Gudenåparken

Generel beskrivelse af KUI

Læs om den kommunale ungeindsats (KUI) i Randers Kommune, herunder andel personer uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked.

KUI i Randers udgøres af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Jobcenterets ungeindsats (Uddannelseshuset). Siden 2015 har de to afdelinger været placeret i fælles lejemål på Tradium på Vester Allé. Det betyder, at man er i umiddelbar nærhed af HHX, HTX, EUD10, GF1, en række erhvervsuddannelser og samtidig er nabo til Randers Statsskole (STX).

Organisatorisk er UU placeret på skoleområdet og Uddannelseshuset på beskæftigelsesområdet. Det betyder, at de to afdelinger refererer til hver deres chef/direktør og hver deres udvalg. Hver afdeling driftes separat af hver sin leder med egne budgetter til medarbejdere og aktiviteter (FGU, STU, tilbud efter beskæftigelsesloven m.v.).

Opgavefordelingen er helt overordnet, at Uddannelseshuset har ansvaret for unge på uddannelseshjælp, og UU har ansvaret for de øvrige unge. Det indbyrdes samarbejde er beskrevet i en samarbejdsaftale, der angiver arbejdsgange for overgangene mellem de to afdelinger. Ser man på de unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, viser et datatræk i UU’s fagsystem for marts 2025, at der er omkring 850 og de fordeler sig med ca. 425 unge hos Jobcenteret og 425 unge i regi af UU. Jobcenteret dækker aldersgruppen 18-24 år, og UU dækker aldersgruppen 15-24 år. Det skal understreges, at opgaverne i de to afdelinger er forskellige og kræver forskellige ressourcer.

Af lov om den kommunale ungeindsats (KUI-loven) fremgår, at KUI skal sikre "koordinering af den samlede ungeindsats i kommunen på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen". Det formål understøttes af det såkaldte koordinationsudvalg, der håndterer overgangssager ved de unges 18. år. I koordinationsudvalget sidder afdelingsledere fra UU, Uddannelseshuset og fra centrene for handicap, psykiatri og familie-rådgivning. Udvalget har ingen særskilt kompetence eller økonomi, men er udelukkende videndeling.

Der er ikke foretaget en egentlig evaluering af KUI siden etableringen i 2015, men generelt er ungeindsatsen kendetegnet ved, at de enkelte afdelinger løser sine opgaver uafhængigt af hinanden. Helt overordnet kan det siges at have den fordel, at ansvaret er tydeligt placeret i de enkelte afdelinger/lovgivninger, mens ulempen kan være, at arbejdet med unge i gråzonen eller i overgange mellem afdelingerne kan være mindre afstemt.

Formålet med KUI er at sikre, at alle unge får en uddannelse eller er i beskæftigelse. Et centralt mål for det, er Børne- og Undervisningsministeriets statistik over unge 15-24-årige uden tilknytning til uddannelse eller arbejde.

Af nedenstående tabel fremgår, at Randers ligger højere end landsgennemsnittet i hele perioden, men dog har reduceret andelen af målgruppen mere end landsgennemsnittet (0,7 procentpoint på landsplan mod 1,0 procentpoint i Randers):

Årstal

Danmark

Randers

2016

7,00 pct.

8,60 pct.

2017

6,90 pct.

7,80 pct.

2018

6,90 pct.

8,10 pct.

2019

6,70 pct.

8,00 pct.

2020

6,10 pct.

7,90 pct.

2021

5,80 pct.

6,90 pct.

2022

6,20 pct.

7,60 pct.

2023

6,30 pct.

7,60 pct.

Tabel 11.1: Andel personer uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked.

Der er således en positiv tendens, men niveauet er fortsat højere end på landsplan.

Forvaltningen har lokalt udsøgt denne gruppe af unge for at kunne lave en nærmere statistisk analyse af, hvad der kendetegner gruppen af unge netop i Randers. Der er udsøgt de unge, der hverken er i uddannelse eller i beskæftigelse på en given dato. Således er det et øjebliksbillede, da denne gruppe af unge meget ofte bevæger sig mellem forskellige aktiviteter og former for indkomst. Der blev foretaget flere datatræk i løbet af marts 2024 og nedenstående er en sammenfatning af de centrale fund.

Samlet set er der ca. 800 unge i målgruppen i alderen 15-24 år i Randers. Heraf er de ca. 120 under 18 år og de 680 er mellem 18-24 år. Denne opdeling er meningsfuld, da tilknytning til Jobcenteret først er muligt fra det 18. år, og det har stor betydning for, hvordan de unge fordeler sig.

For de 15-17-årige gælder, at de overordnet fordeler sig i tre hovedaktiviteter:

Aktivitet

Antal

Procent

Deltidsarbejde

23

21 pct.

Fritaget pga. sygdom

14

12 pct.

Andre aktiviteter*

75

67 pct.

Tabel 11.2: Fordeling på hovedaktiviteter (15-17 år).

En udsøgning på "Andre aktiviteter*" viser flg. fordeling:

Andre aktiviteter

Antal

Procent

Afventer uddannelse

8

11 pct.

Søger arbejde

21

28 pct.

RUN/TPV

18

24 pct.

I dialog/kontakt

28

37 pct.

Tabel 11.3: Fordeling på andre aktiviteter (15-17 år).

Således viser data for det første, at KUI følger de unge tæt og har information om, hvad de laver. Det giver grundlæggende mulighed for at kunne agere i forhold til de unge. Samtidig viser det også, at der er en mindre gruppe, der stabilt er i beskæftigelse eller afventer opstart af uddannelse, men at der er ca. 90 unge, der er særligt udsatte og har brug for en fokuseret indsats.

