Befolkningsudvikling

En kommunes befolkningsudvikling kan sammenfattes i følgende tre balancer:

• Fødselsbalance (fødte minus døde)
• Mellemkommunal balance (mellemkommunal tilflytning minus mellemkommunal fraflytning)
• Vandringsbalance (indvandring fra udlandet minus udvandring til udlandet).

Den historiske befolkningsudvikling for Randers Kommune fordelt på henholdsvis fødselsover-/underskud, flyttebalance samt vandringsbalance er illustreret i nedenstående figur:

Figuren viser, hvordan de tre parametre hver især bidrager til den samlede udvikling i perioden. Det ses fx, at årsagen til faldet i Randers Kommunes folketal i 2018 var et underskud på både fødselsbalancen og nettotilflytningen, mens der var et mindre overskud på vandringsbalancen. Og at der i 2022 var et underskud på fødselsbalancen, men et stort overskud på både den mellemkommunale flyttebalance og vandringsbalancen. Sidstnævnte skyldes primært den ekstraordinære tilflytning af ukrainske statsborgere.

Den befolkningstilvækst, som er sket i Randers Kommune over perioden, er centreret omkring Randers midtby, Dronningborg og i de to udviklingsretninger vest og syd. I de øvrige dele af kommunen (landdistrikterne) er der sket en mindre befolkningstilbagegang.

Gennemsnitsalderen for Randers Kommunes borgere er stigende, hvilket også i varierende grad gør sig gældende på landsplan og i sammenligningskommunerne. Det fremgår dog af figuren nedenfor, at Randers Kommunes borgere i gennemsnit er ældre end både landsplan og i sammenligningskommunerne.

Af figuren nedenfor ses, at den høje gennemsnitsalder i befolkningen i Randers Kommune gør sig gældende på trods af, at borgerne (her målt som gennemsnit over årene 2020-2024) lever markant kortere end på landsplan og i forhold til sammenligningskommunerne. For mænd er middellevetiden i Randers Kommune næsten et år mindre end i Horsens og hele to år mindre end i Silkeborg. Det er en markant forskel.

Den tendens, som de to figurer ovenfor er udtryk for, ser ifølge Danmarks Statistik ud til at fortsætte frem mod 2050. Det fremgår således af figuren nedenfor, at der forventes at ske en stor forskydning i de kommende 25 år, hvor andelen i de yngre aldersgrupper (0-39 år) falder, mens andelen i de ældre aldersgrupper (70-90+) stiger markant.

Nedenfor er befolkningsudviklingen opsummeret på udvalgte aldersgrupper i Randers Kommune, jf. kommunens aktuelle befolkningsprognose fra april 2025. I baggrundsmaterialet fremgår et mere komplet overblik over udviklingen på alle aldersgrupper, ligesom der også er udarbejdet et bilag, der bl.a. viser udviklingen og den nyeste befolkningsprognose for de forskellige delområder i kommunen på kort.

Følgende kan fremhæves fra befolkningsprognosen:

• Det nuværende antal skolebørn (6-16 år) er faldet med 6-7 pct. fra 2015 til 2025 og forventes at falde en smule yderligere de kommende år. Herefter kommer antallet tilbage på det nuværende niveau i 2028, hvor det forbliver frem mod 2038.
• Antallet af unge i alderen 17-24 år er faldet med ca. 10 pct. fra 2015 til 2025 og forventes at falde med yderligere ca. 8 pct. frem mod 2038.
• Antallet af indbyggere, som er en del af arbejdsstyrken, forventes at være uændret (i niveauet 51.600) fra 2025 og frem mod 2038.
• Antallet af indbyggere, som er udenfor arbejdsstyrken forventes at stige med 7-8 pct. i samme periode (fra ca. 49.000 til knap 53.000).
• Konkret forventes antallet af indbyggere over 85 år at stige med ca. 70 pct. fra 2025 til 2038 (svarende til ca. 1.800-1.900 flere 85+ årige end i dag).

Ifølge prognoserne ser Randers Kommune således ind i en problemstilling med betydeligt øgede udgifter og et uændret antal borgere til at generere skatteindtægter til finansiering af udgifterne. Her ses alene på den forventede demografiske udvikling og ikke på beskæftigelsesgraden inden for arbejdsstyrken.