
Turismeerhvervet
Læs om turismeerhvervet i Randers Kommune, herunder antal årsværk, overnatningskapacitet og belægningsgrad.
Turismeerhvervet er en del af den overordnede erhvervsservice-branche. Turismen udgør kun en lille del af erhvervslivet i Randers Kommune. Figur 6.22 nedenfor viser antallet af årsværk i turismeerhvervet, samt hvor stor en andel turismeerhvervet udgør af den samlede beskæftigelse i henholdsvis Randers Kommune, Horsens Kommune, Silkeborg Kommune og Vejle Kommune i 2022. Af figuren fremgår det, at turismeerhvervet i 2022 kun udgjorde 1,4 pct. af den samlede beskæftigelse i Randers Kommune. I sammenligningskommunerne Silkeborg, Vejle og Horsens er tallene betydelig højere på trods af, at ingen af kommunerne er store turistdestinationer.

Figur 6.22: Antal årsværk i turismeerhvervet (2022).
Kilde: Turismens økonomiske betydning, 2022, Østjylland.

Figur 6.22: Antal årsværk i turismeerhvervet (2022).
Kilde: Turismens økonomiske betydning, 2022, Østjylland.
Af figur 6.22 ovenfor fremgår det også, at blandt de fire kommuner er Vejle den kommune, der har den største turismesektor, målt både i antal årsværk og som andel af den samlede beskæftigelse. Antallet af årsværk i Vejle Kommune (2.474) er fire gange højere end antallet i Randers Kommune (612). Der vurderes umiddelbart et væsentligt potentiale i forhold til at øge beskæftigelsen inden for turismeerhvervet i Randers Kommune.
Nedenfor fremgår de største attraktioner i Randers Kommune baseret på attraktionernes egne data på årligt antal besøgende.
- Randers Regnskov: 331.488 besøgende gæster
- Memphis Mansion: 159.000 besøgende gæster
- Museum Østjylland: 40.688 besøgende gæster
- Randers Kunstmuseum 28.052 besøgende gæster.
Arena Randers og Water and Wellness er to andre steder som tiltrækker mange gæster – henholdsvis ca. 500.000 og 330.000 gæster årligt. Mange af disse er dog Randers-borgere, som blandt andet bruger stederne til dagligdags idrætsformål.
Overnatningskapacitet, belægningsgrad og døgnforbrug
Randers Kommunes overnatningskapacitet er forholdsvis lille og udifferentieret, hvilket er medvirkende til, at langt de fleste gæster, der kommer til Randers, kommer på en-dags-besøg fra andre kommuner. Typisk er det gæster, der bor i sommerhuse på Djursland eller storbyturister fra Aarhus, der tager på en-dags-besøg i Randers, hvilket kan ses på de relativt lave overnatningstal og det relativt høje antal gæster på kommunes attraktioner. Den lave overnatningskapacitet gør Randers Kommune mindre attraktiv i forhold til tiltrækning af erhvervskonferencer, events m.m. Byen har ikke de nødvendige værelser samtidig med, at prisniveauet på de eksisterende ofte ikke er konkurrencedygtige i forbindelse med større aktørers udbud.
Nedenstående figur 6.23 viser antallet af overnatninger blandt gæster i Randers Kommune og i sammenligningskommunerne i henholdsvis 2017 og 2024. I 2017, som er de tidligste tilgængelige tal, var der i Randers Kommune i alt 139.036 overnatninger. I 2024 var tallet steget til 140.854 overnatninger, hvilket svarer til en stigning på 1,31 pct. Til sammenligning steg det samlede antal overnatninger i VisitAarhus-regionen i samme periode med 13,8 pct., og i sammenligningskommunen Silkeborg (som også er en del af VisitAarhus-regionen) steg antallet af overnatninger med 6,32 pct. VisitAarhus er en turismeorganisation, som dækker Aarhus, Silkeborg, Favrskov, Randers, Syddjurs, Norddjurs og Viborg kommune. For hele landet er der sket en stigning i antallet af overnatninger på 20 pct. (Danmarks Statistik, TURIST).

Figur 6.23: Antal overnatninger blandt turister i 2017 og 2024.
Kilde: Danmarks Statistik (TURIST).

Figur 6.23: Antal overnatninger blandt turister i 2017 og 2024.
Kilde: Danmarks Statistik (TURIST).
Det bør dog fremhæves, at der som nævnt ovenfor er en del dagsturister i Randers, som overnatter andre steder end i kommunen. Selvom det vil være mest attraktivt for Randers Kommune, hvis dagsturisterne blev overnattende turister, er der en sandsynlighed for, at der faktisk er en større økonomi i turismen i Randers Kommune, end hvad ovenstående figur indikerer.
De overnattende gæster i Randers Kommune er hovedsageligt danske (85 pct.). De øvrige gæster er fra Tyskland (5 pct.) og Norge (ca. 3 pct.). Gæsternes foretrukne overnatningsform er hotel. 59 pct. af alle overnatninger i kommunen er på hoteller. Resten fordeler sig med 32 pct. på campingpladser, 6 pct. i feriehuse og 3 pct. i lystbådehavne (Danmarks Statistik, TURIST).
Figur 6.24 nedenfor viser belægningsgraden på hoteller og feriecentre i Randers Kommune, Vejle Kommune, Horsens Kommune og Silkeborg Kommune i perioden 2019-2024. Det fremgår af figuren, at belægningsgraden i Randers var 49,4 pct. i 2024. Dette er lavere end belægningsgraden på hoteller og feriecentre i Vejle Kommune (53,2 pct.) og Silkeborg Kommune (59,4 pct.), men højere end belægningsgraden i Horsens Kommune (46,6 pct.).

Figur 6.24: Belægningsgrad på hoteller og feriecentre, procent (2019-2024).
Kilde: Kommunal overnatningsstatistik, VisitDenmark.

Figur 6.24: Belægningsgrad på hoteller og feriecentre, procent (2019-2024).
Kilde: Kommunal overnatningsstatistik, VisitDenmark.
Den lavere belægningsgrad i Randers Kommune har medført udfordringer i forhold til at tiltrække nye større hoteller, som kan tilbyde differentieret overnatning. Det er fx svært for kommunen at gøre sig attraktiv i tiltrækningen af et større konferencehotel, og manglen på større konferencehoteller i byen betyder, at der er en større sandsynlighed for, at kommunen går glip af erhvervsturisterne.
Ifølge rapporten "Turisternes døgnforbrug", udarbejdet af Visit Denmark i 2022, er netop erhvervsturisterne den gruppe af turister i Region Midtjylland, der har det højeste døgnforbrug med 2.400 kr. pr. døgn (se figur 6.25 nedenfor). I modsætning til denne gruppe er campingturisterne den gruppe af turister i Region Midtjylland, der har det laveste døgnforbrug med 650 kr. pr. døgn. Erhvervsturisters døgnforbrug er dermed næsten fire gange højere end campingturisters døgnforbrug. Det vil derfor være fordelagtigt for Randers Kommune at rette opmærksomheden mod, hvordan kommunen i højere grad kan tiltrække erhvervsturister.

Figur 6.25: Turisters døgnforbrug fordelt på overnatningsform i Region Midtjylland, i kroner (2022).
Kilde: Turisternes døgnforbrug 2022, rapport fra Visit Denmark.

Figur 6.25: Turisters døgnforbrug fordelt på overnatningsform i Region Midtjylland, i kroner (2022).
Kilde: Turisternes døgnforbrug 2022, rapport fra Visit Denmark.