De unge

I de tidlige år følger de fleste børn i Randers Kommune en fælles rejse, hvor dagtilbud og skolegang skaber fundamentet for deres fremtid. Men når folkeskolen slutter, åbner der sig en række valg og muligheder, der kan forme den unges livsretning. På ungdomsuddannelserne får de unge mulighed for at vælge mellem forskellige faglige retninger, og perioden med overgang fra folkeskolen har ofte stor indflydelse på den unges fremtid. I dette afsnit beskrives de unge på ungdomsuddannelserne i Randers Kommune, de faglige præstationer og gruppen af unge, der står uden uddannelse og arbejde. Herudover berøres de videregående uddannelser i kommunen.

Gymnasier og erhvervsuddannelser

I Randers Kommune findes der en række ungdomsuddannelser i form af gymnasiale uddannelser, der forbereder de unge til videregående uddannelser, og erhvervsuddannelser, der gennem en praktisk uddannelse retter sig mod et erhverv.

Data viser, at andelen af unge der tager en ungdomsuddannelse i Randers Kommune, næsten er på niveau med landsgennemsnittet. Det ses således, at andelen af unge i Randers Kommune, der senest otte år efter 9. klasse har gennemført en ungdomsuddannelse, ligger på 86,6 pct., mens landsgennemsnittet er 86,9 pct.

En supplerende opgørelse viser dog, at kun 78 pct. af de 15-24-årige i Randers Kommune enten har afsluttet eller er i gang med en uddannelse. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at mange unge flytter væk fra kommunen, når de er omkring 20-22 år, for at starte på en videregående uddannelse, ligesom der ses en relativt stor tilflytning af unge med udfordringer. Derfor er der relativt set en større andel af udfordrede unge i Randers Kommune i de sene ungdomsår. For de unge tilflyttere viser data, at en markant lavere andel af tilflytterne har en ungdomsuddannelse, end tilfældet er for unge fra Randers Kommune.

Paderup Gymnasium, Randers Statsskole og Randers HF & VUC er de primære gymnasiale uddannelsesinstitutioner i Randers Kommune. Hertil kommer Tradium (HTX og HHX).

I skoleåret 2023/2024 opnåede dimittenderne fra Paderup Gymnasium et karaktergennemsnit på 7,1, hvilket var under landsgennemsnittet på 7,5. Samme år viste data fra Børne- og Uddannelsesministeriet, at 46,7 pct. af Paderup Gymnasiums dimittender var i gang med en videregående uddannelse to år efter studentereksamen, hvilket lå under landsgennemsnittet på 53,1 pct.

På Randers Statsskole var karaktergennemsnittet for samme periode 6,9, og 50,8 pct. af de studerende var i gang med en videregående uddannelse to år efter eksamen. På Randers HF & VUC opnåede dimittenderne i 2023/2024 et gennemsnit på 6,2, som var over landsgennemsnittet på 6,0.

Tænketanken Cepos har udarbejdet opgørelser over de gymnasiale uddannelsers løfteevne. Af data for skoleåret 2023/2024 fremgår det, at Randers HF & VUC løfter eleverne bedre end forventet ud fra elevernes socioøkonomiske reference med en positiv undervisningseffekt på 0,4. I skoleåret 2023/2024 var der kun fire skoler på landsplan, der havde en højere løfteevne end Randers HF og VUC.

Randers Statsskole, Paderup Gymnasium og Tradium HHX havde for samme skoleår en løfteevne på -0,2, mens Tradium HTX havde en løfteevne på -0,1.

Udover gymnasiale uddannelser er Tradium kommunens største erhvervsuddannelse, der udbyder mere end 20 erhvervsuddannelser. Hertil kommer Randers Social- og Sundhedsskole, der bl.a. tilbyder uddannelser til social- og sundhedsmedhjælper samt social- og sundhedsassistent.

I Randers Kommune søgte 22,7 pct. af afgangseleverne ind på en erhvervsuddannelse i 2025. Søgetallene er varierende fra år til år, men ligger typisk 2-3 procentpoint over landsgennemsnittet. Samtidig viser data fra Danmark Statistik, at antallet af elever på erhvervsuddannelserne er faldet med ca. 5 pct. i perioden 2019-2025.