En nærmere udsøgning af gruppen af de i alt 120 unge viser flg.:

  • Køn: 53 pct. drenge og 47 pct. piger.
  • Land: 92 pct. danske (øvrige rumænere, ukrainere og tyrkere).
  • Folkeskolens afgangseksamen: 62 pct. enten uden afgangseksamen eller et snit under 4.
  • Afgangsskoler: 42 pct. af eleverne kommer fra de store folkeskoler i Randers by (Nørrevangsskolen, Tirsdalens skole, Vestervangsskolen) og fra Ungdomsskolens Heltidsundervisning.
  • Anden kommunal indsats: 40 pct. har, eller har haft, sag i familie eller handicap.

Således er der overvejende tale om etnisk danske unge med svage faglige forudsætninger, der ofte har, eller har haft, en familie- eller socialindsats. Så er deres udfordringer i stor udstrækning erkendte i løbet af deres skolegang.

For de 18-24-årige gælder, at de overordnet fordeler sig i tre hovedaktiviteter:

Aktivitet

Antal

Procent

Deltidsarbejde

67

10 pct.

Uddannelseshjælp

423

62 pct.

Andre aktiviteter*

190

28 pct.

Tabel 11.4: Fordeling på hovedaktiviteter (18-24 år).

Således er flertallet på 62 pct. på offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp), men en udsøgning på “Andre aktiviteter” viser flg.:

Andre aktiviteter

Antal

Procent

Afventer uddannelse

17

9 pct.

Søger arbejde

29

16 pct.

RUN/TPV

9

4 pct.

I kontakt

135

71 pct.

Tabel 11.5: Fordeling på andre aktiviteter (18-24 år).

En nærmere udsøgning af de 680 unge viser flg.:

  • Køn: 51 pct. drenge og 49 pct. piger
  • Folkeskolens afgangseksamen: 70 pct. enten uden eller snit under 4.
  • Afgangsskole: 33 pct. kommer fra fire skoler (Nørrevangsskolen, EUD10, Ungdomsskolens Heltidsundervisning eller Specialskolen Trekløverskolen).
  • Anden kommunale indsats: 37 pct. har, eller har haft, sag i familie eller handikap.
  • Tilflyttere: 32 pct. er tilflyttet kommunen inden for de seneste 3 år. Det svarer til ca. 218 unge tilflyttere, der primært kommer fra de omkringliggende kommuner, særligt Syddjurs, Norddjurs, Favrskov og til dels Mariager Kommune.

Profilen på denne gruppe ligner til dels de 15-17-årige, men dog er det bemærkelsesværdigt, at andelen med svage faglige forudsætninger er større, og en større gruppe har specialskolen som afgangsskole (hvilket skyldes, at mange elever er tæt på 18 år, når de afslutter specialskole). Bemærkelsesværdigt er det også, at en tredjedel er tilflyttere indenfor de seneste tre år, hvilket indikerer, at der er en udfordring med tilflytning af ressourcesvage unge. Ser man specifikt på tilflytningen af unge i alderen 20-22-årige, så viser data, at andelen med ungdomsuddannelse er markant lavere end de 20-22-årige med bopæl i Randers kommune. På den vis sænker tilflytterne uddannelsesniveauet i Randers.

Har de 20-22-årige med bopæl i Randers Kommune en ungdomsuddannelse?

Andel af alle i målgruppen

Andel hos tilflyttere

I gang

18 pct.

19 pct.

Ja

61 pct.

44 pct.

Nej

21 pct.

37 pct.

Tabel 11.6: Andel af 20-22 årige med en ungdomsuddannelse.

Kilde: Uno Ung, Data fra egne fagsystemer udtrukket via BI (Uno Ung & Folkeregisteret).

Der er også udsøgt data på forældrene til de 800 unge, og her viser data, at ca. 40 pct. af forældrene er på en form for overførselsindkomst.

Det har ikke været muligt at kombinere udsøgningen af denne ungegruppe med data om gruppens sundhed. Som supplement har Social- og Arbejdsmarkedsafdelingen indhentet data på gruppen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der er oplistet nedenfor. Der er således ikke tale om samme unge, data er fra 2024, men det vurderes, at det rimeligvis vil være gældende for de unge, der er trukket data på i marts 2025. Data præsenteres i senere afsnit, men her skal blot fremhæves, at ca. 2/3-del af målgruppen ses at have registrerede udfordringer særligt omkring psykiske diagnoser, men også misbrug og kriminalitet.

Sammenfattende synes data således at vise følgende om de 15-24-årige udenfor uddannelse og beskæftigelse:

Andelen af unge uden for uddannelse og beskæftigelse er svagt dalende, men stadig højere end landsgennemsnittet. Gruppen af unge er kendetegnet ved at være kendte i løbet af deres skoletid pga. lavt fagligt niveau og/eller familie- eller sociale indsatser. Efter grundskolen er der også relativt tæt opfølgning på de til enhver tid små 100 unge under 18 år, der er i særligt, udsatte situationer.

Når de unge er over 18 år, er en stor andel af gruppen på offentlig forsørgelse og for den gruppe gælder, at de er endnu mere udsatte i forhold til faglige, personlige, sociale og sundhedsmæssige udfordringer.

En særlig problemstilling er, at op til en tredjedel af de unge er tilflyttere til kommunen indenfor de seneste år. Det kalder på en fokuseret indsats for både at mindske tilstrømningen og håndtere tilflyttere så godt som muligt.