Social ulighed i sundhed

Randers Kommune står som mange andre kommuner i Danmark over for en række sundhedsudfordringer, der ofte er tæt knyttet til både sociale og demografiske forhold. Samlet set er Randers Kommune dog mere udfordret end langt de fleste kommuner, og der er derfor god grund til at sætte fokus på øget forebyggelse og strukturelle indsatser, hvis udviklingen skal vendes.

En væsentlig udfordring er social ulighed i sundhed, som beskriver systematiske forskelle i sundhedstilstanden mellem grupper i samfundet på grund af forskelle i social position. I Randers Kommune er der markante forskelle mellem sociale grupper, hvor borgere med lavere uddannelse, lavere indkomst og svagere arbejdsmarkedstilknytning typisk har dårligere helbred, kortere levetid og højere forekomst af kroniske sygdomme.

Nedenfor ses et kommunekort opdelt i socioøkonomiske områder baseret på uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning og personindkomst. Jo mørkere farver på kortet, jo lavere er områdets socioøkonomiske status.

I figur 12.1 vises en fordeling af sogne i Randers Kommune på fem sociogeografiske områder sammenholdt med den sociogeografiske profil for hele regionen (den gule linje). Område 1 består af de mest ressourcestærke borgere – dvs. borgere med højest socioøkonomisk status, mens område 5 består af borgere med lavest socioøkonomisk status. I Randers Kommune er 40 pct. af kommunens borgere bosat i sociogeografisk område 4 eller 5. Randers Kommune er dermed den kommune i Region Midtjylland, der har den største andel borgere bosat i et område 5 (svarende til ca. 16.500 borgere på 25 år og derover) (kilde: Hvordan Har Du Det 2021. Sundhedsprofil for Region og Kommuner. DEFACTUM).

Denne ulighed afspejles i sundhedsrelaterede vaner og lidelser, hvor fx stressniveauet og andelen af daglige rygere er markant højere blandt borgere i de sociogeografiske områder med lavest socioøkonomisk status. Samtidig ses det, at borgere med færre ressourcer ofte opsøger sundhedsydelser senere i sygdomsforløbet i forhold til ressourcestærke borgere, hvilket forværrer situationen. Det er derfor en central målsætning i Randers Kommunes Sundhedspolitik 2023-2026 at mindske denne kløft.

Data om sundhedstilstanden i Randers Kommune kommer hovedsageligt fra den nationale sundhedsprofilundersøgelse ”Hvordan har du det?”, der beror på selvrapporterede data fra kommunens borgere. Disse data giver desuden mulighed for at sammenligne kommunen med andre kommuner.

Der er mange emner og temaer, som er relevante, når sundhedstilstanden i en kommune skal beskrives. I denne status er der lagt vægt på de sygdomme og faktorer, som har den største samfundsøkonomiske påvirkning:

• Kroniske sygdomme
• Rygning
• Mental sundhed
• Fysisk inaktivitet
• Overvægt
• Alkohol.

I tabel 12.1 ses den samfundsøkonomiske omkostning for hver determinant relateret til de borgere, som er bosat i Randers Kommune. De årlige ekstraomkostninger dækker fravær på arbejdsmarkedet, førtidspension, langvarigt sygefravær, tidlig død, ekstra omkostninger til sygehussektoren, medicin, praksiskontakter og hjemme/plejehjælp.

Estimaterne er baseret på Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer 2022 (Sundhedsstyrelsen, SDU) og Sygdomsbyrden i Danmark – Sygdomme 2022 (Sundhedsstyrelsen, SDU). De omregnede estimater er behæftet med stor usikkerhed. Tabellen kan dog bidrage til prioriteringen af de faktorer, som har størst effekt på folkesundheden.

Tabel 12.1: Samfundsøkonomiske omkostninger relateret til udvalgte determinanter for folkesundheden.

Kilde: Estimater baseret på Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer 2022 (Sundhedsstyrelsen, SDU) og Sygdomsbyrden i Danmark – Sygdomme 2022 (Sundhedsstyrelsen, SDU).

I det efterfølgende afsnit vil de enkelte faktorer blive udfoldet nærmere.

Randers Kommune oplever en høj forekomst af kronisk sygdom. 47 pct. af borgerne i kommunen har to eller flere kroniske sygdomme, hvilket er en stigning på 10 pct. siden 2010. I Horsens og Silkeborg kommuner er andelen af borgere med kroniske lidelser lavere.

Generelt stiger antallet af borgere med kroniske sygdomme i alle tre kommuner, og andelen i Randers Kommune stiger i forholdsvis samme takt.

I forhold til kroniske sygdomme er det særligt KOL, forhøjet blodtryk, allergi, diabetes, slidgigt angst og depression, som fylder i statistikkerne. Disse sygdomme hænger ofte sammen med risikable sundhedsvaner som fx daglig rygning, usundt kostmønster og fysisk inaktivitet. Især KOL er en væsentlig udfordring i kommunen, da mange borgere har været eller stadig er rygere.

