Sammenfattende om kulturområdet

Kulturmiljøet i Randers har en markant styrke i de otte professionelle kulturinstitutioner, hvor borgerne har adgang til næsten alle kulturgenrer, så der er et stærkt kulturtilbud til borgerne, ligesom det professionelle kulturfelt har en sikker placering i det nationale kulturlandskab.

Det suppleres af et levende, foreningsbaseret eller brugerbaseret kulturmiljø med en lang række foreninger og frie aktører. Her dyrkes interessefællesskaber inden for kulturen, ligesom der skabes kulturoplevelser for borgerne. Herudover er der en række udøvende aktører inden for musik, billedkunst, dans, teater mv., som får støtte til være i øvelokaler/kreative lokale, eller hører til i kulturskoleforløb hos de professionelle kulturinstitutioner, fx musikskolen, teaterskolerne og billedskolen.

Aktørerne, der lægger hus til kulturoplevelserne, ofte på markedets præmisser, har hver deres kendetegn, genremæssigt og profilmæssigt, og nyder opbakning fra forskellige borgergrupper. På den måde er de en vigtig facilitator for, at kulturen kan udfolde sig på kryds og tværs, i forskellige miljøer og for forskellige interessenter.

I det samlede perspektiv er der således et kulturtilbud i Randers, der både har bredde og højde. Her er stor variation i tilbud for borgerne, med borgerne og af borgerne. Kommunens aktuelle kulturpolitik har derfor også de fire indsatsområder: Fællesskaber, Børn og Unge, Kultur i det offentlige rum og Kultur for alle.

Det stærke kulturfelt, især baseret i udviklingsorienterede professionelle kulturinstitutioner med national anerkendelse, er en stor styrke i kommunen - især når de også sikrer en bred borgerdeltagelse, hvor borgerne deltager såvel som publikum som frivillige eller selvudfoldende, aktive kulturborgere. Det giver et stærkt og attraktivt lokalsamfund og stor borgertilfredshed.

Det vurderes, at de positive erfaringer, der har været for tværsektorielt samarbejde mellem forvaltningerne og kulturinstitutionerne, styrker kommende udviklingsmuligheder, fx i forhold til at bruge kulturen som ramme for bedre mental sundhed, øget trivsel og livsmestring for børn/unge eller udsatte borgere.

Randers Kommune har via kulturgarantierne en særlig position på nationalt plan i forhold til reelt at give børn og unge lige adgang til kulturen, både i form af kendskab/fortrolighed med kunst og kultur og i forhold til børn/unges udfoldelsesmuligheder.

Kulturlivet i Randers Kommune har en høj tilslutning af borgere som brugere og en høj tilfredshed med kulturen som værdifuldt element i det levede liv.

Det har været en erfaring, at unges deltagelse i kulturlivet udfordres ved, at de har svært ved at få tiden til at række til både uddannelse, fritidsarbejde og fritidsinteresser som fx kultur eller idræt. Det giver et presset ungdomsliv, hvor også de unges evne til at betale kontingenter, deltagergebyrer, transportomkostninger kan have en negativ indvirkning på deres reelle deltagelsesmuligheder. Netop kulturtilbuddene kan være vigtige for unge som modvægt til det pres, de oplever i ungdomsårene, ligesom kulturen kan være et vigtigt frirum i deres identitetssøgende år.

Ydermere er unge afhængige af offentlig transport, hvis de er bosat uden for det centrale Randers, hvor de fleste kulturtilbud er. Transportmulighederne om aftenen og i weekenden er ikke optimale for de unge, hvilket kan lægge en dæmper på deres adgang til kulturlivet.

Kulturlivet i Randers har bevæget sig meget gennem de seneste 10 år. I 2015 var kommunalreformen for længst gennemført, men i Randers Kommune har det fremhævet forskellen mellem land og by. De store kulturinstitutioner er placerede i Randers, og de har skullet fokusere på at betjene et geografisk langt større oplandsområde. Randers EgnsTeater, nu Randers Teater, har derfor udviklet decentrale produktioner til lokale forsamlingshuse og har derved sikret en brobygning og et medejerskab til teatret. Denne linje er fulgt op af ”Turbinen på turne” dvs. koncerter i kirker og forsamlingshuse, Kammerorkesterets koncerter decentralt, museums Østjyllands besøg med arkæologiske genstande mv.

