Tilflytning

Randers Kommune har gennem de seneste par år – i 2023 og senest i foråret 2025 – gennemført to særskilte analyser af flyttemønstre til og fra kommunen, og med særligt fokus på omfanget af nettotilflytningen af borgere på overførselsindkomst. Resultaterne fra de to analyser præsenteres i det følgende. Herudover præsenteres afslutningsvis nogle af de foreløbige resultater fra den kombinerede husleje- og flytteanalyse, som byrådet har besluttet gennemført i forbindelse med vedtagelsen af budget 2025-2028. Denne analyse udføres med ekstern bistand og afrapporteres til byrådet medio 2025.

I 2023 gennemførte forvaltningen en analyse af borgernes flyttemønstre til og fra Randers Kommune. Analysen viste, at Randers Kommune gennem en årrække har modtaget en årlig nettotilflytning af borgere på overførelsesindkomst på mellem 250-300 borgere årligt.

Figur 9.1 nedenfor viser antallet af til- og fraflyttede borgere på indkomstoverførsel i perioden 2018-2022.

Figur 9.2 nedenfor viser udviklingen i nettotilflytning af personer, der modtager indkomstoverførsler. I perioden 2018 til 2022 har nettotilflytningen af personer, der i flytteåret har haft en eller flere ydelser, været på i alt 1.214 personer. I disse tal er der dog ikke korrigeret for unikke CPR-numre. Korrigeres der for unikke CPR-numre kan det konstateres, at der har været en nettotilvækst på 983 borgere i perioden 2018-2022.

I perioden 2018-2022 har der til sammenligning været en nettotilflytning til Randers Kommune på i alt 1.666 personer.

Som opfølgning på ovennævnte analyse har forvaltningen i foråret 2025 gennemført en ny flytteanalyse med udgangspunkt i data opgjort på månedsbasis fra oktober 2021 til februar 2025. Formålet med denne nye analyse har været at få nuanceret den tidligere analyse og få denne suppleret med helt nye tal – herunder afdække, om der fortsat kan konstateres en betydelig nettotilflytning til kommunen af borgere på offentlig overførselsindkomst. I analysen er målgruppen ”borgere på overførselsindkomst” afgrænset til følgende:

• Borgere, som er observeret i en ”Fasit-målgruppe” i kommunens fagsystem Fasit på jobcenterområdet, eksklusiv følgende kategorier: blank, beskæftigede, borgere i seniorjob, førtidspensionister, ledige selvforsørgende, selvforsørgende i INL-program, uden ydelse, ukendt, voksenelever og øvrige, samt
• Borgere, som er observeret som modtager af førtids- eller seniorpension i kommunens fagsystem KP på pensionsområdet.

Hovedresultaterne fra analysen præsenteres i det følgende. Det skal indledningsvist bemærkes, at der i analysen fra 2025 er anvendt en anden metode end i 2023, herunder er data i analysen fra 2025 opgjort på månedsbasis, hvorfor resultaterne fra de to analyser ikke er direkte sammenlignelige.

Analysen fra 2025 viser, at der i perioden har været en tilgang til Randers Kommune på 424,2 borgere pr. måned. Cirka 12 pct. af disse blev måneden efter observeret som værende i en målgruppe på jobcentret (på overførselsindkomst), mens ca. 4,6 pct. blev observeret som værende modtager af senior- eller førtidspension.

Til sammenligning har der i gennemsnit i perioden været en afgang fra Randers Kommune på 368,9 borgere pr. måned. Ca. 11,2 pct. af disse blev observeret i en jobcenter-målgruppe måneden før, mens ca. 4,8 pct. var modtagere af senior- eller førtidspension.

Samlet set bekræfter tallene den hidtidige tendens om, at Randers Kommune ses som en attraktiv bosætningskommune for borgere på overførselsindkomst, da andelen i en jobcenter-målgruppe er højere for tilflyttere sammenlignet med fraflyttere. Umiddelbart er billedet det modsatte for senior- og førtidspensionister, men som det illustreres i det følgende, er denne udvikling vendt den seneste tid.

Tabel 9.1: Beskrivende statistik - flytteanalyse.

Kilde: Randers Kommunes egne data.

Figur 9.3 nedenfor viser den løbende til- og afgang af borgere i Fasit-målgrupper i perioden 2021-11 til 2025-1. Figuren viser en del variation i perioden og særligt bemærkes en stor tilgang i 2022-05, som muligvis kan tilskrives ukrainske flygtninge.

