Virksomhedernes størrelser

Figur 6.10 viser andelen af virksomheder i Randers Kommune, sammenligningskommunerne og på landsplan fordelt på virksomhedsstørrelse. Figuren viser, at over to tredjedele af virksomhederne i Randers Kommune er virksomheder med under fem jobs. Sammenlignet med landsplan og sammenligningskommunerne har Randers en anelse større andel af virksomheder med mellem 5-49 jobs. Randers adskiller sig dog ikke i særlig grad fra hverken landsplan eller sammenligningskommunerne.

Figur 6.11 viser udviklingen i virksomhedsstørrelser i henholdsvis Randers Kommune, i sammenligningskommunerne og i hele landet fra 2008 til 2023. Af figuren fremgår det, at der i Randers Kommune særligt er sket en stigning i antallet af virksomheder med 50-99 jobs i perioden (stigning på 29,3 pct. svarende til 24 virksomheder).

I forhold til virksomheder med over 100 jobs har Randers Kommune oplevet et stort fald sammenlignet med landsplan og sammenligningskommunerne. I Randers er der i perioden 2008 til 2023 sket et fald på 13,3 pct. i antallet af virksomheder med over 100 jobs. Det svarer til otte færre virksomheder. I Vejle er der sket et fald på 3,5 pct. (svarende til tre virksomheder), på landsplan er der sket en stigning på 14,5 pct., i Silkeborg Kommune er der sket en stigning på 22,9 pct. (svarende til 11 virksomheder) og i Horsens Kommune er der sket en stigning på 35,8 pct. i antallet af virksomheder med over 100 jobs svarende til 19 virksomheder.

Randers Kommune har gennemgået en udvikling, hvor erhvervsstrukturen har ændret sig fra at være domineret af store virksomheder til i højere grad at inkludere små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Randers har historisk set været en industriby med en betydelig koncentration af større virksomheder. Dette inkluderede blandt andet virksomheder som Randers Reb, Dronningborg Maskinfabrik, togfabrikken Scandia (senere Bombardier), NEG Micon/Vestas samt Randers Tegl. I denne periode var arbejdsmarkedet præget af store fabrikker og centraliserede arbejdspladser, hvilket kunne føre til store udsving i behovet for arbejdskraft afhængigt af efterspørgslen på disse virksomheders varer og ydelser. Den lokale økonomi var stærkt afhængig af disse større virksomheder som økonomiske motorer. De skabte også et grundlag for andre dele af det lokale erhvervsliv, hvor de små og mellemstore virksomheder kunne trives som leverandører og/eller partnere.

I løbet af 1980'erne og 1990'erne begyndte der at ske en markant ændring i og af Randers, hvor mange af de store virksomheder begyndte at flytte hele - eller dele af - deres produktion til udlandet. Dette skyldtes blandt andet globalisering og adgang til nye markeder samt ændringer i produktionsomkostninger. Dermed svandt det erhvervsmæssige og økonomiske grundlag, som disse store virksomheder udgjorde for Randers. I den forbindelse blev også mange små og mellemstore virksomheder, der havde fungeret som underleverandører, udfordret. Denne udvikling blev yderligere accelereret af finanskrisen i det første årti efter årtusindeskiftet. I 2011 flyttede Vestas Wind Systems A/S sit hovedsæde til Aarhus. Det havde ligget i Randers siden 2004, da det daværende Vestas fusionerede med vindmølleproducenten NEG Micon A/S. I 2014 lukkede Bombardier-koncernen produktionsafdelingen i Randers, og i 2017 blev resten af virksomheden i Randers lukket. I storhedstiden i 1960'erne beskæftigede Bombardier-koncernen (tidligere Scandia) omkring 900 medarbejdere.

Udviklingen og udfordringerne skabte imidlertid også en ny dynamik, der skabte nye muligheder for andre typer af mindre virksomheder - især inden for handel og i mere serviceorienterede brancher.

I dag er Randers Kommune karakteriseret ved en bredere og mere forskelligartet erhvervsstruktur. Der er ikke længere store og dominerende industri- og produktionsvirksomheder, men i stedet et væld af små og mellemstore virksomheder, som er både produktionsorienterede og serviceorienterede.

En af de store udfordringer for Randers Kommune er og bliver at sikre en balance mellem at tiltrække store virksomheder (som kan skabe arbejdspladser) og samtidig skabe et miljø, hvor små og mellemstore virksomheder kan vokse og trives. Mange af de mindre virksomheder står overfor udfordringer som ejerskifte, finansieringskrav, stærkere konkurrence, grøn omstilling, regulering samt adgang til kvalificeret arbejdskraft.

I nedenstående tabel 6.4 fremgår en oversigt over de største private virksomheder i Randers Kommune baseret på skat af årets resultat i 2024. Der skal i tabellen tages forbehold for, at data kun er offentligt for de virksomheder, der selv har oplyst det. For de virksomheder, der ikke har oplyst data for 2024 anvendes data fra 2023, hvis dette er oplyst. I disse tilfælde er beløbet markeret med en *. Der skal desuden gøres opmærksom på, at kommunen kun modtager en mindre andel af virksomhedernes skattebetaling, da størstedelen tilfalder staten.

Det fremgår af tabel 6.4, at Sparekassen Kronjylland er den markant største virksomhed baseret på skat af årets resultat, som i 2023 var 262 mio. kr. Dernæst følger Danish Crown, hvor skatten af årets resultat i 2024 udgjorde 66 mio. kr. Danish Crown havde i 2024 omkring 830 ansatte på deres virksomhed i Randers, hvilket er det største antal ansatte, hvis man ser bort fra vikarvirksomheden Carelink Gruppen. Virksomheden All4labels, der er etiketproducent inden for bæredygtige og digitale emballageløsninger, ligger også i top baseret på skat af årets resultat med 12 mio. kr. sammen med Flexoprint A/S (7,4 mio. kr.), der ligeledes er etiketproducent samt Vink Plast ApS (6,2 mio. kr.), der er plastleverandør.

