Status på indsatser i samarbejde med foreninger på fritidsområdet

I det følgende beskrives forskellige indsatser, som alle er en del af og bidrager til et stærkt civilsamfund i Randers Kommune, og som bygger på et samarbejde med blandt andet foreninger på kultur- og fritidsområdet.

Randers Kommune var i perioden 2019-2024 visionskommune i DIF og DGI’s fælles Bevæg dig for Livet partnerskab. Målet var øget fysisk aktivitet for borgere i alle aldre i alle områder af kommunen. Byrådet har i forbindelse med vedtagelsen af budget 2023 valgt at gøre indsatsen permanent i regi af Randers Kommune.

Resultat af indsatsen foreløbig:

• Andelen af borgere, som normalt dyrker idræt og motion, er steget fra 54 pct. i 2019 til 73 pct. i 2023. (Kilde: DIF/DGI Bevæg dig for livets idræts- og motionsvaneundersøgelse 2023/Randers Kommune).
• Specifikt har kommunen i 2024 blandt andet etableret Parasport Randers. Her er flere målrettede parasports-tilbud blevet oprettet, og særligt for børn med særlige behov har indsatsen gjort en forskel, hvor over 100 børn fra specialskoleområdet er blevet en del af et foreningsfællesskab.

Styrker i indsatsen vurderes generelt at være det tværgående samarbejde og etablering af netværk på tværs af forvaltninger og eksterne parter som fx foreninger, idrætsforbund, Bysekretariatet og netværk i andre kommuner – koordineret via en dedikeret ressource fra kommunens side.

Indsatser som denne er dog samtidigt sårbar over for skift af frivillige i foreningerne og skift af medarbejdere internt i kommunen, som gør overlevering af viden vanskelig.

Randers Kommune har siden 2019 haft et samarbejde med Danmarks Idrætsforbund om Get2Sport med fokus på at sikre et velfungerende idrætsforeningsliv for børn og unge ved at aflaste de frivillige kræfter i udsatte boligområder, primært i Randers Nordby.

Indsatsen har været koncentreret dels i et samarbejde med særligt basketballklubben Randers Cimbria om flere og nye aktiviteter, og dels i opstart af en ny fodboldklub i det udsatte boligområde, Randers Nord IF. Randers Cimbria er en professionel klub med egne medarbejdere ansat. Til indsatsen er der derudover ansat en deltids Get2Sport medarbejder. De fysiske rammer er tillige optimeret og udvidet, så de matcher det aktuelle aktivitetsudbud.

Resultat af indsatsen foreløbig:

• Antallet af medlemmer i Randers Cimbria er fra 2019 til 2023 steget med 126 medlemmer - fra 113 til 239, fordelt mellem 219 drenge og 20 piger.
• Randers Nord IF er etableret i 2024. er der ca. 60 medlemmer og 15 frivillige.

Styrken i indsatsen vurderes at være motiverede og engagerede foreninger, som har haft de nødvendige organisatoriske kompetencer – herunder kompetent ledelse af frivillige og fleksibilitet i forhold til både de frivilliges engagement og til medlemmernes tilknytning til foreningerne. Hertil kommer, at der har været afsat en koordinerende medarbejder med lokalt kendskab og stor erfaring med målgruppen.

Et projekt som dette er også sårbart ved skift af frivillige i foreningerne, ligesom det kan være vanskeligt at finde ressourcer, der kan muliggøre aflastning af nøglemedarbejdere.

Randers Kommune har siden 2021 arbejdet strategisk med en helhedsorienteret indsats for børn og unge under 18 år, som ikke deltager i foreningslivet i dag, og som hjemmefra ikke har tilstrækkelig økonomisk eller social opbakning hertil.

Indsatsen hjælper forældre med at finde den rette forening til deres barn, understøtter at barnet får en god og tryg modtagelse i foreningen og tilbyder økonomisk støtte til kontingent og udstyr.