Kulturhovedstadsåret i 2017 har været en afgørende udviklingsfaktor. Det affødte store projekter og markant medieomtale lokalt og regionalt. Et af de epokegørende projekter var Watermusic – en musik-/teaterkoncert på havnen, i og omkring vandet med store lyskunstværker som scenografi på havnens siloer, med internationale dansekompagnier, der dansede på kraner, siloer og artisten Oh Land som hovednavn. Der deltog en lang række lokale kulturaktører i forestillingen og et hidtil uset stort antal frivillige i eventafviklingen. Det blev et folkeligt, fælles og samtidig kunstnerisk stort show, der gav borgerne et nyt blik på muligheder i Randers og en stolthed over Randers’ styrkeposition som kulturby. Ikke mindst gav det genklang regionalt og nationalt som et nytænkende Randersprojekt i storformat.

En anden vigtig udviklingsvej er kulturgarantierne, der startede med teatergarantien, også kaldet 1-t-alle. Ordningen sikrer, at alle børn i skoler, dagtilbud i Randers kommune, uanset geografi, oplever mindst én professionel teaterforestilling om året i skole/pasningstiden, primært på teatret. Hermed bliver børn fortrolige med scenekunsten som kunstnerisk udtryk, og de vænnes til at være i et teater med de særlige rammer, der er der. Det har givet det pædagogiske personale erfaring med at benytte kulturtilbud i undervisningen/pasning med kreative og æstetiske dimensioner. Med formuleringen af tilbuddet som en politisk garanti til børnene om at få scenekunstneriske oplevelser, har det givet forvaltningerne inden for børn, skole og kultur et instrument til at sikre, at skoler og dagtilbud får sendt børnene afsted. Ordningen er i dag populær og værdsat. Børn, der kommer fra områder uden for byzonen, tilbydes bustransport, hvilket har været en stor praktisk hjælp. Børn inden for byzonen skal gå/cykle til Randers Teater.

Succesen med teatergarantien er nu blevet udvidet med en tilsvarende musikgaranti, hvor alle børn i folkeskolerne tilbydes mindst én årlig, professionel musikoplevelse – primært på Værket/Turbinen, men også decentralt. Der er tilsvarende transportdækning for børn uden for byzonen. Ordningen er etableret i samarbejde mellem Børn og Skoleområdet, Kulturområdet, Værket, Randers Kammerorkester og LMS – Levende musik i skolen (en statsstøttet musikformidlingsorganisation). Ordningen sikrer både oplevelsen af musik og samtaler med musikere før og efter koncerten, hvor musikaspekter udfoldes for og med børnene. Genremæssigt spænder ordningen vidt. Der tilrettelægges også koncerter til særligt udsatte børn og unge, der ikke kan følge de almindelige klasser. Hermed sikres en lige adgang til musikkulturen for børn og unge i alle sociale lag.

Kulturskolerne som tilbud har udviklet sig fra oprindeligt alene at være musikskolen til også at rumme teaterskolen, billedskolen – og via det regionale spillested Turbinen også udviklingsforløb inden for rytmisk musik til unge. Der er sket en udvikling i den foreningsbaserede teaterskole Kastalia, der nu fokuserer på dramapædagogiske forløb med det mål, at Kastalia "ikke lærer børn at blive til noget men at blive til nogen". Der er altså fokus på børn og unges udvikling af personlige kompetencer. Gennem et forskningsprojekt SANS er der gennemført en kvalitativ undersøgelse, der dokumenterer, at Kastalia har hjulpet udfordrede børn og unge med at blive mere robuste.

Endelig har de senere år vist en række ungesatsninger, blandt andet via kulturaftaleprojektet siden 2020: ID Talentværket, hvor unge på tværs af ungdomsuddannelser og kulturskolerne hvert år har gennemgået forløb, hvor unge møder professionel kunst i interne forløb. Herudfra samproducerer de unge i professionelle rammer under teatrets ledelse en stor performance. Outputtet har været et fælles ungemiljø med kunst og kultur som omdrejningspunkt, hvor fokus er kreativitet og mangfoldighed via kunst frem for de traditionelle præstationsfokus i gymnasieundervisningen. En udløber af ungeindsatsen har været etableringen af ungekulturhuset, drevet af Randers Unge Kultur (RUK).

