Sammenfatning vedr. beskæftigelsesområdet

Randers Kommune har oplevet en positiv udvikling i beskæftigelsen de seneste år, hvor især seniorer over 55 år og udenlandsk arbejdskraft har drevet væksten. Fra 2019 til 2023 steg antallet af seniorer i beskæftigelse med 1.793 personer, mens udenlandsk arbejdskraft voksede med 1.011 personer. Denne udvikling skyldes blandt andet en højere pensionsalder, ændrede økonomiske incitamenter for seniorer samt en generel efterspørgsel på arbejdskraft.

Til trods for denne fremgang ligger beskæftigelsesfrekvensen i Randers Kommune lavere end både landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. I november 2023 var beskæftigelsesfrekvensen 75,1 pct. i Randers Kommune, hvilket er lavere end landsgennemsnittet på 76,3 pct. og lavere end Silkeborg (79,5 pct.), Vejle (78,3 pct.) og Horsens (77,5 pct.). Dette er en væsentlig udfordring, da Randers Kommune tidligere havde en stærkere position. I 2008 lå beskæftigelsesfrekvensen i Randers på 76,3 pct. og dermed over landsgennemsnittet på 76,0 pct. Efter finanskrisen faldt beskæftigelsen dog mere i Randers end i resten af landet, og kommunen har ikke formået at genoprette niveauet i samme grad som sammenligningskommunerne.

En del af forklaringen på den lavere beskæftigelsesfrekvens kan findes i den høje andel af borgere uden for arbejdsstyrken. I november 2023 stod 22,8 pct. af de 16-66-årige i Randers Kommune uden for arbejdsstyrken, hvilket er højere end landsgennemsnittet (21,7 pct.) samt over niveauet i Silkeborg (18,9 pct.), Vejle (19,9 pct.) og Horsens (20,6 pct.). Gruppen uden for arbejdsstyrken består blandt andet af førtidspensionister, aktivitetsparate ledige borgere samt personer på efterløn. Især andelen af borgere over 30 år uden for arbejdsstyrken er højere i Randers end på landsplan og i sammenligningskommunerne.

Kommunen har også en stor andel af borgere på offentlig forsørgelse, hvilket øger de kommunale udgifter. Randers har landets næst vanskeligste rammevilkår og rangerer som nummer 97 ud af 98 kommuner målt på den forventede andel af borgere på offentlig forsørgelse. I perioden 2015-2024 er Randers Kommunes udgifter til indkomstoverførsler steget fra 1,4 mia. kr. til 2,2 mia. kr., og kommunens andel af de samlede nationale udgifter til indkomstoverførsler er vokset fra 1,95 pct. i 2015 til 2,13 pct. i 2024 – hvilket er langt over kommunens andel af befolkningen på 1,68 pct. Denne udvikling betyder, at Randers Kommune bruger en forholdsmæssigt større del af sit budget på forsørgelse sammenlignet med andre kommuner, hvilket reducerer ressourcerne til beskæftigelsesfremmende initiativer og i sidste ende også mindsker midlerne, som kan anvendes på kommunens øvrige serviceområder.

Samtidig er der betydelige rekrutteringsudfordringer i flere brancher. Virksomhederne forventer, at 60 pct. af alle ansættelser i 2025 vil være vanskelige at besætte, og i otte ud af ti sektorer er der mangel på kvalificeret arbejdskraft. Særligt inden for sundheds- og socialområdet, handel og transport samt erhvervsservice er der stor efterspørgsel på medarbejdere. Derudover er der en skævhed mellem de lediges jobønsker og de tilgængelige stillinger. Fx var der i marts 2025 kun fire jobopslag for lager- og logistikmedarbejdere i Randers Kommune, mens 224 ledige angav dette som et jobmål. Dette indikerer et behov for at mobilisere de ledige over til nye brancher, der matcher virksomhedernes efterspørgsel.

Randers Kommune står dermed over for flere strukturelle udfordringer, hvor en lavere beskæftigelsesfrekvens, en stor gruppe borgere uden for arbejdsstyrken og stigende udgifter til indkomstoverførsler skaber pres på den kommunale økonomi og arbejdsmarkedet.