Branchesammensætning og specialiseringsgrad

De tre største brancher i Randers Kommune baseret på antallet af virksomheder (målt som arbejdssteder) er henholdsvis handel og transport (1.224 virksomheder svarende til 26,3 pct.), erhvervsservice (638 virksomheder svarende til 13,7 pct.) og offentlig administration, undervisning og sundhed (637 virksomheder svarende til 13,7 pct.).

Af figur 6.6 fremgår det, at disse brancher ligeledes er de største brancher på landsplan og i sammenligningskommunerne baseret på antal virksomheder. I figuren ses det desuden, at Randers Kommune sammenlignet med landsplan og sammenligningskommunerne har relativt flere virksomheder inden for blandt andet handel og transport (på nær Horsens), og industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed samt landbrug, skovbrug og fiskeri. Til gengæld har Randers Kommune relativt færre virksomheder inden for erhvervsservice samt information og kommunikation sammenlignet både med sammenligningskommunerne og landsplan.

Figur 6.7 nedenfor viser antallet af virksomheder i Randers Kommune og i de tre sammenligningskommuner i henholdsvis 2008 og 2023 fordelt på branche. Det fremgår af figuren, at Randers Kommune særligt har oplevet en nedgang i antallet af virksomhederne inden for landbrug, skovbrug og fiskeri (et fald på 165 virksomheder) samt handel og transport. Særligt inden for handel og transport har Randers Kommune oplevet et fald på 206 virksomheder, hvilket er et større fald end både Vejle (-89), Horsens (-17) og Silkeborg Kommune (-123).

Derudover er stigningen i antallet af virksomheder inden for erhvervsservice, offentlig administration, undervisning og sundhed samt kultur, fritid og anden service generelt større i Horsens, Vejle og Silkeborg sammenlignet med Randers Kommune. Fx har stigningen i antallet af virksomheder inden for erhvervsservice været på 303 virksomheder i Vejle, 247 virksomheder i Horsens, 216 virksomheder i Silkeborg, mens antallet i Randers Kommune er steget med 148 virksomheder. Erhvervsservice dækker fx rådgivning, forskning og udvikling, reklame- og analysebureauer samt vikarbureauer og ejendomsservice mv.

Figur 6.8 nedenfor viser andelen af beskæftigede fordelt på brancher i 2023 i henholdsvis Randers Kommune, sammenligningskommunerne og på landsplan. Af figuren fremgår det, at de tre brancher med flest beskæftigede i Randers Kommune er offentlig administration, undervisning og sundhed (16.403 beskæftigede svarende til 34,6 pct.), handel og transport (12.466 beskæftigede svarende til 26,3 pct.) og industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed (5.968 beskæftigede svarende til 12,6 pct.). Disse tre brancher er ligeledes de største på landsplan og i sammenligningskommunerne med den undtagelse, at der på landsplan er flere beskæftigede i erhvervsservicebranchen end i branchen for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed.

Sammenlignet med landsplan og sammenligningskommunerne skiller Randers Kommune sig særligt ud i forhold til branchen for offentlig administration, undervisning og sundhed, hvor andelen af beskæftigede er højere end i alle sammenligningskommunerne og på landsplan.

Figur 6.9 nedenfor viser den procentvise udvikling i antallet af beskæftigede fordelt på brancher fra 2008 til 2023 i hele landet samt i Randers Kommune, Vejle Kommune, Horsens Kommune og Silkeborg Kommune. Den overordnede tendens i figuren er, at Randers Kommune har oplevet en mindre stigning i antallet af beskæftigede inden for de fleste brancher. Den største stigning blandt beskæftigede i Randers Kommune er inden for erhvervsservice, hvor antallet af beskæftigede er steget med 10,9 pct. Stigningen er dog lavere end både landsplan (31,2 pct.), Horsens Kommune (40,1 pct.) og Silkeborg Kommune (30,3 pct.).

Inden for bygge og anlæg har Randers Kommune desuden oplevet et større fald i antallet af beskæftigede end de øvrige kommuner og landsplan. I Randers Kommune er der sket et fald på 23,7 pct., i Horsens Kommune har der været et fald på 9,6 pct., på landsplan har der været en stigning i antallet af beskæftigede på 6,7 pct., i Horsens Kommune har der været en stigning på 17,4 pct. og i Silkeborg Kommune har der været en stigning på 24,5 pct.

Ses der på informations- og kommunikationsbranchen har både Randers og Horsens oplevet et fald i antallet af beskæftigede på henholdsvis 17,6 pct. og 11,7 pct. På landsplan er der til gengæld sket en stigning i antallet af beskæftigede i branchen på 25,5 pct. Dette er også tilfældet i Silkeborg Kommune, der har oplevet en stigning i antallet af beskæftigede i branchen på 10,2 pct.

Tabel 6.2 nedenfor viser de enkelte branchers erhvervsmæssige specialisering i Randers Kommune i 2023. En specialiseringsgrad over 1 er udtryk for, at branchens andel af kommunens private beskæftigelse er større end i resten af landet. Hvis specialiseringsgraden er under 1, fylder branchen mindre i kommunen end i resten af landet. Af tabellen fremgår det, at de tre mest specialiserede brancher i Randers Kommune er fødevareindustri (1,9), metalindustri (1,6) og tekstil-, træ- og møbelindustri (1,5).

Tabel 6.2: Erhvervsmæssig specialisering i Randers Kommune (2023).

Kilde: Erhvervsudvikling i Randers Kommune, Erhvervshus Midtjylland, marts 2025, tabel 2.1.

Note: En specialiseringsgrad over 1 er udtryk for, at branchens andel af kommunens private beskæftigelse er større end i resten af landet. Hvis specialiseringsgraden er under 1, fylder branchen mindre i kommunen end i resten af landet eller en gennemsnitskommune.

Tabel 6.3 nedenfor viser de fem brancher med højest specialiseringsgrad i henholdsvis Randers Kommune, Horsens Kommune, Silkeborg Kommune og Vejle Kommune. Det fremgår af tabellen, at Randers Kommune er den eneste af de fire kommuner, der ikke har en branche med en specialiseringsgrad på 2 eller derover.

Tabel 6.3. Top fem brancher med højest specialiseringsgrad i Randers, Horsens, Silkeborg og Vejle (2023).

Kilde: Erhvervsudvikling i Randers Kommune, Erhvervshus Midtjylland, marts 2025, tabel 2.1; Erhvervsudvikling i Horsens Kommune, Erhvervshus Midtjylland, marts 2025, tabel 2.1; Erhvervsudvikling i Silkeborg Kommune, Erhvervshus Midtjylland, marts 2025, tabel 2.1; samt datatræk fra Erhvervshus Midtjylland.

Note: En specialiseringsgrad over 1 er udtryk for, at branchens andel af kommunens private beskæftigelse er større end i resten af landet. Hvis specialiseringsgraden er under 1, fylder branchen mindre i kommunen end i resten af landet eller en gennemsnitskommune.