Erhvervsliv og erhvervsstrukturer

I 2023 var der ifølge Danmarks Statistik 4.650 virksomheder i Randers Kommune. Det er et fald fra 4.861 virksomheder i 2008. På landsplan var der tilsvarende en nedgang i antallet af virksomheder efter finanskrisen i 2008, men Randers Kommune er dog atypisk på den måde, at det ikke er lykkedes at komme tilbage til det tidligere niveau her ca. 15 år senere.

På landsplan er antallet af virksomheder steget med 4 pct. i perioden fra 2008 til 2023, mens der i Randers Kommune har været tale om et fald på ca. 4 pct.

Af figur 1 fremgår den indekserede udvikling i antallet af virksomheder siden 2008 i Randers Kommune sammenlignet med landsplan og sammenligningskommunerne. Randers Kommune skiller sig tydeligt negativt ud.

Det samme billede gør sig gældende i forhold til udviklingen i antal borgere beskæftiget i private virksomheder, jf. afsnittet "Beskæftigelsesgrad og borgere på overførselsindkomst".

De tre største brancher i Randers Kommune målt på antal virksomheder er handel og transport (1.224 virksomheder), erhvervsservice (638 virksomheder) og offentlig administration, undervisning og sundhed (637 virksomheder). Dette svarer til branchefordelingen på landsplan. Randers Kommune skiller sig dog ud ved at have en høj andel beskæftigede inden for offentlig administration, undervisning og sundhed.

Randers Kommune har siden 2008 særligt oplevet en nedgang i antallet af virksomheder inden for landbrug, skovbrug og fiskeri (et fald på 165 virksomheder) samt handel og transport (et fald på 206 virksomheder).

Den overordnede tendens siden 2008 er, at Randers Kommune har oplevet en dårligere udvikling inden for de fleste brancher sammenlignet med udviklingen på landsplan og i sammenligningskommunerne.
Der hvor der er sket en stigning i antallet af beskæftigede i Randers Kommune (bl.a. indenfor erhvervsservice, offentlig administration, undervisning og sundhed samt kultur, fritid og anden service), er stigningen mindre end på landsplan og i sammenligningskommunerne. Og hvor der har været tale om et fald (fx bygge- og anlægsbranchen), er der tale om et relativt større fald i Randers Kommune.

Randers Kommune har igennem de seneste ca. 30 år gennemgået en udvikling, hvor erhvervsstrukturen har ændret sig fra at være domineret af store virksomheder til i højere grad at bestå af små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

Historisk set har Randers været en industriby med en betydelig koncentration af større virksomheder, fx Randers Reb, Dronningborg Maskinfabrik, togfabrikken Scandia/Bombardier, NEG Micon/Vestas og Randers Tegl. Dengang var arbejdsmarkedet præget af store fabrikker og centraliserede arbejdspladser, hvilket kunne føre til store udsving i efterspørgslen efter arbejdskraft afhængigt af de generelle konjunkturer og virksomhedernes resultater. Den lokale økonomi var derfor stærkt afhængig af disse større virksomheder som økonomiske motorer og som grundlag for andre dele af det lokale erhvervsliv, hvor små og mellemstore virksomheder kunne trives som underleverandører og/eller partnere.

I løbet af 1980'erne og 1990'erne begyndte der at ske en markant ændring, hvor mange af de store virksomheder i Randers flyttede hele eller dele af produktionen til udlandet i takt med globaliseringen, adgangen til nye markeder og muligheden for at reducere produktionsomkostningerne. I den forbindelse blev også mange små og mellemstore virksomheder, som havde fungeret som underleverandører, udfordret.

Denne udvikling blev yderligere accelereret af finanskrisen i det første årti efter årtusindeskiftet. I 2011 flyttede Vestas Wind Systems A/S sit hovedsæde til Aarhus efter at have ligget i Randers siden fusionen med NEG Micon i 2004. I 2014 lukkede Bombardier-koncernen produktionsafdelingen i Randers, og i 2017 blev resten af virksomheden i Randers lukket.

