Status på frivillighed i civilsamfundet

Der er i marts 2025 udgivet en ny undersøgelse af udviklingen i danskernes frivillige arbejde. Analysen "Frivillighedsundersøgelse 2024" er som de tidligere år udgivet af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd). Det er nu muligt at se data hen over årene med covid-19-pandemien.

Der er hentet data og tekst til dette afsnit fra "Frivillighedsundersøgelse 2024".

Andelen af danskere, som udfører frivilligt arbejde, er for første gang i 20 år steget fra 36 pct. i 2020 til 40 pct. i 2024. I tallet er ikke medregnet de frivillige, som udfører tidsafgrænsede begivenheder (som fx landsindsamlinger eller festivaler). Analyser viser, at stigningen især skyldes en højere andel af ældre borgere, der i dag deltager i frivilligt arbejde.

Andelen af ikke-frivillige der ville have udført frivilligt arbejde, hvis de var blevet bedt om det, lå på 44 pct i 2020. Dette tal er i 2024 steget til 48 pct.

De sidste 20 år har andelen, som aldrig har været frivillige, ligget på en tredjedel (32,8 pct.). De største andele, der aldrig har arbejdet frivilligt, findes i de ældste og de yngste aldersgrupper.

Af de 32,8 pct. af den voksne befolkning, der aldrig har deltaget i frivilligt arbejde, giver de 11 pct. udtryk for, at de gerne ville deltage i frivilligt arbejde, hvis nogen bad dem om det.

Tabellen viser, at andelen af ikke-frivillige, der kunne tænke sig at deltage i frivilligt arbejde, hvis de blev spurgt, falder med alderen. Ikke desto mindre ses det også, at interessen er steget i de højere aldersgrupper i 2024 siden den første undersøgelse i 2004.

Der er fortsat flere mænd end kvinder, der er frivillige, men forskellen er aftagende i perioden 2004-2024.

VIVE's analyser viser også, at det fortsat især er den højtuddannede del af befolkningen, der er frivillige. Imidlertid finder VIVE også her, at forskellene i forhold til danskernes uddannelsesniveau er aftagende.

Aldersmæssigt er der forskel på andelen af frivillige.

Figuren viser, at andelen af frivillige for hver måling er blevet større i de ældste aldersgrupper, især for de 66-75-årige og for personer på 76 år eller derover. At denne gruppe er øget, skyldes ikke alene flere ældre i befolkningen, men også at stadigt flere ældre er raske og funktionsdygtige længere oppe i årene.

Frivillighedsundersøgelsen viser en stærk sammenhæng mellem deltagelse i frivilligt arbejde og social tillid.

Undersøgelsen viser også en sammenhæng mellem respondenternes oplysninger om deres eget helbred og deltagelse i frivilligt arbejde. De respondenter, der har angivet et "meget godt helbred", udgør en højere andel af frivilligt aktive end respondenter, der har angivet et dårligt helbred.

Frivilligheden fordeler sig på de forskellige områder af fritidslivet. Tabellen herunder viser andelen af den voksne befolkning (16 år og ældre), der fra 2018 til 2023 inden for en periode på tre måneder forud for besvarelsen af spørgeskemaet om fritids- og kulturvaner har udført frivilligt arbejde, opdelt på kommuner og efter samfundsområder, hvor det frivillige arbejde udføres (procent).

Tabel 4.1: Fordeling af frivillige på forskellige områder indenfor fritidslivet fordelt på sammenligningskommunerne (procent).

Kilde: Kommunale forskelle på frivilligt arbejdes udbredelse /Bjarne Ibsen, 2024.

Note: Antal respondenter var hhv. 919 (Randers), 854 (Horsens), 1.103 (Vejle) og 907 (Silkeborg).

Af tabellen ses, at udbredelsen af det frivillige arbejde er lavest i Randers efterfulgt af Horsens og Silkeborg. Vejle har den største udbredelse af frivillighed af de fire kommuner.

Ligesom ved de forrige målinger lavet af VIVE er det især idrætsområdet, som har højst andel af frivillige og andelen er steget. Frivilligheden er også i fremgang på blandt andet socialområdet.

Tabel 4.2: Andelen af den danske befolkning (16-89-årige), som har udført frivilligt arbejde inden for det sidste år på de forskellige områder. 2004, 2012, 2020 og 2024 (procent).

Note: * er markeret statistik markante forskelle (p < 0,01) i forhold til forrige undersøgelse.

Kilde: Frivillighedsundersøgelserne 2004, 2012, 2020 og 2024.

Af Frivillighedsundersøgelsen 2024 udarbejdet af VIVE fremgår det, at det fortsat er sådan, at mange frivillige danskere kommer i gang med frivilligt arbejde i kraft af, at de får opfordringer hertil.

De frivillige angav følgende årsager til at være kommet i gang med frivilligt arbejde

1. at det udsprang af egen interesse (59 pct.)
2. det var på opfordring fra andre eller gennem et valg (54 pct.)
3. fordi det var nødvendigt, og at nogen måtte gøre det (25 pct.).

