Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse kan anskues ud fra mange forskellige vinkler. Nedenstående fremhæver de nøgletal, der ofte bliver fremhævet i den offentlige debat.

Danmark har en uddannelsespolitisk målsætning om, at i 2030 har mindst 90 pct. af de 25-årige gennemført en ungdomsuddannelse. Det er muligt at forholde sig til denne målopfyldelse på flere måder og på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside angives hhv. den andel, der forventes at fuldføre, og den andel der faktisk har fuldført:

1. Ministeriet har i en årrække anvendt den såkaldte profilmodel med henblik på at gøre status på målopfyldelsen. Modellen viser, hvor stor en andel af en ungdomsårgang forventes at have taget en ungdomsuddannelse 8 år efter 9. klasse.
   
   Seneste opgørelse er årgang 2022, der viser, at 86,8 pct. af de unge i Randers Kommune forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse mod 85,1 pct. på landsplan. Randers Kommune ligger således over landsgennemsnittet efter denne opgørelsesmetode.
2. Andel med mindst en ungdomsuddannelse 8 år efter 9.klasse.
   
   Seneste opgjorte årgang er 2014, hvor Randers Kommunes andel er 85,1 pct. mod landsgennemsnittet på 85,8 pct. Randers kommune ligger således omkring landsgennemsnittet efter denne opgørelsesmetode.

Kilde: Uddannelsesmålsætninger

Børne- og Undervisningsministeriet udgiver endvidere data på afgangselevernes overgang til hhv. ungdomsuddannelse, 10. klasse eller øvrige uddannelser ét år efter, at eleverne er gået ud af 9. klasse. Disse data illustrerer således, i hvilken grad grundskolerne i et kortere perspektiv lykkes med at sikre en god overgang fra grundskolen.

De seneste tilgængelige data viser, at elever med bopæl i Randers i en årrække har ligget lige under gennemsnittet for Region Midt. I det seneste opgjorte år, 2021/22, er andelen 85,7 pct. i Randers mod 86,0 pct. i Region Midt.

Kilde: Uddannelsesstatistik.dk

En nylig undersøgelse af Indenrigsministeriets benchmarkingenhed viser, at Randers Kommune præsterer bedre end forventet i forhold til de unge, man anser for at have et støttebehov efter endt grundskole.

Undersøgelsen tager afsæt i beregninger af socioøkonomiske forhold i kommunerne og for Randers gælder, at man forventer, at andelen af elever, der kunne forventes både at have støttebehov og samtidig være udenfor uddannelse/beskæftigelse er 18,5 pct. Imidlertid er det faktiske tal 15,5 pct. og altså 2,5 procentpoint lavere (og dermed bedre) end forventet.

Undersøgelsen kan derfor have sammenhæng med afsnittene om beskæftigelsesindsatsen, der viser, at der præsteres omkring forventet ud fra de socioøkonomiske grundvilkår. Det ændrer dog ikke ved, at Randers Kommune fortsat har en markant udfordring at løfte, idet man netop er udfordret på en større andel af socioøkonomiske udfordrede borgere.

Kilde: Benchmark.dk

Det er en kendt problemstilling, at Danmark mangler faglært arbejdskraft, og der har længe været ønske om, at langt flere unge tog en erhvervsuddannelse. På trods af, at der er sat en målsætning om, at 30 pct. af afgangseleverne skal søge en erhvervsuddannelse, er søgetallene på landsplan stagneret omkring 20 pct.

I Randers Kommune svinger søgetallene med nogle procenter fra år til år, men ligger typisk 2-3 procentpoint over landsgennemsnittet således også i 2025, hvor 22,7 pct. af afgangseleverne søgte en erhvervsuddannelse. Det er dog både under det lokalt fastsatte måltal på 25 pct. og det nationale på 30 pct.

Søgetallene fra grundskolen viser dog langt fra hele billedet af søgningen til erhvervsuddannelserne, da der optages elever i alle aldersgrupper. En søgning på Danmarks Statistik på udviklingen i antallet af elever på erhvervsuddannelserne i Randers i perioden 2019 til 2025 viser et fald på ca. 5 pct.

Sammenfattende indikerer ovenstående data, at Randers Kommune generelt ligger lidt, men ikke langt, under landsgennemsnittet i forhold til unge, der tager en ungdomsuddannelse. Tager man højde for socioøkonomiske forhold ser det samtidig ud til, at man præsterer lidt bedre end forventet. Men da socioøkonomien er udfordret, er der brug for, at der præsteres endnu bedre.

Eksempel på ungdomsuddannelse – Randers HF og VUC

Randers Kommune afspejler i høj grad landsdækkende tendenser med et stort flertal af afgangseleverne på ca. 72 pct., der søger gymnasiale uddannelser, mens ca. 22 pct. søger erhvervsuddannelserne. Ud fra data kan det konstateres, at elever, der sørger mod erhvervsuddannelserne og HF, i gennemsnit har lavere karaktergennemsnit grundskolen, ligesom det er de uddannelsestilbud, der har mest frafald.

Data fra Børne- og Undervisningsministeriets databank viser, at der både på landsplan og i Randers Kommune er flere mænd end kvinder, der går på HH uddannelsen. Det kan dog konstateres, at andelen af mænd er højere i Randers Kommune.

Elever på HF i Randers har et lavere karaktergennemsnit fra grundskolen end landsgennemsnittet, ligesom forældrenes uddannelsesbaggrund er lavere. Ligeledes er der søgt særlig studiestøtte (SPS) til ca. 1/3 af eleverne på HF Randers. Det indikerer samlet, at elevgrundlaget er lidt mere udfordret end landsgennemsnittet.

Ser man imidlertid på nøgletal for fuldførelsesprocent og løfteevne, leverer Randers HF gode resultater. Med 75 pct. af eleverne, der fuldfører uddannelsen, ligger HF 5 procentpoint over landsgennemsnittet, og skolens løfteevne er +0,4. Andelen er elever, der påbegynder videre uddannelse, er på niveau med landstallene – dog ses lille overvægt af elever på kortere videregående uddannelser. Bemærkelsesværdigt er det dog, at i et 3-årigt perspektiv er der hele 22,9 pct., der er i gang med en erhvervsuddannelse. Det tilsvarende tal på landsplan er 14,2 pct.

Af tabellerne om grundforløb 1 og EUD10 fremgår, at der er en overrepræsentation af drenge på uddannelserne. På grundforløbet er der 75 pct. drenge og på EUD10 er der 58 pct. drenge. Ser man på forældrenes uddannelsesbaggrund er tendensen den samme som på HF, nemlig at flertallet har en ungdomsuddannelse som højeste uddannelsesniveau og færre end landsgennemsnittet har afsluttet en videregående uddannelse. Resultaterne for grundforløb 1 ligner landstallene både i forhold til fremmøde- og fuldførelsesprocenter.

Samlet kan det således konstateres, at uddannelserne håndterer elevgrupper, der er mere udfordrede end landsgennemsnittet, men generelt set alligevel leverer resultater svarende til landsgennemsnittet. Tilmed ser HF ud til at levere en højere løfteevne.

Tabel 11.7: Uddannelsestyper – karakteristika for studerende/elever.