Som det ses af figuren, lever næsten halvdelen af Randers Kommunes borgere over 16 år med to eller flere samtidige kroniske sygdomme - også kaldet multisygdom. Forklaringen på stigningen i andelen af borgere med multisygdom er blandt andet bedre behandlingsmuligheder, som medfører, at mennesker i højere grad lever i mange år med kronisk sygdom.

Et liv med kronisk sygdom er ofte forbundet med begrænsninger og belastninger i hverdagen - både fysisk, socialt og mentalt. Tab af tilknytning til arbejdsmarkedet kan være en konsekvens ved kronisk sygdom, og ved flere samtidige kroniske sygdomme øges sandsynligheden betragteligt for at komme på førtidspension. Dermed kan multisygdom betyde social isolation og ingen tilknytning til arbejdsmarkedet.

Multisygdom udgør dermed en betydelig udfordring for Randers Kommune – særligt for gruppen af borgere med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig er multisygdom i sig selv en udfordring, da flere samtidige sygdomme udgør en væsentlig belastning for den enkelte borgers mulighed for et liv med meningsfuldt indhold og livskvalitet.

Borgere med diabetes, KOL eller slidgigt i Randers Kommune medfører ekstraomkostninger for samfundet på i alt 841 mio. kr. årligt.

Mødet med kronikere i sundhedscentret

På sundhedsområdet opleves borgere, som har udfordringer med deres sundhedskompetencer. Det er typisk borgere, som er uden for arbejdsmarkedet, og som ikke er gode til at bede om den hjælp, de har brug for, og som heller ikke har gode erfaringer med at bede om hjælp. De fejler ofte flere ting på samme tid og har flere sygdomme og har måske heller ikke noget eller et meget lille og skrøbeligt netværk. Disse borgere har ofte brug for en ekstra hånd. I kommunens kronikerforløb skal de lære at tage hånd om egen situation – hvad kan de selv gøre, hvad kan kommunen gøre, og hvad har de brug for andre indsatser til.

De har allerede været ved lægen flere gange til kontrol og er blevet opfordrede til at gøre noget ved egen livsstil – men det kan være vanskeligt, hvis man samtidig har andre problemer end de sundhedsmæssige problemer, som fylder mere i hverdagen. Det kan være økonomien, der er en udfordring, ligesom det kan være svært at træffe de sunde valg, når der skal handles ind. De mangler også tit erfaring eller viden om det sunde valg.

I samtalerne med borgerne inviterer sundhedspersonalet gerne borgerens netværk med. Det kan være en pårørende eller en god ven eller nabo. På den måde kommer der et blik på, om borgeren har nogen i sit netværk, som måske kan hjælpe med at gå en tur, ringe op om morgenen eller hjælpe med at træffe sunde valg på indkøbsturen. For nogle udsatte borgere er det en støtte at bruge sit netværk, så de har sparring i forhold til forberedelse til og opfølgning efter samtale med fx egen læge.

Gruppen af borgere som også er uden for arbejdsmarkedet, har ofte flere problemstillinger på samme tid og har brug for en række forskelligrettede indsatser. Her er det ikke nok med en sundhedsfaglig indsats alene.

Den hjælp der er brug for, er derfor ikke kun hjælp til at håndtere sygdommen fx via træning eller undervisning. De har tit brug for noget bredere. Det kan fx være, at borgeren har brug for hjælp til at få bestilt en tid ved lægen, få hjælp til at få styr på økonomien, eller at borgeren er udfordret på at have et netværk. Sundhedspersonalet kan her hjælpe med at etablere kontakten til de relevante.

Ved en afklarende samtale med personalet i Sundhedscentret får man fornemmelsen af, om borgeren selv kan lave en plan og tage imod et standardforløb med træning og undervisning, eller om borgeren har brug for en støttende samtale, hvor sundhedspersonalet hjælper med prioritering i forhold til, hvilke udfordringer der "kan" gøres noget ved, og hvad hhv. borgeren selv og personalet kan gøre for at afhjælpe problemerne. Det er en vigtig pointe, at en stor del af disse borgere ikke har gode erfaringer med mødet med det offentlige, og denne barriere skal imødekommes for at et forløb kan blive frugtbart.

Det gælder om at lære små ting, som at sige tingene som de er til lægen, netværket eller andre de støder på. Det handler om at blive bevidst og tryg ved sin egen situation, og derudefra kan man tage handling for eget helbred.

Sundhedspersonalet har igennem de senere år lært, at det borgerne tumler med, er mere komplekst og at man skal tænke rehabilitering bredere, end man har gjort tidligere. Der har tidligere været meget fokus på sygdom, og hvad man skal gøre for at leve sundt. Med denne målgruppe skal man arbejde mere med, hvordan man kan sikre, at mennesker ikke er så alene, og at de lærer, at der er hjælp at hente, og at man med fordel kan opsøge fællesskaber med andre ligesindede. Personalet kan også hjælpe med at skabe kontakt til andre tilbud så som Brobygger, viden om specialtandpleje, Huset Tværs, Selvhjælp Randers mv.