Figur 9.4 nedenfor viser den løbende til- og afgang af borgere med enten senior- eller førtidspension. Igen ses relativt store fluktuationer i perioden, om end niveauet er noget lavere sammenlignet med jobcenter-målgrupperne. Bemærk i den forbindelse den store afgang i de første perioder.

Nedenfor i figur 9.5 er illustreret den akkumulerende nettoudvikling løbende 12 måneder for Fasit-målgrupperne samt senior- og førtidspension.

Figuren viser end fortsat nettotilflytning til kommunen af borgere på overførselsindkomst (inkl. førtids- og seniorpension) – niveauet er dog faldet hen over de seneste år og har siden medio 2023 ligget i niveauet 100-150.

Randers Kommune har de seneste år været præget af en positiv befolkningsudvikling. Det må alt andet lige derfor forventes, at antallet af tilflyttere på overførselsindkomster er højere end antallet af fraflyttere på overførselsindkomster. For at undersøge om dette forhold driver udviklingen, er der i figur 9.6 og 9.7 korrigeret for stigningen i befolkningstallet. Korrektionen er foretaget på månedsbasis.

Som det ses, forklarer den almindelige stigning i befolkningstallet noget af udviklingen men langt fra det hele.

Byrådet besluttede i april 2025, at nytilflyttede modtagere af overførselsindkomst fremover skal modtage et særligt arbejdstilbud. Initiativet indebærer, at borgere, som flytter til Randers Kommune og efterfølgende søger om kontanthjælp, allerede ved første henvendelse bliver mødt af en rekrutteringsrådgiver, som præsenterer en række aktuelle jobmuligheder i Randers Kommune. Herefter igangsættes i første uge den skræddersyede straksindsats 'Vejen til Job'. Det nye initiativ skal sikre, at alle nye borgere i Randers Kommune, der ansøger om kontanthjælp, oplever en hurtigere og mere målrettet vej til beskæftigelse med en tidlig indsats. Indsatsen opstartes i efteråret 2025.

Nedenfor er der foretaget en foreløbig beskrivelse af den flytteanalyse, som byrådet besluttede gennemført i forbindelse med vedtagelsen af budget 2025-2028 (som en del af en samlet husleje- og flytteanalyse). Analysen gennemføres af konsulentfirmaet Index100 og der ses her nærmere på, hvad der kendetegner fraflytterne og særligt tilflytterne til kommunen i årene 2022-2023.

De følgende figurer viser således nøgletal for personer, som er flyttet fra en anden dansk kommune til Randers Kommune i perioden 1. januar 2022-1. januar 2024. Personer der er flyttet til, men også i perioden er flyttet ud af kommunen igen, indgår ikke.

I alt 5.956 af Randers Kommunes borgere pr. 1. januar 2024 indgår dermed i analysen defineret som tilflyttere. I samme periode flyttede 5.413 borgere fra Randers Kommune til en anden kommune i Danmark og indgår i analysen som fraflyttere.

Tilflyttere 2022-2023

I både Randers og sammenligningskommunerne er 65 pct. af tilflytterne mellem 20 og 49 år gamle. Blandt de øvrige borgere i Randers udgør denne aldersgruppe blot 34 pct. af befolkningen.

I Randers Kommune er 50 pct. af de voksne tilflyttere enlige mod 42 pct. i sammenligningskommunerne (Horsens, Silkeborg og Vejle). Blandt de øvrige voksne borgere i Randers udgør enlige 37 pct. af befolkningen.

23 pct. af de voksne tilflyttere til Randers har børn mod 27 pct. i sammenligningskommunerne.

Beskæftigede borgere udgør 52 pct. af alle tilflyttere i Randers Kommune (uanset alder) mod 58 pct. i sammenligningskommunerne. Omvendt er 15 pct. af tilflytterne til Randers Kommune på overførselsindkomst mod kun 10 pct. i sammenligningskommunerne.

Blandt Randers Kommunes tilflyttere i den erhvervsaktive alder (inkl. 67+-årige i beskæftigelse) er 62 pct. beskæftigede og 19 pct. på overførselsindkomst. I sammenligningskommunerne er beskæftigelsesandelen 70 pct. og andelen på overførselsindkomst 12 pct.

De borgere, der havde offentlig forsørgelse som deres væsentligste indkomstkilde i 2023, kan opdeles på fire typer af overførselsindkomst. Randers Kommunes tilflyttere på overførselsindkomst adskiller sig særligt fra tilflytterne til sammenligningskommunerne ved, at en større andel er ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere eller borgere visiteret til et fleksjob.

