Børn

Randers Kommune er hjemsted for en mangfoldig gruppe af børn og unge, der udgør fundamentet for kommunens fremtid. Fra de første spæde skridt i dagtilbud, hvor børnene møder nye venskaber, til de unge, der udforsker verden gennem skole, sport og kulturoplevelser i deres rejse mod voksenlivet. Allerede i de tidlige barndomsår lægges de afgørende grundsten for sundhed, trivsel og personlig udvikling, og forskning viser, at tidlige indsatser er afgørende for at skabe en forskel. I dette afsnit dykkes der ned i data og analyser, der giver et detaljeret billede af, hvordan børn og unge i Randers Kommune trives, deres faglige udvikling, hvad der udfordrer, ligesom udvalgte initiativer, der skal understøtte børnene og de unge, beskrives.

Småbørn spænder fra spædbarnet frem til skolestart. I afsnittet ses på sundhedsdata for gruppen, ligesom der ses nærmere på deres liv i den pædagogiske ramme i daginstitutioner og hos dagplejere.

Sundhedspleje og tandpleje

Sundhedsplejen har kontakt med alle børn fra fødslen og op gennem skolealderen, og herigennem findes data og detaljeret viden om børnene og deres udvikling. Det er afgørende for en god start på livet, at børnene og deres familier modtager et tilbud fra sundhedsplejen, der afspejler barnets og familiens konkrete behov. Derfor kategoriserer sundhedsplejen familierne, så der kan gives differentierede og målrettede tilbud til de enkelte familier.

Nedenstående figur viser, hvordan familierne i Randers Kommune fordeler sig mellem tre grupper over de seneste fire år. Kategoriseringen viser, at 20 pct. af familierne i Randers Kommune har en særlig sårbarhed, og derfor modtager den maksimale støtte fra sundhedsplejen (gruppe 1). 25 pct. af familierne har et lidt forøget behov for støtte (gruppe 2), mens 55 pct. af familierne ikke har forhold, der vurderes af betydning for forældreevnen, og hvor barnet er i trivsel (gruppe 3).

Til sammenligning vil en gennemsnitlig kommune have omkring 16 pct. af familierne i den højeste risikogruppe (gruppe 1). I Randers Kommune tilbydes en familie med et almindeligt behov, dvs. gruppe 3, fem hjemmebesøg fra sundhedsplejen fra fødslen og frem til 8-10 måneders alderen, hvilket er ét besøg mindre end Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Fordeles kategoriseringen for 2024 efter børnenes bopæl, er der store geografiske forskelle internt i kommunen. Det ses således, at det særligt er i den nordlige og centrale del af kommunen, at mange børn er i den højeste risikogruppe, hvorimod gruppen er mindre i syd og vest.

Ligesom sundhedsplejen har tandplejen i Randers Kommune regelmæssig kontakt med alle børn og unge i kommunen. Tandplejen er i kontakt med børnene og deres familier fra barnet er omkring 3 år og frem til den unge fylder 22 år.

Tandplejen arbejder både med tandsundheden og kan også gennem kontakten opspore fx selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser og brug af nikotinprodukter, når barnet bliver ældre. Tandplejen og sundhedsplejen samarbejder med henblik på at sikre tidlig opsporing og sammenhængende indsatser, bl.a. i forhold til unges nikotinforbrug. Dette samarbejde vil kunne styrkes og udbygges i takt med opnåede erfaringer.

Den kommunale tandpleje grupperer også børnene på baggrund af sundhedsdata og socioøkonomiske forhold med henblik på at identificere risikogrupper. Der er tale om en anden klassificering end i sundhedsplejen, men med samme sigte om at kunne tilbyde en målrettet og differentieret indsats. Der er ofte en direkte sammenhæng mellem graden af udsathed i en familie, dårlige tandbørstevaner og huller i tænderne.

Ifølge data fra tandplejen er der markant forskel på, hvor mange børn og unge, der er i risikogruppen for tandsygdomme, alt efter hvor barnet bor i Randers Kommune. Mens sundhedsplejen inddeler kommunen i fire geografiske områder, inddeler tandplejen ud fra skoledistrikter.

Tandplejens data viser, at det særligt er børn i skoledistrikterne Nørrevang og Østervang, der har en høj risiko. I Nørrevangs skoledistrikt har mere end hvert femte barn i alderen 3-5 år (22,3 pct.) risiko for at få tandsygdomme, mens hvert tiende barn (11,3 pct.) i Østervangs skoledistrikt har samme risiko. Anderledes er der lav risiko for tandsygdomme, hvis barnet bor i Hornbæk skoledistrikt (1,6 pct.), Munkholm skoledistrikt (1,2 pct.) og Asferg skoledistrikt (1,5 pct.). Kommunens samlede gennemsnit er på 6,2 pct.

De første år af et barns liv er afgørende for barnets udvikling, og det er i denne periode, at de grundlæggende sociale, kognitive og adfærdsmæssige kompetencer formes. I Randers Kommune er omkring 4.000 børn i dagtilbud, hvoraf ca. 1.500 er i alderen 0-2 år, og 2.500 er i alderen 3-5 år.

