Borgere uden for arbejdsmarkedet (indkomstoverførsler)

Indkomstoverførsler er ydelser, som det offentlige overfører til borgere som erstatning for mistet erhvervsindkomst. For eksempel pga. handicap, ledighed eller sygdom. I Randers Kommune udgør beskæftigelsesområdet lidt over 29 pct. af kommunens samlede budget, og udgifterne til indkomstoverførsler udgør langt størstedelen af beskæftigelsesområdets udgifter.

Figuren nedenfor viser andelen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse (16-66 år) i perioden 2014-2024. Det fremgår, at Randers Kommune har ligget markant over niveauet både på landsplan og i forhold til Horsens, Silkeborg og Vejle i hele perioden. I 2024 var andelen af offentligt forsørgede i Randers Kommune 24,1 pct. af de 16-66-årige i kommunen, mens andelen på landsplan var 18,5 pct. og i de tre sammenligningskommuner lå i spændet 18,5-21 pct. I Randers Kommune har der desuden været tale om en stigning fra 2020-2024. Det er ikke tilfældet på landsplan og i sammenligningskommunerne, hvor der har været tale om et fald i samme periode. Dette uddybes i det senere afsnit "Beskæftigelsesgrad og borgere på overførselsindkomst".

Der er en tæt sammenhæng mellem en kommunes udgifter til indkomstoverførsler og kommunens socioøkonomiske rammevilkår. Beskæftigelsesministeriets Benchmarkingenhed opgør løbende hvor stor en andel af borgerne, som en kommune forventes at have på offentlig forsørgelse.

Det fremgår af denne opgørelse, at Randers Kommune har landets næst-vanskeligste rammevilkår og således var kommune nr. 97 ud af 98 i 2024.

Ud fra kommunens rammevilkår forventes 9,99 pct. af kommunens borgere i aldersgruppen 16-66 år at modtage offentlig forsørgelse. Den faktiske andel er med 10,01 pct. meget tæt på den forventede andel, og kun Lolland Kommune er i udgangspunktet vanskeligere stillet end Randers Kommune.

Når andelen på ca. 10 pct. ikke stemmer med de ovenfor oplyste 24,1 pct. på offentlig forsørgelse i Randers Kommune, så skyldes det, at en række ydelser (bl.a. førtidspension og seniorpension) ikke indgår i Benchmarkingenhedens opgørelse i forhold til "rammevilkår".

Tabel 6: Forventet og faktisk andel borgere (16-66 år) på offentlig forsørgelse i 2024.

Kilde: Jobindsats.dk, Tidlig indsats og skærpet tilsyn: Forventet og faktisk antal og andel fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse.

Note: En kommunes forventede andel og antal fuldtidspersoner er beregnet på baggrund af de ydelser (indkomstoverførsler) borgerne rent faktisk modtager og omkring 300 forskellige forklarende variable, der beskriver kommunens rammevilkår. En kommunes rammevilkår er bestemt af sammensætningen af borgere i kommunen (udbuddet) og hvordan det lokale arbejdsmarked ser ud (efterspørgslen). De forklarende variable omfatter således informationer om borgerens uddannelse og sundhed samt oplysninger om antallet af ansatte fordelt på brancher i pendlingsområdet, og om kommunen ligger tæt på en af de store byer.

Der har gennem de seneste ni års opgørelser været tale om en forværring i Randers Kommunes rammevilkår. I 2015 var Randers Kommune placeret som kommune nr. 93, mens kommunen siden 2022 har været nr. 97 ud af 98. Data viser en forværring både i absolutte tal samt relativt til landets øvrige kommuner.

Figuren nedenfor viser udgiftsandelen til indkomstoverførsler i Randers Kommune sammenlignet med Randers Kommunes befolkningsandel. Opgørelsen omfatter alle typer af indkomstoverførsler til borgere i den erhvervsaktive alder (herunder også førtidspension og seniorpension).

I 2024 var Randers Kommune befolkningsandel 1,68 pct. Det vil sige, at 1,68 pct. af hele landets befolkning boede i Randers Kommune. Hvis alle kommuner havde den samme sammensætning af borgere, ville kommunens andel af udgifter til indkomstoverførsler (udgiftsandel) svare til kommunens andel af den samlede befolkning (befolkningsandel). Det vil sige, at forventningen ville være, at Randers Kommunes andel af hele landets samlede udgifter til indkomstoverførsler også var 1,68 pct. Dette er dog ikke tilfældet.

I 2024 var Randers Kommunes andel af hele landets samlede udgifter til indkomstoverførsler 2,13 pct. svarende til en forskel på 0,45 procentpoint mellem Randers Kommunes udgiftsandel og befolkningsandel.

