Vejnettet og biltrafik

Som det fremgår af kort 1.4, er der overordnet set 12 hovedveje (plus vandvejen) i kommunen. Fire af disse veje fører til større byer, hhv. Grenå, Aarhus, Viborg og Aalborg. Hovedvejene i kommunen fører ind til Randers by, mens der i mindre grad er tværgående veje, som forbinder oplandsbyerne med hinanden.

Randers Kommune nyder generelt godt af den gode placering mellem Aarhus og Aalborg samt den effektive infrastruktur og lette adgang til både nationale og internationale transportkorridorer. Jernbane og busser giver gode kollektive transportmuligheder til og fra Randers, der er let adgang til motorvej E45, og Randers Havn er en vigtig erhvervshavn i Danmark.

Byrådets vision er at sikre hurtige og effektive veje og stier til og fra kommunen samt stor tilgængelighed til Randers fra hele kommunen, blandt andet ved at sikre gode omstigningsmuligheder mellem de forskellige transportformer.

Tilsvarende skal cykelstinettet udbygges, så cyklen bliver det lette valg på de korte ture, og der skal laves skolekorridorer, hvor skolebørn sikkert kan transportere sig til og fra skole.

Trængselskortene (kort 1.5 og 1.6 nedenfor) viser, hvor trængslen på vejnettet i kommunen er størst om morgenen og om eftermiddagen. Kritisk trængsel på kortene betyder, at rejsetiden på strækningen er mere end 2,5 gange så lang, som hvis der ikke var øvrig trafik på vejene.

Den kritiske trængsel på vejene er hovedsageligt på de større indfaldsveje samt op mod de større kryds i og omkring Randers by. Dette gælder for både morgen- og eftermiddagstrafikken. Den største trængsel målt i 2023 er i tidsrummet mellem kl. 7.45-8.00, hvilket er illustreret i kort 1.5 nedenfor. På lidt over 2 pct. af det overordnede vejnet i kommunen er trængslen kritisk i tidsrummet 7.45-8.00 på en gennemsnitlig hverdag.

Om eftermiddagen er andelen af vejnettet i kommunen, som er påvirket af kritisk trængsel, lavere. I tidsrummet kl. 15.30-15.45 er der den værste trængsel om eftermiddagen. Her er det knap 1,5 pct. af det overordnede vejnet, hvor der opleves kritisk trængsel. Det skyldes, at der typisk er større spredning på, hvornår folk tager hjem fra arbejde/skole, hvorimod mødetidspunkter om morgenen på skole/arbejde som regel er mere sammenfaldende.

Et af de steder, hvor trafikanterne oplever den største trængsel, er på Randers Bro. Der kører på en gennemsnitlig hverdag over 43.000 biler i døgnet på broen med betydelige kødannelser i myldretiden til følge. Fremtidig byudvikling vil medføre en yderligere trængsel af trafikken – med risiko for, at trafikken i perioder vil bryde helt sammen. Dette problem har været og er stadig helt centralt i planlægningen af det fremtidige vejnet i Randers Kommune. Det er derfor et vigtigt element i vejplanlægningen at få sikret en eller to nye forbindelser over fjorden.

Seneste transportvaneundersøgelse viser borgernes gennemsnitlige rejsevaner for årene 2021-2023 i Randers Kommune. Undersøgelsen viser, at når rejsen er under 4 km, er borgernes fortrukne valg af transportform at gå. Er turen derimod længere, tager kommunens borgere oftest bilen. Andelen af rejser, hvor der anvendes kollektiv transport, er dermed også relativt lav (i alt 4 pct.). 

Tabel 1.1: Transportvaner i Randers Kommune.

Kilde: Transportvaneundersøgelse fra DTU.

GPS-data fra 2023 viser et overordnet billede af bilpendlere internt i kommunen. Morgentrafikken i tidsrummet kl. 06.00-09.00 viser, at knap halvdelen af den biltrafik, der starter i Randers by, ligeledes slutter i Randers by. Næsten en fjerdedel af trafikken er mod Favrskov, hvoraf en del må forventes at fortsætte mod Aarhus. Da der er lige omkring 10 kilometer fra den ene ende af byen til den anden ende af byen, er der umiddelbart et potentiale i at få flere bilister til at vælge cyklen eller gåben fremfor bilen, for både at nedbringe trafikmængden i Randers by og for at fremme folkesundheden.