En vigtig viden er, at det udfordrede menneske kan have problemer i "det hele liv", som står i vejen for at lykkes med fx kronisk sygdom. Det har brug for støtte til at gøre noget ved det. Gerne igennem en sortering i problemer og løsninger. Derefter vil der være problemstillinger, de selv kan se, ligesom de kan se løsningen, når udfordringerne bliver tydelige.

Der er også borgere, som er vant til at gå på arbejde og klare sig, men som pludselig får kronisk sygdom, som betyder, at de bliver mere usikre og måske får angst eller depression. De bliver af og til bange for at gøre noget, fordi de frygter, hvilke symptomer de får – det kan fx være hjertepatienter. De ved ikke, hvor deres nye grænser er. Så nu har de ikke blot sygdommen, men også angsten som står i vejen for at gøre noget for helbredet.

På baggrund af ovenstående har Randers Kommune fokus på patientrettet forebyggelse – fx rehabiliterende træningsforløb og patientuddannelse, der skal hjælpe borgere med at leve et godt liv på trods af sygdom. Rehabiliteringsenheden udbyder holdtilbud til borgere med kræft, KOL, hjertekarsygdom, diabetes og lænderygsmerter. Rehabiliteringsenheden har et særligt fokus på ulighed i borgernes sundhedskompetence og tilrettelægger derfor socialt differentierede forløb til borgere med færrest ressourcer for at opnå størst mulig sygdomsmestring og livskvalitet blandt de borgere, hvor behovet er størst. Dermed mindskes den sociale ulighed i adgang til og udbytte af rehabiliteringsindsatsen.

I en film udarbejdet af Sundhedsstyrelsen indgår Randers Kommunes Rehabiliteringsenhed som et eksempel på, hvordan et målrettet arbejde med at differentiere og tilpasse rehabiliteringsforløb til borgere med nedsat sundhedskompetence kan skabe mere lighed i sundhedstilbud. Videoen kan ses i både en kort (2:30 min.) og lidt længere (10:37 min.) version på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Med Sundhedsreformen 2024 er der fokus på at styrke omstillingen til det nære sundhedsvæsen og et særligt fokus på borgere med kroniske sygdomme. Som led i National Kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen er der afsat midler til implementering af nationale kvalitetsstandarder for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom.

I det følgende præsenteres status og udviklingen på livsstilsrelaterede sundhedsvaner i Randers Kommune. Til sidst beskrives udviklingen i borgernes samlede vurdering af eget helbred samt den mentale sundhed.

Sundhedsvaner og overvægt er ”nære” årsager til udvikling af forebyggelige kroniske sygdomme og forværring af allerede opstået sygdom. Fx er rygning den forebyggelige enkeltfaktor, som har størst betydning for folkesundheden og udviklingen af kroniske sygdomme. Selvom andelen af rygere er faldet på landsplan, er andelen af rygere stadig for høj - særligt blandt borgere med lav socioøkonomisk status.

Rygning er en væsentlig årsag til kræft, hjertekarsygdom og lungesygdomme som KOL, som også er hyppige udfordringer i Randers Kommune. Nikotinprodukter generelt skader blandt andet indlæringsevne, selvkontrol og psykisk helbred. Udbredelsen af nikotinprodukter er desværre kraftigt stigende. Dette gælder også for de unge i Randers Kommune, hvor undersøgelser viser, at 18 pct. af kommunens 8. klasses elever har prøvet eller bruger nikotinprodukter. Heraf har halvdelen brugt nikotinprodukter i skoletiden (kilde: Rapport BørnUngeLiv 8. klassetrin 2023-2024 for Randers Kommune).

I Randers Kommune er 16 pct. af borgerne over 16 år daglige rygere. Til sammenligning er landsgennemsnittet 13 pct. Antallet er faldende både på landsplan og i Randers Kommune. Udviklingen i Randers Kommune ligger dog stabilt over landsgennemsnittet samt over gennemsnittet i Horsens og Silkeborg kommuner (kilde: Hvordan Har Du Det 2021. Sundhedsprofil for Region og Kommuner Bind 1 og 2. Udviklingen 2010-2013-2017-2021 (DEFACTUM)).

Rygere i Randers Kommune medfører ekstraomkostninger for samfundet på ca. 700. mio. kr. årligt.

Kommunen ønsker at nedbringe andelen af rygere ved blandt andet at tilbyde gratis ryge- og nikotinstophold til alle borgere. Her tilbydes borgerne professionel støtte og rådgivning til at slippe af med afhængigheden af cigaretter, snus eller andre nikotinprodukter. I kommunens nikotinstopindsats er der et særligt fokus på unge, hvor der blandt andet tilbydes nikotinstopforløb på skoler og ungdomsuddannelser.

