Erhvervsvenlighed

En sammenfattende indikator for en kommunes erhvervsvenlighed er antallet af private virksomheder holdt op mod kommunens størrelse. Indikatoren er således et samlet udtryk for iværksætteri, overlevelse af nye virksomheder, konkurser samt til- og fraflytninger over årene (Erhvervsudvikling i Randers Kommune, Erhvervshus Midtjylland, 2024).

Nedenstående figur 6.26 viser antallet af virksomheder sat i forhold til indbyggertallet i midtjyske kommuner. Det fremgår, at der i Randers Kommune i 2022 var 62 virksomheder pr. 1.000 indbyggere. Dette er det laveste niveau i regionen, hvor gennemsnittet var 71. Til sammenligning var antallet i Horsens Kommune 64, og antallet i Silkeborg Kommune var 72.

En anden indikator for kommunens erhvervsvenlighed er Dansk Industris årlige undersøgelse "Lokal Erhvervsvenlighed", der vurderer erhvervsvenligheden i de danske kommuner. Vurderingen er baseret på en tilfredshedsundersøgelse blandt lokale virksomheder og en række statistiske parametre, der indikerer, hvordan det er at drive virksomhed i kommunen. I 2023 indtog Randers Kommune en 64. plads blandt de danske kommuner. I 2024 er kommunen faldet til en 70. plads ud af i alt 91 kommuner (Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør, Vallensbæk og Fanø Kommune deltog ikke, da det ikke var muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner).

I nedenstående tabel 6.15 fremgår Randers Kommunes placering i de kategorier, der indgår i "Lokal Erhvervsvenlighed".

Tabel 6.15: Randers Kommunes overordnede placeringer i "Lokal Erhvervsvenlighed" fordelt på kategorier (2023-2024).

Kilde: DI, Lokal Erhvervsvenlighed 2024.

Note: Analysens opgørelsesmetode. 130 lokale virksomheder i Randers Kommune har besvaret spørgeskemaet. Svarkategorierne var: Meget utilfreds, utilfreds, hverken/eller, tilfreds og meget tilfreds. En rød farve indikerer, at Randers Kommune har fået en dårligere placering på ranglisten sammenlignet med 2023. En grøn farve indikerer, at Randers Kommune har fået en bedre placering på ranglisten.

Af tabellen fremgår det, at Randers Kommune er faldet i placering på ranglisten i 6 ud af de 10 kategorier. Kommunen er særligt faldet i den overordnede erhvervsvenlighed. Her er Randers Kommune faldet fra en 57. plads til en 83. plads. Til gengæld har kommunen bevæget sig fra en 35. plads til en 19. plads i kategorien "Uddannelse", og fra en 83. plads til en 75. plads i kategorien "Brug af private leverandører".

Tabel 6.16 nedenfor viser Randers Kommunes placering i de ti kategorier i undersøgelsen i 2024 sammenlignet med Horsens, Silkeborg og Vejle Kommunes placeringer. Det fremgår af tabellen, at Randers Kommune er næstdårligst i kategorien "Infrastruktur og transport" (64), og at Horsens Kommune placerer sig langt bedre (15). I forhold til "Arbejdskraft" placerer Silkeborg Kommune sig højest (11), mens Randers Kommune placerer sig dårligst (53). I kategorien "Uddannelse" placerer Randers Kommune sig til gengæld højest (19), hvorimod Vejle i særdeleshed halter efter (67). I kategorien "Sagsbehandling" placerer Randers (64) og Horsens (66) sig sammen i bunden, mens Silkeborg Kommune placerer sig bedst (45). I forhold til kategorien "Grøn udvikling" placerer Randers Kommune sig igen dårligst (63), mens Silkeborg klarer sig bedst (25). Randers Kommune placerer sig ligeledes dårligst i kategorien "Digitale rammer" med en placering som nummer 64. Silkeborg ligger i top med en placering som nummer 11. Også i kategorien "Skatter, gebyrer og erhvervsarealer" placerer Randers sig dårligst (57), mens Horsens placerer sig højest (19). Til sidst i forhold til kategorien "Information og dialog" placerer Randers Kommune sig dårligst som nummer 81, mens Silkeborg placerer sig bedst som nummer 21.

Tabel 6.16: Randers Kommune og sammenligningskommunernes placeringer i "Lokal Erhvervsvenlighed" fordelt på kategorier (2024).

