Dekorativt

Frivillighed og sundheds- og omsorgsområdet

Læs om frivillighedens rolle i sundheds- og omsorgsområdet i Randers Kommune, herunder frivilliges bidrag og samarbejde.

Fra Frivillighedsundersøgelserne 2004 (VIVE) konstateres det, at ca. 63 pct. af befolkningen udfører det, man kalder uformel hjælp og omsorg. Uformel hjælp og omsorg indebærer at hjælpe andre, som man ikke bor sammen med fx i forbindelse med indkøb, pasning, rengøring, havearbejde, vask, bank, posthus, kontakt til myndigheder eller lignende. Dette tal ligger på niveau med tallet fra 2020, men til gengæld en del højere end tallene for hhv. 2004 og 2012, hvor tallet lå på hhv. 53 og 52 pct.

Der ses en minimal tendens til, at det primært er kvinder, som udfører uformel hjælp, mens det er noget tydeligere, at graden af uddannelse i højere grad spiller ind. Det viser sig ved, at personer med mellemlang eller lang uddannelse har en signifikant højere sandsynlighed for at udføre uformel hjælp. Der er ingen forskel i forhold til beskæftigelsessituation blandt personer, som er aktive på arbejdsmarkedet. Til gengæld viser undersøgelsen, at personer, der er langvarigt syge, samt personer, der er alderspensionister, har en mindre sandsynlighed for at give uformel hjælp. Disse sammenhænge kan forklares ved, at det netop er disse grupper, som er de mest sandsynlige modtagere af den uformelle hjælp. (VIVE: "Frivillighedsundersøgelserne" 2004)

Sundhedsområdet i Randers Kommune er præget af et stærkt samarbejde med forskellige patientforeninger så som Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen. Her afholdes møder flere gange årligt både mellem sundhedsfremmeenheden og patientforeningerne og mellem Sundhedshøjskolen og patientforeningerne. Samarbejdet er med til at lette overgange for borgerne og til at skabe ro og tryghed omkring fx behandlingsforløb. Derudover samarbejder Rehabiliteringsenheden med Selvhjælp Randers, når der er behov for det.

En anden væsentlig del af frivilligheden på sundhedsområdet ligger i aktivering af lokale miljøer. Det kan være særlige indsatser og aktiviteter, som igangsættes af fagpersonale, men som drives videre af frivillige. Et eksempel på dette er Sundhedshøjskolen, hvor man laver forskellige forløb på arbejdspladser eller i foreninger, som efter opstart drives videre i lokalt regi baseret på frivillige kræfter. Et andet eksempel er projekt Childcoop, som er startet i Havndal, hvor foreninger og andre frivillige aktører fra lokalsamfundet kan søge midler til aktiviteter, som understøttes af fagpersonale fra Randers Kommunes sundhedsfremmeenhed.

Inden for Randers Kommunes omsorgsområde arbejder man aktivt med frivillighed – særligt i det såkaldte Team Frivillighed. Team Frivillighed er en del af omsorgsområdets trænings- og aktivitetsområde med fokus på at styrke, udvikle, fastholde og rekruttere frivillige til omsorgsområdet.

Der er to frivilligkoordinatorer på omsorgsområdet, som har til opgave at understøtte og videreudvikle samarbejdet med frivillige sammen med frivilligguiderne. Frivillighedsguiderne er medarbejdere, som har særligt fokus på samarbejdet med frivillige, og som er kontaktpersoner for borgere og de frivillige på det enkelte center og de tilhørende lokalområder.

For borgere, som ønsker at være frivillige på omsorgsområdet, er der en lettilgængelig oversigt med kontaktoplysninger på kommunens hjemmeside.

Resultaterne fra spørgeundersøgelsen til omsorgsområdets frivillige viser, at de frivilliges besvarelser er meget positive. Her konkretiseret ved, at de frivillige udtrykker deres generelle oplevelse af deres frivilligjob ved at:

  • 98 pct. er tilfredse eller meget tilfredse med at være frivillige på ældreområdet,
  • 91 pct. føler sig anerkendt af frivilligguiden,
  • 81 pct. oplever, at centerlederen i nogen eller i høj grad anerkender deres indsats,
  • 92 pct. oplever, at plejepersonalet i nogen grad eller i høj grad tager godt imod dem.

De seneste aktivitetstal for 2023:

  • Der var ca. 500 frivillige tilknyttet Team Frivillighed.
    • 90 pct. af de frivillige var 65år +,
    • 79 pct. af de frivillige var kvinder.
  • Der blev formidlet ca. 350 aktiviteter i kommunalt- og foreningsregi,
  • Der var 578 cykelture med frivillige cykelpiloter, og der var ca. 4.900 besøg hver måned til de kommunale Åbne Aktiviteter,
  • Der blev oprettet 18 nye bevægefællesskaber.

Ovenstående tal er fra Team Frivilligheds årsopgørelse for 2023. Der laves en årsopgørelse hvert andet år og næste årsrapport for 2025 kommer i foråret 2026.

Omsorgsområdet er begunstiget med mange frivillige kræfter, som blandt andet motiveres gennem ønsket om at gøre en forskel, at det frivillige arbejde er sjovt, og at det giver nogle gode sociale fællesskaber.

Team Frivillighed oplever en tendens henimod, at fremtidens frivillige i mindre grad vil være de kontinuerlige frivillige, som mange er kendetegnede ved at være i dag. Fremtidens frivillige vil i højere grad være interesserede i at tilbyde deres hjælp ad hoc, og som det passer ind i vedkommendes kalender. Dette vil blandt andet betyde, at flere aktiviteter bliver selvkørende ved, at deltagerne i fællesskab er ansvarlige for at drive aktiviteten, fremfor at det er én dedikeret frivillig, der står for den. Dette kan dog udfordre nogle foreninger og også kommunens aktivitetsudvalg, som er en del af grundstammen i frivillighed på plejecentrene.