Muligheder og potentialer

En af Randers Kommunes største styrker ligger i den centrale geografiske placering – lige op ad en stærk nord-sydgående transportkorridor med jernbanen og E45, og midt imellem de to store universitetsbyer Aarhus og Aalborg. Den sydlige del af kommunen er - i forhold til bosætning og pendling ind til de mange arbejdspladser i det nordlige Aarhus - særligt attraktiv.

Kommunens attraktive og varierede natur med en række unikke naturområder og karaktertræk er et stort aktiv. Det gælder Gudenåen, Randers Fjord og de mange bynære grønne områder i Randers by, men ikke mindst også i og omkring de forskellige landsbysamfund. De positive og unikke karaktertræk ved kommunen bør kunne bidrage til at tiltrække flere ressourcestærke borgere til kommunen og kan også danne afsæt for en forstærket indsats for at styrke turismen og turismeerhvervet i Randers Kommune.

Randers Kommune har på mange områder et stærkt civilsamfund – herunder foreningsliv. For Randers Kommune ligger der dog fortsat et potentiale i at mobilisere en højere andel af befolkningen i frivilligt arbejde – herunder blandt seniorerne. For at kunne indfri dette potentiale er det dog vigtigt, at kommunen kan skabe de rette rammer for de frivillige ift. den nødvendige fleksibilitet og tilpasning af opgaveløsning og samarbejdsformer. Det er også meget vigtigt, at kommunen er i stand til at oversætte de komplekse udfordringer, som civilsamfundet skal bidrage til at løse, så de bliver konkrete, nødvendige og nærværende for de frivillige og foreningerne.

Randers Kommune kan med det stærke felt af kulturinstitutioner have et potentiale i forhold til at inddrage kulturområdet yderligere i arbejdet med indsatser målrettet sårbare borgere og sundhedsfremme i øvrigt.

Randers Kommune er præget af mange stærke lokalsamfund og landsbyer. I lighed med tendensen andre steder i landet koncentreres befolkningen dog i stigende grad i og omkring de større byer. Det har også gjort sig gældende i Randers Kommune, og det forventes at fortsætte de kommende år. Udviklingen stiller store krav til lokalsamfundene i landdistrikterne og kommunens muligheder for at understøtte disse. Spørgsmålet går grundlæggende på, hvordan der skabes levedygtige lokalsamfund, som er attraktive i forhold til bosætning og også gerne skaber beskæftigelse og genererer økonomisk vækst. Der kan i den forbindelse ligge nogle svar i kommunens erfaringer fra blandt andet arbejdet med landsbyklynger.

Prisniveauet på ejerboligmarkedet i Randers Kommune er meget attraktivt set i forhold til de øvrige omegnskommuner til Aarhus – herunder de tre sammenligningskommuner Silkeborg, Horsens og Vejle. Set i lyset af ovennævnte styrker har Randers Kommune i det perspektiv alle forudsætninger for at være en særdeles attraktiv bosætningskommune og bør kunne tiltrække flere ressourcestærke tilflyttere til kommunen – ikke bare tilflyttere med gode indtægter, men også tilflyttere, der har overskud til at engagere sig og gøre noget for deres lokalsamfund. I tilknytning til kommunens bosætningsstrategi kan en dybere viden om kommunens omdømme i den forbindelse være relevant, ligesom der kan være et potentiale i at arbejde med kendskabet til kommunens styrker i omverdenen – herunder også et styrket fokus på bosætningstendenser og de typer af boliger, som forskellige målgrupper efterspørger både internt i kommunen og blandt potentielle tilflyttere.

Den ændrede erhvervsstruktur hen over de seneste 15-20 år giver kommunen en styrke i forhold til erhvervsmæssig agilitet og måske også mindre usikkerhed i forhold til konjunkturudsving. For Randers Kommune kan der dog være et potentiale i en endnu mere fokuseret indsats i forhold til tiltrækning af nye større virksomheder – herunder de typer af erhverv, som kommunen i særlig grad ønsker at tiltrække i forhold til klyngesynergier, jobtyper, sammenhænge med planlagte infrastrukturinvesteringer mv.

En forbedret beskæftigelsesfrekvens kræver arbejdspladser, som matcher de arbejdssøgendes kompetencer. Der kan i den forbindelse ligge et uforløst potentiale i turismeerhvervet. Det kommende arbejde i forlængelse af Grøn Trepart kan herunder væsentligt forbedre Randers Kommunes muligheder for en oplevelsesturisme med fokus på natur. På landsplan fylder turismen omkring 6 pct. af BNP og indeholder mange ufaglærte jobs, som kunne være attraktive for en stor del af de ledige i Randers Kommune. En opgørelse fra 2022 viser, at turismeerhvervet kun udgjorde 1,4 pct. af den samlede beskæftigelse i Randers Kommune.

Kommunens arbejde med byudvikling – herunder særligt byudviklingsprojektet Flodbyen Randers – har en afgørende rolle i forhold til at skabe et øget udbud af lejeboliger i høj standard og med en højere husleje, som kan tiltrække nye ressourcestærke borgere til Randers – og potentielt kan løfte den samlede boligmasse i Randers by fra toppen og bidrage til mere liv i midtbyen.

Randers Kommune har igennem flere år arbejdet med en Boligsocial helhedsplan i tæt samarbejde med boligforeningerne. De tilknyttede indsatser vurderes at have haft en positiv effekt. Erfaringerne herfra bør anvendes på et fortsat styrket fokus på at hjælpe borgerne i boligområderne med målrettede sociale indsatser og på et løft af de udfordrede bydele og boligområder med fysiske tiltag i sammenhæng med den øvrige by.

I arbejdet med børn og unge, som ikke deltager i foreningslivet, har kommunen en række positive erfaringer, der er mulighed for at anvende aktivt i det videre arbejde med Fremtidens Randers - blandt andet fra indsatsen Fritid for Alle. Tilsvarende viser tallene for andel af unge, som har et fritidsjob, at Randers Kommune ligger over landsgennemsnittet. I arbejdet med børn og unge med udfordringer kan et styrket samarbejde med erhvervslivet om fritidsjob dog fortsat have et betydeligt potentiale. Unge, som har haft et fritidsjob, har lavere risiko for at ende uden for job og uddannelse, og Trivselskommissionens nylige rapport indeholder også en anbefaling om, at flere unge skal have et fritidsjob.

I bestræbelserne på at hjælpe gruppe af udsatte unge ligger der nogle muligheder for Randers Kommune i den landspolitiske aftale om Ungeløftet. Med indsatserne i regi af Ungeløftet skal der skabes konkrete jobåbninger, så flere unge får erfaring med at bidrage på en arbejdsplads, have kollegaer og tjene egne penge – herunder også unge med psykiske udfordringer.