Natur på ruten fra Randers til Udbyhøj

Sundhedsreform 2024

Læs om hovedpunkterne i sundhedsreformen 2024 i Randers Kommune.

Den 15. november 2024 indgik regeringen en politisk aftalte om en omfattende sundhedsreform. Formålet er at styrke sundhedsvæsenet og gøre det mere borgernært.

Med fire regioner, nye sundhedsråd, en lægereform og kronikerpakker er ambitionen blandt andet at sikre, at alle har adgang til sundhedstilbud af høj kvalitet, og at borgere med en kronisk sygdom får bedre og mere sammenhængende behandling.

Hovedpunkter i sundhedsreformen:

  1. Sundhedsråd: Der oprettes 17 nye sundhedsråd med repræsentanter fra både kommuner og regioner. Disse råd får et fælles ansvar og midler til at styrke de nære sundhedstilbud.
  2. Opgaveflytning: Myndigheds- og finansieringsansvaret for flere sundhedsopgaver flyttes fra kommuner til regioner. Dette inkluderer blandt andet kommunale midlertidige pladser, akutsygepleje, patientrettet forebyggelse og dele af den specialiserede genoptræning.
  3. Folkesundhedslov: Der indføres en ny folkesundhedslov, der skal styrke kommunernes arbejde med strukturel forebyggelse på tværs af velfærdsområder.
  4. Almen praksis: Der indføres en ny styring og udvikling af almen praksis, herunder etablering af nye klinikformer, øget kapacitet og bedre geografisk fordeling af læger.
  5. Ny regionstruktur: Region Hovedstaden og Region Sjælland sammenlægges til én ny region, "Region Østdanmark", som vil dække næsten halvdelen af befolkningen.

Reformen sigter mod at skabe et mere sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne og bedre rustet til fremtidens udfordringer.