Langkastrup

Iværksætteri

Læs om iværksætteri i Randers Kommune, herunder antallet af nye virksomheder, overlevelsesrater og brancher med mest aktivitet.

Iværksættere har en vigtig betydning for innovation og jobskabelse i erhvervslivet. Figuren nedenfor viser udviklingen i antallet af nye virksomheder i perioden 2019 til 2022 i Randers Kommune, Vejle Kommune, Horsens Kommune og Silkeborg Kommune. Af figuren fremgår det, at Randers Kommune i 2022 havde det laveste antal nye virksomheder sammenlignet med de øvrige tre kommuner. I 2019 og 2020 var antallet af nye virksomheder i Randers Kommune højere end antallet i Horsens Kommune, men i 2021 kom Horsens Kommune på niveau med Randers Kommune. I 2022 oplevede alle kommuner et fald i antallet af nye virksomheder. Randers Kommune oplevede dog et større fald end Horsens Kommune, hvilket betød, at Horsens Kommune overhalede Randers i forhold til antallet af nye virksomheder.

Udvikling i antal nye virksomheder (2019-2022)

Figur 6.19: Udvikling i antal nye virksomheder (2019-2022).

 

Kilde: Danmarks Statistik (DEMO19) og egne beregninger.

 

Note: Danmarks Statistik definerer er "nyt firma" som et firma, der er blevet reelt aktiv for første gang, eller som er blevet reelt aktivt igen, efter mere end to års inaktivitet.

Tabel 6.9 nedenfor viser etableringsraten i Randers Kommune, Horsens Kommune, Silkeborg Kommune, Region Midtjylland og hele landet. Etableringsraten er et udtryk for andelen af den samlede virksomhedsbestand, der er etableret i et givent år. Af tabel 6.9 fremgår det, at etableringsraten i 2022 var 4,8 pct. i Randers Kommune. Dette svarer til etableringsraten i hele Region Midtjylland. På landsplan lå etableringsraten i 2022 på 5,1 pct. Aarhus Kommune havde i 2022 den højeste etableringsrate (5,8 pct.) blandt de midtjyske kommuner efterfulgt af Horsens Kommune (5,6 pct.) og Silkeborg Kommune (5,3 pct.). Norddjurs Kommune og Skive Kommune lå i den laveste ende af skalaen med en etableringsrate på 3,5 pct. (Erhvervsudvikling i Randers Kommune, Erhvervshus Midtjylland, 2024).

Område

Etableringsrate

Hele landet

5,1 %

Randers Kommune

4,8 %

Horsens Kommune

5,6 %

Silkeborg Kommune

5,3 %

Region Midtjylland

4,8 %

Tabel 6.9: Etableringsrate (2022).

Kilde: Erhvervsudvikling i Randers Kommune, Erhvervshus Midtjylland, august 2024, figur 4.1, Erhvervsudvikling i Horsens Kommune, Erhvervshus Midtjylland, august 2024, figur 4.1, Erhvervsudvikling i Silkeborg Kommune, Erhvervshus Midtjylland, august 2024, figur 4.1.

Note: Etableringsraten er opgjort som antal virksomheder etableret i året sat i forhold til den samlede virksomhedsbestand.

Erhvervshus Midtjylland anvender i den seneste rapport fra marts 2025 iværksætterraten i stedet for etableringsraten, da de vurderer, at det er et bedre mål for iværksætterkulturen i en kommune. Iværksætterraten er et udtryk for andelen af nye virksomheder sat i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive alder.

Figur 6.20 nedenfor viser udviklingen i iværksætterraten for hele landet, Randers Kommune, Horsens Kommune, Silkeborg Kommune og Vejle Kommune i perioden 2018-2023. Iværksætterraten er opgjort som antallet af nye virksomheder i året pr. 1.000 borgere i kommunen (15-64-årige). Det fremgår af figuren, at iværksætterraten i Randers Kommune er faldet i perioden. I 2018 var iværksætterraten i Randers 4,3, mens den i 2023 var 3,5. Den faldende tendens i perioden gør sig også gældende for hele landet og de tre sammenligningskommuner. I perioden 2020-2022 havde Randers den laveste iværksætterrate sammenlignet med både landsplan og sammenligningskommunerne. I 2023 faldet iværksætterraten i Horsens Kommune dog så meget, at Randers Kommunes iværksætterrate (3,5) var højere end iværksætterraten i Horsens (3,2).

Udvikling i iværksætterraten (2018-2023)

Figur 6.20: Udvikling i iværksætterraten (2018-2023).

