Særligt om børn og unges sundhed

I det følgende afsnit præsenteres data om Randers Kommunes børn og unges trivsel. Data er indsamlet som selvrapporterede spørgeskemadata forud for Sundhedsplejens individuelle samtaler med alle børn og unge på 0., 4. og 8. klassetrin i grundskolen. Sundhedsplejen anvender dataene til at kvalificere deres samtaler med det enkelte barn.

Til indsamling af spørgeskemadataene anvendes gennemtestede og målrettede spørgeskemaer på den nationale digitale platform BørnUngeLiv. På 4. og 8. klassetrin svarer eleverne selv på spørgeskemaet (evt. med hjælp fra forældre på 4. klassetrin) og på 0. klassetrin svarer forældre for deres barn på spørgeskemaet. I det følgende præsenteres kun aggregerede data på kommuneniveau, som kan sammenlignes med landsplan (for de kommuner som anvender BørnUngeLiv).

Overordnet giver dataene et billede af, at størstedelen af Randers Kommunes børn og unge har det godt. I figur 12.14 fremgår andelen af alle børn og unge på hhv. 0., 4. og 8. klassetrin, som angiver at have det godt i hjemmet, i skolen og i fritiden/med vennerne.

I BørnUngeLiv-dataene findes dog også områder, hvor børn og unges trivsel adskiller sig negativt fra landsgennemsnittet, og hvor udviklingen er bekymrende. Eksempler på dette præsenteres i det følgende.

God og tilstrækkelig søvn er særdeles vigtig for børn og unges sundhed, udvikling og trivsel på både kort og lang sigt. For lidt eller for dårlig søvn er associeret med øget sygelighed, indlæringsvanskeligheder, dårlig følelsesmæssig regulering, risiko for skader samt udvikling af overvægt og psykiske lidelser som fx depression og angst (Kilde: Anbefalinger for søvnlængde. Sundhedsstyrelsen 2024).

Søvnproblemer blandt børn er hyppigt forekommende, og Sundhedsplejen har altid fået mange henvendelser om dette - både i forhold til små og større børn.

Af figur 12.15 ses, at Randers Kommunes unge på 8. klassetrin (orange) ligger under de øvrige kommuner (mørkeblå) i forhold til at opnå 8-10 timers søvn pr. nat, som er Sundhedsstyrelsens anbefaling for unge i denne aldersgruppe.

Brug af skærm, i særdeleshed brug af smartphones og computer, er forbundet med forkortet søvnlængde og reduceret søvnkvalitet. Skærmbrug og 'binge-watching' ved sengetid og om natten er forbundet med træthed om dagen. De mange indtryk og det blå lys fra smartphones og tablets har stor betydning i forhold til både indsovning og søvnkvalitet (Kilde: Anbefalinger for søvnlængde. Sundhedsstyrelsen 2024).

Eleverne i 8. klasse i Randers Kommune er blevet spurgt til, hvor ofte de bruger en smartphone, tablet eller computer i sengen, lige inden de skal sove. I den følgende figur 12.16 ses det, at 72 pct. af eleverne den seneste uge i mindst 5 dage har brugt mobiltelefon, tablet eller computer, lige inden de lagde sig til at sove. En andel som samtidig ligger 6 procentpoint over landsgennemsnittet.

Overvægt i barndom og ungdom medfører en statistisk overrisiko for også at leve med overvægt som voksen. I forbindelse med Sundhedsplejens lovpligtige ind- og udskolingsundersøgelser vejes og måles alle skolebørn, hvorved også Randers Kommune kan følge børns vægtudvikling.

Diagrammet nedenfor viser vægtfordelingen blandt elever i Randers Kommunes grundskole i henholdsvis 0. og 8. klasse, som blev ind- eller udskolingsundersøgt i skoleåret 2023/2024. Størstedelen af eleverne er normalvægtige. Andelen af børn i kategorien overvægtig ligger på henholdsvis 17,2 pct. i 0.klasse og 20,2 pct. i 8. klasse (Kilde: Sundhedsplejens journalsystem Novax).

