Socialområdets samarbejde med civilsamfundet

Frivilligt socialt arbejde er frivilligt arbejde, der udføres inden for det sociale og sundhedsmæssige område. Bredt kan frivilligt socialt arbejde defineres som handlinger, der sigter på at give enkeltindivider eller grupper en øget velfærd eller omsorg eller sigter på at løse velfærdsproblemer (Fakta og tal om danskernes frivillige engagement | frivillighed.dk).

Ifølge Dansk Erhvervs beregninger var der i 2023 250.000 frivillige inden for social- og sundhedsområdet, som bidrog med frivillige timer svarende til 13.974 årsværk og en anslået værdi på 8,6 mia. kr. (Frivillige bidrager med 8,6 mia. om året | Danskerhverv.dk).

Civilsamfundet på social- og sundhedsområdet er således allerede en stor og vigtig spiller på velfærdsområdet og skaber med dets fællesskaber og sociale aktiviteter positive effekter på livskvaliteten. Sociale fællesskaber bidrager fx til at afhjælpe ensomhed, social eksklusion og psykisk mistrivsel og kan være en vej ud af arbejdsløshed gennem opbygning af netværk, kompetencer og selvværd.

Trods fraværet af et komplet overblik over antallet af frivillige sociale foreninger i Randers Kommune, vidner 2.514 CVR-registrerede frivillige foreninger (CVR-registrerede frivillige foreninger pr. 31. januar 2025), 160 medlemsforeninger i Randers Kommunes frivilligcenter, 350 sociale tilbud på onlineportalen randers.socialkompas.dk (pr. 31. januar 2025) og 78 ansøgninger i 2025 til § 18 midler (stigende fra 62 ansøgninger i 2020) om et aktivt, rigt og villigt civilsamfund – ikke mindst på det sociale område. DEt kan i den forbindelse oplyses, at de frivillige foreninger blandt andet kan få bistand fra Frivilligværket, der er et lokalt frivilligcenter. Frivilligværket støtter, udvikler og synliggør det frivillige arrangement i Randers og omegn og tilbyder gratis rådgivning og sparring om alle aspekter af frivillighed.

Sammenlignet med Silkeborg, Horsens og Vejle er Randers dog kommunen med det laveste frivillighedsengagement, både generelt og inden for det sociale. Dette fremgår af tabel 4.12 nedenfor. område.

Tabel 4.7. Andelen af voksne som er frivillige i sammenligningskommunerne.

Kilde: Bilag 3 til Kort fortalt om 'Kommunale forskelle på frivilligt arbejdes udbredelse'. Analysen har benyttet data fra Kultur vaneundersøgelsen, som Danmarks Statistik gennemfører for Kulturministeriet.

Randers Kommune prioriterer dialog og samarbejde med foreningerne på det sociale område højt. Det kommer blandt andet til udtryk i den politiske prioritering af det ikke-lovpligtige udsatteråd, den kontinuerlige støtte til sociale foreninger, samt et stort fokus på at bygge bro mellem kommune og civilsamfund. Brobygningen understøttes af en række strukturer og initiativer, som beskrives nærmere i det følgende.

På socialområdet skaber de fire kraftcentre; Autismecenter Randers, Aktivitetscenter Randers, Hjernecenter Randers og Huset Tværs solide rammer for et tæt samarbejde mellem kommune, sociale foreninger og frivillige, som øger mulighederne for at tilbyde den rette hjælp og støtte, og i særlig grad understøtte mulighed for personlig recovery gennem fællesskaber og sociale aktiviteter. Dette gøres både gennem længerevarende veletablerede samarbejder med udvalgte organisationer samt enkeltstående aktiviteter med en række mindre organisationer. Aktuelt er der mere end 200 frivillige, som i kraft af disse samarbejder, bidrager til den kommunale opgaveløsning.

