Udvikling og forventning til fritidsområdet de kommende år

En tydelig tendens i foreningslivet er en stigende professionalisering; professionalisering i betydningen betalt udført arbejde med deraf følgende mere tid og overskud til blandt andet at opfylde foreningens eventuelle behov for nye nødvendige ressourcer og kompetencer. Antallet af lønnede årsværk i foreningerne er vokset, mens frivilligheden, målt i antal timer, er faldet. Dette skift afspejler et behov for at kunne levere mere specialiserede og kontinuerlige tilbud til medlemmerne samtidig med, at det stiller krav om nye ressourcer og finansiering. Omvendt giver det ligeledes mulighed for et stærkere udviklingspotentiale i foreningerne "… det at have personer, som er ansvarlige for forskellige centrale områder for foreningernes daglige drift og udvikling, forventeligt vil kunne fremme foreningernes udvikling på disse områder". (Østerlund, K. (2024) Foreningsidrætten anno 2021 - Status og udviklingstendenser siden 2004).

Data fra Fritid For Alle viser desuden, at en betydelig andel af brobygningerne sker til foreninger med ansatte. Det gælder ofte større og populære foreninger inden for blandt andet boldspil, gymnastik, og svømning. Selvom det er vanskeligt at fastslå en direkte kausal sammenhæng mellem ansatte i foreningerne og succesfulde brobygninger, fremgår det tydeligt, at foreninger med ansatte har flere ressourcer og kapacitet til at indgå i denne type af brobygningsindsatser.

Foreninger med ansatte har blandt andet mulighed for at dedikere yderligere tid og ekspertise til at støtte nye medlemmer og skabe ekstra inkluderende rammer. Dette giver dem en klar fordel i forhold til at fastholde nye deltagere og understøtte deres trivsel, hvilket er afgørende for indsatsens samlede effekt.

"Konsekvenserne af den øgede tilstedeværelse af lønnede ansatte på særligt ledersiden i foreningsidrætten kender vi endnu ikke. Imidlertid tyder analyser gennemført på europæiske idrætsforeninger på, at foreninger med lønnede ledere er mere tilbøjelige til fx at tage målrettede initiativer for at fremme integrationen af udsatte grupper." (Elmose-Østerlund, K., Feiler, S., Breuer, C., Zwahlen, J. A., & Nagel, S. (2022). Characteristics of voluntary sports clubs with targeted initiatives for underrepresented population groups), "Det er et eksempel på, hvordan aflønning på ledersiden potentielt kan muliggøre et større bidrag fra foreningerne til at løse udfordringer i (lokal)samfundet." (Østerlund, K. (2024) Foreningsidrætten anno 2021 - Status og udviklingstendenser siden 2004).

Ifølge analyser fra Idrættens Analyseinstitut er danskernes motionsvaner under konstant forandring. Der er tendenser i retning af, at "motion for sundhed" og "fællesskab gennem bevægelse" vokser i popularitet. Samtidig har en markant stigning i brugen af kommercielle fitnesscentre og selvorganiserede aktiviteter flyttet fokus fra de traditionelle foreningsstrukturer. De selvorganiserede aktiviteter er ofte karakteriseret ved høj fleksibilitet og lavere forpligtelse, hvilket udfordrer foreningerne til at gentænke deres tilbud for at fastholde medlemmer. I Randers Kommune er et stort lokalt løbefællesskab et eksempel på en stærk selvorganiseret gruppe.

Ovenstående udvikling stiller nye krav til foreningerne, som skal tilpasse sig en mere fleksibel og individualiseret tilgang til idrætsudøvelse. Der er brug for, at foreningerne fokuserer endnu mere på at styrke deres sociale profil og skabe tilbud, der i højere grad kobler sundhed og fællesskab.

Over de næste 10 år forventes idræts- og fritidsområdet at spille en større rolle i den politiske dagsorden. Initiativer som fritidspas og kulturpas, der giver økonomisk støtte til udsatte børn og unge, er allerede blevet prioriteret og viser vejen frem. Disse initiativer understøtter både social inklusion og unge i at opbygge færdigheder gennem fællesskaber.

Udover ovennævnte eksempler kan DIF-projektet 'Startblokken' nævnes som et eksempel på, hvordan idrætsområdet kan adressere sociale udfordringer. Projektet er målrettet unge uden uddannelse eller job, og DIF har modtaget 72 millioner til at udbrede indsatsen via indsatser i professionelle sportsklubber.