Siden 2008 er antallet af virksomheder med over 100 medarbejdere i Randers Kommune faldet med 13 pct. På landsplan er der i samme periode sket en stigning på 14,5 pct. af virksomheder med mere end 100 medarbejdere.

I Randers Kommune er der pr. januar 2025 blot seks private virksomheder med mere end 250 ansatte (Carelink, Salling Group, Danish Crown, Sparekassen Kronjylland, ActivCare og Berry Superfos). De øvrige store arbejdspladser er alle offentlige – herunder primært Randers Kommune, Region Midtjylland og de store uddannelsesinstitutioner i Randers by.

Udviklingen og udfordringerne hen over de seneste 30 år skabte imidlertid også en ny dynamik, som gav muligheder for andre typer af mindre virksomheder - især inden for handel og i mere serviceorienterede brancher. I dag er Randers Kommune karakteriseret ved en bredere og mere forskelligartet erhvervsstruktur, hvor der ikke længere er store og dominerende industri- og produktionsvirksomheder, men i stedet et væld af små og mellemstore virksomheder, som er både produktionsorienterede og serviceorienterede.

Samlet set har der med nedlæggelsen og udflytningen af de mange store private arbejdspladser dog været tale om en negativ udvikling i forhold til mulighederne for at skabe indtægter, vækst og udvikling i Randers Kommune.

Baseret på udviklingen ser det samtidigt ud til, at de mange små- og mellemstore virksomheder i kommunen ikke i tilstrækkelig grad er i stand til vokse. Det fremgår således af den årlige publikation "Lokale erhvervspræstationer 2025" (IRIS Group), som rangerer de danske kommuner på et samlet indeks på baggrund af 20 udvalgte indikatorer fra Danmarks Statistik, at Randers Kommune er placeret som nr. 82 ud af 94 kommuner på det samlede indeks - og som nr. 89, når det kommer til virksomhedernes evner til at skabe arbejdspladser, indkomst og produktivitet. Lidt bedre ser det ud i forhold til ”iværksætteri og vækstvirksomheder” (nr. 73) og ”eksport” (nr. 66), men samlet set er tendensen relativt tydelig og indikerer et betydeligt forbedrings- og uudnyttet vækstpotentiale.

Forklaringerne på dette kan skyldes mange forhold, men hvis vækstmulighederne for kommunens små og mellemstore virksomheder skal øges, så kræver det en målrettet indsats blandt andet med fokus på at sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Iværksættere har en vigtig betydning for innovation og jobskabelse i erhvervslivet. Som det kort er beskrevet ovenfor, ligger Randers Kommune i den lavere ende blandt landets kommuner i forhold til iværksætteri og vækstvirksomheder.

Figur 2 nedenfor viser udviklingen i iværksætterraten for hele landet, Randers Kommune, Horsens Kommune, Silkeborg Kommune og Vejle Kommune i perioden 2018-2023.

Iværksætterraten er opgjort som antallet af nye virksomheder det pågældende år pr. 1.000 borgere i kommunen (15-64-årige). Det fremgår af figuren, at iværksætterraten i Randers Kommune er faldet fra 4,3 i 2018 til 3,5 i 2023. Den faldende tendens i perioden gør sig også gældende for hele landet og i de tre sammenligningskommuner.

I perioden 2020-2022 havde Randers Kommune den laveste iværksætterrate sammenlignet med både landsplan og sammenligningskommunerne. I 2023 faldt iværksætterraten i Horsens Kommune dog så meget, at Randers Kommune akkurat ligger højere end Horsens (3,2).

En sammenfattende indikator for en kommunes erhvervsvenlighed (iværksætteri, nye virksomheders overlevelsesgrad, konkurser samt til- og fraflytninger over årene) er antallet af private virksomheder i forhold til kommunens størrelse.

I Randers Kommune var der i 2022 62 virksomheder pr. 1.000 indbyggere. Dette var det laveste niveau i Region Midtjylland, hvor gennemsnittet var 71.