I Randers Kommunes Sundhedspolitik 2023-2026 er unges brug af nikotinprodukter udpeget som et særligt fokusområde. Derfor har kommunen iværksat den helhedsorienterede indsats Nikotinfri Ungdom, som har et stort fokus på at beskytte unge for nikotinprodukter gennem forældrerettede informationskampagner, røg- og nikotinfrie udearealer samt ved at inddrage skoler, foreninger og civilsamfund i de lokalområder, hvor behovet er størst - Vorup, Kristrup, Romalt og Assentoft.

Manglende motion og fysisk inaktivitet er et stigende problem på tværs af alle aldersgrupper - både på landsplan og i Randers Kommune. Fysisk inaktivitet påvirker både børn, unge, voksne og ældre og er en væsentlig risikofaktor for mange sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme og overvægt. Det viser sig ofte, at fysisk aktivitet kan være med til at øge den mentale trivsel.

19 pct. af borgerne i Randers Kommune er fysisk inaktive, mens gennemsnittet i Horsens og Silkeborg kommuner er hhv. 21 og 18 pct. Herudover er der 61 pct. af borgerne i Randers Kommune, som hverken dyrker idræt eller anden motion i fritiden (kilde: Hvordan Har Du Det 2021. Sundhedsprofil for Region og Kommuner Bind 1 og 2. Udviklingen 2010-2013-2017-2021. DEFACTUM).

Borgere i Randers Kommune med stillesiddende fritidsaktiviteter medfører ekstraomkostninger for samfundet på ca. 185 mio. kr. årligt.

Kommunen forsøger at fremme fysisk aktivitet gennem tiltag i samarbejde med lokale idrætsforeninger og tilskud til fritidsaktiviteter for udsatte grupper.

Antallet af borgere med overvægt stiger i Danmark i disse år, og lige nu lever over halvdelen af befolkningen i Danmark med overvægt. Overvægt er ophobning af for meget fedt i kroppen og kan være et resultat af længere tids større energiindtag end energiforbrug. Årsagerne til udvikling af overvægt er komplekse og omfatter både individuelle og samfundsmæssige forhold. Udover det som vi spiser, relaterer overvægt sig til den enkelte borgeres øvrige sundhedsvaner, genetik, psykologiske, sociale og økonomiske omstændigheder samt samfundsmæssige faktorer som fx pris og tilgængelighed på usund/sund mad, rammer for fysisk aktivitet etc.

I Randers Kommune lever 57 pct. af borgerne over 16 år med overvægt, heraf 37 pct. med moderat overvægt, mens 20 pct. lever med svær overvægt. Til sammenligning er hhv. Horsens og Silkeborg kommuner, hvor en mindre andel borgere lever med overvægt - særligt i Silkeborg Kommune, hvor både andelen af borgere med moderat og svær overvægt er lavere end i Randers. Udviklingen er dog stigende i alle tre kommuner (kilde: Hvordan Har Du Det 2021. Sundhedsprofil for Region og Kommuner Bind 1 og 2. Udviklingen 2010-2013-2017-2021. DEFACTUM).

Forskningen peger på, at særligt svær overvægt øger risikoen for sygdomme som type-2 diabetes, hjertekarsygdomme, kræft, slid- og leddegigt og depression. Derfor er overvægt en faktor, som der er god grund til at holde øje med både for at forebygge og reducere følgerne af overvægtsbetingede sygdomme.

Der ses generelt en høj grad af social ulighed i forekomsten af overvægt, og borgere med svær overvægt dør i gennemsnit 2-3 år tidligere end normalvægtige.

Borgere med svær overvægt i Randers Kommune medfører ekstraomkostninger for samfundet for 160 mio. kr. årligt.

I den kommunale indsats rettet mod overvægt blandt børn og voksne er et særligt fokus på at øge den fælles forståelse af den multifaktorielle baggrund for vægtudvikling, at forebygge vægtstigmatisering på tværs af fagområder og at tilpasse indsatsen til netop de borgere, som har størst behov. Samtidig er der stor opmærksomhed på løbende at sikre, at tilgangen til arbejdet med overvægt er baseret på den bedst tilgængelige viden om effektive livsstilsinterventioner.

Randers Kommune ligger i en region, hvor alkoholforbruget generelt er højt, og mange oplever skadeligt forbrug, som både påvirker det fysiske og mentale helbred. Skadevirkningerne af et højt alkoholforbrug er både hjertekarsygdomme og kræft, men også senere i livet kan det påvirke risikoen for demenssygdomme og kognitive forstyrrelser. Randers Kommune ligger under regionsgennemsnittet for alkoholforbrug, hvilket kan forklares med, at alkoholforbrug i Danmark ofte er knyttet til høj socioøkonomisk status.

