Vækstvirksomheder
Læs om vækstvirksomheder i Randers Kommune, herunder udvikling i andelen af vækstvirksomheder og fordelingen på brancher.
I Erhvervshus Midtjyllands kommunerapport opgøres antallet af vækstvirksomheder i Randers Kommune. Vækstvirksomheder har haft en omsætningsvækst på mindst 10 pct. de seneste tre år og en absolut vækst på mindst 3 mio. kr. i samme periode.
Figur 6.13 viser udviklingen i andelen af vækstvirksomheder i Randers Kommune, Horsens Kommune, Silkeborg Kommune, Vejle Kommune og i hele landet i perioden 2018-2023. Af figuren fremgår det, at andelen af vækstvirksomheder i Randers Kommune var lavere end andelen i både Vejle Kommune (14,3 pct.), i hele landet (13,2 pct.) samt i Silkeborg Kommune (11,7 pct.) i 2023. Andelen af vækstvirksomheder i Horsens Kommune var 11,1 pct. i 2023, hvilket er 0,01 procentpoint lavere end andelen i Randers Kommune. Alle fire kommuner og hele landet oplevede en stigning i andelen af vækstvirksomheder fra 2020 til 2021, og i 2021 lå alle fire kommuner over landsgennemsnittet. Vejle Kommune har formået at fastholde niveauet i andelen af vækstvirksomheder siden stigningen i 2021, men både Silkeborg, Horsens og Randers Kommune har siden 2021 oplevet et fald i andelen af vækstvirksomheder.

Figur 6.13: Udvikling i andelen af vækstvirksomheder (2018-2023).
Kilde: Erhvervsudvikling i Randers Kommune, Erhvervshus Midtjylland, marts 2025, figur 5.1; Erhvervsudvikling i Horsens Kommune, Erhvervshus Midtjylland, marts 2025, figur 5.1; Erhvervsudvikling i Silkeborg Kommune, Erhvervshus Midtjylland, marts 2025, figur 5.1 samt datatræk fra Erhvervshus Midtjylland.
Note: Vækstvirksomheder har haft en omsætningsvækst på mindst 10 pct. de seneste tre år og en absolut vækst på mindst 3 mio. kr. i samme periode. Analysen omfatter kun virksomheder med mindst to fuldtidsårsværk i starten af den treårige opgørelsesperiode.

Tabel 6.7 nedenfor viser andelen af vækstvirksomheder fordelt på sektor. Af tabellen fremgår det, at Randers Kommune har relativt mange vækstvirksomheder inden for industri (19 pct.) sammenlignet med både hele landet (11 pct.) samt Horsens Kommune (13 pct.), Silkeborg Kommune (13 pct.) og Vejle Kommune (15 pct.). Randers Kommune har også relativt mange vækstvirksomheder inden for transportsektoren sammenlignet med landsplan og sammenligningskommunerne. Til gengæld er andelen af vækstvirksomheder inden for servicesektoren i Randers Kommune (24 pct.) mindre end både landsplan (42 pct.), Horsens Kommune (32 pct.), Silkeborg Kommune (38 pct.) samt Vejle Kommune (37 pct.).
Tabel 6.7: Fordeling af vækstvirksomheder på sektorer (2023).
Kilde: Erhvervsudvikling i Randers Kommune, Erhvervshus Midtjylland, marts 2025, figur 5.2 Erhvervsudvikling i Horsens Kommune, Erhvervshus Midtjylland, marts 2025, figur 5.2; Erhvervsudvikling i Silkeborg Kommune, Erhvervshus Midtjylland, marts 2025, figur 5.2 samt datatræk fra Erhvervshus Midtjylland.