årige, der står uden for arbejdsstyrken. Disse fald modsvares af et større antal 25-39-årige og 50-59-årige, der står uden for arbejdsstyrken. Lignende tendenser gør sig generelt også gældende på landsplan og i sammenligningskommunerne.

I nedenstående figur ses kønsfordelingen blandt borgere uden for arbejdsstyrken. I figuren fremgår det, at der både i Randers Kommune, i sammenligningskommunerne og på landsplan er en overvægt af kvinder uden for arbejdsstyrken. I Randers Kommune er skævvridningen større end på landsplan og i Horsens Kommune, men mindre sammenlignet med Vejle Kommune og Silkeborg Kommune, hvor andelen af mænd uden for arbejdsstyrken udgør over 56 pct. En årsag til, at der er flere kvinder uden for arbejdsstyrken kan blandt andet være, at der er flere kvinder, der vælger at være hjemmegående sammenlignet med mænd.

I figuren nedenfor illustreres borgere uden for arbejdsstyrken fordelt på herkomst i Randers Kommune, i sammenligningskommunerne og på landsplan. Af figuren fremgår det, at personer med dansk oprindelse udgør en større andel af borgere uden for arbejdsstyrken i Randers Kommune (83 pct.) sammenlignet med landsplan (75 pct.), og Vejle Kommune (75,4 pct.) og Horsens Kommune (75,7 pct.). Kun i Silkeborg Kommune (84,9 pct.) er der flere borgere med dansk oprindelse uden for arbejdsstyrken sammenlignet med Randers Kommune. Denne fordeling kan dog i høj grad tilskrives den generelle befolkningssammensætning i kommunerne.

Af figur 8.6 fremgår andelen af borgere med ikke-dansk oprindelse blandt 16-66-årige generelt i Randers Kommune, Horsens Kommune, Vejle Kommune, Silkeborg Kommune og på landsplan sammenlignet med andelen af borgere med ikke-dansk oprindelse uden for arbejdsstyrken. Det ses, at andelen af borgere med ikke-dansk oprindelse blandt 16-66-årige generelt er lavere i Randers Kommune og Silkeborg Kommune.

Af figur 8.7 fremgår andelen af borgere uden for arbejdsstyrken fordelt på uddannelsesniveau i Randers Kommune, i sammenligningskommunerne og på landsplan. Det er en generel tendens på tværs af både Randers Kommune, sammenligningskommunerne og landsplan, at det særligt er borgere med erhvervsfaglige uddannelser, og borgere der udelukkende har fuldført grundskolen, der står uden for arbejdsstyrken.