Randers Kommunes udgiftsandel til indkomstoverførsler er faldet en anelse fra 2023 til 2024 (0,01 procentpoint). Der er dog stadig tale om en betydelig stigning fra 2015, hvor Randers Kommunes udgifter til indkomstoverførsler svarede til 1,95 pct. af de samlede udgifter på landsplan. I 2015 boede 1,71 pct. af landets befolkning i Randers. Det vil sige, at udgiftsandelen var 0,24 procentpoint højere end befolkningsandelen (mod 0,45 procentpoint i dag).

Omsættes Randers Kommunes andel af udgifter til indkomstoverførsler til beløb, er udgiften til indkomstoverførslerne vokset fra omkring 1,4 mia. kr. i 2015 til omkring 2,2 mia. kr. i 2024 (opgjort pr. 1.1.2024).

Kommunernes udgifter til indkomstoverførsler kompenseres af staten på baggrund af kommunernes befolkningsandel. Når vores andel af udgifterne til indkomstoverførsler stiger set i forhold til det, vi får fra staten til at finansiere udgifterne, så opstår der et gab, som igennem årene gradvist er blevet større.

Med andre ord taber Randers Kommune "konkurrencen" med landets øvrige kommuner om at få flest mulige i arbejde og væk fra indkomstoverførslerne.

Hvis Randers Kommunes udgiftsandel svarede til kommunens andel af folketallet i 2024 (1,68 pct.), ville det betyde, at udgifterne var 450 mio. kr. lavere, end de reelt er i dag (før kommunal udligning). Noget af udviklingen kompenseres i det kommunale udligningssystem, men det kan langt fra dække de samlede merudgifter.

Randers Kommunes udfordringer på overførselsindkomstområdet er således både relateret til den konkrete udvikling i kommunens befolkning samtidig med den relative udvikling set i forhold til landets øvrige kommuner. Dette udgør en stor udfordring for Randers Kommune såvel økonomisk som i forhold til den fremtidige udvikling og sammenhængskraft.

Når der ses nærmere på årsagerne til den høje andel af borgere på overførselsindkomst og udgifterne forbundet hermed, er der en afgørende skelnen mellem borgere hhv. "tæt på" og "længere væk" fra arbejdsmarkedet.

Borgere tæt på arbejdsmarkedet defineres som følgende:

• A-dagpengemodtagere
• Jobparate kontanthjælpsmodtagere
• Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere
• Sygedagpengemodtagere.

Borgere længere væk fra arbejdsmarkedet defineres som følgende:

• Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
• Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere
• Borgere i jobafklaringsforløb
• Borgere i ressourceforløb.

I 2024 var andelen af Randers-borgere på overførselsindkomst, som er tæt på arbejdsmarkedet, 1,89 pct. Det er højere end Randers Kommunes andel af landets samlede befolkning tilsiger, men dog ikke umiddelbart alarmerende. Karakteristisk for borgere tæt på arbejdsmarkedet er, at det i høj grad er de økonomiske konjunkturer, der bestemmer antallet af ledige.

For gruppen af borgere længere væk fra arbejdsmarkedet udgør Randers Kommunes andel 2,91 pct. - altså en betydelig overrepræsentation i forhold til befolkningsandelen på 1,68 pct. I figuren nedenfor fremgår det, at der har været tale om en meget markant stigning i andelen i denne kategori i perioden 2015-2024.

For borgere længere væk fra arbejdsmarkedet er der tale om mere grundlæggende og ofte komplekse problemstillinger, som kræver en målrettet og ofte håndholdt indsats, hvis det skal lykkes at få dem ind på arbejdsmarkedet. Her sikrer positive konjunkturer og øget efterspørgsel efter arbejdskraft ikke "automatisk", at borgerne kommer i job.

Nedenstående figur viser udviklingen i den gennemsnitlige indkomst pr. indbygger over 14 år for Randers Kommune, landsplan og sammenligningskommunerne.

Det fremgår, at Randers Kommune også her er placeret et godt stykke under niveauet i sammenligningskommunerne og på landsplan. Det samme gør sig gældende i forhold til borgernes gennemsnitlige formue (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2024), jf. figuren nedenfor.

Hvis landets kommuner rangordnes efter gennemsnitlig nettoformue i 2023, er Randers Kommune placeret som nr. 83 ud af 98.

I Danmark er der ikke en national definition af fattigdom, men Danmarks Statistik anvender begrebet relativ fattigdom, som måles i relation til den generelle levestandard i samfundet. Det vil sige, at en borger er relativt fattig, hvis personen er langt fra at have de samme økonomiske muligheder og levevilkår som hovedparten af befolkningen (defineret ved medianindkomsten – som er den indkomst, hvor halvdelen af landets borgere har en mindre indkomst, og den anden halvdel har en højere indkomst).

Andelen af borgere under den relative fattigdomsgrænse har i perioden fra 2015 til 2023 været højere i Randers Kommune end i sammenligningskommunerne og på landsplan. Ifølge tallene fra Danmarks Statistik lå Randers Kommune med 4,9 pct. i 2023 1,0 procentpoint højere end gennemsnittet for hele landet. De tre sammenligningskommuner lå alle under gennemsnittet på landsplan.