 

Kilde: Erhvervsudvikling i Randers Kommune, Erhvervshus Midtjylland, marts 2025, figur 4.2, Erhvervsudvikling i Horsens Kommune, Erhvervshus Midtjylland, marts 2025, figur 4.2, Erhvervsudvikling i Silkeborg Kommune, Erhvervshus Midtjylland, marts 2025, figur 4.2 samt datatræk fra Erhvervshus Midtjylland.

 

Note: Iværksætterraten er opgjort som antal nye virksomheder i året per 1.000 borgere i kommunen (15-64-årige).

I nedenstående tabel 6.10 ses fordelingen af iværksættere efter brancher. Af tabellen fremgår det, at de tre største brancher i Randers Kommune baseret på andel iværksættere er bygge og anlæg, finansiering, forsikring og ejendomme, bygge samt videnservice.

Randers Kommune har relativt flere iværksættere inden for bygge og anlæg (17 pct.) sammenlignet med Horsens Kommune (15 pct.), Silkeborg Kommune (13 pct.), Vejle Kommune (14 pct.) samt landsplan (13 pct.). Til gengæld har Randers Kommune relativt færre iværksættere inden for videnservice (12 pct.) sammenlignet med Horsens Kommune (16 pct.), Silkeborg Kommune (18 pct.), Vejle Kommune (14 pct.) og hele landet (18 pct.).

Branche

Hele landet

Randers Kommune

Horsens Kommune

Silkeborg Kommune

Vejle Kommune

Bygge og anlæg

13 %

17 %

15 %

13 %

14 %

Finansiering, forsikring og ejendomme

10 %

14 %

14 %

15 %

10 %

Vidensservice

18 %

12 %

16 %

18 %

14 %

Detailhandel

6 %

10 %

6 %

7 %

10 %

Private velfærdsinstitutioner og kultur

10 %

9 %

6 %

15 %

11 %

Operationel service

9 %

8 %

6 %

6 %

9 %

Hoteller og restauranter

6 %

6 %

6 %

5 %

6 %

Landbrug, skovbrug, fiskeri, råstof, forsyning og andre serviceydelser

8 %

6 %

11 %

6 %

8 %

Industri

3 %

6 %

3 %

2 %

4 %

Transport

6 %

5 %

7 %

2 %

5 %

Information og kommunikation

8 %

4 %

8 %

6 %

6 %

Engroshandel

3 %

3 %

4 %

2 %

4 %

I alt

100 %

100 %

100 %

100 %

100 %

Tabel 6.10: Fordeling af iværksættere efter brancher (2023).

Kilde: Datatræk fra Erhvervshus Midtjylland. Se evt. tabel 4.2 i Erhvervsudvikling i Randers Kommune, Erhvervshus Midtjylland, marts 2025.

Note: Iværksættervirksomheder med uoplyst branche er ikke medtaget.

En vigtig indikator for iværksættervilkårene i en kommune er overlevelsesraten. Det vil sige andelen af nye virksomheder, der formår at fastholde en væsentlig økonomisk aktivitet efter, at de er etableret. Figur 6.21 nedenfor viser overlevelsesraten tre år efter etablering i Randers Kommune, Horsens Kommune, Silkeborg Kommune og på landsplan i to perioder; 2017-2019 og 2020-2022. Det fremgår af figuren, at Randers Kommune i perioden 2017-2019 havde en højere treårig overlevelsesrate (61 pct.) end både landsplan (54,5 pct.), Horsens Kommune (56,6 pct.) og Silkeborg Kommune (54,3 pct.). Det fremgår dog, at overlevelsesraten er faldet i Randers Kommune, når der sammenlignes med perioden 2020-2022. Her var overlevelsesraten i Randers Kommune 55,5 pct., mens den på landsplan var 55,6 pct., i Horsens Kommune var 57,9 pct. og i Silkeborg Kommune var 57,8 pct.

Overlevelsesraten (tre år efter etablering), opdelt på to perioder

Figur 6.21: Overlevelsesraten (tre år efter etablering), opdelt på to perioder.

 

Kilde: Erhvervsudvikling i Randers Kommune, Erhvervshus Midtjylland, marts 2025, figur 4.3 Erhvervsudvikling i Horsens Kommune, Erhvervshus Midtjylland, marts 2025, figur 4.3; Erhvervsudvikling i Silkeborg Kommune, Erhvervshus Midtjylland, marts 2025, figur 4.3.

 

Note: Vejle Kommune er ikke inkluderet i figuren, da Erhvervshus Midtjyllands rapporter kun inkluderer midtjyske kommuner.