Når der fokuseres på borgere, som ikke er i gang med en uddannelse, har 27 pct. af tilflytterne til Randers Kommune grundskole som den højeste fuldførte uddannelse. Den tilsvarende andel er 21 pct. blandt tilflytterne til sammenligningskommunerne. Omvendt har 36 pct. af tilflytterne til sammenligningskommunerne en mellemlang eller længere uddannelse, mens det samme gælder for 28 pct. af tilflytterne til Randers. Andelen af tilflyttere til Randers med mellemlang eller lang videreuddannelse er dog højere end andelen blandt borgere allerede bosiddende i Randers Kommune.

Index100 har med afsæt i en omfattende statistisk model udarbejdet på detaljerede individdata beregnet alle 2-17-åriges individuelle sandsynligheder for at modtage mindst én social foranstaltning, hvis de mødes af en landsgennemsnitlig visitationspraksis. Det kan dreje sig om en forebyggende foranstaltning og/eller en anbringelse. Med afsæt i de individuelle sandsynligheder har Index100 efterfølgende beregnet gennemsnitlige sandsynligheder for forskellige grupper af borgere. Den gennemsnitlige sandsynlighed (foranstaltningsrisiko) svarer til den andel af børnene, som må forventes at modtage mindst én social foranstaltning, hvis alle børn mødes af en landsgennemsnitlig visitationspraksis.

Figuren nedenfor viser, at tilflytterbørnene i både Randers Kommune og sammenligningskommunerne er kendetegnet ved en relativt høj gennemsnitlig foranstaltningsrisiko (landsgennemsnit = 6,3 pct.). Randers Kommunes tilflytterbørn har dog en højere gennemsnitlig foranstaltningsrisiko end tilflytterbørnene i sammenligningskommunerne.

Søjlerne med alderskorrigerede sandsynligheder afspejler en beregning, hvor betydningen af børnegruppernes alderssammensætning er neutraliseret. Neutraliseringen sikrer, at foranstaltningssandsynlighederne for børnegrupper med forskellige alderssammensætninger bliver sammenlignelige.

Når den ikke korrigerede foranstaltningsrisiko for "øvrige borgere" i Randers er noget højere end den alderskorrigerede, så skyldes det en relativt høj gennemsnitsalder blandt disse 2-17-årige, som isoleret set trækker op i deres foranstaltningsrisiko, medmindre der foretages alderskorrektion.

Tabellen nedenfor viser, at der er en større andel af fraflytterne end af tilflytterne, som er i alderen 20-49 år. Samtidig er der også en større andel af fraflytterne, som er enlige, mens en større andel af tilflytterne har børn. Flere af tilflytterne er på overførselsindkomst eller har grundskole som højest fuldførte uddannelse, mens fraflytterbørnene har en større objektiv risiko for at modtage en social foranstaltning. Uddannelseslængden og den disponible indkomst er på niveau for til- og fraflytterne.

Tabel 9.2: Udvalgte nøgletal for borgere, der flytter til og fra Randers Kommune (2022-2023).

1: Andelen er beregnet i forhold til alle voksne tilflyttere og fraflyttere. Ikke hjemmeboende og hjemmeboende børn indgår således ikke i beregningen.

2: Andelen er beregnet ekskl. børn, efterlønsmodtagere og folkepensionister.

3: Børn under 15 år og personer under uddannelse indgår ikke i beregningerne.

4: Den gennemsnitlige disponible indkomst er beregnet ekskl. børn, personer under uddannelse samt folkepensionister.

Det er desuden et krav, at en person har været en del af populationen både i starten og i slutningen af året for at vedkommendes indkomst indgår i gennemsnittet. Endelig er den disponible indkomst alderskorrigeret. Dvs. at der er justeret for, at indkomstniveauet typisk varierer på tværs af aldersgrupper. Ved at alderskorrigere indkomsten sikres sammenlignelighed, selvom der er forskellig alderssammensætning i to grupper.

Index100 har ud fra registerdata på forskermaskinen ved Danmarks Statistik kategoriseret en delmængde af Randers Kommunes til- og fraflyttere som strukturelt sårbare. Kategoriseringen er lavet særskilt for voksne og børn

Voksne sårbare borgere er afgrænset som borgere, der i mindst to af de fem år fra 2019-2023 havde offentlig forsørgelse som deres væsentligste indkomstkilde eller slet ikke havde nogen indkomst. Børn under 15 år tages ikke i betragtning, og det samme gælder borgere på folkepension eller efterløn. Desuden tæller modtagelse af SU ikke med som offentlig forsørgelse.

Figuren nedenfor viser for fire forskellige grupper, hvor stor en andel de sårbare borgere udgør af det samlede antal personer, som teoretisk set kunne opfylde sårbarhedskriteriet (dvs. ekskl. folkepensionister og efterlønsmodtagere, men inkl. SU-modtagere).