I 2023 var der tale om 4.752 borgere i Randers Kommune, som med den anvendte definition, levede under fattigdomsgrænsen. Heraf var 2.241 kvinder (4,5 pct. af alle kvinder i Randers Kommune) og 2.511 mænd (5,1 pct. af alle mænd i Randers Kommune).

En analyse af tallene viser, at det særligt er unge mellem 18 og 29 år, som lever under den relative fattigdomsgrænse. Dette er gældende for hele perioden og er en tendens, som også ses på landsplan og i sammenligningskommunerne. Dog ikke i samme omfang som i Randers Kommune. En del af forklaringen skal findes i, at man i den aldersgruppe typisk enten er under uddannelse og flytter hjemmefra for første gang eller endnu ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet. Der ses også en udvikling blandt de 30-39-årige, hvor antallet, som lever under den relative fattigdomsgrænse, er steget med godt 70 pct. i perioden 2015-2023 (fra 561 til 968 personer). Sammenlignet med tallene for landsplan og i Horsens, Silkeborg og Vejle kommuner har Randers Kommune en særlig stor andel af 18-29-årige borgere og 30-39-årige borgere, som lever under den relative fattigdomsgrænse (baseret på tal fra 2023).

Geografisk er andelen af borgere, som lever under den relative fattigdomsgrænse, særligt høj i 8900 Randers C med en andel på 11,2 pct. (svarende til 1.473 borgere) og i 8930 Randers NØ med en andel på 6,8 pct. (svarende til 1.265 borgere). Som tidligere nævnt er Randers C det fattigste "midtby-postnummer" i landet. Herefter kommer 8970 Havndal, hvor 5,5 pct. af borgerne (svarende til 146 borgere) levede under den relative fattigdomsgrænse i 2023.

Der er forskellige måder at måle kriminalitetsniveauet i en kommune på. Det kan være på antal anmeldelser, antal sigtelser eller antal sigtede personer. Opgørelsen for 2024 til Lokalrådet (lovpligtigt samarbejdsorgan mellem Østjyllands Politi og Randers Kommune) viser, at Randers Kommune som helhed både ligger under landsgennemsnittet og under gennemsnittet for politikredsen i forhold til antal straffelovsovertrædelser pr. 1.000 indbyggere. I forhold til indbrud ligger Randers Kommune ligeledes under gennemsnittet for politikredsen, men dog over landsgennemsnittet. For kommunen som helhed er andelen af sigtede personer pr. 1.000 indbyggere faldet betydeligt fra 2020 til 2024. Dette er meget positivt.

Ses der på de boligstatistiske nøgletal, som zoomer ind på et mere lokalt niveau, er billedet dog mere nuanceret, som det vil være i de fleste større danske byer. I flere af byens almene boligområder er andelen af sigtede personer pr. 1.000 indbyggere tre til fire gange højere end i Randers Kommune som helhed, og niveauet er stigende (se tabellen nedenfor).

I perioden 2020-2024 har Energivej-området og Hermann Stillingsvej-området haft det højeste niveau af sigtelser, og det stiger fortsat. I den kommende helhedsplan for perioden 2025-29, hvor flere forskellige afdelinger nu grupperes under betegnelsen "Centrale Randers", viser data fra Danmarks Statistik, at andelen af sigtede personer i dette område nærmer sig fem gange niveauet for kommunen som helhed. Dette peger således også på en særskilt midtby-udfordring i Randers Kommune.

Tabel 7: Antal sigtede personer pr. 1.000 indbyggere.

Kilde: Randers Kommunes boligsociale monitorering 2024, data fra Danmarks Statistik.

Den høje andel af beboere, som er sigtede eller dømte i de almene boligområder, kalder på skærpet opmærksomhed. Forskningen viser, at børn og unge har en øget risiko for at begå kriminalitet, hvis de vokser op med forældre med kriminel adfærd. I forhold til udviklingen fra 2023 til 2024 er det som førnævnt vigtigt at notere, at der er tale om relativt få personer/sigtelser, så en relativt lille ændring vil give sig udslag i en stor procentvis ændring.

Samtidig har børn med højt skolefravær, ensomhed eller generel mistrivsel også en øget risiko for at begå kriminalitet (VIVE, 2019). I flere af de boligsociale områder i kommunen er der en overrepræsentation på disse parametre. Det er dog samlet set vurderingen, at de boligsociale indsatser i bred forstand og de boligsociale helhedsplaner mere konkret har haft en stor positiv effekt. Herunder har det for eksempel været af stor betydning, at lovgivningen giver boligselskaberne mulighed for at arbejde med såkaldt kombineret udlejning for at sikre en mere blandet beboersammensætning. Kombineret udlejning giver mulighed for ved udlejning af almene familieboliger at afvise persongrupper, som modtager bestemte offentlige ydelser (indkomstoverførsler).