Kultur og sundhed ses i stigende grad på nationalt plan som et 'fagligt makkerpar', der kan give svar på en række udfordringer med stress, angst, depression. Sygdom og mistrivsel er bekymrende for borgerne, forringer arbejdsstyrken og er omkostningstungt for velfærdssamfundet. Kulturområdet kan ikke løse de grundlæggende problemer, men der kommer flere erfaringer med kunst og kultur som sundhedsfremme, antageligt fordi kunst og kultur kan møde borgerne i et interessefællesskab, hvor sygdomsforløb, sociale udfordringer, ledighed mv. ikke i sig selv har nogen betydning. Det er antageligt nemmere at møde borgeren som menneske i et kulturforløb, hvor borgeren som klient ikke er relevant. Randers Kommune har med sit stærke kulturfelt muligheder for at finde løsninger lokalt, hvis det prioriteres som en sundhedsindsats.

De kommende generationer er i højere grad digitale generationer. Digitalisering kommer med en lang række praktiske løsninger, kan være effektiv i tid og omkostningsreducerende. Det øger dog behovet for fællesskaber og samskabelse, hvor kulturfeltet har oplagte tilbud. Vi ser, at når først brugerne bliver fortrolige med kulturen, så bliver de også i stigende grad kulturforbrugere.

Der høstes i stigende grad erfaringer i forhold til kulturelle aktiviteters betydning for socialt udsatte borgere (blandt andet rapport: Anne Mette W. Nielsen: når kunst gør en forskel – ungedeltagelse i kunst og kulturprojekter som alternativ for sociale indsatser, Aalborg Universitetsforlag, (2017) samt 2023-udgivelsen om aspiranterne).

Dertil kommer, at der i december 2024 blev indgået et forlig på nationalt niveau vedrørende Kulturpas i Danmark. Det skal sikre unge uden for uddannelse og arbejdsmarked en vej tilbage til eget hovedspor i livet, hvor personlig udvikling og styrkelse af fællesskaber via kulturelle aktiviteter skal give dem kompetencer til at mestre eget liv og derved opnå uddannelse og job. Der er formuleret flere projekter og ansøgninger til Kulturpasforløb i Randers.

Kultur ses i stigende omfang som en bosætningsfaktor. Etableringen af blandt andet Flodbyen Randers kan i høj grad kalde på udfoldelsesmuligheder og tilbud inden for kultursektoren. At etablere omgivelser, hvor borgerne kan udfolde sig – også med kulturelle aktiviteter – ses i flere byer som et vigtigt element eller en nøgle til borgertilfredshed og tiltrækning af tilflyttere. At kunne investere i rammer og indhold i en ny bydel allerede under opbygningen synes at være en nøgle til succes, for ofte får de senere og efterfølgende indsatser karakter af lappeløsninger med svingende effekt.

En forudsætning for kulturlivets omdrejningshøjde og fortsatte udvikling er, at de statsstøttede kulturinstitutioner bevarer deres aktuelle bevillingsniveau. Det ser ud til, at Randers i øjeblikket får stigende støtte fra staten, men det vil være et mærkbart tilbageslag, hvis de statslige støttemønstre ændrer sig i negativ retning for Randers Kommune, fordi kulturinstitutionernes økonomiske kræfter og dermed kunstneriske ressourcer er afgørende.

Uanset at motoren i kultursektoren ligger i de otte professionelle kulturinstitutioner, er det helt afgørende, at de samtidig kan levere tilbud, der er relevante for borgerne, opnåelige, tilgængelige. Kultursektorens kobling mellem de frie kulturaktører, kulturforeningerne og kulturhusene skal afstemmes løbende, så kunstens og kulturens integritet på den ene side er i balance med et borgernært og borgerrelevant tilbud på både den korte og lange bane. Det er en løbende balanceakt. Et svigtende fokus på det fra de professionelle kulturinstitutioner kan være kritisk for den opbakning, borgerne pt. viser kulturen og dermed for kulturens udviklingspotentialer for borgerne.

Endelig skal det bemærkes, at den aktuelle sundhedsreform, som regeringen gennemfører i 2025, overraskende nok risikerer at få et negativt aftryk på kulturens vilkår. Det skyldes, at regionerne nu fratages deres opgaveområder på kulturområdet. Region Midt har i særlig høj grad været aktiv på kulturområdet og har stået for investering på 40 pct. af de samlede danske, regionsbaserede kulturmidler i form af puljer, medarbejderbårne aktiviteter som fx det europæiske kulturhovedstadsprojekt i 2017 og legacy-aktiviteterne herefter, faglige netværkssupport, tværkommunale indsatser mv. Alt dette forsvinder senest i 2027, og det er pt. usikkert i hvilket omfang kommunerne kompenseres herfor.