Infrastruktur

Randers Kommune er generelt begunstiget med en effektiv infrastruktur og let adgang til både nationale og internationale transportkorridorer – ikke mindst i form af motorvej E45, et jernbanenet med direkte togforbindelser til landets største byer og Randers Havn, som er en vigtig, jysk erhvervshavn.

Omkring 30.000 af kommunens indbyggere pendler dagligt til et job inden for kommunegrænsen, mens omkring 20.000 pendler ud af kommunen til jobs beliggende i en anden kommune. Den gennemsnitlige pendlerafstand er 25,6 km. Omvendt pendler omkring 12.000 borgere fra andre kommuner dagligt til Randers Kommune.

Mobilitet handler om at sikre god fremkommelighed for kommunens borgere og virksomheder. I Randers Kommunes Infrastrukturplan fra 2021 udpeges – og prioriteres – de vigtigste udfordringer for mobiliteten i Randers Kommune.

I Infrastrukturplanen peges på kommunens største udfordring for mobiliteten. Det er "Den blå barriere for nord-sydgående trafik". Planen peger også på, at løsningen er at få skabt mindst én ekstra krydsning af Gudenåen/Randers Fjord og optimere kapaciteten på de nuværende krydsninger. I dag kører i gennemsnit mere end 40.000 biler i døgnet over Randers Bro. Det medfører betydelige kødannelser i myldretiden. Dette problem har været og er stadig helt afgørende i planlægningen af det fremtidige vejnet i Randers Kommune.

Etableringen af Klimabroen, nævnt ovenfor, udgør et centralt element i at løse denne udfordring. Ud over at beskytte mod klimaforandringer er Klimabroen således et centralt element i at binde Randers midtby bedre sammen trafikalt og aflaste det eksisterende vejnet, ligesom Klimabroen med sin beskyttelse åbner for byudvikling på havnearealerne og dermed skaber forudsætningerne for det ambitiøse byudviklingsprojekt "Flodbyen Randers". Byudviklingsprojektet er nærmere beskrevet i afsnit nedenfor.

Sideløbende med - og som forudsætning for byudviklingsprojektet Flodbyen Randers - er Randers Havn over en årrække i gang med at flytte fra den nuværende placering til nye arealer længere mod øst. I den forbindelse er der blevet etableret en ny havnevej, som skal sikre nem og hurtig adgang for virksomheder mellem de nye havnearealer og motorvej E45. Senere vil vejen blive forbundet direkte med Klimabroen.

Infrastrukturplanen peger derudover på, at det på sigt også vil være nødvendigt at etablere en egentlig ringforbindelse omkring Randers i form af en omfartsvej, som krydser Randers Fjord længere mod øst. Denne forbindelse vil aflaste Randers Bro yderligere, skabe et oplagt alternativ i tilfælde af nedbrud på motorvej E45 samt åbne muligheder for udvikling i den nordøstlige del af kommunen.

Ligeledes fremhæves to yderligere udfordringer i kommunens eksisterende vejnet, som kommunen har som prioritet at løse – øst-vestgående trafik i Randers by (hvor der særligt i den nordlige ende af byen mangler gode øst-vestgående forbindelser) samt vejnettet i landdistrikterne (som blandt andet skal forbedre adgangen til motorvej E45 for den nordøstlige del af kommunen).

Herudover arbejdes der på at forbedre kommunens stinet for cyklister og gående. Et godt og sammenhængende stinet skal blandt andet forbedre adgangen til naturområder, øge tryghed, trafiksikkerhed og folkesundheden og understøtte, at færre end i dag vælger bilen til de kortere ture. I den sammenhæng arbejdes blandt andet for at realisere syv såkaldte "korridorer for supercykelstier" som led i supercykelsti-samarbejdet i Region Midtjylland. De syv korridorer skal forbinde koncentrationer af arbejdspladser, uddannelser og beboelsesområder i kommunen.

I forhold til generel erhvervsudvikling planlægges der primært ud fra et princip om, at større og transporttunge virksomheder skal lokaliseres i tilknytning til de steder, hvor der allerede eksisterer god infrastruktur – herunder fx i Purhus og Sdr. Borup.

Foruden kommunens vej- og stinet understøttes borgernes mobilitet via forskellige, offentlige transportmuligheder.

Busnettet består af bybusser og regionale busser, og alle kommunens store indfaldsveje er dækket af busruter. Antallet af busafgange i byerne fastsættes ud fra et politisk vedtaget servicemål med afsæt i byernes størrelse. Det indebærer, at byer med flere indbyggere kan forvente flere busafgange end byer med færre indbyggere. I 2024 var der i Randers Kommune omkring 2,8 mio. passagerer med busserne (lokale og regionale ruter), mens data fra trafikselskaberne viser, at der til sammenligning var omkring 1,6 mio. passagerer i Horsens Kommune, 1,5 mio. passagerer i Silkeborg Kommune og 1,6 mio. passagerer i Vejle Kommune i samme periode.

I Randers Kommune findes to togstationer – henholdsvis Randers Station i Randers by og Langå Station, som begge er placeret på hovedtoglinjen mellem Aalborg og København. Langå Station er desuden et vigtigt knudepunkt, som forbinder hovedtoglinjen med Vestjylland via en direkte toglinje mod Viborg, Skive og Struer. Data fra Trafikstyrelsen viser, at siden 2020 er et stigende antal passagerer stået på toget fra begge stationer.

I perioden fra 2020 (et år præget af hjemmearbejde grundet covid-19) og til 2024 er antallet af passagerer, som stod på toget fra Randers Station, steget fra omkring 258.000 til omkring 397.000 passagerer. Dette er et højere antal passagerer end før covid-19, hvor der i 2018 og 2019 stod henholdsvis 376.000 og 348.000 passagerer på toget på Randers Station. I samme periode er antallet af passagerer, som stod på toget fra Langå Station, steget fra omkring 133.000 til omkring 169.000 passagerer – dette er dog fortsat lavere end antallet før covid-19, hvor der i 2018 og 2019 stod henholdsvis 254.000 og 189.000 passagerer på toget på Langå Station.

Både for Langå og Randers Station går den største del af rejserne til Aarhus.

Set i forhold til andre større byer er der lidt usædvanligt 1,2 kilometer mellem Randers Station og Randers Busterminal, som er det centrale knudepunkt for bustrafikken i kommunen. Denne afstand vanskeliggør passagerskifte mellem tog og bus.