Fritidsaktiviteterne er mangfoldige og typisk forankret inden for idræt, spejder, kultur og musik.

Med anvendelsen af sociale frivillige og fritidsvejledere har ”Fritid For Alle” etableret et helt unikt samarbejde mellem dagtilbud, skoler, sociale instanser og foreninger, hvilket sikrer en bred og inkluderende tilgang til fritidslivet.

Mere konkret bygger initiativet på en tæt og koordineret indsats mellem kommunale fagpersoner, familier, fritidsvejleder, social frivillige og foreninger. Samarbejdet tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og forløber typisk gennem følgende trin:

• Opsporing og henvisning: Kommunale medarbejdere – herunder lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, familierådgivere og andre fagpersoner – identificerer børn og unge, som ikke deltager i fritidslivet, men som har lysten og potentialet til at gøre det.
• Indledende kontakt og dialog: Den kommunale medarbejder (brobyggeren) indleder dialogen med barnet og familien for at afdække interesser, behov og eventuelle barrierer for deltagelse.
• Match og kontakt til forening: Brobyggeren hjælper med at finde en passende forening via listen over samarbejdsforeninger og formidler kontakten. Samtidig klædes foreningen på til at tage godt imod barnet.
• Praktisk og social støtte: Familien støttes i forhold til økonomisk hjælp til kontingent og udstyr samt evt. logistik og afstemning af forventninger.
• Tryg opstart med følgeskab: En social frivillig i foreningen støtter barnet til de første træninger og er fysisk til stede. Det skaber tryghed og understøtter barnets integration i fællesskabet.
• Opfølgning og fastholdelse: Efter opstart følges der tæt op med både barnet, familien og foreningen for at sikre trivsel og fastholdelse over tid.

Fremgangsmåden er kendetegnet ved at være personlig, helhedsorienteret og tillidsbaseret. Indsatsen bygger bro mellem barnets hverdagsliv og fritidslivet gennem støtte, relationer og koordinering – og det er netop dette, der gør modellen i Randers til noget særligt.

Resultatet af indsatsen har været god. Et stort antal piger og drenge er nu blevet en del af foreningslivet gennem Fritid For Alle. Indsatsen har været succesfuld i forhold til at inkludere både drenge og piger (henholdsvis 49 pct. og 51 pct.) og brobygge til forskellige typer af fritidsaktiviteter: 4 pct. til friluftsaktiviteter som spejder, 15 pct. til kultur og musik og 81 pct. til idrætsrelaterede foreninger.

Siden projektets opstart i 2022 er gennemført mere end 900 brobygninger til børn og unge. 82 pct. af de henviste børn og unge har besøgt en forening, og 76 pct. er blevet medlem. Af disse er 65 pct. fortsat aktive efter seks måneder, hvilket viser, at indsatsen ikke blot fører til midlertidig deltagelse, men også skaber varig tilknytning til fritidslivet.

Erfaringerne viser, at børn, som deltager i fritidsaktiviteter gennem indsatsen, ofte oplever øget selvtillid, forbedret trivsel og stærkere sociale relationer. Flere forældre og lærere fortæller, at børnene bliver mere engagerede i skolen og får lettere ved at indgå i fællesskaber.

En væsentlig andel af deltagerne kommer fra bydele som Nordbyen, hvilket afspejler både demografiske forhold og en målrettet indsats i udsatte områder. Dette understreger projektets betydning i forhold til at udligne ulighed i adgang til fritidsfællesskaber.