Socioøkonomiske forskelle i lokalområderne medfører dog, at fordelingen af andelen af børn med overvægt kan afvige væsentligt fra gennemsnittet i de enkelte områder. Fx er der skoler, hvor ca. hvert tredje barn lever med overvægt. Samtidig er der både i Randers Kommune og nationalt en tendens til en gradvis stigning i andelen af børn, som lever med overvægt.

I figur 12.18 ses eleverne på 8. klassetrins egen vurdering af, om de føler sig sunde og raske (orange kolonne). Dataene viser, at 18 pct. en gang imellem, sjældent eller aldrig føler sig sund og rask. Samtidig er det en stigning i andelen som ikke oplever at føle sig sunde og raske sammenlignet med 0. og 4. klassetrin.

Da der er videnskabelig dokumentation for, at selvvurderet helbred er et simpelt men effektivt mål, der i mange sammenhænge kan bruges til at identificere sårbare grupper, er det bekymrende, at 18 procent af de unge i 8. klasse kun en gang imellem, sjældent eller aldrig føler sig sund og rask. Samtidig er andelen større end landsgennemsnittet (mørkeblå kolonne). (Kilde: Defactum, Hvordan har du det? 2021).

Sociale relationer har væsentlig betydning for både mental og fysisk sundhed. I tråd med dette har nyere forskning dokumenteret, at ensomhed er et selvstændigt folkesundhedsproblem, som har negative konsekvenser for både trivsel og helbred (Kilde: Defactum, Hvordan har du det? 2021).

Det er derfor bekymrende, at 36,1 pct. af eleverne i 8. klasse føler sig ensomme af og til, tit eller meget tit (de orange kolonner i figur 12.19). En andel som samtidig ligger over landsgennemsnittet (mørkeblå kolonne).

Blandt de børn, som mistrives, findes en ikke-ubetydelig gruppe, der skader sig selv. De unge skader sig selv i et forsøg på at håndtere den psykiske smerte, de oplever. I Randers Kommunes 8. klasser angiver 21 pct., at de har haft tanker om at skade sig selv. Ud af disse unge er det over halvdelen, som inden for det seneste år har skadet sig selv en enkelt gang, et par gange eller mange gange. En andel som samtidig ligger over landsgennemsnittet (mørkeblå kolonne).

De fleste unge i Randers Kommune og i Region Midtjylland får en ungdomsuddannelse. Imidlertid er der en gruppe unge, som har en meget lille eller ingen tilknytning til uddannelsesområderne eller arbejdsmarkedet. Derfor har Randers Kommune på tværs af forvaltningsområder igangsat et samarbejde for at sikre, at denne gruppe af unge modtager den rette og den bedste service, så de på den måde kan få hjælp til at komme i uddannelse eller få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne styrkelse af den tværgående indsats betyder en øget understøttelse af de udsatte unges overgang til uddannelse eller beskæftigelse.

Baggrunden for flere af tilbuddene er resultaterne fra DEFACTUMS rapport "Hvordan har du det", som viser, at mange unge i Region Midtjylland oplever stress, angst, ensomhed og depression. Dette gælder også for de unge i Randers Kommune og medfører blandt andet, at de unge i Randers Kommune har et ringere grundskoleforløb og en lavere grad af faglig kunnen og efterfølgende et lavere uddannelsesniveau. Ligeledes ses det, at denne gruppe af unge i Randers kommune har en mindre tilknytning til arbejdsmarkedet og at de modtager offentlig forsørgelse i længere tid. (Randers Kommune: "En forstærket ungeindsats – Delanalyse 1" 2023).

Nedenfor ses en oplistning af sundhedsfaglige indsatser for denne gruppe:

• Psykologsamtaler for de unge mellem 20-25 år. Formålet er at forebygge, at lettere mentale helbredsproblemer i ungdomslivet kan udvikle sig til mere alvorlige problematikker, og at der sker en bedring af funktionen i forhold til job, uddannelse og socialt liv. Tilbuddet gives til ca. 8-10 unge om måneden.
• Specialtandpleje til sårbare unge. Tilbud til unge med fysisk og psykisk udviklingshæmning og varige sindslidelser. Gennem tandpleje fremmes den unges fysiske, psykiske og sociale trivsel ved fx at sikre en god tyggeevne, fravær af smerter, social accept/øget selvværd etc. Der er et stigende antal unge, som visiteres til specialtandplejen.
• Ressourceforløb for unge. Samarbejde mellem Jobcenter Randers/Uddannelseshuset og Rehabiliteringsenheden. Målgruppen er unge mellem 18-29 år og omfatter primært unge i ressourceforløb, og sekundært aktivitetsparate unge modtagere af uddannelseshjælp. Formålet er, at man gennem en kombineret sundheds- og beskæftigelsesfaglig indsats kan igangsætte, fastholde og forankre en positiv livsstilsændring for målgruppen.
• Seksuel sundhed. Obligatorisk seksualundervisning af Ungdomsskolen og Sundhedsplejen til alle 8. klasser.
• Det gode ungdomsliv. Her er der fokus på nikotin- og alkoholforebyggelse via oplæg for elever og forældre.
• Nikotinstop for unge. Gruppebaseret stopforløb målrettet unge med et dagligt nikotinforbrug.
• Lær at tackle angst og depression for unge. Tilbud til de 15-25-årige med henblik på at give inspiration til, hvordan unge tackler de bekymringer og problemer, som følger med angst og depression og giver mere selvtillid og styrke til at klare det, der er svært. Der afvikles to hold årligt med plads til 15 unge pr. hold.

Psykologsamtaler for unge – hvem kommer i tilbuddet?

Tilbuddet er for unge mellem 20-25 år, som oplever, at livet er svært og som har lettere mentale udfordringer. I tilbuddet ser man især mange unge tilflyttere, som er kommer til Randers, fordi det er billigt at bo her samtidig med, at det ikke langt væk fra en stor by. De tiltrækkes også af, at der er gode muligheder for uddannelse, hvis man ikke vil på universitetet. Det er fx uddannelse som pædagog, social og sundhedsassistent eller lignende.

Mange af de unge, som kommer til Randers fra et andet sted for at bo billigt, flytter typisk, fordi de ikke har back up andre steder. De kommer ofte med en tung bagage – hård barndom, flere flytninger, svigt i familien eller i de nære relationer.

En stor del af dem tumler også med misbrug – ikke bare hårde stoffer, men receptpligtig medicin så som melatonin og betablokkere. De bruger det til at sove, til at dæmpe angst og til at håndtere stress. Det er et tilbagevendende tema i mange af de samtaler, der er i tilbuddet, at de unge fortæller, at de bruger medicin til at klare de helt dagligdags udfordringer. Oplevelsen af at de ikke kan sove, hvis ikke de har noget at sove på. Mange bruger også nikotinprodukter til at få ro på sig selv, og de bruger både alkohol, nikotin, energidrik, medicin, en telefon der kører nonstop – for at kunne klare dagen.

Dette gør, at deres problematikker er mere komplekse end "blot" angst eller et dårligt forhold til forældre. Det de unge ser som en hjælp i hverdagen (nikotin, alkohol, medicin mv.) gør rent faktisk deres tilstand dårligere. Det kan være en let – og forståelig – handling, at man griber efter en let form for stimulans, når man har det svært, men netop nikotin har den direkte modsatte virkning. Fra forskning ved vi fx, at nikotin kan booste angst. Det samme gælder for massiv telefonscrolling.

Der opleves ikke mange, der taler om opioider, men mange tager hash eller kokain i weekenderne. Dette gælder dog for unge over hele landet – både i rige og fattige områder. Nikotin, receptpligtig medicin, energidrik og telefonafhængighed er de største problemer, og de giver alle klare afhængighedssymptomer. Der er konkrete cases på, at hvis man kan få de unges telefonscrolling ned med et par timer pr. dag, så dæmper det deres angst betydeligt.

Det er svært at komme med en enkelt forklaring på, hvad der starter det. Det er svært at være ung i dag, og kompleksiteten i livet øges jo flere valg man har. Ydermere er der er mange afhængighedsskabende ting, der er lettilgængelige. Telefoner, snus, energidrikke mv. er alle designet til at skabe afhængighed.