Velfungerende infrastruktur er en forudsætning for, at Randers Kommune fortsat kan udvikle sig som en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune. For virksomhederne er der blandt andet behov for at kunne fragte varer og gods til og fra virksomhederne. Mobilitetsbehovene for borgerne handler blandt andet om adgang til skoler, uddannelsessteder og arbejdspladser samt let tilgængelige indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter, kulturtilbud og naturoplevelser.

Den blå barriere

Randers by ligger smukt placeret, hvor Gudenåen løber ud i Randers Fjord. Fjorden og åen byder på store rekreative og naturmæssige kvaliteter, men er en afgørende barriere for den nord-sydgående trafikstrøm i kommunen.

Randers har historisk været et knudepunkt for krydsningen af Gudenåen og Randers Fjord. Det afspejler sig i vejnettet, der siden middelalderen har udgået i alle retninger fra "vadestedet" ved Randers Bro. I nyere tid er motorvej E45 føjet til som endnu en passage af Gudenåen. Udover Randers Bro og E45 er der kun en bro over Gudenåen mod vest i Langå og to færgeoverfarter på Randers Fjord. Denne vejstruktur betyder, at den nord-sydgående trafik klumper sammen på E45 og Randers Bro. Det giver en mere sårbar infrastruktur, hvor vejnettets kapacitet i realiteten er opbrugt i dele af døgnet. Dette vil kun blive værre i årene der kommer, hvor blandt andet havnearealerne skal byudvikles. Den altafgørende udfordring for mobiliteten i Randers Kommune er derfor at skabe minimum en ekstra krydsning af Gudenåen/Randers Fjord og optimere kapaciteten på de nuværende krydsninger. Her vurderes det blandt andet afgørende, at E45 udvides med tre spor fra Aarhus N og til Randers N.

For at sikre den bedst mulige aflastning af Randers Bro – hvor trængslen i dag og i fremtiden medfører de største forsinkelser – er det endvidere nødvendigt at lave en ekstra krydsning af fjorden, der kan håndtere trafikken mellem den nordlige og sydlige dele af Randers.

Ydre og indre ringveje

Randers bys vejnet er formet af, at "alle veje fører til Randers Bro". Det betyder, at det først er de sidste 50 år, der har været fokus på at skabe sammenhæng øst-vest mellem de nord-sydgående veje, der fører til Randers Bro. På nordsiden af Gudenåen er der et ringsystem, der skaber mobilitet på tværs af byen. Der er en indre ring med Dronningborg Boulevard, Nørre Boulevard, Rådmands Boulevard og Parkboulevard, og en ydre ring med Ringboulevarden. Endelig bruges mindre veje som Højsletvej og Nordskellet som en "ydre kant" til gennemkørsel mellem de store indfaldsveje til Randers og E45. Ringsystemet er ikke fuldt udbygget, kapaciteten er presset og ringsystemet har ikke fulgt med byens udvikling imod nord. Særligt i den nordlige ende af byen mangler der derfor gode øst-vestgående forbindelser. Det betyder også, at meget trafik fra den nordlige og nordøstlige del af kommunen skal ind til byen og benytte byens ringsystem for at komme øst-vest eller bruger veje, der ikke er egnet til trafikmængden. Det er uhensigtsmæssigt og unødvendigt.

Vejnettet i landdistrikterne

Vejstrukturen i byerne omkring Randers er resultat af flere hundrede års bymæssig og trafikal udvikling. Vejene udgår fra Randers Bro mod Udbyhøj, Hadsund, Mariager, etc. Men de tværgående forbindelser mellem de overordnede veje er, som i Randers by, dårligt udviklede. De mindre veje fungerer samtidig som fødeveje til det overordnede vejnet. Det kræver ikke nødvendigvis brede veje af høj klasse, men det kræver et vedligehold af vejene, så de kan opretholde deres funktion. Vejene nedbrydes og nedslides hurtigere, når vejen ikke er dimensionerede til den brug, der er. Det overordnede vejnets udformning i den nordlige del af kommunen giver i kombination med de smalle øst-vest gående veje en særlig udfordring for adgangen til E45, da forbindelserne på tværs til motorvejsafkørslen ved Purhus er dårlig. Kun 8.000 benytter afkørslen dagligt, hvilket tyder på, at tilgængeligheden til E45 fra byerne i den nordøstlige del af kommunen er begrænset.