Styrkerne ved indsatsen vurderes at være:

• Alle kommunens almene folkeskoler og indtil videre fem dagtilbud er med i samarbejdet,
• Det tværgående samarbejde og etablering af netværk mellem skoler, foreninger og kommunale aktører,
• Motiverede foreninger, som har de nødvendige organisatoriske kompetencer,
• Uddannelse af både frivillige ledere/instruktører og kommunale medarbejdere,
• Indsatsen er koordineret og kontinuerligt fulgt op af en kommunal medarbejder med stort kendskab til relevante foreninger og samarbejdspartnere,
• Den personlige og relationelle tilgang med tæt støtte og følgeskab fra fritidsvejledere og frivillige, der skaber tryghed og tillid for barnet og familien,
• Evnen til at bygge bro mellem skole, hjem, forening og kommune og skabe en samlet indsats,
• Fleksibilitet i indsatsen – børn matches med foreninger inden for både idræt, kultur, musik og friluftsliv,
• Indsatsen er dokumenteret og datadrevet med løbende evaluering (fx 76 pct. bliver medlemmer, 65 pct. fastholdes efter 6 måneder), hvilket styrker kvalitet og retning.

Udfordringerne og mulighederne for forbedring i indsatsen knytter sig til følgende:

• Skift af frivillige i foreningerne og skift af medarbejdere i forvaltninger og på skoler gør overlevering af viden vanskelig,
• Både foreninger og forvaltning bruger en betydelig mængde tid og ressourcer på at udarbejde ansøgninger om støtte – både til nye ansøgere og til genansøgninger fra sæson til sæson. Derudover kræver indsatsen løbende opfølgning og evaluering, hvilket udgør en administrativ byrde, der kan fjerne fokus fra den egentlige aktivitet og udviklingen af tilbud til borgerne,
• Medarbejderudskiftning og behovet for kontinuerlig forankring i fagpersonalets arbejdsgange kan være barrierer for projektets langsigtede succes,
• Foreninger uden ansatte har i sagens natur færre ressourcer og kapacitet at sætte i spil til brobygning – hvilket kan skabe ulighed i tilbuddenes tilgængelighed og kvalitet,
• Indsatsen er i høj grad personbåren og afhængig af nøglepersoner som tovholdere og ildsjæle – hvilket gør den sårbar ved fravær eller udskiftning,
• Efterspørgslen overstiger til tider kapaciteten – særligt ift. den individuelle støtte og opfølgning, hvilket kan medføre ventetid eller mindre intensiv hjælp,
• Der mangler pt. en mere digital understøttelse af processer som ansøgning, opfølgning og koordinering, hvilket kunne aflaste arbejdsbyrden,
• Der er uforløst potentiale i at inddrage flere aktører som biblioteker, naturcentre og øvrige civilsamfundsaktører i indsatsen.

Case 1: Thor finder sin plads i foreningslivet

Thor er en af de mange børn, der har fået glæde af Fritid For Alle. Som 10-årig havde han svært ved at finde en fritidsaktivitet, der passede til hans interesser og sociale behov. Gennem projektet blev Thor introduceret til en lokal fodboldklub med et hold for børn med særlige behov, hvor han fik hjælp til både indmeldelse og praktiske ting som træningstøj. En social frivillig fulgte Thor i de første træninger for at sikre, at han følte sig tryg og inkluderet.

Efter seks måneder er Thor ikke bare stadig aktiv i fodboldklubben, men han har også fået nye venner og styrket sin selvtillid. Hans forældre fortæller, at han nu ser frem til træningen hver uge, og at hans skolepræstationer også er forbedret, fordi han har fået en stabil og positiv rutine.

Denne historie illustrerer, hvordan Fritid For Alle skaber konkrete og varige forandringer for børn og unge i Randers Kommune.

Case 2: Samuel finder fællesskab og selvtillid i fodboldklubben

Samuel, 7 år, gik ikke til nogen fritidsaktiviteter – selvom han gerne ville. Som elev på Hobrovejens Skole blev han en del af indsatsen Fritid For Alle, da lærerne opdagede, at han stod uden for fritidsfællesskabet. Skolens tovholder trådte til og hjalp familien med at finde en aktivitet, der passede til Samuels behov og ønsker.