Tabel 6.4: De største private virksomheder i Randers Kommune baseret på skat af årets resultat (2024).

Kilde: Virksomhedsdatabasen Navne & Numre® Erhverv ved Dun & Bradstreet. Databasen indhenter virksomhedsoplysningerne fra det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

Note: CVR-numre for offentlige arbejdspladser er frasorteret. Der skal tages forbehold for, at der kun findes data for de virksomheder, som selv har oplyst data. Antal ansatte/årsværk er baseret på P-nr.-niveau, er afgrænset til P-numre i Randers Kommune, og opgjort pr. januar 2025. Et årsværk svarer til en fuldtidsansat. *angiver at data er fra 2023. **Carelink Gruppens ansatte er tilknyttede vikarer, som ikke nødvendigvis bestrider et job.

I nedenstående tabel 6.5 fremgår den samme oversigt som i tabellen ovenfor, men baseret på skat af årets resultat i 2019. Igen skal der tages forbehold for, at data kun er offentligt for de virksomheder, der selv har oplyst det.

Det fremgår af tabellen, at Danish Crown i 2019 var den største virksomhed baseret på skat af årets resultat, som i 2019 var 109 mio. kr. Danish Crown havde 56 ansatte i Randers i oktober 2019. Efter Danish Crown fulgte Sparekassen Kronjylland, hvor skatten af årets resultat i 2019 udgjorde 55 mio. kr. Sparekassen Kronjylland havde 224 ansatte i 2019, hvilket er det største antal ansatte, hvis man ser bort fra vikarvirksomheden Carelink Gruppen.

Tabel 6.5: De største private virksomheder i Randers Kommune baseret på skat af årets resultat (2019).

Kilde: Virksomhedsdatabasen Navne & Numre® Erhverv ved Dun & Bradstreet. Databasen indhenter virksomhedsoplysningerne fra det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

Note: CVR-numre for offentlige arbejdspladser er frasorteret. Der skal tages forbehold for, at der kun findes data for de virksomheder, som selv har oplyst data. Antal ansatte/årsværk er baseret på P-nr.-niveauer, afgrænset til P-numre i Randers Kommune, og opgjort pr. oktober 2019. Et årsværk svarer til en fuldtidsansat. *Carelink Gruppens og Medflex’s ansatte er tilknyttede vikarer, som ikke nødvendigvis bestrider et job.

Figur 6.12 nedenfor viser andel fuldtidsbeskæftigede i den private sektor fordelt på virksomhedsstørrelse. Af figuren fremgår det, at 29 pct. af virksomhederne i Randers Kommune havde over 50 fuldtidsbeskæftigede ansat i 2023. Dette er den laveste andel sammenlignet med både Horsens (42 pct.), Silkeborg (35 pct.) og Vejle (37 pct.) samt hele landet (41 pct.) Det vil sige, at 71 pct. af de fuldtidsbeskæftigede i private virksomheder beliggende i Randers Kommune arbejder i virksomheder med under 50 fuldtidsansatte, mens det i Horsens er 58 pct., i Silkeborg er 65 pct., i Vejle er 63 pct. og på landsplan er 59 pct.

Store virksomheder fylder således beskæftigelsesmæssigt relativt lidt i Randers Kommune. Til gengæld har kommunen relativt mange virksomheder i størrelsesgruppen 10-19 årsværk (16 pct.) sammenlignet med både Horsens Kommune (12 pct.), Silkeborg Kommune (12 pct.) og landsplan (12 pct.).

I forlængelse af ovenstående figur viser nedenstående tabel 6.6 den procentuelle udvikling i antal jobs fordelt på virksomhedsstørrelser i perioden 2018-2023 i henholdsvis Randers Kommune, sammenligningskommunerne og på landsplan. Af figuren fremgår det, at der i Randers Kommune særligt er sket en stigning i antal jobs i virksomheder med 10-19 årsværk og over 50 årsværk. I forhold til virksomheder med 10-19 årsværk har virksomhederne i Randers Kommune oplevet en stigning på 16,7 pct., hvilket er en større stigning end i Horsens Kommune (3,0 pct.), Silkeborg Kommune (8,0 pct.) og på landsplan (8,8 pct.), men lavere end i Vejle Kommune (18,2 pct.).

I forhold til virksomheder med over 50 årsværk har virksomhederne i Randers Kommune oplevet en stigning i antal jobs på 23,7 pct. fra 2018 til 2023. Dette er højere end stigningen blandt virksomheder med over 50 årsværk i både Horsens Kommune (11,2 pct.), Silkeborg Kommune (22,6 pct.), Vejle Kommune (18,7 pct.) og i hele landet (20,2 pct.).

Tabel 6.6: Procentvis udvikling i antal jobs fordelt på virksomhedsstørrelser (2018-2023).

Kilde: Erhvervsudvikling i Randers Kommune, Erhvervshus Midtjylland, marts 2025, tabel 2.2 Erhvervsudvikling i Horsens Kommune, Erhvervshus Midtjylland, marts 2025, tabel 2.2; Erhvervsudvikling i Silkeborg Kommune, Erhvervshus Midtjylland, marts 2025, tabel 2.2 samt datatræk fra Erhvervshus Midtjylland.

Note: Opgjort på arbejdssteder. Udvikling i antal jobs er opgjort på baggrund af gruppernes samlede fuldtidsbeskæftigelse i henholdsvis 2018 og 2023.