For at forbedre mobiliteten i Randers Kommune indeholder kommunens infrastrukturplan en beskrivelse af, hvilke projekter der vil være med til løse de konstaterede udfordringer for en forbedret mobilitet i Randers Kommune. I dette afsnit beskrives de vigtigste projekter.

Klimabroen og Flodbyen

For at sikre den bedst mulige aflastning af Randers Bro – hvor trængslen medfører de største forsinkelser – er det nødvendigt at lave en ekstra krydsning af fjorden, der kan håndtere trafikken mellem den nordlige og sydlige del af Randers.

Byrådet har bestemt, at der skal laves en "klimabro", der via havnepieren binder Randers by bedre sammen og aflaster Randers Bro markant. Beregninger med Randers Kommunes trafikmodel viser, at Klimabroforbindelsen kan reducere trafikken på Randers Bro med omkring 20.000 biler i døgnet i 2036, hvilket vil reducere den konstaterede trængsel på vejnettet i Randers betydeligt.

Samtidig vil Klimabroen, som er en integreret del af Klimabåndet, gøre det muligt at beskytte store dele af midtbyen mod stormflod. Klimabroen skaber i den forbindelse et enormt regnvandsbassin (det nordlige havnebassin), der kan bruges som reservoir for opsamling og tilbageholdelse af regnvand i forbindelse med skybrud.

Endelig åbner Klimabroen for byudvikling på havnearealerne. Byrådet har besluttet, at den gamle erhvervshavn, som ligger midt i byen, skal flyttes ud til en ny placering udenfor byen på den sydlige side af Randers Fjord. Dermed er der åbnet op for byudviklingsprojektet ”Flodbyen Randers”. Klimabroen er central i forhold til at muliggøre udvikling af store dele af de arealer, som skal udvikles i regi af projektet.

Flodbyen Randers vil i de kommende årtier være motoren i klimatilpasningen af Randers by og eksempelprojektet på synergier mellem byudvikling og klimatilpasning. Projektet omfatter byudvikling på de arealer, som har rummet den nuværende erhvervshavn og skal være med til at udvikle midtbyen ved Gudenåen og Randers Fjord til gavn for både bosætning, erhverv og turisme. Visionen er at skabe attraktiv byudvikling med nye boliger tæt på vand og natur - og med alsidige by- og naturoplevelser. 

Projektet omfatter ca. 59 hektar med plads til 7-8.000 nye indbyggere fordelt på etageboliger samt en mindre andel tæt-lav bebyggelse. Flodbyen Randers er et generationsprojekt og vil formentlig først være fuldt realiseret om 40-50 år. Udarbejdelse af områdets første lokalplaner er i proces. 

Sammenfattende har Klimabroen således tre formål:

• Aflaste Randers Bro og vejnettet i Randers midtby og dermed mindske trængslen i byen
• Udgøre en del af Klimabåndet, som skal beskytte Randers midtby, både når der er stormflod, og når der kommer skybrudsregn
• Skabe mulighed for byudvikling i og omkring havneområdet ved at give forbedret vejadgang til motorvejen via den nyetablerede Havnevej og gøre det muligt at bygge boliger omkring det nordlige havnebassin.

Østbroforbindelsen

På sigt er det nødvendigt at etablere en egentlig ringforbindelse omkring Randers i form af en omfartsvej, der krydser Randers Fjord længere mod øst. Ringforbindelsen kan opdeles i tre etaper. Første etape vil skabe forbindelse mellem E45 ved Randers Nord og Hadsundvej. Når alle tre etaper af ringforbindelsen er etablerede, vil Randers Bro og Klimabroen blive yderligere aflastet, skabe et oplagt alternativ i tilfælde af nedbrud på E45 samt åbne muligheder for udvikling i den nordøstlige del af kommunen. For at optimere trafikflowet i nord-sydgående retning skal der samtidig laves en række tilpasninger på det øvrige vejnet, der fører trafikken til Randers Bro og Klimabroen.