Sammen fandt de frem til fodbold i den lokale klub. Tovholderen stod for kontakten til klubben og hjalp med de praktiske detaljer, og en frivillig følgeven fulgte Samuel til de første træninger, så han fik en tryg og god start. Han var nervøs første gang, men allerede efter første træning fik han en legeaftale med en ny ven fra en anden skole.

I dag er Samuel fast målmand på holdet. Han glæder sig til hver træning og har fået både venner og selvtillid. Hans deltagelse i foreningslivet har skabt en ny hverdag med stabilitet, fællesskab og tro på egne evner.

Casen viser, hvordan en personlig og tryg opstart kan gøre hele forskellen – og hvordan Fritid For Alle hjælper børn med at finde deres plads i et meningsfuldt fællesskab.

Fritid For Alle har vist sig at være en effektiv indsats, der har givet flere børn og unge adgang til foreningsliv og fællesskab. Erfaringerne viser, at modellen har potentiale til at blive videreudviklet og skaleret, så endnu flere borgere kan få glæde af fritidsfællesskaberne i Randers Kommune.

Flere strategiske muligheder kan understøtte denne udvikling:

• Udvidelse af målgruppen: Tilgangen kan med fordel udvides til også at omfatte voksne målgrupper, herunder unge uden uddannelse eller job, familier i udsatte positioner samt voksne med sociale eller sundhedsmæssige udfordringer.
• Styrket tværgående samarbejde: Der er et betydeligt potentiale i at styrke samarbejdet på tværs af kommunens forvaltninger, særligt med arbejdsmarked, sundhed, rehabilitering og socialområdet. En tværgående tilgang kan sikre, at flere borgere får adgang til fritidsfællesskaber som en del af en helhedsorienteret indsats.
• Inddragelse af flere fællesskaber: Ud over foreningslivet kan også andre lokale fællesskaber og institutioner inddrages som aktive samarbejdspartnere, fx biblioteket, kulturinstitutioner, naturcentret og øvrige civilsamfundsaktører.
• Styrkelse af facilitering og koordination: En udvidet model forudsætter fortsat prioritering af koordinator- og brobyggerfunktioner, som sikrer tæt opfølgning, personlig støtte og kontinuitet for borgerne.
• Understøttelse af frivilligheden: For at håndtere en større målgruppe er det afgørende at fastholde og støtte foreningslivet gennem uddannelse, netværk og kommunal opbakning.
• Fokus på trygge rammer og fællesskab: Uanset målgruppe bør indsatsen fortsat tage udgangspunkt i at skabe trygge, inkluderende og meningsfulde fællesskaber, hvor deltagerne føler sig set, anerkendt og som en del af noget større.

Disse muligheder for skalering og tværgående samarbejde peger på, at Fritid For Alle kan blive et strategisk omdrejningspunkt for en bredere, fælles kommunal indsats med fokus på fællesskab, trivsel og forebyggelse, til gavn for både børn, unge og voksne i Randers Kommune.

En tidligere undersøgelse af frivilligrekruttering har vist, at foreninger med en frivilligansvarlig har færre problemer med rekruttering af frivillige (Østerlund, K. (2012). Managing voluntary sport organizations to facilitate volunteer recruitment). Forvaltningen har derfor i samarbejde med virksomheden Ingerfair lavet et udviklingsforløb ud fra en tese om, at arbejdet med frivillighed skal anerkendes som en selvstændig faglighed, og har derudfra arbejdet med kompetenceudvikling af foreninger i forhold til frivillighed. Fokus har været på at understøtte foreningerne i at have en frivilligansvarlig/koordinator.

I 2024 blev der i forlængelse heraf etableret et netværk for de foreninger, der har en frivilligansvarlig/koordinator. I netværket har de deltagende frivilligansvarlige fået kompetencer til at udarbejde strategier for rekruttering, fastholdelse og motivation af frivillige.