13 pct. af borgerne over 16 år i Randers Kommune drikker over 10 ugentlige genstande. Gennemsnittet i hhv. Horsens og Silkeborg kommuner ligger på hhv. 15 og 13 pct. Generelt er udviklingen i andelen af borgere, som drikker over 10 genstande ugentlig dog faldende (Kilde: Hvordan Har Du Det 2021. Sundhedsprofil for Region og Kommuner Bind 1 og 2. Udviklingen 2010-2013-2017-2021. DEFACTUM).

I statistikkerne er det de unge mænd mellem 16-24 år og personer over 55 år, som har det største indtag af alkohol.

Borgere der drikker +10 genstande om ugen i Randers Kommune medfører ekstraomkostninger for samfundet for 68 mio. kr. årligt.

Kommunen arbejder aktivt med alkoholrådgivning og forebyggelse overfor både voksne og unge, men det ses fortsat som en stor udfordring, da alkoholforbrug i Danmark ofte er forbundet med kulturelle forestillinger om hygge og socialt samvær.

Selvvurderet helbred er en persons samlede vurdering af eget helbred - opsummerende såvel objektive som subjektive aspekter ved helbredet samt fysisk og mentalt helbred. Selvvurderet helbred er således også påvirket af borgerens livssituation - herunder også oplevelsen af egne ressourcer til at håndtere sin situation og muligheden for at få støtte og hjælp i éns netværk.

Undersøgelser har vist, at et dårligt selvvurderet helbred blandt andet har stærk sammenhæng med øget risiko for kronisk sygdom, forbrug af sundhedsvæsenets ydelser, medicinforbrug, sygefravær og arbejdsløshed mv. Selvvurderet helbred er derfor et selvstændigt og simpelt mål, som både kan bruges til at give et overordnet billede af befolkningens helbredsstatus samt til at identificere grupper i øget risiko (kilde: Hvordan Har Du Det 2021. Sundhedsprofil for Region og Kommuner Bind 1 og 2. Udviklingen 2010-2013-2017-2021. DEFACTUM).

Af figur 12.10 ovenfor ses en negativ udvikling, idet en stigende andel borgere i Randers Kommune vurderer eget helbred som værende dårligt. I 2021 vurderede 18 procent af de adspurgte borgerne i Randers Kommune at have et dårligt helbred. Sammenholdt med hele Region Midtjylland placerer Randers Kommune sig således blandt de fem kommuner i regionen, som har den største andel borgere med dårligt selvvurderet helbred (kilde: Hvordan Har Du Det 2021. Sundhedsprofil for Region og Kommuner Bind 1 og 2. Udviklingen 2010-2013-2017-2021. DEFACTUM).

Sammenlignet med Horsens og Silkeborg Kommuner er andelen i Randers Kommune på niveau med Horsens Kommune men højere end i Silkeborg Kommune, hvor 15 pct. vurderer eget helbred som dårligt.

Den stærke sammenhæng mellem selvvurderet helbred og kronisk sygdom ses fx ved, at 35 pct. af borgere med diabetes og 46 pct. af borgere med KOL vurderer deres helbred som dårligt. Andele som er signifikant større end gennemsnittet og som afspejler den sårbarhed og de begrænsede ressourcer, som borgere med kronisk sygdom oplever.

Endvidere ses i data en stærk sammenhæng mellem erhvervstilknytning og selvvurderet helbred. Andelen med dårligt selvvurderet helbred er størst blandt arbejdsløse (23 pct.) og modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge osv. (32 pct.). Omvendt er der en mindre andel, som oplever et dårligt selvvurderet helbred blandt studerende og beskæftigede (10 pct.). Desuden ses en tendens til, at andelen med dårligt selvvurderet helbred falder i takt med stigende uddannelsesniveau (kilde: Hvordan Har Du Det 2021. Sundhedsprofil for Region og Kommuner Bind 1 og 2. Udviklingen 2010-2013-2017-2021. DEFACTUM).

Borgernes vurdering af eget helbred giver dermed et billede af, at Randers Kommunes borgere samlet set er mere udfordrede og sårbare end borgerne i de fleste andre midtjyske kommuner. Et udfordringsbillede, som blandt andet afspejler Randers Kommunes høje andel af borgere, som lever med en kronisk sygdom samt den høje forekomst af borgere, som er uden for beskæftigelse eller med lavt uddannelsesniveau.

Flere borgere, især unge og voksne i den erhvervsaktive alder, oplever mentale helbredsproblemer. Dette kan skyldes faktorer som arbejdspres, økonomiske problemer, familieforhold og sociale udfordringer. En af de største udfordringer i Randers Kommune er den stigende forekomst af psykiske lidelser og mistrivsel. Dårlig mental sundhed medfører lavere sandsynlighed for beskæftigelse, uddannelse samt muligheden for at stifte familie og fastholde gode familierelationer og sociale netværk, som ellers vil være med til at øge den mentale sundhed.