Af de unge som modtager psykologsamtaler, er ca. halvdelen i gang med en uddannelse, og den anden halvdel er uden for arbejdsmarked/uddannelse. Dem der er uden for, går måske på daghøjskolen, og har gået der i mange år. Det er dem, der har rigtig svært ved at få en hverdag til at fungere. Det er svært at stå op og møde frem noget som helst. Det er også svært for dem bare at møde op til psykologsamtalerne. Det er meget svært for dem at foretage sig noget konstruktivt.

Mange af de unge mangler opbakning og støtte hjemmefra. De har ofte forældre udenfor arbejdsmarkedet fx på førtidspension, eller de er ufaglærte uden en uddannelse. Ofte er der tale om forældre, som ikke stiller positive krav og forventninger til sine børn.

Her opleves det i psykologtilbuddet, at der er sket et skifte hos de unge. Tidligere besad de unge en grundlæggende antagelse om, at man skulle bidrage med noget – til samfundet eller til familien. I dag ses der ikke det samme indre drive hos de unge. De føler, at de har det svært, og de ønsker derfor ikke, at der bliver stillet krav til dem. Desto længere de går uden for uddannelsessystemet eller jobmarkedet, desto sværere bliver det for dem at bryde mønstret. Den manglende nattesøvn og angsten bliver forstærket, og samtidig bliver det deres forklaring og legitimering af, at de fortsætter i det spor, de er i. De oplever også, at der ikke er nogen, der forventer det af dem. På den korte bane bliver det let en løsning at ligge på sofaen, fordi man har det dårligt – men på den lange bane finder de ud af, at de blot får det dårligere jo længere tid der går.

De manglende krav kombineret med, at forældrene sjældent interesserer sig for, hvad der foregår i den digitale verden, som de unge er en del af, betyder, at de unge ofte kommer ud i verden som meget sårbare og som nogle der har svært ved at håndtere livet, når de skal stå på egne ben.

Meget af arbejdet i tilbuddet handler om at hjælpe de unge med at lave en simpel struktur på hverdagen. Få etableret en rytme og et mål med livet. Fx kunne målet være at starte på en uddannelse: hvad er første trin. Stå op kl. 8.00 to gange om ugen. Næste trin – gå ud hver dag. Tredje trin – skære ned på nikotinforbrug osv.

På mange uddannelser kan man få en mentor, som kan hjælpe med at få styr på det med at studere og planlægge sine fag, afleveringer og deadlines. På samme måde har disse unge brug for en slags livsmentor, som kan hjælpe dem med at få struktur på livet og til at finde styrken og troen på sig selv igen.

På tilbuddet taler man om to ting som er særligt væsentlige at få styr på:

• Det afhængighedsskabende – vi er som samfund nødt til at forholde os til det store misbrug af afhængighedsskabende midler og være med til at hjælpe de unge ud af det på en anden måde end blot at sige "fy fy". Vi skal anerkende, at det hjælper de unge, men samtidig hjælpe dem til at søge mod andre muligheder. Misbruget er et "svar" på, at man har det dårligt.
• Hjælpe de unge til at få struktur på hverdagen. De små skridt er vigtige og en mentorordning kan være essentiel. De unge der ikke har nogen at støtte sig til hjemmefra, har brug for nye positive forbilleder, og nogen der stiller krav og har forventninger til dem.

For de mindre børn er der en særlig opmærksomhed på den gruppe af familier, hvor man tidligt kan se, at der vil kunne komme udfordringer for barnets udvikling. Sundhedsplejen kategoriserer som nævnt familier i risikogrupper efter familiens belastningsgrad. Kategoriseringen sikrer, at familier med tilsvarende belastningsgrader modtager et ensartet tilbud, uanset hvor i byen de bor. En samlet opgørelse af kategoriseringen siger dermed noget om, hvor stor en andel af familier i Randers Kommune, der har udfordringer. En familie i lav risikogruppe er en familie uden belastninger af betydning for forældreevnen, og hvor barnet er i trivsel, hvorfor de blot modtager standardtilbuddet til nye familier. En familie i høj risikogruppe er en familie, hvor forældre og/eller barn har en særlig sårbarhed. I afsnittet om Småbørn kan man se fordelingen af familier i de respektive kategorier.

For disse familier og børn er der brug for en tidlig forebyggende tværfaglig indsats, med helt særlig indsatser, hvis man skal kunne vende billedet.