De væsentligste udfordringer

Hen over de seneste 15-20 år er udviklingen i Randers Kommune på en række parametre sakket bagud i forhold til både landsplan og de kommuner, vi gerne vil sammenligne os med. Den økonomiske vækst i Danmark igennem de seneste år har yderligere blotlagt nogle grundlæggende, strukturelle udfordringer i kommunen.

Randers Kommunes altoverskyggende udfordring er den høje andel af borgere på overførselsindkomst – herunder at kommunens andel af udgifterne på landsplan har været støt stigende hen over de seneste 10-15 år. Denne udvikling er uholdbar og skal vendes. Når beskæftigelsesministeriet ud fra rammevilkår opgør den forventede andel af borgere på indkomstoverførsel, så ligger Randers Kommune som nr. 97 ud af landets 98 kommuner. Og kommunens placering er den samme, når der ses på den faktiske andel af borgere på indkomstoverførsel.

Den væsentligste årsag til kommunens høje andel af borgere på indkomstoverførsel er udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen – det vil sige andelen af beskæftigede i forhold til det samlede antal borgere i den erhvervsaktive alder. Tilbage i 2008 lå Randers Kommunes beskæftigelsesfrekvens over landsgennemsnittet (opgjort som andel af de 16-64-årige). I de efterfølgende år faldt beskæftigelsesfrekvensen i kommunen og har siden 2009 ligget konsekvent under landsgennemsnittet. Det er særligt de mellemste aldersgrupper (25-54 år), hvor udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen i Randers Kommune ikke har kunnet følge med udviklingen på landsplan og de tre sammenligningskommuner.

Igennem en periode fra starten af 00’erne og frem er der sket en udvikling, hvor en række store virksomheder har flyttet deres produktion fra Randers. Erhvervsstrukturen er i den forbindelse blevet ændret i kommunen, så den nu i højere grad er præget af små og mellemstore virksomheder, men det er ikke lykkedes at komme tilbage på det samme antal virksomheder som i 2008. Det ses også i udviklingen i antal beskæftigede i den private sektor, hvor Randers Kommune ikke har kunnet følge udviklingen på landsplan eller i de tre sammenligningskommuner. En af forklaringerne på dette kan være det begrænsede omfang af store private virksomheder, som alt andet lige betyder, at der savnes nogle 'lokale motorer', der for alvor kan gøre en forskel i forhold til skabelsen af flere jobåbninger og dermed også en øget beskæftigelsesfrekvens.

Randers Kommune har i en længere årrække haft en betydelig nettotilflytning af borgere på overførselsindkomst og sårbare borgere i øvrigt. Den væsentligste årsag til nettotilflytningen vurderes at være en alt for stor mængde af ældre og utidssvarende boliger med et meget lavt huslejeniveau – særligt blandt de private udlejningsejendomme i Randers by.

Randers har en helt særlig udfordring, som andre større danske byer ikke oplever. Randers C er således det tredje-fattigste postnummer i landet. Af de ti fattigste postnumre i Danmark er 8900 Randers C det eneste centrum-postnummer, da de øvrige områder enten er forstæder eller postnumre i landdistrikterne. Dette tydeliggør, at beboersammensætningen i Randers midtby adskiller sig relativt markant fra andre større byers midtby.

Randers Kommune er af EU udpeget som en oversvømmelsestruet risikokommune. Den største trussel for store oversvømmelser i kommunen findes, hvor Gudenåen møder Randers Fjord - det vil sige i Randers midtby. De væsentligste elementer til beskyttelse af Randers midtby er etableringen af "Klimabåndet", og som en integreret del af dette opførelsen af Klimabroen. En bro der samtidigt adresserer kommunens største udfordring for mobiliteten - "den blå barriere for nord-sydgående trafik".

Sundhedsplejen har kategoriseret omkring 20 pct. af småbørnsfamilierne i den højeste risikogruppe. Til sammenligning vil en gennemsnitlig kommune have ca. 16 pct. af familier i den højeste risikogruppe. Internt i kommunen er der endvidere en skævhed, idet den største andel af familierne i den højeste risikogruppe er bosiddende i henholdsvis Randers by og den nord/nordøstlige del af kommunen.

I Randers Kommune er der omkring 1.000 unge i alderen 16-29 år, der er uden uddannelse eller job, som er i kontakt med jobcentret eller Ungdommens Uddannelsesvejledning. Omkring 2/3 af dem betegnes som 'længere væk' fra både arbejdsmarkedet og uddannelse.

Kommunens høje andel af sårbare borgere - på tværs af alle aldersgrupper – ses tydeligt i sundhedsdata. Mest tydeligt i middellevetiden. Borgerne i Randers Kommune lever således gennemsnitligt markant kortere end på landsplan og i forhold til sammenligningskommunerne. For mænd er middellevetiden i Randers Kommune næsten et år mindre end i Horsens og hele to år mindre end i Silkeborg.

Summen af udfordringer kan aflæses direkte i kommunens udgifter til indkomstoverførsler. Disse udgifter fragår de midler, som kommunen kan bruge på serviceområderne – dagtilbud, skole, ældre mv. – og en for høj andel af borgere på indkomstoverførsel slår også igennem i forhold til en række afledte udfordringer, der påvirker udgiftsniveauet på blandt andet social-, sundheds- og specialundervisningsområdet. Med andre ord hænger tingene sammen i en negativ spiral, som der er brug for at vende på hovedet, så udviklingen i stedet kan blive positivt selvforstærkende.