Civilsamfund og foreningsliv

Civilsamfundet er den del af samfundet, som ligger uden for staten, markedet og den private sfære, hvor borgere i by og på land organiserer sig frivilligt for at fremme fælles interesser, værdier og formål. Civilsamfundet er kendetegnet ved frivillighed, uafhængighed og fælles handling, og det udgør en vigtig bro mellem individet og det offentlige system

Civilsamfundet er fritidens arena, hvor tiden er den mest værdifulde ressource i borgernes liv. For langt de fleste mennesker er fritiden det, der skaber balance og glæde i livet – den tid, hvor vi kan prioritere os selv, vores interesser og vores nærmeste.

Samlet set vurderes Randers Kommune at have et stærkt og aktivt civilsamfund og foreningsliv med mange ressourcer, som samtidigt rummer et potentiale for yderligere samarbejder med kommunen. For at kunne indfri dette potentiale er det dog en forudsætning, at kommunen formår at oversætte de komplekse udfordringer, som civilsamfundet skal bidrage til at løse, så de bliver konkrete, nødvendige og nærværende for de frivillige og foreningerne.

Civilsamfundet i Randers Kommune varetages af en lang række forskellige aktører, hvoraf nogle rækker ud til brede målgrupper, mens andre har fokus på aktiviteter og indsatser målrettet snævrere målgrupper i befolkningen.

Centralt i Randers Kommunes civilsamfund står et stort korps af frivillige kræfter på en række forskellige områder. I den forbindelse kan nævnes Frivilligværket, der er et lokalt frivilligcenter. Frivilligværket støtter, udvikler og synliggør det frivillige engagement i Randers og omegn og tilbyder gratis rådgivning og sparring om alle aspekter af frivillighed. Også kommunens aftenskoler og spejderforeninger spiller en vigtig rolle i civilsamfundet.

I den sammenhæng er det ligeledes relevant at nævne den centrale rolle, som civilsamfundet spiller i løsningen af samfundsmæssige opgaver og velfærdsproblemer på socialområdet og sundhedsområdet.

På socialområdet kan fremhæves fire kraftcentre; Autismecenter Randers, Aktivitetscenter Randers, Hjernecenter Randers og Huset Tværs, som danner ramme om et tæt samarbejde mellem kommunen, sociale foreninger og frivillige.

Sundhedsområdet i Randers Kommune er endvidere præget af et stærkt samarbejde mellem kommunens Rehabiliteringsenhed, Sundhedshøjskolen og forskellige patientforeninger så som Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen, mens det kommunale Team Frivillighed på omsorgsområdet har fokus på at styrke, udvikle, fastholde og rekruttere frivillige specifikt til omsorgsområdet.

Idrættens rolle

På idræts- og fritidsområdet huser Randers Kommune en lang række idrætsforeninger, som engagerer mange frivillige og aktivt deltager i løsningen af vigtige samfundsopgaver. Den største af disse – Randers Gymnastiske Forening (RgF) – har mere end 4.600 medlemmer, og er dermed en af landets største idrætsforeninger. RgF og basketballklubben Randers Cimbria er i en fælles klynge udpeget som spydspidsforeninger af Dansk Idrætsforbund i regi af programmet Fremtidens Idræt for Børn og Unge.

Den professionelle fodboldklub Randers FC indgår ligeledes aktivt i udvikling og implementering af sociale og samfundsnyttige CSR-projekter i samarbejde med blandt andre Randers Kommune, erhvervslivet og de lokale foreninger.

Som et særligt lokalt initiativ inden for breddeidrætten kan Fodboldlinjen Randers fremhæves. Der er tale om Nordens største bredde-fodboldlinje for kommunens folkeskoleelever fra 4.-9. klasse, som i 2019 blev hædret med Danskernes Idrætspris.

Det stærke idræts- og foreningsliv er et aktiv for kommunen og vil fremadrettet også være meget væsentligt i forhold til løsningen af kommunens udfordringer – både i arbejdet med børn og unge med udfordringer, men også i forhold til kommunens arbejde med bosætning og tiltrækning af flere ressourcestærke tilflyttere.

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd VIVE udgav i marts 2025 en analyse af udviklingen i danskernes frivillige arbejde – "Frivillighedsundersøgelse 2024". Analysen afdækkede blandt andet andelen af den voksne befolkning (16 år og ældre), der fra 2018 til 2023 inden for en periode på tre måneder forud for besvarelsen har udført frivilligt arbejde på forskellige områder inden for fritidslivet. I tabellen nedenfor er opsummeret resultaterne for Randers Kommune samt for de tre sammenligningskommuner Horsens, Vejle og Silkeborg Kommune og landsgennemsnittet.

Tabel 16: Andel af respondenterne i pct., som inden for en periode på tre måneder forud for besvarelsen har udført frivilligt arbejde.

