Skolebørn

Børn starter normalt i 0. klasse i august det kalenderår, hvor de fylder seks år. I Randers Kommune har forældrene dog mulighed for at udsætte skolestarten, hvis de vurderer, at barnet ikke er parat. Denne fleksibilitet giver mulighed for, at børns individuelle udvikling og behov kan tages i betragtning, før de begynder deres skolegang.

Randers Kommune har 19 kommunale folkeskoler. Syv skoler har alene børn fra 0.-6. klasse, mens én skole kun har overbygningen fra 7.-9. klasse. De øvrige skoler dækker 0.-9. klasse. Forældrene i Randers Kommune har frit skolevalg mellem de kommunale folkeskoler.

Udover de kommunale folkeskoler findes der flere privatskoler i kommunen. I Randers Kommune går næsten hver fjerde elev (24,9 pct.) i privat- eller friskole. Dette er væsentligt over landsgennemsnittet, hvor ca. hvert femte barn går i privat- eller friskole. Det er alt andet lige en udfordring for den almindelige folkeskole i Randers Kommune, at en stor andel af ressourcestærke forældre vælger privat- eller friskoler.

Fordelingen mellem folkeskoler og privatskoler i Randers Kommune har været relativt stabilt over de seneste fem år. Dog ses en lille tendens til, at færre vælger kommunale folkeskoler, mens flere søger mod privat- eller friskoler. Fra 2020 til 2024 er andelen af elever i almenklasser på folkeskoler faldet fra 67,1 pct. til 65,7 pct., mens privat- og friskolernes andel i samme periode er gået fra 24,7 pct. til 24,9 pct.

Tabel 8: Elevtal fordelt på skole- og klassetype, opgjort pr. 5. september (0.-10. klasse).

Kilde: Randers Kommunes egne data fra TEA, Klasse- og Elevtal ved Randers Kommunes skolevæsen pr. 5. september 2024.

Note: Omfatter elever i 0.-10. klasse. De to specialskoler er Trekløverskolen og Oust Mølleskolen. Opgørelsen over elever i privatskoler dækker elever bosat i Randers Kommune, uanset om elevens privatskole ligger i eller uden for Randers Kommune. Udover ovennævnte elever går 101 elever på EUD10 på Tradium.

Ud af samtlige elever går 3,6 pct. på efterskole i 2024. Ses der imidlertid specifikt på 10. klasse, kan det konstateres, at en stor del af eleverne vælger en efterskole. Andelen af 16-årige der vælger at tage 10. klasse på en efterskole, har ligget stabilt på omkring 23-24 pct. i årene 2021-2023. I 2024 er andelen steget til 25,7 pct. Tallene viser, at et efterskoleophold fortsat er et populært valg blandt unge – og at en stigende andel af årgangen vælger dette skoletilbud som en del af deres ungdomsuddannelsesvej.

Tabel 9: Antal og andel af elever (16-årige) i Randers Kommune som tager 10. klasse på efterskole.

Generelt har elevgrundlaget været faldende i Randers Kommune de seneste år. Kommunens seneste befolkningsprognose viser, at elevgrundlaget i Randers Kommune fortsat vil falde en smule de kommende år. Herefter kommer antallet tilbage på det nuværende niveau i 2028, hvor det forventes at forblive frem mod 2038. Ses der på den geografiske fordeling af elevtallene, er der markante forskelle mellem de forskellige dele af kommunen. Der ses særligt et fald i elevgrundlaget i de nordlige og vestlige dele af kommunen med størst nedgang i antallet af børn i Vestervangs skoledistrikt. Anderledes ses en vækst i elevgrundlaget i skoledistrikterne for blandt andet Kristrup Skole, Langå Skole og Søndermarksskolen. På baggrund af disse tendenser er der planlagt en udvidelse af skolekapaciteten i den sydlige del af byen.

Randers Kommune har to specialskoler, hhv. Trekløverskolen og Oust Mølleskolen. Herudover har nogle af kommunens folkeskoler specialklasser. I Randers Kommune modtager omkring 5,5 pct. af eleverne et specialundervisningstilbud – 2,6 pct. er visiteret til specialskole og 2,9 pct. modtager undervisning i en specialklasse på folkeskolen. Hertil kommer elever, der går på specialskoler beliggende i andre kommuner.

