Beskæftigelsesindsatsen

Kommunens beskæftigelsesindsats er afgørende for at sikre, at flere af kommunens borgere kommer i beskæftigelse, og udgifterne til offentlig forsørgelse derigennem kan nedbringes.

I april 2025 er der indgået en landspolitisk aftale om en reform af beskæftigelsesområdet, som bygger på anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats fra en ekspertgruppe nedsat af regeringen.

Formålet med de aftalte ændringer i beskæftigelseslovgivningen er overordnet at skabe et mere enkelt system, hvor borgeren oplever mere sammenhæng i systemet over tid og fx ikke indgår i forskellige ydelsesgrupper og dermed undgår sagsbehandlerskift på grund af ydelsesændringer.

Den politiske aftale, der blev offentliggjort den 9. april 2025, tager udgangspunkt i seks grundelementer, der skal reducere udgifterne på området med 2,7 mia. kr. på landsplan:

• Forenkling af målgrupper
• Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne
• Værdigt sanktionssystem i balance
• Afskaffelse af jobcenteret og frihed i organisering for kommunerne
• Mere plads til a-kasser og private aktører
• Fra proceskrav til resultatstyring.

Den politiske aftale ændrer væsentligt på rammerne for den kommunale beskæftigelsesindsats. Ændringerne er både i form af mere frihed til kommunerne i måden, hvorpå indsatsen kan tilrettelægges, men rummer også store økonomiske besparelser og opgavebortfald. Reformen medfører derfor et behov for at reducere antallet af medarbejdere, overvejelser om ændret organisering mv.

Fra kommunens side vil det derfor i den kommende tid være et stort fokusområde at sikre den bedst mulige tilpasning af beskæftigelsesindsatsen set i lyset af de nye rammer. På grund af det vanskelige udgangspunkt i Randers Kommune i forhold til andelen af borgere på offentlig forsørgelse er det nødvendigt at "overpræstere" i de kommende år og opnå en højere beskæftigelsesfrekvens, end man kan forvente ud fra kommunens udfordrende rammevilkår. Det bliver vanskeligt, og der skal en ekstraordinær indsats til fra såvel kommunen som områdets øvrige aktører.

Figuren nedenfor viser udgifterne til den samlede beskæftigelsesindsats pr. fuldtidsperson på offentlig forsørgelse i henholdsvis Randers Kommune, sammenligningskommunerne og på landsplan. Det fremgår, at Randers Kommune er gået fra at ligge lavest blandt sammenligningskommunerne i 2014 til nu at ligge højest. Der er dog tale om relativt små forskelle i udgiftsniveauet mellem de fire kommuner fra 2022 og frem. I hele perioden har udgifterne pr. fultidsperson på offentlig forsørgelse i Randers Kommune været lavere end på landsplan.

Udgifterne pr. fuldtidsborger skal ses i sammenhæng med den relativt høje andel af kommunens borgere, som er på offentlig forsørgelse. Det fremgår af tabel 11 nedenfor, at Randers Kommune særligt ligger højt på A-dagpenge og sygedagpenge (borgere tæt på arbejdsmarkedet), på alle ydelsestyper i kategorien "borgere længere væk fra arbejdsmarkedet" og på førtids- og seniorpension samt til dels fleksjob.

Det er særligt kategorien af borgere længere væk fra arbejdsmarkedet, hvor der er tale om en markant overrepræsentation i forhold til landsplan og sammenligningskommunerne. I forhold til andelen på førtidspension kan det oplyses, at Cepos i en publikation fra maj 2025 har beregnet, hvor stor en del af kommunernes befolkning i alderen 16-66 år, der modtager førtidspension. Af publikationen fremgår det, at 8,4 pct. af alle borgere i den erhvervsaktive alder i Randers Kommune modtager førtidspension. Rangeres kommunerne i forhold til hinanden ud fra andelen på førtidspension, placerer Randers Kommune sig som kommune nr. 24. Med andre ord har 23 kommuner en højere andel af borgere på førtidspension.