Det fremgår, at 24 pct. af de voksne tilflyttere til Randers Kommune kan kategoriseres som strukturelt sårbare ud fra den anvendte afgrænsning. Det er syv procentpoint flere end blandt tilflytterne til sammenligningskommunerne og fire procentpoint flere end blandt Randers Kommunes fraflyttere.

Sårbare børn og unge er afgrænset som de 2-17-årige, der i 2023 havde en alderskorrigeret individuel foranstaltningsrisiko, som lå i den højeste femtedel på landsplan. Det vil sige en foranstaltningsrisiko på 7,9 pct. eller derover, hvor landsgennemsnittet til sammenligning er 6,3 pct.

Med denne afgrænsning kan hele 42 pct. af de 2-17-årige tilflyttere til Randers Kommune kategoriseres som strukturelt sårbare. Som det fremgår af figuren nedenfor, er det otte procentpoint flere end blandt tilflytterne til sammenligningskommunerne og ét procentpoint flere end blandt Randers Kommunes fraflyttere.

Figuren nedenfor fokuserer på andelen af sårbare uanset alder. En person er talt med som strukturelt sårbar, hvis enten voksen- eller børnekriteriet er opfyldt, og antallet af sårbare er sat i forhold til det samlede antal personer, som teoretisk set kunne opfylde sårbarhedskriterierne (dvs. ekskl. 0-1-årige og ekskl. folkepensionister samt efterlønsmodtagere, men inkl. SU-modtagere).

Det fremgår af figuren, at 27 pct. af tilflytterne til Randers Kommune kategoriseres som sårbare med denne tilgang. Det er syv procentpoint flere end blandt tilflytterne til sammenligningskommunerne og fire procentpoint flere end blandt Randers Kommunes fraflyttere.

I perioden fra 1. januar 2022 til 1. januar 2024 flyttede i alt 1.521 sårbare borgere til Randers Kommune. I samme periode flyttede 1.189 sårbare borgere fra kommunen, hvilket giver en nettotilflytning på 332 sårbare borgere. Figuren nedenfor viser flyttebalancen for sårbare borgere i forhold til Randers Kommunes fem nabokommuner samt Aarhus og Aalborg kommuner og byen København.

Tabel 9.3: Randers Kommunes flyttebalance for sårbare borgere ift. andre kommuner.

Kilde: Index100s beregninger med afsæt i data fra en række registre ved Danmarks Statistik.

Note: Byen København inkluderer kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby.

I forhold til tilflytternes valg af bolig, har en nærmere analyse vist, at de to mest centrale dimensioner for en nuanceret forståelse af mønstrene i tilflytternes boligvalg, er ejerform og opførelsesår. Analysen har videre vist, at der opnås en fornuftig balance mellem overblik og indsigt ved at anvende følgende tre kategorier for boligernes alder:

1. Boliger opført før 1960
2. Boliger opført 1960-1991
3. Boliger opført i 1992 eller senere.

Tabellen nedenfor viser, hvordan tilflytterne til Randers Kommune fordeler sig på 12 boligtyper, der opstår ved kombination af en ejerforholdsvariabel med fire kategorier og en aldersvariabel med tre kategorier.

Tabel 9.4: Fordeling af tilflyttere til Randers Kommune på 12 boligtyper.

Figurens tal afspejler delvist, hvor meget de enkelte boligtyper fylder i Randers Kommune. Hvis en specifik boligtype er meget udbredt i Randers Kommune, er det ikke særligt interessant, at mange tilflyttere bor i den pågældende boligtype. Mere interessant er det, om tilflytterne i større grad end "fastliggerne" bor i den pågældende boligtype.

Figuren nedenfor stiller skarpt på de tre boligtyper ud af 12, som huser en større andel af tilflytterne end af "fastliggerne", og hvor forskellen er på mindst to procentpoint. Det fremgår, at der er tale om alle tre aldersgrupper af private udlejningsboliger. Særligt de private udlejningsboliger opført før 1960 er i udpræget grad tilflytternes boligmæssige indgang til Randers Kommune.

Figuren nedenfor viser de fire boligtyper ud af 12, som huser en større andel af de strukturelt sårbare tilflyttere end af de øvrige tilflyttere, og hvor forskellen mellem de to tilflyttergrupper er på mindst to procentpoint. Private lejeboliger opført før 1960 er i særlig grad de sårbare tilflytteres boligmæssige indgang til Randers Kommune. Også almene lejeboliger opført i perioden 1960-1991 har en større tiltrækningskraft på strukturelt sårbare tilflyttere end på øvrige tilflyttere.