Ringveje

Dronningborg, de Nedre byer og store dele af den østlige del af kommunen nord for fjorden har også dårlig adgang til E45. Ringboulevarden skal derfor forlænges til Udbyhøjvej. Skal kapaciteten på Ringboulevarden udnyttes optimalt, er det samtidig nødvendigt at erstatte rundkørslerne på Ringboulevarden ved Hobrovej, Gl. Hobrovej, Mariagervej og Hadsundvej med signalanlæg. Det er også nødvendigt at etablere bedre ringforbindelse til motorvejsafkørsel Randers N for den trafik, der kommer fra områderne nord for Randers.

På længere sigt vil de øst-vestgående forbindelser i den nordlige del af Randers blive forbedret, når 1. etape af Østbroforbindelsen etableres. 1. etape udgøres af en ny vej mellem Hobrovej og Mariager i forlængelse af Højsletvej og videre mod øst til Hadsundvej. Forlængelsen kan enten være som en udvidet Højsletvej på hele strækningen eller med en forlægning af Højsletvej mod syd på det østligste stykke.

Veje i landdistriktet

Det kan have betydning for bosætningen i den nordøstlige del, at mange vælger at bruge afkørslen ved Randers N eller Randers C - med øget trængsel til følge. For at forbedre adgangen til E45 for den nordøstlige del af kommunen skal der etableres omfartsveje omkring Asferg og Spentrup, og der skal ske en opgradering af Haldvej-Spentrupvej. Det vil skabe et samlet vejforløb som en øst-vestgående korridor fra Hald til E45 over Spentrup, Hvidsten og Asferg.

Planlagte stier

Byrådet vil:

• Arbejde for at udbygge nettet af cykelstier langs de mest trafikerede veje.
• Arbejde for at realisere de 7 korridorer for supercykelstier inden 2045.
• Gøre det mere trygt og sikkert at cykle til skole, arbejde og fritidsaktiviteter.
• Arbejde for at udbygge omfanget af stier i naturen for at øge folkesundheden.
• Forbedre adgangen til naturområder og forbinde landsbyer ved at skabe sammenhæng mellem rekreative stier og ruter for cyklende og gående.

Et godt og sammenhængende stinet medvirker til, at flere vil cykle og lade bilen stå på korte ture, fx til arbejde, fritidsaktiviteter og indkøb.

Kommunens infrastrukturplan sætter rammerne for at klassificere stinettet efter funktion, dog med ruter for supercykelstier tilføjet under hovedstierne. Cykelstier og -faciliteter er inddelt i de tre nedenstående funktioner:

• Hovedstier (herunder supercykelstier)
• Anbefalede skoleveje
• Rekreative stier.

Ud over disse indeholder kommuneplanen ligeledes udpegning af "Andre stier".

Hovedstier

Byrådet vil fokusere på nye hovedstier langs de mest trafikerede veje. Hovedstier kan være afmærket med cykelbaner som 2-minus-1-veje og anlagte med cykelstier. I 2020 blev Supercykelstisamarbejdet i Region Midtjylland etableret. Samarbejdet består af Region Midtjylland og 10 kommuner: Aarhus, Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs.   

Visionen med supercykelstierne er at forbinde centrale lokaliteter i de foreløbigt 10 midtjyske kommuner med 30 supercykelstikorridorer inden 2045. Idéen er videre, at supercykelstierne skal blive det tredje ben i den regionale transportplanlægning sammen med kollektiv trafik og vejtransport, så cyklen bliver et reelt transportvalg. 

Af de 30 udpegede potentielle supercykelstikorridorer, der krydser kommunegrænser, er der syv i Randers Kommune. Korridorerne forbinder koncentrationer af arbejdspladser, uddannelser og beboelsesområder og skal synliggøre muligheden for at bruge cyklen som transportmiddel på hele eller dele af den daglige rejse. Korridorerne etableres med fokus på sammenhæng, flow, attraktivitet og trafiksikkerhed. 

I korridorerne for supercykelstierne vil eksisterende cykelstier efter nærmere analyse skulle ændres i bredden.  

Huller mellem eksisterende cykelstier lukkes, mens cykelstier langs indfaldsveje og andre trafikerede veje etableres.

Afsnittet indeholder en beskrivelse af den offentlige transport internt i kommunen samt den offentlige transport til og fra kommunen, herunder en beskrivelse af jernbanenettet og forbindelser til andre byer. 