En anden indikator for kommunens erhvervsvenlighed er Dansk Industris årlige undersøgelse "Lokal Erhvervsvenlighed", der vurderer erhvervsvenligheden i de danske kommuner. Vurderingen er baseret på en tilfredshedsundersøgelse blandt lokale virksomheder og en række statistiske parametre, der indikerer, hvordan det er at drive virksomhed i kommunen. I 2023 indtog Randers Kommune en 64. plads blandt de danske kommuner. I 2024 er Randers Kommune faldet til en 70. plads ud af i alt 91 kommuner i undersøgelsen. Faldet dækker over en lavere placering på ranglisten i 6 ud af de 10 kategorier, herunder særligt i den overordnede erhvervsvenlighed (fra en 57. plads til en 83. plads).

Randers Kommunes erhvervspolitik 2024-2026 er udarbejdet i et samarbejde mellem Randers Kommune og Business Randers.

Erhvervspolitikken tager afsæt i en målsætning om, at Randers Kommune skal kendes som en konkurrencedygtig og stærk erhvervskommune med en grøn og bæredygtig profil. Politikken, som er baseret på et fundament af iværksætteri og bedre basal erhvervsservice, skal være med til at skabe rammerne for, at lokale virksomheder kan udvikle sig og blive endnu mere konkurrencedygtige.

Med udgangspunkt i erhvervspolitikken har byrådet vedtaget, at der skal etableres et Erhvervsstrategisk Forum, som skal være med til at realisere målsætningerne på erhvervsområdet og være en nøgleaktør i udviklingen af rammebetingelserne for det lokale erhvervsliv.

Erhvervsstrategisk Forum består af borgmester og viceborgmester, formanden for Business Randers, repræsentanter fra det lokale erhvervsliv i form af otte virksomhedsledere, repræsentanter fra erhvervsuddannelserne VIA, Dania og Tradium samt kommunaldirektøren.

Turismeerhvervet er en del af den overordnede erhvervsservice-branche og udgør kun en lille del af det samlede erhvervsliv i Randers Kommune. Turismeerhvervet udgjorde i 2022 blot 1,4 pct. af den samlede beskæftigelse i Randers Kommune, hvilket er betydeligt lavere end i sammenligningskommunerne til trods for, at ingen af disse er store turistdestinationer i en national sammenhæng. Der kan således være et stort uopdyrket potentiale her. Særligt i forhold til at skabe lavtlønsjobs, som i høj grad vil være efterspurgte blandt den store gruppe af borgere i kommunen, som er på overførselsindkomst/passiv forsørgelse.

Attraktionerne i Randers Kommune med flest årlige besøgende er følgende:

• Randers Regnskov: 304.154 gæster
• Memphis Mansion: 159.000 gæster
• Randers Kunstmuseum 46.813 gæster
• Museum Østjylland: 40.688 gæster.

Arena Randers og Water and Wellness er to andre steder, som tiltrækker mange gæster – henholdsvis ca. 500.000 og 330.000 gæster årligt. Mange af disse er dog Randers-borgere, som blandt andet bruger stederne til dagligdags idrætsformål.

Besøgstallene for museerne og Randers Regnskov er officielle besøgstal fra 2024. De resterende besøgstal er baseret på attraktionernes egne data og er udtryk for det samlede antal besøgende (inkl. Randers-borgere). Der er således langt fra tale om et "rent" tal for antal besøg af turister.

Overnatningskapacitet i Randers

Randers Kommunes overnatningskapacitet er forholdsvis lille, og undersøgelser viser da også, at langt de fleste gæster til attraktioner i Randers Kommune kommer på en-dags-besøg fra andre kommuner. Ifølge data fra Randers Regnskov og VisitAarhus er det typisk gæster, som bor i sommerhuse på Djursland eller storbyturister fra Aarhus.

Den lave overnatningskapacitet gør desuden Randers mindre attraktiv i forhold til tiltrækning af erhvervskonferencer, events m.m.

Fra 2017 til 2024 er antallet af overnatninger i Randers Kommune blot steget med 1,3 pct. Til sammenligning steg det samlede antal overnatninger i VisitAarhus-regionen i samme periode med 13,8 pct. og i hele landet med 20 pct.