Kilde: Kommunale forskelle på frivilligt arbejdes udbredelse /Bjarne Ibsen, 2024.

Note: Antal respondenter var hhv. 919 (Randers), 854 (Horsens), 1.103 (Vejle) og 907 (Silkeborg).

Af tabellen ses, at udbredelsen af det frivillige arbejde er lavest blandt respondenterne i Randers Kommune – både sammenlignet med sammenligningskommunerne og i forhold til landsgennemsnittet.

I Randers Kommune har 30,1 pct. af respondenterne udført frivillig arbejde inden for tre måneder forud for besvarelsen, mens tilsvarende gælder for henholdsvis 33,0 pct. i Horsens Kommune, 33,4 pct. i Silkeborg Kommune, 36,0 pct. i Vejle Kommune og 33,7 pct. på landsplan. Helt generelt udføres det frivillige arbejde primært inden for idræts- samt fritids- og hobby-området.

Frivillighed på socialområdet

Sociale fællesskaber bidrager fx til at afhjælpe ensomhed, social eksklusion og psykisk mistrivsel og kan være en vej ud af arbejdsløshed gennem opbygning af netværk, kompetencer og selvværd.

Trods fraværet af et komplet overblik over antallet af frivillige sociale foreninger i Randers Kommune, vidner 2.514 CVR-registrerede frivillige foreninger (pr 31. januar 2025), 160 medlemsforeninger i Randers Kommunes frivilligcenter, 350 sociale tilbud på onlineportalen randers.socialkompas.dk (pr. 31. januar 2025) og 78 ansøgninger i 2025 til den kommunale støttepulje til frivilligt social arbejde (de såkaldte § 18 midler) om et aktivt, rigt og villigt civilsamfund – ikke mindst på det sociale område.

Randers Kommune prioriterer dialog og samarbejde med foreningerne på det sociale område højt og med fokus på at øge mulighederne for at tilbyde den rette hjælp og støtte, og i særlig grad understøtte mulighed for personlig recovery gennem fællesskaber og sociale aktiviteter. Dette gøres både gennem længerevarende veletablerede samarbejder med udvalgte organisationer samt enkeltstående aktiviteter med en række mindre organisationer. Aktuelt er der mere end 200 frivillige, som - i kraft af disse samarbejder - bidrager til den kommunale opgaveløsning.

Som det ses af tabel 16 ovenfor, ligger Randers Kommune dog fortsat lavt sammenlignet med sammenligningskommunerne og landsplan, hvad angår frivilligt arbejde på socialområdet.

Frivillighed på sundheds- og omsorgsområdet

Som nævnt ovenfor er sundhedsområdet i Randers Kommune præget af et stærkt samarbejde med forskellige patientforeninger så som Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen. Ligeledes er der fokus på aktivering af lokale frivillighedsmiljøer, hvor fagpersonale faciliterer/igangsætter eller støtter særlige indsatser og aktiviteter, som drives videre af frivillige.

På omsorgsområdet arbejdes også aktivt med frivillighed - særligt i Team Frivillighed, som er en del af omsorgsområdets trænings- og aktivitetsområde, og som har fokus på at styrke, udvikle, fastholde og rekruttere frivillige til omsorgsområdet. I tabellen nedenfor er opsummeret centrale nøgletal fra en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens frivillige på omsorgsområdet, gennemført i 2023. Resultatet viser et meget positivt billede af opgaven som frivillig på området.

Centrale nøgletal fra spørgeskemaundersøgelse blandt frivillige på omsorgsområdet, 2023

Tilfredshed 2023

• 98 pct. er tilfredse eller meget tilfredse med at være frivillige på ældreområdet.
• 81 pct. oplever, at centerlederen i nogen eller i høj grad anerkender deres indsats.
• 92 pct. oplever, at plejepersonalet i nogen grad eller i høj grad tager godt imod dem.

Aktivitetstal fra 2023

• Antal frivillige tilknyttet Team Frivillighed: cirka 500
• Andel af frivillige på 65+ år: 90 pct.
• Andel af kvinder: 79 pct.
• Antal aktiviteter, der blev formidlet i kommunalt- og foreningsregi: ca. 350
• Antal cykelture med frivillige cykelpiloter: 578
• Antal besøg pr. måned til de kommunale Åbne Aktiviteter: cirka 4.900
• Antal nyoprettede bevægefællesskaber: 18

Der gennemføres løbende indsatser og samarbejder mellem de forskellige aktører i civilsamfundet, som bidrager til at understøtte et stærkt civilsamfund i Randers Kommune.

