Jobskabelse
Læs om jobskabelse i Randers Kommune, herunder udviklingen i antal beskæftigede og brancher med størst jobvækst.
Figur 6.17 nedenfor viser den indekserede udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede i den private sektor i Randers Kommune, sammenligningskommunerne og på landsplan. Af figuren fremgår det, at der i Randers Kommune har været en vækst i den private jobskabelse på 9,6 pct. i perioden 2017-2023. Randers Kommune oplevede særligt en stigning i den private jobskabelse fra 2017 til 2022, hvor stigningen i perioden var 12,2 pct., hvilket var en større stigning end både landsplan (11,1 pct.), i Vejle Kommune (11,1 pct.) og i Horsens Kommune (11,4 pct.), om end mindre end stigningen i Silkeborg Kommune (15,1 pct.). Fra 2022 til 2023 har Randers Kommune dog oplevet et fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede i den private sektor (-2,6 procentpoint), som ikke i samme grad gør sig gældende på landsplan og i sammenligningskommunerne.
Figur 6.17: Indekseret udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede i den private sektor (2017=100).
Kilde: Erhvervsudvikling i Randers Kommune, Erhvervshus Midtjylland, marts 2025, figur 2.1 samt datatræk fra Erhvervshus Midtjylland.
Figur 6.17: Indekseret udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede i den private sektor (2017=100).
Kilde: Erhvervsudvikling i Randers Kommune, Erhvervshus Midtjylland, marts 2025, figur 2.1 samt datatræk fra Erhvervshus Midtjylland.
Figur 6.18 nedenfor viser den indekserede udvikling i antal beskæftigede i den private sektor i Randers Kommune, sammenligningskommunerne og på landsplan. Det fremgår af figuren, at der i Randers Kommune har været en vækst i antallet af beskæftigede i den private sektor på 3,1 pct. i perioden 2008-2023. Til sammenligning er antallet af beskæftigede i den private sektor steget med 8 pct. på landsplan, 10,4 pct. i Silkeborg Kommune, 14,1 pct. i Vejle Kommune og hele 18,4 pct. i Horsens Kommune i perioden 2008-2023. Fra 2022 til 2023 har Randers Kommune i modsætning til både landsplan og de tre sammenligningskommuner oplevet et fald i antallet af beskæftigede i den private sektor.
Figur 6.18: Indekseret udvikling i antal beskæftigede i den private sektor, 2008-2023 (2008=100).
Kilde: Danmarks Statistik (RAS302) og egne beregninger.
Figur 6.18: Indekseret udvikling i antal beskæftigede i den private sektor, 2008-2023 (2008=100).
Kilde: Danmarks Statistik (RAS302) og egne beregninger.
Tabel 6.9 nedenfor giver et overblik over den private beskæftigelse og udviklingen heri i Randers Kommune fordelt på brancher. Af tabellen fremgår det at branchen for operationel service (vikarbureauer, rengøring, vagttjenester mv.) er den branche, der har oplevet den største jobvækst fra 2017 til 2023 med en jobvækst på 61 pct. Til sammenligning er jobvæksten på landsplan 10 pct. i branchen. Efter operationel service er de brancher, der har oplevet størst jobvækst rådgivning, forsikring og udvikling med en jobvækst på 27 pct. (27 pct. på landsplan), elektronik-, maskin- og transportmiddelindustri med en jobvækst på 25 pct. (11 pct. på landsplan) samt sundhedsvæsen ligeledes med en jobvækst på 25 pct. (26 pct. på landsplan).
Brancherne med det største fald i antal jobs i Randers Kommune er private velfærdsinstitutioner (-42 pct.) samt olieraffinaderier mv., kemisk industri, medicinalindustri, plast-, glas- og betonindustri (-13 pct.).
Det fremgår ligeledes af tabellen, at de største brancher i Randers Kommune, målt på antal jobs i private virksomheder, er detailhandel (2.934 årsværk), engroshandel (2.523 årsværk) og bygge og anlæg (2.038 årsværk). De tre brancher udgør til sammen ca. 7.500 årsværk eller 33 pct. af den samlede private beskæftigelse i kommunen.
Tabel 6.9: Antal private jobs og jobvækst i Randers Kommune (2017-2023).
Kilde: Erhvervsudvikling i Randers Kommune, Erhvervshus Midtjylland, marts 2025, tabel 2.1 samt datatræk fra Erhvervshus Midtjylland.
Note: Tal markeret med rød angiver, at væksten har været negativ.