Tabel 11: Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i pct. af befolkningen (16-66 år), 2024.

Kilde: Jobindsats.dk, Databank, Ydelser.

Note: * Opgørelsen for sygedagpenge er fra perioden 4. kvartal 2023 - 3. kvartal 2024.

Beskæftigelsesindsatsen for borgere, der er tæt på arbejdsmarkedet, skal hjælpe borgeren med hurtigt at vende tilbage til et job eller uddannelse. Indsatsen fokuserer på den enkeltes jobmål og CV og består af en kombination af virksomhedsrettede tilbud, opkvalificering, vejledning og jobsøgningsstøtte. For alle målgrupper findes der flere tværgående tilbud, der har til formål at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet.

En af de største udfordringer i beskæftigelsesindsatsen for borgerne tæt på arbejdsmarkedet er at sikre et tilstrækkeligt antal virksomhedsrettede forløb, som matcher borgernes jobmål, og at der i kommunen er flere borgere med sprogbarrierer, end virksomhederne har mulighed for/ønsker at ansætte. Overgangen fra a-kassen (borgerens egen forsikring mod arbejdsløshed) til det kommunale beskæftigelsessystem kan ligeledes være en udfordring, da der ofte er begrænset tid til at etablere den rette indsats.

Borgere længere væk fra arbejdsmarkedet har andre udfordringer end ledighed. Indsatsen for disse borgere fokuserer derfor på at tage afsæt i borgerens interesser, ressourcer og personlige kompetencer, og hvordan det kan matches med konkrete arbejdsopgaver på arbejdsmarkedet.

Der er tale om en håndholdt og helhedsorienteret indsats, hvor jobcentermedarbejderen (koordinerende sagsbehandler eller personlig jobformidler) faciliterer en indsats, som er rettet mod konkrete jobmål og indsatser.

Indsatsmodellen for borgerne længere væk fra arbejdsmarkedet bygger på evidensbaserede studier fx JobFirst-metoden (STAR, 2023), hvor fokus er at skabe flere og bedre virksomhedsforløb med ordinære timer til borgere længere væk fra arbejdsmarkedet.

Lønnede timer

Figuren nedenfor viser andelen af borgere længere væk fra arbejdsmarkedet (henholdsvis aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, borgere i ressourceforløb og borgere i jobafklaringsforløb) med ordinære løntimer i perioden 2016-2024.

Det fremgår af figuren, at andelen af borgere i jobafklaringsforløb med ordinære løntimer er den højeste andel blandt de fire målgrupper.

Fra Jobcenterets side er der skabt et netværk af virksomheder, som tilbyder ordinære timer og CSR-jobs. I praksis kan det dog være vanskeligt at skabe den første kontakt til virksomheden og "sælge borger ind". Det tager som regel noget tid at finde rette match mellem virksomhed og borgers situation - herunder jobønsker og skånehensyn set i forhold til det, virksomheden kan rumme.

Der er desuden en del borgere, som er udfordret i at mestre daglig livsførelse. Det kan være manglende evne til at strukturere hverdagens opgaver i forhold til at stå op, handle ind mv., manglende netværk og social isolation. En udfordring er også den stadige søgen hos borgerne eller pårørende imod at få stillet en diagnose (særligt på børne- og ungeområdet). Det stiller store krav til, hvordan forvaltningen kan/skal handle i de (ofte meget lange) perioder/år, hvor der afventes en udredning.

Fleksjob

Fleksjob er et job til borgere, der har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne og derfor ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår. Figuren nedenfor viser fuldtidspersoner i fleksjob i pct. af befolkningen. Det fremgår her, at andelen i Randers Kommune (3,5 pct. i 2024) er højere end andelen på landsplan, og at forskellen til landsplan har været ret konstant i perioden. Fra tidligere at have været på niveau med Horsens (højst blandt sammenligningskommunerne) har Randers Kommune i perioden nærmet sig Silkeborg. I absolutte tal er antallet af fuldtidspersoner i fleksjob i Randers Kommune steget fra 1.590 i 2015 til 2.229 i 2024.