Som det fremgår af tabellen i afsnittet ovenfor, har andelen af elever, der visiteres til et specialiseret skoletilbud, været stigende. Det betyder, at en større andel af Randers Kommunes skolebudget nu anvendes til specialtilbud, der rummer børn med kognitive, emotionelle, fysiske og sociale udfordringer. Der er en dokumenteret sammenhæng mellem børnenes socioøkonomiske forhold og behovet for specialundervisning. Børn fra familier med færre ressourcer har således gennemsnitligt større behov for støtte.

Specialtilbud finansieres gennem kommunens skolebudget, og i 2024 udgjorde udgifterne til specialtilbud 17 pct. af kommunens samlede skolebudget. Pr. 1. august 2025 finansierer den enkelte folkeskole de elever, som skolen har visiteret til et specialtilbud, mens de mest vidtgående specialtilbud finansieres centralt.

De stigende udgifter til specialundervisning har medført et voksende økonomisk pres på skoleområdet i Randers Kommune. De årlige priser pr. specialundervisningstilbud spænder fra 143.300 kr. for det billigste specialtilbud til 451.505 kr. for den dyreste takst i kommunens egne tilbud. Herudover er udgifterne til eksterne specialtilbud også forøget.

Fra skoleåret 2025/2026 er der på den baggrund politisk besluttet en ny finansieringsmodel og takstharmonisering i forhold til specialundervisning, der bl.a. skal sikre en udgiftsreduktion på området.

Karaktergennemsnit

Karakterer spiller en væsentlig rolle i at vurdere elevernes faglige præstationer og udvikling, og folkeskolens afgangsprøve skal dokumentere, i hvilken grad eleven opfylder de enkelte fags mål og krav. I skoleåret 2023/2024 fik skoleelever på landsplan i gennemsnit 7,2 i karakter. I Randers Kommune var gennemsnittet 6,8, hvilket placerer Randers Kommune som nr. 75 ud af 98 kommuner.

Herudover viser data, at Randers Kommune har oplevet et fald i gennemsnittet for de bundne prøver siden skoleåret 2019/2020, ligesom en lavere andel af eleverne opnår mindst 02 i dansk og matematik. Dertil har kommunen en lavere andel af elever, der opnår fuld afgangseksamen sammenlignet med tidligere år.

Udviklingen viser, at der har været en nedgang i perioden efter skoleåret 2020/2021 både i Randers Kommune og på landsplan. Dette skal ses i sammenhæng med de særlige coronaregler, hvor eleverne bl.a. fik ophøjet deres afsluttende standpunktskarakter til prøvekarakter ved aflyste prøver.

Hverken i Randers Kommune eller på landsplan er det lykkedes at genoprette niveauet fra før corona. Det ses dog samtidig, at Randers Kommune har oplevet en større nedgang end gennemsnittet på landsplan. Det indikerer, at Randers Kommune har nogle særlige lokale udfordringer, der afspejler sig i elevernes faglige præstationer.

Løfteevne

En skoles løfteevne viser, hvor meget en skole formår at hæve elevernes faglige niveau i forhold til, hvad der kunne forventes ud fra elevernes socioøkonomiske forhold eller tidligere karakterer. Når en skole har en høj løfteevne, betyder det, at eleverne klarer sig bedre end forventet ved 9. klasses afgangseksamen. En skoles løfteevne kan give en idé om, hvor effektiv skolens undervisning er, og hvor godt skolen understøtter eleverne fagligt. Løfteevnen kan dog ikke entydigt anvendes til at beskrive undervisningens kvalitet, eftersom der kan være andre faktorer, der påvirker elevernes præstationer, såsom trivsel og motivation.

Data viser, at både de kommunale folkeskoler og privat- og friskolerne i Randers Kommune som udgangspunkt præsterer som forventet ud fra elevernes socioøkonomiske forhold. I skoleåret 2023/2024 lå alle skoler på det forventede niveau ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund, bortset fra én privatskole, der præsterede bedre end forventet (Forberedelsesskolen) og én folkeskole, der præsterede dårligere end forventet (Korshøjskolen).

Tabel 10: Socioøkonomisk reference 2023/2024 (løfteevne)

Kilde: Uddannelsesstatistik.dk.