Videregående uddannelser

I Randers Kommune tilbyder VIA University College og Erhvervsakademi Dania en række videregående uddannelser. VIA huser omkring 900 studerende på hhv. pædagoguddannelsen, psykomotorik, sygeplejerskeuddannelsen samt professionsbachelor i skat. Siden 2024 har VIA endvidere udbudt uddannelsen som bygningskonstruktør. Erhvervsakademiet tilbyder både korte og mellemlange uddannelser inden for bl.a. handelsøkonomi, produktionsøkonomi, el-installatør mv.

Rigtig mange unge mennesker har et fritidsjob. På landsplan havde 36 pct. af de unge mellem 13-17 år et fritidsjob i 2023 mod 32 pct. ti år tidligere. I Randers Kommune havde hele 40 pct. af de unge et fritidsjob i 2023, hvilket også er højere end andelen i sammenligningskommunerne. Dette er positivt set i forhold til, at forskning viser, at fritidsjob er med til at sikre, at unge i højere grad gennemfører en uddannelse og opnår en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Gennem et fritidsjob lærer de unge at indgå i sociale relationer, møde til tiden og tage ansvar. Herudover viser forskning, at unge med fritidsjob begår mindre kriminalitet, får højere karakterer og hurtigere optages på en ungdomsuddannelse, ligesom teenagere med fritidsjob har mindre fravær i skolerne. Erfaringer fra fritidsjob kan således både understøtte unges uddannelses- og arbejdsmarkedstilknytning og styrke udsatte unges livschancer. Mange unge lykkes med selv at finde et fritidsjob. Der er dog også unge, der har behov for hjælp og støtte.

I 2015 blev den kommunale ungeindsats (KUI) etableret med det formål at sikre, at alle unge får en uddannelse eller kommer i beskæftigelse. I Randers Kommune består KUI'en af hhv. Ungdommens Uddannelsesvejledning og Jobcentrets ungeindsats, der ledelsesmæssigt er forankret i hver sit forvaltningsområde. Fordelingen mellem områderne indebærer, at jobcentret har ansvaret for unge på uddannelseshjælp (ca. 425 unge mellem 18-24 år pr. marts 2025), mens Ungdommens Uddannelsesvejledning har ansvaret for øvrige unge (ca. 425 unge mellem 15-24 år pr. marts 2025). Det indbyrdes samarbejde mellem områderne er reguleret gennem en samarbejdsaftale.

KUI-indsatsen er placeret i et fælles lejemål beliggende på Tradium med henblik på at sikre en tæt sammenhæng med uddannelsesmiljøet. Der er ikke foretaget en egentlig evaluering af KUI-indsatsen i Randers Kommune siden etableringen, men generelt er indsatsen kendetegnet ved, at de enkelte afdelinger løser sine opgaver uafhængigt af hinanden. Det vurderes derfor, at der er et potentiale i et stærkere samarbejde på tværs af fagområder.

I Danmark er der 42.785 unge mellem 15 og 24 år, der hverken er i arbejde eller uddannelse. I Randers Kommune udgør dette tal omkring 800 unge. Det fordeler sig med omkring 120 under 18 år og 680 mellem 18 og 24 år.

På landsplan er antallet af unge uden uddannelse og arbejde gået fra 7,0 pct. i 2016 til 6,3 pct. i 2023, mens tallet for Randers Kommune i samme periode er gået fra 8,6 pct. til 7,6 pct. Randers Kommune har i hele perioden ligget over landsgennemsnittet, men har dog reduceret andelen med 1 procentpoint i perioden mod en reduktion på 0,7 procentpoint på landsplan. Der er således en positiv tendens, men niveauet af unge uden uddannelse og arbejde er fortsat over landsgennemsnittet.