På baggrund af de opnåede erfaringer og resultater har forvaltningen valgt at etableret endnu et netværk, hvor de i alt 27 deltagende foreninger i netværkene rammer bredt med både store flerstrengede foreninger, mindre nicheidrætsforeninger samt spejderforeninger.

Resultater af indsatsen foreløbig:

• 10 foreninger har med stor succes deltaget og har valgt at fortsætte netværket i 2025. Deltagere derfra udtaler blandt andet:
  • "Vi er lykkedes med at få mange nye frivillige, som vi ikke fik fat i før."
  • "Vi havde glemt kulturen om det at være frivillig – nu er den tilbage!"
• I 2025 vil yderligere 17 foreninger deltage og få de samme kompetencer og muligheder.

Som led i arbejdet med at styrke frivilligheden i Randers Kommune er der igangsat en særlig indsats målrettet unge frivillige i foreningslivet – UngLederAkademiet.

UngLederAkademiet har til formål at styrke unge frivillige i foreningslivet og klæde dem på som trænere, instruktører og ledere. Forløbet er udviklet i samarbejde med lokale foreninger og bygger på ønsket om at styrke unges engagement, trivsel og ansvar i foreningslivet.

Deltagerne modtager undervisning i foreningsledelse, frivillighed og projektledelse og udvikler undervejs et konkret foreningsprojekt i egen forening. Projekterne spænder fra nye aktiviteter og arrangementer til rekrutteringsindsatser og forbedringer af foreningernes tilbud til unge medlemmer.

Indsatsen har følgende formål:

• At styrke unges kompetencer inden for foreningsledelse
• At understøtte rekruttering og fastholdelse af unge frivillige
• At fremme trivsel, fællesskab og engagement blandt unge.

Initiativet er en del af Randers Kommunes samlede indsats for at styrke civilsamfundet og supplerer øvrige indsatser ved at investere i fremtidens frivillige kræfter.

Gadeidræt, aftenskoler og spejderforeninger er alle områder for udfoldelse af fritidsaktiviteter. Herunder er en kort generel beskrivelse af disse områder i relation til Fremtidens Randers.

Gadeidræt

Gadeidrætten er en selvorganiseret aktivitet, som primært henvender sig til unge, men også til større børn og yngre voksne. Gadeidræt rummer typisk skateboard, løbehjul, parkour, streetbasket og gadefodbold. Gadeidræt øger adgangen til idræt, særligt for unge, der ikke finder vej ind i det etablerede foreningsliv. Gadeidræt dyrkes bedst på tørre underlag og er derfor kun en helårsaktivitet, såfremt der findes indendørs faciliteter til våde dage året rundt. (Kilde: Artikel om studie).

Et studie, som Den Nationale Platform for Gadeidræt "Game" står bag, peger på, at gadeidrætten kan bidrage til at udligne social skævhed i sport, fordi den tiltrækker nogle af de grupper, der er underrepræsenteret i den traditionelle foreningsidræt, nemlig personer med minoritetsetnisk baggrund, folk med kortere uddannelse samt kvinder. Ligeledes viser studiet, at jo kortere uddannelse, jo højere sandsynlighed for at deltage i gadeidræt. Forskerne ser en mulighed i, at fraværet af medlemsgebyrer og betaling kan forklare, hvorfor folk med kortere uddannelse er mere tilbøjelige til at dyrke gadeidræt.

Aftenskoleområdet

Aftenskolerne er foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning. Aftenskoleområdet er i store træk tegnet af de store forbund med mange fag (AOF, DOF, FOF, Fora og LOF). Dertil en række mindre aftenskoler, som typisk har få hold. Bevægelsesfagene er generelt de mest udbredte fag.

Nogle aftenskoler er professionelt drevet af en lønnet ledelse og administration, mens det i andre aftenskoler er den frivillige bestyrelse, der er foreningens drivkraft.