30 pct. af borgerne i Randers Kommune har højt stressniveau, mens gennemsnittet i Horsens og Silkeborg kommuner er hhv. 30 og 28 pct. Ydermere vil ca. 1 ud af 10 borgere i kommunen have symptomer på depression. Udviklingen i andelen af borgere, som oplever et højt stressniveau, er negativ i alle tre kommuner (kilde: Hvordan Har Du Det 2021. Sundhedsprofil for Region og Kommuner Bind 1 og 2. Udviklingen 2010-2013-2017-2021. DEFACTUM)).

Den negative udvikling præger ligeledes de unge, hvor ca. 37 pct. af 8. klasses elever i Randers Kommune føler sig ensomme. Landsgennemsnittet for denne gruppe er 33 pct. (kilde: Rapport BørnUngeLiv 8. klassetrin 2023-2024 for Randers Kommune).

Dårligt mentalt helbred blandt borgere i Randers Kommune medfører ekstraomkostninger for samfundet på ca. 294 mio. kr. årligt.

I Randers Kommune tilbydes unge mellem 20 og 25 år, som har svært ved at klare dagligdagens udfordringer, gratis psykologhjælp. Desuden tilbyder kommunen kurser til unge mellem 15 og 25 år, som oplever tegn på angst og depression. På kurset gives de unge redskaber til at få en god hverdag samt mere selvtillid og styrke til at klare det, der er svært.

Mange ældre oplever ensomhed, især hvis de bor alene eller har mistet ægtefæller og venner (uddybes i afsnittet om seniorer). Samtidig kæmper mange unge med følelsen af at være isolerede, hvilket kan forværre deres mentale helbred. Uddybes i børneafsnit.

Kommunen har iværksat initiativer som sociale mødesteder, fællesskaber og aktiviteter, men efterspørgslen efter støtte og behandling overstiger ofte ressourcerne.

Overordnet tegner der sig et billede af en udvikling, hvor en stigende andel borgere har risikable sundhedsvaner, stadig flere borgere lever med svær overvægt samtidig med, at antallet af borgere med en eller flere kroniske sygdomme fortsat forventes af stige. Udfordringsbilledet er særligt markant i de lokalområder, hvor uddannelsesniveauet er lavest, og hvor 4 ud af 10 borgere i Randers Kommune bor.

Kommunen spiller en central rolle i at fremme sundhed og forebyggelse, som kan føre til både menneskelige og samfundsøkonomiske gevinster. I nedenstående afsnit om kommunens eksisterende styrkepositioner og sårbarheder beskrives, hvordan kommunens nuværende erfaring og indsatser sammen med den nyeste viden om effektfulde forebyggelsestiltag kan være med til at vende billedet og skabe et mere bæredygtigt samfund, hvor flere borgere lever et sundt og godt liv med mulighed for at bidrage aktivt til samfundet.

Styrkepositioner

Randers Kommune har gennem en målrettet indsats arbejdet med en række strategiske og strukturelle tiltag for at fremme borgernes sundhed og styrke forebyggelsen. Med afsæt i kommunens Sundhedspolitik 2023-2026 og understøttet af blandt andet Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker og KL's forebyggelsesudspil, er der implementeret en række helhedsorienterede og flerstrengede indsatser.

Indsatserne i Randers Kommune lægger særligt vægt på differentierede tilbud, som sikrer målrettet og behovsorienteret forebyggelse for forskellige grupper i befolkningen. Samtidig prioriteres strukturel og universel forebyggelse, der skaber sundhedsfremmende rammer for alle borgere. En central del af arbejdet er lokalsamfundsbaserede indsatser, hvor ressourcer og kapaciteter i nærmiljøet aktivt bruges for at styrke sundheden lokalt. Endelig er tidlig indsats og opsporing et vigtigt element, hvor fokus er på at identificere risikofaktorer og igangsætte forebyggende tiltag, der kan forhindre alvorlige sygdomsforløb og være med til at reducere ulighed i sundhed.

Randers Kommune har med afsæt i disse fokusområder etableret en række styrkepositioner indenfor områder, der kan fungere som et fundament for videre udvikling og implementering på sundhedsområdet, da det er netop her, at den største effekt af kommunal sundhedsfremme og forebyggelse opnås.

I det følgende præsenteres de områder, hvor sundhedsområdet særligt arbejder med eksempler på konkrete styrkepositioner:

Lokalsamfundsbaserede indsatser

Et lokalsamfund er en social struktur bestående af borgere, foreninger, erhvervsliv, offentlige institutioner og andre organisationer, der knytter sig til et mere eller mindre geografisk afgrænset nabolag. Her mødes borgerne i det levede liv og i de lokalsamfundsbaserede indsatser kan det komplekse forhold mellem individ, sociale relationer, fysiske rammer og sundhed sættes i spil. En lokalsamfundsbaseret indsats kan således ikke alene løftes af sundhedsområdet men i et samarbejde med alle de andre forvaltninger, som har at gøre med borgernes levede liv.