I Danmark er der undervisningspligt, og hvert år indberetter folkeskoler, privatskoler og specialskoler elevernes fravær. Opgørelsen af elevfravær angiver, hvor stor en andel af skoleårets dage eleverne har været fraværende på grund af sygdom, fravær med tilladelse eller ulovligt fravær. Der udarbejdes årligt nationale opgørelser over elevfravær, ligesom Randers Kommune løbende monitorerer elevfravær på tværs af skolerne.

Skolefravær er en kompleks problematik, der udover konsekvenser for den enkeltes elevs trivsel og fremtidige livsmuligheder, påvirker skolens fællesskab som helhed. Skolefravær er et symptom på mistrivsel, og der er typisk flere årsager til fraværet, hvor skolefraværet fra barnets perspektiv kan være løsningen på noget, som er svært.

Elevfraværet i Randers Kommune var i skoleåret 2023/2024 7,0 pct. Dette er en stigning på 0,3 procentpoint fra året før. Elevfraværet er dog lavere i Randers Kommune end landsgennemsnittet, der ligger på 7,2 pct.

For elever i kommunens specialklasser (inkl. specialskole) gælder det ligeledes, at eleverne i Randers Kommune generelt har et lavere fravær end elever på landsplan. I 2023/2024 var fraværet på 9,5 pct. for elever i specialklasser i Randers Kommune, mens det på landsplan var 10,4 pct.

Elevfravær er generelt højere blandt elever i specialklasser sammenlignet med elever i almenundervisning. Dette skyldes primært, at mange specialelever har komplekse udfordringer, såsom psykiske, sociale eller fysiske behov, der kan kræve behandling, terapier eller længere fraværsperioder. Skolerne arbejder målrettet med at understøtte regelmæssigt fremmøde i specialklasserne, men de særlige behov indebærer, at fraværet i nogle tilfælde kan være vanskeligt at reducere.

Forskning viser, at skolefravær ofte er højere i de ældste klasser. Dette kan skyldes en kombination af flere forhold, herunder et øget akademisk pres og eksamensangst. Skolefraværet kan ligeledes skyldes sociale og emotionelle udfordringer, hvor udskolingselever ofte står midt i komplekse sociale relationer og identitetsudvikling. Mobning, social isolation eller problemer med klassefællesskabet kan ligeledes øge fraværet. Herudover er de unges mentale sundhed og trivsel et parameter i forhold til skolefravær. Teenagere oplever oftere højere forekomst af mentale sundhedsproblemer, såsom depression og angst, end yngre elever. Disse udfordringer kan gøre det vanskeligt at opretholde regelmæssigt fremmøde i skolen. Ud fra Randers Kommunes egne data kan det også konstateres, at skolefraværet øges, når eleverne bliver ældre.

Skolefravær betragtes som bekymrende, hvis eleven har et samlet fravær på 10 pct. i indeværende skoleår og/eller bekymrende fraværsmønstre. Randers Kommune har en lavere andel af elever med et samlet fravær på 10 pct. end på landsplan. Andelen ligger dog på et højt niveau, og både i Randers Kommune og på landsplan er andelen steget i det seneste skoleår.

I Randers Kommune følges det ulovlige fravær tæt for at understøtte skolernes indsatser omkring de pågældende elever.

Et aktivt og sundt fritidsliv kan være vigtigt for børns udvikling. I fritiden får børn mulighed for at dyrke interesser, udvikle sociale færdigheder og få oplevelser, der bidrager til deres trivsel og personlige vækst.

Fritidstilbud kan give børnene et supplement til skolelivet og være med til at styrke børnenes mentale og sociale kompetencer i et trygt og stimulerende miljø.

I Randers Kommune er der et væld af idrætsforeninger, spejdere, natur- og fritidsaktiviteter, kulturelle og musiske fag mv., målrettet både børn, unge og voksne. Det er vigtigt for kommunen, at alle børn og unge bliver fortrolige med kulturoplevelser. Randers Kommune har derfor etableret to kulturgarantier målrettet børn – henholdsvis teatergarantien og musikgarantien.

Herudover forsøger kommunen at understøtte, at alle børn og unge får mulighed for at have fritidsinteresser, fx gennem indsatsen Fritid For Alle, der er funderet i et stærkt samarbejde på tværs af forvaltningsområder og foreningslivet.