Brobygning og henvisninger til tilbud i civilsamfundet er ikke en ny arbejdsgang, hverken inden for socialområdet eller en række andre områder inklusive ældreområdet via Team Frivillighed, sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet. Jobcentermedarbejdere trækker for eksempel i høj grad på frivillige og velgørende foreninger og informerer om muligheder for at få billig eller gratis mad, økonomisk, psykologisk eller personlig rådgivning, samværs- eller motionstilbud mv.

Dog er der, i tråd med nationale toner, kommet et øget strategisk fokus på bringe civilsamfundets ressourcer i spil i endnu højere grad, end tilfældet er i dag. Forvaltningen har derfor en ambition om at øge kommunens rolle som facilitator og varetage en dobbeltrolle: på den ene side fortsat levere kernevelfærd og sociale services til borgere, der har behov for og ret til det, og på den anden side i højere grad aktivt forbinde borgerne med civilsamfundet.

I samarbejde med Randers Kommunes frivilligcenter har Randers Kommune i sommeren 2024 lanceret "Socialkompas Randers". Socialkompas Randers er en digital portal, som samler lokale civilsamfundstilbud og kommunale uvisiterede tilbud samt virtuelle landsdækkende muligheder i et online overblik. På Socialkompas Randers er alle lokale tilbud socialt orienterede og henvender sig til en bred målgruppe men har et øget fokus på at fremvise tilbud for borgere i sårbare livssituationer.

Flere initiativer og aktiviteter for borgere med særligt behov er muliggjort af prioriteringen af en aktivitets-og fritidskoordinator på handicapområdet. Det månedlige nyhedsbrev vidner om farten på udviklingen, som i januar 2025 blandt andet orienterede om planlagte stævner for borgere med fysisk og psykisk handicap, flere mødesteder i naturen, tilskuerbilletter til fodbold- og basketkampe sponsoreret af hhv. Randers FC og Randers Cimbria og ferietilbud. Social- og fritidskoordinatoren involverer sig også i initiativet Parasport Randers under fritidsområdet (nævnt ovenfor), som siden udgangen af 2024 og fremadrettet vil have fokus på at sikre, at flere borgere med funktionsnedsættelse og/eller særlige behov har adgang til attraktive og sociale idrætsfællesskaber. Formålet er at skabe en inkluderende idrætskultur, hvor flere får mulighed for at deltage.

Med Parasport Randers bygges der ikke kun bro mellem socialområdet og civilsamfundet, der nedbrydes også barrierer mellem normalområdet og specialområdet – internt såvel som eksternt. Internt mellem socialområdet og fritidsområdet og eksternt i foreningslivet og dets deltagere. Kulturområdet har ligesom fritidsområdet rigtig gode muligheder for at være mere for flere og har allerede indsatssporet ‘Kultur for alle’ som en del af kommunens kulturpolitik. Der arrangeres blandt andet aktiviteter i samarbejde med Kulturhuset, Randers Naturcenter og Gaia Museum for Outsider Art.

The missing link

Socialstyrelsen rammesætter brobygning til civilsamfundet i Brobygningsmodellen, vist i figur 4.13 nedenfor (Erfaringsopsamling – Flere med i lokale fællesskaber | Socialstyrelsen 2023).

Med de eksisterende indsatser er der lagt et fundament for, og skabt gode forudsætninger for yderligere udvikling af elementerne 'Kendskab' og 'Værtskab'. Samarbejder med civilsamfundsorganisationer om ekstern projektfinansiering udforskes løbende, så der herigennem kan skabes forudsætning for yderligere prioritering af indsatser – blandt andet i forhold til følgeskab.

I dialogerne med de frivillige sociale, såvel som almene, foreninger og institutioner i kraft af førnævnte snitflader opleves der en stor villighed i civilsamfundet til at være mere for flere. Der opleves en stor opbakning til at hjælpe folk med særlige behov til at være i rummende fællesskaber med plads til forskellighed og hensyntagen til individuelle behov.