Kilde: DI, Lokal Erhvervsvenlighed 2024.

Note: Analysens opgørelsesmetode.

Figur 6.27 viser Randers Kommunes placering på ranglisten det seneste årti sammenholdt med Vejle, Silkeborg og Horsens placeringer. Det fremgår af figuren, at Randers Kommune særligt siden 2018 har placeret sig væsentlig dårligere på ranglisten sammenlignet med de tre andre kommuner.

I den nedenstående figur 6.28 fra samme undersøgelse ses udviklingen i de lokale virksomheders overordnede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Det fremgår af figuren, at Randers Kommune i 2024 ligger på det næstlaveste niveau i 10 år, og at Vejle, Horsens og Silkeborg, som det også fremgik af ovenstående figur, alle ligger højere end Randers Kommune.

I forbindelse med vedtagelsen af Randers Kommunes budget for 2025-2028 fremgik det, at de seneste undersøgelser af erhvervsvenligheden viser, at der er plads til forbedring i kommunen. På den baggrund blev foreslåede besparelser på erhvervsområdet fjernet, og det blev besluttet, at der skal igangsættes en analyse af den samlede erhvervsrettede indsats. Gennemgangen skal inddrage perspektiver om den erhvervsrettede service i forhold til midtbyen i Randers såvel som den organisatoriske placering af erhvervsområdet internt i kommunen. Det skal desuden afdækkes, hvordan Randers Kommune kan bruge ressourcerne i den samlede indsats bedst muligt for at understøtte en effektiv og målrettet erhvervsindsats og fastholde Randers Kommune som en strategisk vigtig aktør i indsatsen. Gennemgangen skal udarbejdes sammen med erhvervslivets repræsentanter inden sommerferien 2025.

I marts 2024 vedtog byrådet Randers Kommunes Erhvervspolitik 2024-2026. Erhvervspolitikken er udarbejdet i et samarbejde mellem Randers Kommune og Business Randers. Business Randers er en selvejende og uvildig institution, som taler det lokale erhvervslivs sag og samtidig modtager kommunalt driftstilskud (Business Randers, 2025). Erhvervspolitikken tager afsæt i Vision 2030’s målsætning om, at Randers Kommune skal kendes som en konkurrencedygtig og stærk erhvervskommune – med en klar grøn og bæredygtig profil. Politikken skal være med til at skabe rammerne for, at lokale virksomheder kan udvikle sig og blive endnu mere konkurrencedygtige.

Erhvervspolitikken baserer sig på et fundament af iværksætteri og bedre basal erhvervsservice. De overordnede dele af erhvervspolitikken er Grøn omstilling, Cirkulær økonomi samt Oplevelsernes Randers, jf. udsnit af Randers Kommunes erhvervspolitik 2024-2026 nedenfor.

Kilde: Randers Kommunes Erhvervspolitik 2024-2026.

Med udgangspunkt i Randers Kommunes Erhvervspolitik 2024-2026 godkendte byrådet i september 2024, at der etableres et Erhvervsstrategisk Forum.

Byrådet ønsker, at det nye Erhvervsstrategisk Forum skal være med til at realisere målet om, at Randers Kommune kendes som en konkurrencedygtig og stærk erhvervskommune med en klar grøn og bæredygtig profil. Erhvervsstrategisk Forum forventes at være det helt centrale strategiske samarbejdsforum i Randers mellem erhvervslivet, kommunen og det politiske system. Det er ambitionen, at det bliver et forum som fremover bliver en nøgleaktør i udviklingen af rammebetingelserne for det lokale erhvervsliv.

Erhvervsstrategisk Forum består af borgmester og viceborgmester, formanden for Business Randers, repræsentanter fra det lokale erhvervsliv i form af otte virksomhedsledere, repræsentanter fra erhvervsuddannelserne VIA, Dania og Tradium og kommunaldirektøren.

I Randers Kommune er der desuden etableret et partnerskab i perioden 2023-2025 mellem Randers Kommune, Dansk Industri, Dansk Erhverv, FH-Randers, Tradium og Business Randers. Partnerskabsaftalen er indgået med det formål, at partnerne gennem et samarbejde bidrager til at sikre vækst og et velfungerende og rummeligt arbejdsmarked i Randers Kommune, herunder blandt andet at tiltrække flere unge til uddannelser med gode beskæftigelsesmuligheder samt opkvalificering af ufaglært arbejdskraft.