Eksempler på lokalsundhedsbaserede indsatser:

1. Lokalsamfund i bevægelse: Initiativ i Havndal og Øster Tørslev, der har til formål at fremme børn og unges bevægelse gennem lokale aktiviteter, der samtidig styrker fællesskab og samarbejde i lokalsamfundet. Indsatsen omfatter lokale events og aktiviteter med stor inddragelse af frivillige og lokalmiljøet for at øge børns fysiske aktivitet og engagement.
2. Havndal Sundhedshus: Indsats der gør Havndal Sundhedshus til et samlingspunkt for byens borgere med fokus på fællesskab og aktiviteter. Huset drives hovedsageligt af lokale frivillige og formes af initiativer fra borgere og foreninger i Havndal og omegn.
3. Nikotinfri Ungdom: Der arbejdes lokalsamfundsbaseret ved at inddrage lokale aktører i forskellige målrettede indsatser med henblik på at skabe en røg- og nikotinfri kommune for børn og unge.

"Havndals Kooperativ – sunde og glade børneliv" – fælles om udvikling af lokalsamfundet

Forvaltningen har siden 2021 arbejdet lokalsamfundsbaseret med udvikling af sundhed og fællesskaber i udvalgte lokalsamfund i Randers Kommune. Projekterne har været finansieret af politisk bevilling til en sundhedskoordinator i Havndal samt via midler fra eksterne forskningsprojekter, der er udført i samarbejde med Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center Århus.

Det første projekt blev igangsat i forbindelse med etablering af Havndal Sundhedshus. Projektet – "Havndals kooperativ – sunde og glade børneliv" – havde til formål at øge børns sundhed og trivsel gennem en fælles indsats, hvor alle løfter i flok: lokale borgere, kommunale medarbejdere, private, foreninger, skole og andre aktører i og omkring Havndal.

Det centrale i tilgangen er, at det er lokalsamfundet, der er eksperterne på deres lokalområde og dermed på løsningerne på udfordringerne. Dertil guides lokalsamfundet til at se udfordringen, som en del af et system, hvor mange faktorer påvirker den udfordring lokalsamfundet ønsker at løse, hvilket giver mange forskelligartede aktiviteter og tiltag i arbejdet med at løse udfordringen.

Første fase i projektet var at få en fælles forståelse af hvordan børnene i Havndal trivedes. Der blev afholdt aktivitetsdage for alle børnene på Havndal Skole, hvor børnenes fysiske sundhed og psykiske trivsel blev afdækket. Afdækningen skete blandt andet ved at børnene udfyldte et spørgeskema om deres hverdag, trivsel og sundhed og der blev afholdt en børneworkshop, hvor børnene kom med deres bud på hvad sundhed er. Derudover lavede børnene sjove aktiviteter i hallen og børnene fik målt deres bevægelse med et accelerometer i syv dage. Både forældre og skolen bakkede op om dagen, der siden har fået positive tilbagemeldinger.

Herefter blev der afholdt fire workshops for borgerne i Havndal og repræsentanter fra Randers Kommune. Der var blandt andet repræsentanter fra hallen, foreninger, menighedsråd og kommunale repræsentanter fra sundhedsplejen, planafdelingen og skolen i Havndal. Gruppen besluttede, at de ønskede at arbejde med mental sundhed og fællesskaber. På de næste workshops fandt gruppen gennem dialog frem til, hvad der ifølge dem påvirker børns trivsel og hvilke tiltag de ønskede at arbejde videre med for at understøtte sunde og glade børneliv i Havndal. Som afslutning på de fire workshops blev der nedsat arbejdsgrupper, der siden har arbejdet videre med at realisere nogle af de aktiviteter og tiltag som borgerne i Havndal fandt frem til.

Gennem de seneste år har arbejdsgrupperne blandt andet fået opsat en infoskærm i Brugsen, oprettet en Facebookside med information til borgerne om aktiviteter i byen, etableret en padelbane og arrangeret aktiviteter i hallen for hele familien, fx med opstilling af hoppeborge. Dertil arbejdes der på reetablering af søstien. Udover disse tiltag er der i regi af Havndal Sundhedshus og den igangværende områdefornyelse igangsat mange aktiviteter og etableret flere mødesteder, der ligeledes understøtter projektets formål. Der er ingen slutdato for projektet, da ønsket er, at borgerne fortsat vil samarbejde om aktiviteter, der kan fremme sunde og glade børneliv.

Projektet i Havndal er en del af et forskningsprojekt, hvor Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center Aarhus blandt andet har undersøgt lokalsamfundets og kommunens forandringsparathed. Resultaterne viser, at anvendelsen af en involverende systemorienteret tilgang har resulteret i et positivt skift i Havndals parathed til at tackle børns mentale sundhed. Tilgangen har vist sig særligt effektiv til at fremme udvikling, planlægning og implementering af initiativer i et lokalsamfund.