Generelt set har antallet af undervisningstimer på landsplan ligget på et relativt stabilt niveau over de senere år. At tabel 4.5 ses, at aktivitetsniveauet på aftenskoleområdet i Randers Kommune dog er dalet over de sidste seks år. Årsagen hertil er ikke kortlagt.

I Randers er to større aftenskoler siden 2018 lagt sammen, og to mindre er ophørte.

Tabel 4.5: Aktivitetsniveauet på aftensskoleområdet i Randers Kommune i 2018 og 2024.

Kilde: Randers Kommunens egne data.

Aftenskolerne spiller en væsentlig rolle som aktør i fritidslivet særligt i fag med bevægelsesaktiviteter, men også i forhold til at favne målgrupper, som typisk ikke deltager i idrætsforeninger.

Ifølge Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfunds (CISC) er der en større sandsynlighed for, at voksne med handicap eller psykiske lidelser deltager i bevægelsesaktiviteter i aftenskolerne sammenlignet med personer, som ikke har en funktionsnedsættelse. Desuden er der en tendens til, at indvandrere og efterkommere af vestlig og ikke-vestlig oprindelse sammenlignet med personer af dansk oprindelse i højere grad er aktive i aftenskolerne. (Kilde: Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfundets antologi "Idrættens og civilsamfundets knaster").

Deltagelse af brugere fra bosteder forudsætter dog ofte ledsagelse fra enten en medarbejder, familie eller en frivillig hjælper for at kunne deltage i aftenskoleaktiviteter. Det kan virke dæmpende på deltagelsen.

Spejderområdet

I Danmark findes fem anerkendte spejderkorps, herunder DDS, KFUM og De Grønne Pigespejdere. Alle praktiserer en form for pædagogik kaldet patruljesystemet, der kort kan beskrives som "børn leder børn" – naturligvis tilpasset børnenes alder. Hertil kommer FDF, som under andre principper ligeledes laver spejderrelaterede aktiviteter.

Tabel 4.6. Medlemstallet i Randers Kommune på spejderområdet.

Kilde: Lokale tal.

Af tabel 4.6 ses det, at omfanget af, hvor man kan gå til spejder i Randers Kommune, er reduceret siden 2015. Samtidig kan det konstateres, at medlemstallet på spejderområdet i Randers Kommune i samme periode er steget en smule.

Videnscenter for folkeoplysning (VIFO) har i 2020 lavet en undersøgelse "De uniformerede korps i fem af Danmarks største kommuner". Undersøgelsen viser blandt andet, at de uniformerede korps også tiltrækker børn (7 pct.), der ikke er aktive i andre foreninger. (Kilde: VIFO, april 2021 De uniformerede korps i fem af Danmarks største kommuner).

Samlet set er der i Randers Kommune mange stærke og veletablerede foreninger, der løser vigtige opgaver for byens borgere, herunder også borgere på socialområdet. Hertil kan nævnes, at Randers Kommune er med i Boblberg og Socialkompas – online platforme, hvor borgere kan finde fællesskaber og tilbud, ligesom Rethinkers Randers er lykkes godt med at etablere episodisk frivillighed til events.

Omvendt ses også en række udfordringer på området. Her kan blandt andet nævnes de begrænsede offentlige transportmuligheder i landdistrikterne, ligesom mange foreninger har udfordringer med at rekruttere et tilstrækkeligt antal frivillige til at varetage foreningens interesser eller til at kunne udvikle foreningen – særligt hvad angår regelmæssig/kontinuerlig indsats.

De frivillige foreninger er dedikerede og løfter i dag alt det, de kan. Hvis civilsamfundet i endnu højere grad skal tænkes ind i løsningen af flere og større samfundsopgaver, medfører det behov for nye kompetencer og ressourcer, som ikke nødvendigvis er påkrævet til foreningernes opgaver i dag. Her er det oplagt at se på en større professionalisering i netop de områder af foreningslivet og samtidig i respekt for de frivillige foreningers DNA - frivilligheden.