Ses der på den helt unge gruppe under 18 år gælder følgende:

• Der er en lille overrepræsentation af drenge (53 pct.) i forhold til piger (47 pct.).
• 62 pct. af gruppen har ikke fået folkeskolens afgangseksamen eller har opnået et karaktergennemsnit på under 4.
• 42 pct. af eleverne kommer fra Nørrevangsskolen, Tirsdalens Skole, Vestervangsskolen og fra Ungdomsskolens Heltidsundervisning.
• 40 pct. af de unge har eller har haft en sag i enten familieafdelingen eller på handicapområdet.

I forhold til gruppen af unge mellem 18 og 24 år gælder følgende:

• 51 pct. drenge og 49 pct. piger.
• 70 pct. af gruppen har ikke fået folkeskolens afgangseksamen eller har opnået et karaktergennemsnit under 4.
• 33 pct. af de unge kommer fra de store skoler Nørrevangsskolen, Tirsdalens skole og Vestervangsskole eller fra Ungdomsskolens Heltidsundervisning.
• 32 pct. af de unge mellem 18 og 24 år, der står uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse, er flyttet til Randers Kommune inden for de seneste tre år. Det svarer til ca. 218 unge tilflyttere. De unge kommer primært fra de omkringliggende kommuner, særligt Syddjurs, Norddjurs, Favrskov og til dels Mariagerfjord Kommune.

I oktober 2024 er der indgået en landspolitisk aftale om Ungeløftet, der skal være med til at styrke indsatsen rettet mod unge, der står uden uddannelse og beskæftigelse. Med beskæftigelsesreformen gøres Ungeløftet permanent, og der vil på landsplan blive afsat 2,3 mia. kr. frem mod 2035, som skal sikre langsigtede indsatser for at hjælpe udsatte unge bl.a. gennem et nationalt partnerskab.

Ungeløftet skal skabe konkrete jobåbninger, så flere unge får erfaring med at bidrage på en arbejdsplads, have kollegaer og tjene egne penge. Det er en del af aftalen om Ungeløftet, at der skal udbredes en beskæftigelsesrettet og tværsektoriel indsats, kaldet IPS (Individuel Planlagt Job med Støtte) målrettet unge med psykiske udfordringer, der hverken er i job eller uddannelse. Randers Kommune har i maj 2025 sendt en ansøgning om 12,77 mio. kr. til en tværfaglig beskæftigelsesindsats.

Indsatsen er tiltænkt arbejdet med de ca. 1.000 unge i Randers Kommune (aldersgruppen 16-29 år) som ikke er i job eller uddannelse, og som samtidigt er i kontakt med enten Ungdommens Uddannelsesvejledning eller jobcentret. Omkring 2/3 af gruppen af unge betegnes som 'længere væk' fra både arbejde og uddannelse.

Selv om der er mange unge, der står uden job eller uddannelse, ses det ud fra data, at der både i Randers Kommune og på landsplan er en stigning i beskæftigelsesfrekvensen blandt unge under 25 år i perioden 2013-2023. Det ses således, at for de 16-17-årige i Randers Kommune er beskæftigelsesfrekvensen steget med 6,6 procentpoint, for de 18-19-årige 14,8 procentpoint og for de 20-24-årige 12 procentpoint.

I dette afsnit ses nærmere på de unges sundhed og trivsel. Det er i ungdomslivet, hvor flere for første gang begynder at eksperimentere med alkohol og nikotin. I afsnittet belyses også de mentale udfordringer, som de unge kan opleve, og som påvirker de unges generelle trivsel.

En målrettet og struktureret forebyggelse i de unge år er central, hvis man skal lykkes med livsstilsændringer. I Randers Kommune er der en række forebyggelsestilbud til unge, hvor der er fokus på både det fysiske og mentale. Sundhedsområdet møder generelt mange sårbare unge i tilbuddene, hvor fx tandplejen møder alle unge op til og med 21 år.