Projektet Fritid for Alle er tidligere omtalt, men der er også gang i mange andre initiativer. Nedenfor beskrives nogle af de væsentligste, igangværende øvrige indsatser inden for de forskellige områder af civilsamfundet:

• Bevæg dig for livet: en indsats, som understøtter øget fysisk aktivitet for borgere i alle aldre i alle områder af kommunen, ligesom indsatsen har fokus på etablering af netværk på tværs af forvaltninger og eksterne parter som fx foreninger, idrætsforbund, Bysekretariatet og netværk i andre kommuner.
• Get2Sport: et samarbejde med Danmarks Idrætsforbund med fokus på at sikre et velfungerende idrætsforeningsliv for børn og unge ved at aflaste de frivillige kræfter i udsatte boligområder, primært i Randers Nordby.
• Udvikling og styrkelse af frivilligheden på fritids- og idrætsområdet: et udviklingsforløb med fokus på at understøtte foreningerne i at have en frivilligansvarlig/-koordinator mhp. at forebygge problemer med rekruttering af frivillige.
• UngLederAkademiet – Fremtidens ledere i foreningslivet: en indsats særligt målrettet unge frivillige i foreningslivet mhp. at styrke unge frivilliges engagement, trivsel og ansvar i foreningslivet og klæde dem på som trænere, instruktører og ledere.
• Parasport Randers: en indsats, som har fokus på at sikre, at flere borgere med funktionsnedsættelse og/eller særlige behov har adgang til attraktive og sociale idrætsfaciliteter.
• Boblberg og Socialkompas Randers: online platforme, hvor borgere kan finde fællesskaber og tilbud på tværs af kommunen.

Som illustreret ovenfor er engagementet fra frivillige og civilsamfundet betydeligt i Randers Kommune, men niveauet er generelt en smule lavere end hos sammenligningskommunerne. For Randers Kommune ligger der således et potentiale i at mobilisere en højere andel af befolkningen i frivilligt arbejde – specielt den del af befolkningen, som i undersøgelser benævnes 'ikke-frivillige' og samtidigt oplyser, at de er interesserede i frivilligt arbejde, hvis de bliver spurgt.

Blandt kommunens ældre (seniorerne) kan det i den forbindelse være særligt interessant at afsøge mulighederne for at mobilisere flere frivillige kræfter. Mange af kommunens ældre har helbredsmæssige udfordringer, der afspejler de sundhedsmæssige udfordringer i den resterende del af befolkningen. Der er dog også en stor del af seniorerne, som er aktive og ressourcestærke, og som derfor potentielt – i højere grad end de gør i forvejen - kan motiveres til at indgå i forskellige former for frivilligt arbejde i og omkring deres lokalsamfund.

Landsbyklynger

Igennem en årrække har der været en betydelig befolkningstilvækst i og omkring Randers by, mens særligt den nordlige del af kommunen længst fra Randers by har oplevet en udtynding i befolkningen. I den nyeste befolkningsprognose ser denne tendens ud til at fortsætte de næste mange år. Det efterlader mange mindre bysamfund og landsbyer med færre indbyggere og risiko for lukning af forsamlingshuse, sportsforeninger, lokale købmænd, afvikling af sociale fællesskaber mv.

Civilsamfundet har i den sammenhæng en afgørende rolle i forhold til at fastholde, udvikle og styrke fællesskaber i lokalområderne. Det kan fx ske ved etablering af såkaldte "landsbyklynger", hvor flere landsbyer finder sammen i et fællesskab og udnytter hinandens styrker til at udvikle den enkelte landsby og hele klyngen ved at skabe en fælles identitet, sociale fællesskaber og til at styrke, bevare og prioritere mellem aktivitetsmuligheder og fælles faciliteter.

I 2017 blev den første – og indtil videre eneste – landsbyklynge i Randers Kommune etableret - Landsbyklyngen Kronjylland. Landsbyklyngen Kronjylland består af de 13 landsbyer Harridslev, Mellerup, Støvring, Albæk, Østrup, Vestrup, Tjærby, Tvede, Lem, Linde, Lindbjerg, Mejlby og Gimming. I forbindelse med etableringen blev der på baggrund af borgernes ønsker og idéer udarbejdet en udviklingsplan med ni temaer, hvis mål er at skabe en ramme for det fremtidige arbejde i klyngen. Kommunen indgår i forskellige samarbejder og projekter med landsbyklyngen, mens de konkrete processer i klyngesamarbejdet drives af en bestyrelse bestående af repræsentanter fra klyngeområdet.

Aalborg Universitet gennemførte i 2023 en evaluering for perioden 2019-2022 af erfaringerne fra i alt 24 kommunale klyngesamarbejder, herunder Landsbyklyngen Kronjylland. Evalueringen viste blandt andet, at klyngesamarbejder generelt har styrket forholdet mellem kommune og lokalsamfund, og at klyngerne kan understøtte, at man kan arbejde aktivt med større udfordringer i landsbyerne og skabe ejerskab til egen, lokal udvikling. Evalueringen peger dog også på en række udfordringer, herunder at det kan være svært at fastholde momentum, nå ud til den bredere befolkning i lokalområderne og finde frivillige til at engagere sig i landsbyklyngearbejderne.