Topscoren, når frivillige skal vægte deres begrundelser for at engagere sig i frivilligt arbejde er, at de kan gøre noget på et område, som interesserer dem.

Den næst vigtigste begrundelse er, at man som frivillig kan deltage i et socialt fællesskab, man kan lide, dog skarpt fulgt af begrundelsen om at kunne gøre noget vigtigt for lokalsamfundet.

Den primære faktor, der afholder folk fra at være frivillig, er derimod manglende tid eller prioritering af andre ting.

Tabel 4.3: De frivilliges begrundelse for at udføre frivilligt arbejde.

Note: Vægtede tal.

Kilde: Frivillighedsundersøgelsen 2012 og 2020, VIVE.

Omfanget af den enkelte frivilliges anvendte tid på frivilligt arbejde er opgjort indenfor forskellige områder. Gennemsnittet for antal timer anvendt den seneste måned på tværs af samtlige områder er steget fra et gennemsnit på 17 timer i 2004 til 18 timer i gennemsnit i 2024.

På fritidsområdet (kultur, fritid, idræt) er der på trods af en lille stigning fra 2020 til 2024 en faldende tendens set over de sidste 20 år fra 17 til 13 timer af "udført frivilligt arbejde den seneste måned". Frivilligheden på det sociale område (sundhed, sociale område og rådgivning) er steget siden 2020, men er uændret fra 2004 til 2020 på 15 timers frivilligt arbejde månedlig.

Tabel 4.4: Tid brugt på frivilligt arbejde blandt dem, som har udført frivilligt arbejde den seneste måned. 2004, 2012, 2020 og 2024. Antal timer seneste måned i gns.

Note: * er markeret statistik signifikante forskelle i forhold til den tidligere undersøgelse. *p<0,05 ** p<0,01 *** p<0,001 ved en t-test.

Kilde: Frivillighedsundersøgelserne 2004, 2012, 2020 og 2024.

Frivillige i de ældre generationer foretager i højere grad bestyrelses- og rådsarbejde, mens de yngre generationer i højere grad foretager omsorgs- og praktisk arbejde, hvilket fremgår af tabellen herunder.

Danmarks Idrætsforbunds (DIF) frivillig undersøgelse anno 2022 viser, at 23 pct. af foreningerne ikke forventer at have nok frivillige i fremtiden til at varetage foreningens interesser, og yderligere 27 pct. af foreningerne forventer ikke at have tilstrækkeligt med frivillige til at kunne udvikle foreningen. (Kilde: Frivillighed anno 2022 – status på frivilligheden i idrætsforeninger under DIF og DGI).

I Randers Kommune ligger en af landets største idrætsforeninger med over 4.600 medlemmer og en række medarbejdere ansat – Randers Gymnastiske Forening (RgF). Foreningen indgår, som mange andre foreninger i Randers Kommune, aktivt i løsningen af større samfundsopgaver. RgF og basketballklubben Randers Cimbria er i en fælles klynge udpeget som spydspidsforeninger af Dansk Idrætsforbund i regi af programmet Fremtidens Idræt for Børn og Unge.

Den professionelle fodboldklub Randers FC indgår ligeledes aktivt i udvikling og implementering af sociale og samfundsnyttige CSR-projekter i samarbejde med blandt andre Randers Kommune, erhvervslivet og de lokale foreninger.

Som et særligt lokalt initiativ inden for breddeidrætten kan Fodboldlinjen Randers fremhæves. Der er tale om Nordens største bredde-fodboldlinje for kommunens folkeskoleelever fra 4.-9. klasse, som i 2019 blev hædret med Danskernes Idrætspris.

Det er imidlertid ikke medlemstal og kontingentindtægter, som er afgørende for omfanget af en forenings samlede ressourcer. Det ser vi med blandt andet med en anden forening, som har flere ansatte og er en aktiv samarbejdspartner i både Get2Sport og Fritid-for-Alle, men med et medlemstal på under 300. Randers FC er tilsvarende en professionel aktør ikke drevet som en forening men som en virksomhed, der aktivt tager initiativ til udvikling og implementering og af sociale og samfundsnyttige CSR-projekter i samarbejde med blandt andre Randers Kommune, erhvervslivet og foreninger.

I forhold til omfanget af store foreninger viser tabellen herunder fordelingen af de 10 største foreninger med over 1.000 medlemmer i de fire sammenligningskommuner. Tabellen viser, at Randers Kommune har én meget stor forening med over 4.500 medlemmer, hvorefter Silkeborg og Vejle generelt har lidt flere større foreninger end Randers og Horsens.

Tabellen viser også, at den 10. største forening i Randers har under 1.000 medlemmer, hvorimod Vejle har 13 foreninger med over 1.000 medlemmer (De 10 er vist i tabellen).