Unges forbrug af alkohol og nikotin

Blandt de unge mellem 16-24 år er alkohol det mest almindelige rusmiddel. Herudover er børn og unges brug af nikotinprodukter stærkt stigende og udgør en potentiel stor risiko for de unges helbred. En undersøgelse viser, at 18 pct. af eleverne på 8. klassetrin i Randers Kommune har prøvet e-cigaretter eller "puff bars". Heraf har halvdelen brugt nikotinprodukter i skoletiden. Forskning viser, at nikotin bl.a. nedsætter de unges indlæringsevne, øger risikoen for at blive ramt af angst, stress og depression og øger risikoen for afhængighed af andre stoffer og alkohol.

Unges trivsel og mentale helbred

I Randers Kommune er der en bekymrende stigning i antallet af unge, der kæmper med stress, angst, ensomhed og depression. Udfordringen omkring stress ses blandt andet i aldersgruppen 16-24 år, hvor 44 pct. oplever et højt stressniveau mod 29 pct. af borgerne som helhed. Blandt unge mellem 16-24 år, som står uden uddannelse eller beskæftigelse, er andelen, som oplever et højt stressniveau, 65 pct.

Data viser desuden, at 36,1 pct. af 8. klasses elever i Randers Kommune føler sig ensomme, hvilket er højere end landsgennemsnittet på 33 pct. Herudover angiver 21 pct. af eleverne i kommunens 8. klasse, at de har haft tanker om selvskade. Ud af disse unge er det over halvdelen, som inden for det seneste år har skadet sig selv en enkelt gang, et par gange eller mange gange. En andel, som samtidig ligger over landsgennemsnittet.

Randers Kommune skiller sig også ud, når det kommer til andelen af unge med psykiske diagnoser. Andelen af børn og unge med psykiske lidelser er højere end både landsgennemsnittet og tal fra sammenligningskommunerne. I Randers Kommune har 74,4 børn og unge i alderen 0-17 år ud af 1.000 en psykiatrisk diagnose. Der er særligt mange børn og unge i kommunen, der har en ADHD-diagnose, autisme og specifikke udviklingsforstyrrelser, der påvirker sprog-, tale- og indlæring. Det bemærkes dog, at de geografiske forskelle mellem andelen af diagnosticerede på tværs af landets kommuner er påvirkede af forskellig lægelig praksis i forhold til diagnosticering.

VIVE har i rapporten "Unge på vej på arbejdsmarkedet" (2022) undersøgt, hvilken betydning den fysiske og mentale sundhed hos unge har for deres tilknytning til uddannelse og beskæftigelse. Unge med lav mental sundhed eller dårlig fysisk sundhed har større risiko for ikke at være i arbejde eller uddannelse som 25-årige, og sandsynligheden for, at de som 25-årige ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, er ligeledes større. Det er derfor bekymrende, at tallene på dette område ser ud, som de gør.

Ovenstående udfordringer kombineret med en stigning i antallet af elever med skolevægring afspejles også i Randers Kommunes stigende brug af tabt arbejdsfortjeneste. Når et barn i alderen 0-17 år ikke kan deltage i dag- eller skoletilbud på grund af en nedsat funktionsevne, kan forældrene være berettiget til at modtage tabt arbejdsfortjeneste. Både på landsplan og i Randers Kommune er der sket en stigning på området for tabt arbejdsfortjeneste. I Randers Kommune er udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste steget fra 25,1 mio. kr. i 2021 til 50,9 mio. kr. i 2024. Også sammenligningskommunerne har oplevet stigninger i udgifter til tabt arbejdsfortjeneste, men dog ikke samme stigning som Randers Kommune.

Udviklingen i tabt arbejdsfortjeneste kan ses i relation til udviklingen i skolefravær, som er beskrevet i afsnittet med skolebørnene. Der ses en generel stigning i skolefravær og længerevarende skolevægring, men det er ikke muligt at foretage en direkte kobling mellem data på skolefravær og data for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste.

Sundhedsområdet i Randers Kommune har siden 2021 arbejdet med at udvikle sundhed og fællesskaber i udvalgte lokalsamfund i Randers Kommune. Projekterne er finansieret af Randers Kommune og midler fra eksterne forskningsprojekter sammen med Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center Aarhus.