Dagtilbudsområdet i Randers Kommune er organiseret i fem geografiske områder. Der er i alt 42 kommunale daginstitutioner, hvoraf de fleste er kombinerede daginstitutioner. Udover de kommunale daginstitutioner er der 12 selvejende daginstitutioner og to daginstitutioner i forbindelse med børnebyer, ligesom der er 116 kommunale dagplejere. Herudover er der otte private daginstitutioner samt et varierende antal private børnepassere. Udover de almindelige dagtilbud og dagplejere er der også særlige tilbud til børn, der har brug for ekstra støtte. Der er tre ressourcegrupper, som hver er tilknyttet et almindeligt dagtilbud i tre områder, i hhv. Dagtilbud Midt, Nordøst og Sydøst. Derudover er der én specialbørnehave.

Som en del af en national reform på dagtilbudsområdet blev den styrkede pædagogiske læreplan indført i 2018, og planen markerede et skift i tilgangen til læring og trivsel i dagtilbud. Den styrkede pædagogiske læreplan har til formål at skabe inkluderende læringsmiljøer, der understøtter børns trivsel, dannelse og udvikling gennem leg og børnefællesskaber. Randers Kommune har siden 2018 arbejdet med implementering af den styrkede pædagogiske læreplan. Herudover prioriteres det højt, at fagprofessionelle i Randers Kommune møder alle børn og unge med et fælles børne- og læringssyn. Det fælles børne- og læringssyn skal være med til at styrke samarbejdet om børn og unge, og kommer til udtryk i praksis gennem mødet med barnet og den unge, forældresamarbejdet og det tværfaglige samarbejde.

Folketinget vedtog ultimo 2021 et lovkrav om minimumsnormeringer på daginstitutionsområdet med henblik på fuld indfasning i 2024. Minimumsnormeringen indebærer, at der skal være minimum én voksen pr. tre børn i vuggestuerne og én voksen pr. seks børn i børnehaverne. Minimumsnormeringerne er i Randers Kommune suppleret med en lokalpolitisk beslutning om at øge uddannelsesgraden blandt personalet. Randers Kommune har således en målsætning om, at 65 pct. af personalet skal være uddannede pædagoger. Randers Kommune arbejder fortsat på at indfri denne målsætning. I 2024 var 53,8 pct. af det pædagogiske personale uddannede pædagoger, inkl. pædagogiske ledere.

Forskning viser, at tidlig sproglig indsats i børnehaven ikke kun styrker børns sprog generelt, men har en særlig positiv effekt på børn, hvis forældre har en kortere uddannelse. En tidlig indsats skaber også positive effekter op gennem skoleårene.

I Randers Kommune får alle 3- og 5-årige børn foretaget en sprogvurdering, der skal hjælpe med at identificere deres sproglige færdigheder og sikre, at barnet får den rette støtte fra starten.

Randers Kommune har en højere andel af børn med sproglige udfordringer end en gennemsnitlig kommune - både når det gælder børnenes talesprog og før-skrift. Tages der højde for Randers Kommunes rammevilkår, viser resultaterne, at kommunen har 1,0 procentpoint flere børn med sproglige udfordringer inden for talesprog end forventet. Til gængæld er der 2,1 procentpoint færre børn med udfordringer i før-skrift sammenlignet med, hvad der kunne forventes ud fra rammevilkårene, dvs. ud fra den borgergruppe, der bor i Randers Kommune.

Ovenstående skal ses i sammenhæng med, at forskning generelt viser, at andelen af børn med sproglige udfordringer er to-tre gange så stor for børn af forældre på overførelsesindkomst end andelen af børn af selvforsørgende forældre. Studier viser også, at børn med et lille ordforråd omkring 16-30 måneders alderen ligger under middel i læsekompetencer i 6. klasse, ligesom det påvirker børnenes afgangskarakterer i 9. klasse.

Den nyeste vurdering af talesproglige færdigheder i Randers Kommune er foretaget i 2024 og omfatter 2.279 børn. Data viser, at 85,7 pct. af børnene har behov for en generel indsats uden særlig hjælp, mens 7,4 pct. vurderes at have brug for en fokuseret indsats, og 6,9 pct. har behov for en særlig indsats.

Kortet nedenfor viser en geografisk tendens, hvor de højeste andele af børn med behov for en særlig indsats findes i områder nær Randers by og enkelte landdistrikter.

Data er genereret på tværs af aldersgrupper og viser et højt niveau af talesproglige færdigheder på Hornbæk Skole, hvor 93,4 pct. modtager generel indsats, Blicherskolen 92,5 pct., Langå Skole 91,5 pct. og Asferg Skole 91,9 pct.

Anderledes har flere børn behov for en særlig indsats i følgende områder: Nørrevangsskolen (48,1 pct.), Havndal Skole (25 pct.), Fårup Skole (20 pct.), Østervangsskolen (18,4 pct.) og Hobrovejens Skole (17,1 pct.).