På baggrund af de gode erfaringer med tilgangen og metoden i Havndal har forvaltningen igangsat et tilsvarende projekt i Øster Tørslev: Lokalsamfund i bevægelse. Projektet er finansieret af forskningsmidler og udføres i et samarbejde med Århus Universitet og Steno Diabetes Centrene. Projektet igangsættes i Fårup i 2026. Projektet har til formål at øge og fastholde bevægelsesvaner hos børn i alderen 6-12 år.

I projektet "Nikotinfri Ungdom" er den lokalsamfundsorienterede tilgang ligeledes central. Projektet er et samarbejde mellem Børn- og skoleområdet samt Kultur- og Fritid- og Sundhedsområdet om at sikre en kommende nikotinfri generation af unge. I projektet arbejder man med udgangspunkt i udvalgte lokalområder, hvor interessenterne i området og unge og voksne i fællesskab er med til at pege på de indsatser, der er behov for i netop deres område. Her vil indsatsen også blive kombineret med mulighed for partnerskaber for private virksomheder, som vil støtte op om indsatsen.

Differentierede tilbud

I nogle tilfælde er det nødvendigt at gøre en forskel ved, at nogle får mere end andre for på den måde at imødekomme de borgere, som har færre ressourcer til at løfte egen sundhed. De differentierede tilbud er derfor med til at skabe mere lighed i sundhed.

Eksempler på differentierede tilbud:

Afklarende sundhedssamtaler: Initiativ der kategoriserer borgeres behov for rehabilitering ved kronisk sygdom gennem indledende, afklarende samtaler. Formålet er at tilbyde målrettede rehabiliteringsplaner tilpasset borgernes sundhedskompetence, så borgere med særlige udfordringer får tilpassede og relevante forløb.

Øvrige eksempler på differentierede tilbud på sundhedsområdet er målrettet brobygning til foreningslivet efter endt kommunal indsats samt Tandplejens og Sundhedsplejens systematiske, individuelle behovsafdækning på baggrund af risikovurderinger.

Strukturel og universel forebyggelse

I den strukturelle og universelle forebyggelse er fokus på at forbedre en borgergruppes vilkår for at leve et liv med godt fysisk og mentalt helbred.

Forskningen har også flere gange vist, at initiativer, der skaber sunde rammer for alle borgere eller grupper af borgere, dvs. strukturelle forebyggelsesindsatser, er de mest effektive og samtidig giver mest lighed i sundhed for pengene – også på kort sigt.

Derfor er det mest effektive universelle tiltag, som kommer hele befolkningen til gode. Tiltag som er "gode for alle og nødvendige for nogen". Således gavner det både dem med mange og i særdeleshed dem med få ressourcer, hvis de overordnede rammer gør det lettere at træffe sunde valg.

Eksempler på strukturel og universel forebyggelse:

Nikotinfri ungdom: Indsats der vil skabe en røg- og nikotinfri kommune for særligt at beskytte børn og unge mod cigaretter, snus, vapes og andre nikotinprodukter. Tiltaget omfatter skiltning af røg- og nikotinfrie udearealer ved kommunale legepladser, udendørs idrætsarealer, institutioner og udvalgte busstoppesteder.

Øvrige eksempler på strukturel og universel forebyggelse på sundhedsområdet er Ungestrategien, som blandt andet beskriver det rusmiddelforebyggende arbejde på kommunens grundskoler og ungdomsuddannelser, den udvidede røg- og nikotinpolitik i Randers Kommune samt Tandplejen og Sundhedsplejen, der ret unikt ser alle børn og unge i kommunen.

Tidlig indsats og opsporing

Tidlig indsats handler om at sætte ind så tidlig som muligt for at forebygge sygdom og mistrivsel. Tidlig indsats kan både forstås som tidlig i alder og tidlig i forhold til et problems opståen. Både tidlig handling og opsporing kan betale sig både i et menneskeligt og samfundsøkonomisk perspektiv. Jo tidligere, der handles jo større chance for at forhindre eller bremse en negativ udvikling og jo større samfundsøkonomisk afkast.

Eksempler på tidlig indsats og opsporing:

Familieiværksætterne: Indsats der støtter førstegangsforældre med råd, inspiration og praktisk viden om barnets udvikling for at sikre en god start på familielivet. Tilbuddet skaber et trygt forum for spørgsmål og erfaringsdeling, styrker netværket mellem nye forældre og giver værktøjer til de første år som familie.

Øvrige eksempler på tidlig indsats og opsporing er Tandplejens fremskudte tandbørstning, fremskudt tobaksindsats, Sundhedsplejens søvnklinik samt BørnUngeLiv - et digitalt spørgeskema, som giver viden om, understøtter og målretter kommunens arbejde med børn og unges sundhed.

I afsnittet om småbørn findes mere viden om, hvordan blandt andet sundhedsområdet og dagtilbud arbejder med tidlig indsats og opsporing.

De ovenstående styrkepositioner afspejler kommunens evne til at arbejde systematisk og tværgående med sundhedsfremme og forebyggelse og understreger potentialet for at udbygge og skalere de eksisterende indsatser i kommende strategier.