Bustransport

I 2024 var der i Randers Kommune, ifølge Midttrafik, 2.795.000 passagerer med busserne. Til sammenligning var der 1.571.000 passagerer i Horsens Kommune, 1.461.000 i Silkeborg Kommune og 1.584.270 passagerer i Vejle Kommune (data fra Sydtrafik). Af sammenligningskommunerne er Randers Kommune dermed den kommune, der har klar flest passagerer i busserne. Tallene indeholder både lokale og regionale ruter.

Nedenstående kort viser, hvilke regionale busruter der går igennem Randers Kommune og by. Som kortet viser, er alle de store indfaldsveje i Randers Kommune dækket af busruter.

Nedenstående kort viser de ruter bybusserne i Randers by kører efter.

Tilsammen viser de to kort, at hele kommunen er forbundet med Randers by, og at det både er til at komme til og fra Randers by med busserne i kommunen.

Der er vedtaget forskellige servicemål for den kollektive trafik i kommunen. Servicemålene tager udgangspunkt i byernes størrelse, således at byer med flere indbyggere kan forvente flere busafgange end byer med færre indbyggere.

Togtransport

I Randers Kommune er der to togstationer, hhv. i Langå og i Randers by. Data fra Trafikstyrelsen viser, at der siden 2020 har været et stigende antal passagerer, der er stået på toget fra Randers Station. I 2020, som var et år præget af hjemmearbejde grundet covid-19, var der 258.000 passagerer, der tog toget fra Randers Station. Til sammenligning var der i 2024 397.000 passagerer, der stod på toget på Randers Station – et højere passagerantal end før covid-19-tiden, hvor der i 2018 og 2019 stod henholdsvis 376.000 og 348.000 passagerer på toget på Randers Station.

På Langå Station er antallet af passagerer steget fra 133.000 passagerer i 2020 til 169.000 passagerer i 2024. Langå Station oplever dog samlet set, at færre passagerer står på toget nu end før covid-19-tiden, hvor der i 2018 og 2019 stod henholdsvis 254.000 og 189.000 passagerer på toget på Langå Station.

Både for Langå og Randers Station går den største del af rejserne til Aarhus.

Lidt usædvanligt er der i Randers 1,2 kilometer mellem busterminalen og stationen. Dermed er det ikke nemt at stige fra toget over i en bus eller fra en bus over i et tog.

Pendling

Internt i Randers Kommune er der dagligt omkring 30.500 mennesker, som transporterer sig til et job inden for kommunegrænsen.

Der er ca. 20.000 personer, der pendler fra Randers Kommune til en anden kommune for at arbejde. Af disse pendler ca. 7.500 til Aarhus Kommune, ca. 2.200 til Favrskov Kommune og ca. 2.000 til Mariagerfjord Kommune. I alt bliver der pendlet til 32 forskellige kommuner fra Randers Kommune.

Der er ca. 12.000 mennesker, der dagligt pendler ind til Randers Kommune fra andre kommuner. Ligeledes her er det særligt fra Aarhus, Favrskov og Mariagerfjord kommuner, der bliver pendlet, med hhv. 3.000, 1.500 og 1.500 daglige pendlere.

Ifølge data fra Danmarks Statistik har borgerne i Randers Kommune i gennemsnit 25,6 km til arbejde, i Silkeborg pendler de 27,9 km, i Horsens 23,2 km og i Vejle 27,6 km. Af dem der har arbejdsplads i Randers, er gennemsnitspendlingen pr. dag 18,6 km, i Silkeborg 21,3 km, i Horsens 21,9 km og i Vejle 24,5 km.

Der er således relativt lille forskel på, hvor langt borgerne i hhv. Randers og sammenligningskommunerne pendler for at komme på arbejde, men noget tyder på, at dem, der arbejder i Randers, generelt bor tættere på deres arbejdsplads end dem, der arbejder i sammenligningskommunerne. For Horsens og Silkeborg kan det muligvis forklares med, at der er kortere afstand mellem Randers og Aarhus, end der er mellem Horsens og Aarhus samt Silkeborg og Aarhus. Det må forventes, at en relativt stor andel af pendlerne i alle de tre kommuner bor i Aarhus.