Mange fleksjob er i dag etableret på få timer ud fra en betragtning om, at et lille fleksjob er bedre end ingenting. Det kan have en betydning for den enkelte borger, der fortsat har en tilknytning til arbejdsmarkedet, og for kommunens økonomi. Det betyder dog samtidig, at der er en stor gruppe af fleksjobansatte, som reelt er tættere på en førtidspension end i at blive fastholdt på arbejdsmarkedet.

Fleksjobafdelingen i jobcenteret leverer en tredjedel af sagerne til førtidspension i kommunen, og derfor er der en interesse i at fastholde og udvikle arbejdsevnen hos borgerne. Det skyldes, at det gør en stor forskel for den enkelte borgers livskvalitet og øger mulighederne for en fremtidig øget tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig er størstedelen af sagerne om nye fleksjob på under 10 timer. Derfor har forvaltningen gennem de sidste fire år haft et særligt fokus på, hvordan der arbejdes med både at øge og udvikle borgernes evne til at arbejde.

Fremadrettet vil fokus i høj grad være på at udvikle indsatsen for at støtte borgere i at kunne holde fast i et fleksjob. Både i forhold til hvordan der kan arbejdes endnu mere fokuseret på udvikling og progression, men også på fastholdelse af sygemeldte borgere.

Med den demografiske sammensætning i Randers Kommune er mange sager på fleksjobområdet meget komplekse, og borgerne har ofte brug for hjælp fra andre instanser for at kunne fastholde og mestre en hverdag.

I Randers Kommune serviceres erhvervslivets behov for arbejdskraft af Center for Virksomhedsservice og Rekruttering.

Centrets rekrutteringsteam arbejder målrettet med formidling af arbejdskraft for at hjælpe med at imødekomme virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificerede medarbejdere. Forvaltningen rådgiver desuden virksomhederne i, hvordan de bedst muligt kan tiltrække kandidater til deres ledige stillinger. Endelig tilbydes alle virksomheder med rekrutteringsudfordringer "fast-track-rekruttering" med kandidatformidling indenfor tre arbejdsdage, ligesom der samarbejdes i Østjysk Formidlingsnetværk, som er et netværk af 12 østjyske jobcentre, om at formidle arbejdskraft til virksomhederne på tværs af kommunerne.

Af tabellen nedenfor fremgår formidlingsgraden og ansættelsesgraden i Randers Kommune, på landsplan og i sammenligningskommunerne. Formidlingsgraden er et udtryk for antallet af kandidater, som jobcentret har formidlet til en virksomhed set i forhold til det antal, de har anmodet om. I 3. kvartal 2024 var formidlingsgraden i Jobcenter Randers 0,87. Jobcenter Randers' formidlingsgrad ligger lidt højere end formidlingsgraden blandt jobcentre på landsplan (0,84).

Ansættelsesgraden er udtryk for antallet af formidlede kandidater, som er blevet ansat af virksomheden set i forhold til det antal, de har anmodet om. I tredje kvartal 2024 var ansættelsesgraden i Randers Kommune 0,37 og dermed under ansættelsesgraden på landsplan (0,44). Dette udgør selvsagt en udfordring, men tallene er dog på niveau med eller højere end i Silkeborg og Vejle.

Tabel 12: Formidlings- og ansættelsesgrad (3. kvartal 2024).

Kilde: Jobindsats.dk, Jobformidling: Antal oprettede jobordrer samt formidlings- og ansættelsesgrad.

Note: Formidlingsgraden er et udtryk for antallet af kandidater, som jobcentret har formidlet til jobordren, divideret med antallet af stillinger for jobordren. Hvis jobcentret formidler flere kandidater end antallet af stillinger på jobordren, medregnes disse ikke i formidlingsgraden, og denne kan derfor ikke overstige en værdi på 1.

