Natur og landbrug

Målt på geografisk areal er Randers Kommune den 20. største kommune i Danmark med et samlet areal på 74.825 hektar.  

Naturen i Randers Kommune kan opgøres i §3-beskyttet natur, fredskovsarealer og habitatområder. Den §3 beskyttede natur udgør 8,8 pct. af kommunens areal, fredskovsarealerne udgør 6,9 pct. af arealet og habitatområderne udgør 4,3 pct. af arealerne. Der er et vist overlap mellem disse tre forskellige typer natur, og den samlede natur i kommunen udgør derfor kun 16,4 pct. af kommunens areal.

Nedenstående tabel viser arealerne af den §3 beskyttede natur, og det ses, at det særligt er udgjort af eng og mose arealer.

Tabel 1.2: Beskyttet natur i Randers Kommune fordelt på naturtype .

Kilde: Randers Kommunes egne data.

Herunder vises i kort 1.13 og 1.14 placeringen af hhv. §3 beskyttet natur og "værdifulde" landbrugsarealer i kommunen.

Som det ses af ovenstående kort over landbrugsområder, udgøres meget store dele af kommunens arealer af landbrugsjord. Der er dermed relativt lidt natur i kommunen, og til gengæld relativt meget landbrug.

Det ses også af kortet, at der særligt i den nordøstlige del af kommunen er landbrug, og ikke natur.

Med "Aftale om et Grønt Danmark" og "Aftale om Implementering af et Grønt Danmark" får kommunerne en central rolle med ansvar for planlægning og implementering af arealomlægningsindsatsen. Det betyder, at kommunerne senest i 2025 skal udarbejde dynamiske omlægningsplaner, der viser, hvordan man lokalt vil komme i mål med indsatsen. Indsatsen omfatter udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, vådområder, skovrejsning, ekstensivering og andre arealbaserede omlægningsindsatser, for herved at sikre en god økologisk tilstand i havmiljøet, bedre vilkår for natur og biodiversitet samt en mindre klimabelastning.

Siden 2010 har kommunerne som konsekvens af den gældende vandplanlovgivning koordineret udtagning af landbrugsjord i 23 tværkommunale vandoplandsstyregrupper (VOS'er) målrettet reduktion i nitratbelastningen af havmiljøet. Udtagningen af landbrugsjord er sket via etableringen af lavbundsarealer og vådområder.

Randers Kommune har været medlem af VOS Randers Fjord, VOS Limfjorden, VOS Mariager Fjord, og hovedoplandet "Nordlige Kattegat, Skagerak". Alle disse fire tværkommunale VOS'er omdannes fremover til de nye lokale grønne treparter.

Det er endnu ikke besluttet hvor meget eller hvilken jord, der skal udtages i Randers Kommune. Men i første omgang peges der især på lavbundsjorde i ådale og langs Randers Fjord, herunder pumpelagene langs Randers Fjord, hvorfra der tabes store mængder næringsstoffer.

Såfremt der bliver udtaget større sammenhængende jordområder i kommunen, og hvis det lykkes at få renere vand i fjorden, vil det forventeligt give større gevinster for kommunen. Der vil blive bedre muligheder for friluftsliv og rekreation for både turister og borgere i kommunen. Biodiversiteten i både vandmiljøerne og på land vil øges, hvilke kan skabe større naturoplevelser for borgerne, og det kan være med til at øge turismen til kommunen. Det rene vand i fjorden vil på sigt give fisk, ligesom der på sigt kan komme bundvegetation og ålegræs tilbage i vandmiljøet. Det bedre vandmiljø og fisk i vandet kan være med til at tiltrække lystfiskere. På landjorden vil der komme større sammenhængende naturområder, og fx moser, enge og skove som også vil øge biodiversiteten i kommunen, og det vil være spredt mere geografisk ud i kommunen.

Det forventes, at der i sommeren 2025 kommer et kort fra GEUS og Ministeriet for Grøn Trepart, der viser de områder, hvor der tilbageholdes mest kvælstof.

Randers Kommune er af EU udpeget til oversvømmelsestruet risikokommune. Det indebærer, at byrådet er forpligtet til at have en plan for, hvordan denne risiko imødegås. Den største trussel for store oversvømmelser findes, hvor Gudenåen møder Randers Fjord, det vil sige i Randers midtby. Af nedenstående kort kan det ses, at der er oversvømmelsesrisiko i de dele af kommunen, der grænser op til Gudenåen.

Der kan opstå et kritisk klimascenarie i en situation, hvor ekstrem regn og stormflod sker på samme tid. I dette tilfælde vil store mængder overfladevand strømme mod Randers midtby fra oplandet via Gudenåen og de omkringliggende bakker samtidig med, at stormen giver anledning til en høj vandstand i Randers Fjord. Tilsammen vil det indebære, at Gudenåen/fjorden løber over sine bredder i Randers midtby. Det betyder igen, at kloakkerne vil løbe over, og at kældre, veje og stueetager bliver oversvømmet.

Etableringen af Klimabroen, nævnt ovenfor, har blandt andet til formål at forebygge disse oversvømmelser. Klimabroen bliver en del af et klimabånd, der dækker strækningen fra Klimabroen til Justesens Plæne, og som har til formål at beskytte Randers by mod oversvømmelser ved etableringen af tre meter høje diger. Etableringen af digerne vil beskytte mod den højeste vandstandsstigning angivet i de nationale fremtidsscenarier for klimaet.

I forhold til regnvandet som "fanges" bag disse diger ved situationer med ekstrem regn, vil det som del af byudviklingen blive håndteret ved, at kloaksystemet i midtbyen i de kommende år tilpasses denne udfordring. En tilpasning som bliver en af de største opgaver for spildevandsselskabet Vandmiljø Randers de næste mange år. Byrådet har besluttet, at håndteringen af regnvandet samtidigt skal fremme etableringen af grønne byrum i midtbyen.

Som det ses af ovenstående kort 1.16, er det meget store dele af Randers by, der vil blive oversvømmet ved en 100-årshændelse.

Fussingø er et naturområde, der ligger ca. 10 kilometer øst for Randers, og der er både en sø og skov i området, ligesom der ligger en herregård fra 1555 ved den ene ende af søen. Udover herregården er der en række spændende fortidsminder i området fx ruinen på halvøen Fussingø og velbevarede bronzealder høje på Kreten mod Ålum.

Søen er med sine tre kilometer i længden, 29 meter i dybden og 220 hektar en af de større i Danmark. I foråret kan man se den toppede lappedykkers særprægede parringsceremoni, og i søen lever både gedder, aborre og skalle.

I områder bor også alle Danmarks tre store rovdyr, både grævlingen, ræven og odderen, og man kan være heldig at se rådyr i skovene. Mange af fuglene i området er tilknyttet skoven, og der er blandt andet musvåger, duehøge og rød glente. Havørnen er desuden begyndt at yngle ved Fussingø Sø.

Skovene omkring Fussingø gods udgøres af Indskovene, bevoksningen omkring Fussingø Sø og af Udskovene beliggende på nordsiden af Nørre Å-dalen. Skovene har gode skovjorde, er primært løvskov og det er bøg og eg, der dominerer. De ældste træer i skoven er 250 år gamle, og man kan blandt andet finde dem ved Thomasbakke og Galgebakken.

I området er desuden Læsten bakker, der med sine falske bakker og fredede natur danner et smukt bakkedrag langs nordsiden af den brede og fladbundede Skals Ådal. Området præges af en blanding af hede, krat og agerjord, og der er fra toppen af bakkerne udsigt til Tuemose og tilgroede tørvegrave.