Randers Kommune har siden indførslen af ressourceforløb i 2013 og Ungdommens Uddannelseshus (UUR) i 2015 haft fokus på at arbejde helhedsorienteret og tværfagligt med beskæftigelsesindsatsen. I den forbindelse er der arbejdet med en fælles forståelse af mål, indsatser og faglig metode på tværs af forvaltningsområder, særligt mellem socialområdet og arbejdsmarkedsområdet. Dette har bl.a. medført, at der på socialområdet er blevet indarbejdet indsatsområder omhandlende beskæftigelse i aftalerne mellem byrådet og henholdsvis voksenhandicapområdet og området for psykiatri og socialt udsatte.

På tværs af social-, beskæftigelses- og sundhedsområderne er der desuden etableret et samarbejde omkring borgere med hjerneskade og hjernerystelse. Her spiller en forløbskoordinator en særlig rolle i at binde trådene sammen i de enkelte borgerforløb.

Der vurderes at være et relativt stort potentiale for en endnu tættere koordinering af indsatserne på tværs af kommunens forskellige fagområder – blandt andet i forlængelse af den førnævnte beskæftigelsesreform og det tydelige behov for en ekstraordinær indsats for at reducere andelen af borgere på overførselsindkomst.

Beskæftigelse og sundhedsområdet

I januar 2025 er der samlet set 2.341 borgere, som både har en kontakt til sundhedsområdet i Randers Kommune og en sag på Jobcenter Randers. Ud af disse har 1.507 borgere en direkte kontakt til sundhedsområdets tilbud (sundhedsfremme, genoptræning, kronikertilbud, ressourceforløb, special-, social- og ungetandpleje samt høre & syn), mens 834 borgere har en kontakt som følge af, at deres barn er kategoriseret i den højeste risikogruppe i sundhedsplejens eller tandplejens kategorisering, og derfor opfylder kriterierne for at være særlig udsat.

Sundhedsområdet er i kontakt med mange sårbare borgere, men i og med at sundhedsområdets tilbud strækker sig over kortere tid, betyder det, at tallet vil være væsentligt højere, hvis man ser på antal borgere over et år med en kontakt/sag begge steder.

Førtidspensionister er en stor målgruppe for sundhedsområdets tilbud. I den sammenhæng bør det bemærkes, at hovedparten af førtidspensionisterne i Randers Kommune ikke har en sag på jobcentret og derfor ikke indgår i ovennævnte tal om fælles borgere på tværs af sundheds- og beskæftigelsesområdet.

Kortet nedenfor viser andelen af borgere i de enkelte skoledistrikter med en kontakt til sundhedsområdet i Randers Kommune og en sag på Jobcenter Randers i januar 2025.

De 2.341 borgere med en berøringsflade/sag begge steder på det pågældende tidspunkt svarer til 3 pct. af de +18-årige borgere i kommunen. Der er flest i skoledistrikterne Nørrevangsskolen (6 pct.), Vestervangskolen (3 pct.) og Grønhøjskolen (3 pct.).

Ifølge publikationen "Helhedsorienterede beskæftigelsesindsatser med fokus på sundhed" udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2019 er der et potentiale for at udvikle et tættere samarbejde mellem beskæftigelses- og sundhedsområdet i kommunerne. Perspektiverne er at forebygge og afhjælpe sundhedsmæssige udfordringer hos såvel ledige som beskæftigede.

I Randers Kommune samarbejder beskæftigelsesområdet og sundhedsområdet på flere områder. Blandt andet i forhold til borgere med symptomer på stress og overbelastning eller forskellige kroniske lidelser og mentale udfordringer. Tilbuddene retter sig både mod unge og øvrige i den erhvervsaktive alder.

Jobcenteret og Rehabiliteringsenheden har desuden indgået aftale om funktionsevnevurderinger, som udarbejdes af ergoterapeuter i Rehabiliteringsenheden. Her er fokus på at analysere og vurdere på borgerens mestring og om borgerens aktivitetsudførsel er hensigtsmæssig. Indsatsen har kørt gennem flere år og er velfungerende.

Derudover er der en række formaliserede koordinations- og samarbejdsfora i kommunalt regi, herunder det interne chefforum ’Sundhedsalliancen’, hvor begge fagområder er repræsenteret. Baggrunden er, at sundhed er et tema, som er en integreret del af stort set alle kommunens velfærdsområder. Der er derfor behov for en meget tæt koordination mellem sundhedsområdet og de øvrige fagområder i kommunen – både overordnet ledelsesmæssigt og i forhold til den løbende drift og de enkelte borgere og familier.

Beskæftigelse og socialområdet

Ses der på borgere i de enkelte skoledistrikter med en sag på både socialområdet og i jobcenteret i januar 2025, så har i alt 735 +18-årige borgere sager begge steder. Andelen af +18-årige borgere med en sag på både socialområdet og i jobcenteret er særlig stor i skoledistriktet Rismølleskolen (1,5 pct. svarende til 213 fælles borgere), i skoledistriktet Nørrevangsskolen (1,1 pct. svarende til 195 fælles borgere) samt i skoledistriktet Vestervangsskolen (1,1 pct. svarende til 195 fælles borgere).

De fælles borgere modtager primært bostøtte efter § 85 i Serviceloven (407 ud af 735 borgere) samt alkohol- og/eller stofmisbrugsbehandling (205 ud af 735 borgere). Der har i perioden 2022-2025 været tale om en stigning i antallet af borgere med sager i begge afdelinger fra 648 i 2022 til indtil videre 735 i 2025.

Beskæftigelses- og socialområdet har igennem en længere årrække været en del af samme direktørområde i Randers Kommune, og der ses derfor generelt et godt samarbejde og en velkoordineret tilgang på både leder- og medarbejderniveau. Samarbejdet mellem områderne er i overvejende grad relationsbåret, men på enkelte områder også mere formaliseret gennem en skriftlig samarbejdsaftale, der aftaler konkrete arbejdsgange - fx en aftale mellem Ydelseskontoret og dele af socialområdet, hvor en særlig hurtig sagsbehandling af enkeltydelser er påkrævet.

Især i jobcenterets Center for Jobrettet Udvikling, hvor målgruppen er borgere længere væk fra arbejdsmarkedet, er der både historisk og i dag et velkoordineret arbejde, hvor jobformidlere fx anvender støttekontaktpersoner ved manglende kontakt med en borger, som ikke reagerer på skriftlige og telefoniske henvendelser.

På tværs af de to områder er der desuden igangsat en række projekter, der skal skabe læring for et mere indgående samarbejde om den enkelte borger. Det gælder for eksempel projekterne "Mere sammenhængende borgerforløb" og "Job til Mor" samt et samarbejdsforløb om fælles borgere mellem jobcenteret og Rusmiddelcenteret. Udover de ovenstående eksempler på tværgående projekter er der flere fremskudte positioner i kommunen, hvor beskæftigelsesområdet og socialområdet arbejder sammen.

Beskæftigelse og uddannelsesområdet

På ungeområdet samarbejdes der i Den Kommunale Ungeindsats (KUI), hvor der er indgået samarbejdsaftaler mellem jobcenterets ungeafdeling og uddannelsesvejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) på erhvervsskolen Tradium. Der er særligt løbende koordinering om de unge i overgangen til det 18. år.

I 2025 planlægges der endvidere lavet et koncept, der har til hensigt at øge samarbejdet om unge i alderen 15-20 år mellem fagområderne UU og ungeafdelingen i jobcenteret. Hertil kommer projektet "En mere fokuseret ungeindsats" samt fokus på samarbejde på tværs af forvaltningsområder på autismeområdet.

Beskæftigelsesområdet er desuden repræsenteret i det lokale 'Uddannelsessamarbejde', som er et mødeforum bestående af uddannelsesinstitutionerne i byen samt Randers Kommune.